OPLYSNINGENS BLINDE VINKLER

1. OPLYSNINGENS BLINDE VINKLER Vincent F. Hendricks Professor, dr. phil., ph.d.

2. OVERSIGT • VIDEN VS. INFORMATION VS. BIBLIOTEK • INFORMATIONSMATRIX • FONA 2000 / PLURALISTISK IGNORANCE • SEX AND THE CITY / INFORMATIONSKASKADER • RAM RIGTIGT / RAMMEEFFEKTER • SNAPHANEN / POLARISERING • VIDEN • GRØNSPÆTTERI • BIBLIOTEKET

3. 1. VIDEN VS. INFORMATION • Enhver beslutning kræver information • Information ≠ viden • Information og engangsknaldet • Viden og erobringen af den næste kæreste • Viden = sand information + proces • Information ikke et gode i sig selv og information er ikke nødvendigvis et bolværk mod uvidenhed • Information kan bruges til oplysning, men det kan ligeledes bruges til manipulation med meninger, markeder og mennesker

4. 1. BIBLIOTEKSPARAMETRE • Biblioteksparametre til informationsindsamling: • Aktualitet • Kvalitet • Alsidighed Disse parametre sikrer muligvis informationsindsamling, men ikke nødvendigvis vidensindsamling

5. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2 INFORMATIONSMATRIX

6. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.1 FONA 2000 • Dialogen med ekspedienten: -"Undskyld, kan du fortælle mig hvad clock-frekvensen er på board'et?” -"Det ved jeg da virkelig ik". -"Nu hvor du sælger produktet vil det da være meget godt at vide, oder was?". -"Hør her: Jeg tror ikke du kan finde en af mine kollegaer her i butikken, der ved det".

7. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.1 FONA 2000 • Ekspedients ræsonnement: • ingen af mine kollegaer ved det, og derfor har du ingen grund til at forvente, at jeg ved det, samt • ingen af mine kollegaer ved det, og derfor har du ingen grund til at forvente at jeg burde vide det ... Pluralistisk ignorance opstår helt generelt, når en gruppe af beslutningstagere skal vælge at handle eller tro på én og samme tid givet et offentligt signal.

8. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.1 FONA 2000 • Tag som et eksempel et nystartet hold i filosofi … • Faren for pluralistisk ignorance opstår, når den enkelte beslutningstager i en gruppe mangler den nødvendige information for at løse et problem og derfor observerer andre i håbet om at blive klogere. • Men når alle andre gør det samme, observerer alle blot manglen på reaktion og slutter derfor til det forkerte.

9. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.1 FONA 2000 • Pluralistisk ignorance forklarer ekspedientens manglende information om computeren, • for i orienteringsakten er der ingen af hans kollegaer, der har ytret sig om deres manglende viden om produktets specifikationer, • og gør de det ikke, vil han heller ikke udstille sig selv. • Så kan man jo blot håbe på, at den man sælger produktet til heller ikke gør det. • Men kunder udstiller typisk gerne deres uvidenhed, det er derfor, der er ekspedienter i butikker! • IDIOOOTTTT!

10. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.1 FONA 2000 • Pluralistisk ignorance blev præget af psykologerne Daniel Katz og Floyd H. Allport og henviser her til • "en situation, hvor majoriteten i en gruppe hver især afviser en norm, men antager (ukorrekt), at de fleste andre accepterer den". [Katz & Allport (1931): 152] • Det kan ligeledes formuleres som situationen i hvilken ingen i gruppen tror, men alle er af den overbevisning, at alle tror [Krech & Crutchfield (1948): 388-89]. • MANIPULATIO N VED FOR LIDT INFORMATION

11. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.2 SEX AND THE CITY

12. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.2 SEX AND THE CITY Ved informationskaskader kan misvisende informationer spredes gennem en dominoeffekt når muligheden for offentlige signaler er fraværende eller manipuleres

13. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.2 SEX AND THE CITY MANIPULATION VED FOR MEGET INFORMATION Denne simple model af en informationskaskade viser, at de allerførste signaler i sekvensen er afgørende for hvilke beslutninger de resterende beslutningstagere i selv samme sekvens tager desuagtet deres personlige signal. Kan man derfor styre dette signal kan man også styre de valg og formodninger som beslutningstagerne tager til sig desuagtet deres personlige formodninger og signaler.

14. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.3 SNAPHANEN • Lars Hedegaard, Trykkefrihedsselskabet,snaphanen.dk, d. 21. december 2009, at: • "De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. […] Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers … . Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi".

15. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.3 SNAPHANEN • MF Søren Krarup, i Kristeligt Dagblad, 29. december, 2009: • "Det han har sagt er alt sammen velkendte ting. At islams syn på kvinden er undertrykkende. Og at islam har undertrykket kvinder i 1400 år med æresdrab, steninger, mishandlinger, og mænds behandling af deres koner som andenrangsmennesker. Det står også i Koranen – der er intet som helst hemmeligt i det".

16. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.3 SNAPHANEN • Jesper Langballe, Berlingske Tidende, 23. januar, 2010: • "Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) – og i øvrigt vender det blinde øje til onklernes voldtægt".

17. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.3 SNAPHANEN • Ekstreme synspunkter som følge af polarisering optræder kun under bestemte betingelser som indbefatter • allerede ekstremistiske tendenser eller gennemsnitlige rabiate standpunkter i udgangspunktet, • gentagelser af polariseringsspillet ved jævnlige møder eller anden meningsudvekslende aktivitet i forskellige fora, reelle som virtuelle, • samt begrænset indflydelse eller påvirkning fra anden side eller argumenter.

18. Figur 1. Informationsfænomen og informationskarakter 2.3 SNAPHANEN "Grupper klarer sig ofte sig rimelig godt, hvis de henholder sig til det gennemsnitlige svar, uden drøftelse; under ugunstige omstændigheder, kan det gennemsnitlige svar blive værre efter de har talt med hinanden". [Sunstein (2009): 142]. Her er paradokset: Drøftelse og meningsudveksling er godt for det gør demokratiet mere robust og favnende, men kan drøftelse givet polarisering være med til at skabe ekstremisme, og demokratiet er meget følsomt over for ekstremisme MANIPULATION SOM FØLGE AF INFORMATIONSSELEKTION

19. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT • Hvad ser du helst efter næste Folketingsvalg: • "En ræverød regering med Gucci-Helle og socialkammeraterne, pop-Villy og med svingdør-R som bagstopper, eller en VK-regering med DF som parlamentarisk grundlag?" eller • En regering bestående af S, SF og med de Radikale som støtteparti, eller en kulsort regering med Lille-Lars fra Græsted, Kavaler-Lene samt regimente villahave inklusiv diktator Kjærsgaard i spidsen?"

20. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT • Valgmulighederne (1) og (2) siges, givet deres formuleringer, at have forskellige rammer og kan have meget forskellige rammeeffekter (eng. framing effects) derved, at de væsentligt kan påvirke folks beslutninger. • Det forholder sig faktisk således, at mennesker har tendens til at foretage systematisk inkoherente og ligefrem inkonsistente valg afhængigt af om rammerne fokuserer på det positive eller det negative.

21. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT • I et eksperiment foretaget af Nobelprismodtagerne Amos Tversky og Daniel Kahneman har deltagerne mulighed for at vælge mellem to alternative udfald vedrørende 600 mennesker, der står over for en tænkt dødelig sygdom ...

22. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT • Behandling A, der redder 200 menneskeliv. • Behandling B med 33% chance for at redde samfulde 600 personer og en 66% chance for ikke at redde nogen. Behandling (A) og (B) samme resultat! Alligevel valgte 72% af de adspurgte behandling (A); kun 28% valgte (B).

23. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT En anden deltagergruppe i eksperimentet blev præsenteret for samme scenarium, men med en anden statistisk fordeling: • Behandling C, hvor 400 mennesker dør. • Behandling D, med 33% chance for, at ingen vil dø, mens der er 66% chance for, at alle 600 går en krank skæbne i møde. Stillet over for disse valg foretrak deltagerne suverænt behandling (D) med 78% over 22% til (C).

24. 2.4 RAM RAMMEN RIGTIGT Skævfordelingen i valget mellem disse parallelle muligheder bevidner rammeeffekten, for valgmulighederne i de to eksempler er inkonsistente! Med de rette rammer kan du få medarbejdere – både dem over som under – til at beslutte sig for hvad som helst! Kan man overhovedet bruge medarbejdernes syn på arbejdspladsen til noget, hvis deres standpunkter er så følsomme over for rammeeffetkter og mulighed for manipulation? MANIPULATIO N SOM FØLGE AF INFORMATIONSSELEKTION

25. 3.0 VIDEN VIDEN = SAND INFORMATION + PROCES

26. 3.0 GRÆNSPÆTTERI 1. Aldrig acceptere, at din egen eller andres uvidenhed eller manglende indsigt udgør et retfærdiggørende argument for ikke at indhente yderligere information. Er der for lidt information til rådighed, søg eller spørg om mere, også selv om det kan virke pinligt at ville have flere sandheder. 2. Ikke reflektionsløst antage standpunter eller gøre noget, blot fordi alle andre antager eller gør det, og således blot imitere, hvad andre gør eller mener. Hvis du reflekteret mener, at der er røg i køkkenet, så er det nok fordi, der er det. 3. Overvej hvorfra du har din information. Er den af en sådan karakter, at du kan angive ikke kun, at du tror på den, men også hvorfor – og ligeledes hvorfor andre også skulle acceptere dens sandfærdighed 4. De fleste beslutninger, du bliver stillet over for, er uundgåeligt formuleret i rammer, hvor valgmulighederne opstilles på en måde, der favoriserer én mulighed over en eller flere andre. Overvej, om du er enig i den favorisering, som rammen eller perspektivet på beslutningsproblemet giver anledning til. 5. Enighed er ikke i sig selv et tegn på sandfærdigheden af den foreliggende information. Dertil kommer, at enighed kan forstærkes ved drøftelse, så hvis man i øvrigt er enige med andre, kan drøftelse blot lede til en forstærket enighed og i yderste konsekvens ekstremisme. Drøft ligeligt med dem, du er enige – og uenige – med. 6. At være bevidst om, at de vigtige valg angår valget af beslutningsramme og ikke dagligdagens trivelle valg om to liter sødmælk, der eventuelt kan være økologisk.

27. 4. BIBLIOTEKET VIDEN = SAND INFORMATION + PROCES • Skal biblioteket skal flytte fokus fra at stille information og medier til rådighed og i stedet fokusere på de processer, der bidrager til viden? • Er biblioteket kilde til sand information eller en aktør, der tilbyder uformel læring, informationskompetence, biblioteket som offentligt rum, debatarrangementer, oplysningskampagner? • Hvad kan biblioteket konkret gøre for at modvirke pluralistisk ignorance, informationskaskader, rammeeffekter og polarisering? Biblioteket som offentligt vidensrum • Hvad betyder Oplysningens blinde vinkel for bibliotekerne på Internettet? • Hvordan vil borgerne opfatte en ændret rolle, vil det være et populært tilbud? Er der efterspørgsel efter sandhed og oplysning? Findes den på biblioteket? Vil folk opsøge det?