Lektion 25 – Brand ombord og forebyggelse af brand

1. Lektion 25 – Brand ombord og forebyggelse af brand Brand ombord er farlig og skal undgås og forebygges. Hvis brand alligevel opstår, skal du hurtigt og effektivt bekæmpe denne for at redde liv og materiel. Hvis dit skib brænder, har du ikke mange flugtmuligheder (ud over at hoppe i vandet, hvilket også er livstruende, især om vinteren!). Du har ofte også store mængder brændstof (diesel og benzin) og evt. gas i kabyssen ombord, hvilket øger både brandfaren og ildebrandens voldsomhed. Når der går brand i glasfiber og plast vil der være voldsom røg og høj varmeudvikling og branden er meget svær at slukke.

2. Fiskekutteren Inge Birthe forlis 2004 Gaslæk. Fiskekutterens Inge Birthes forlis i 2004 pga. en gaseksplosion viser hvor farlig gas ombord kan være og branden/eksplosionens voldsomhed. Eksplosionen havde spængt fire klædningsplanker løs fra krydserhækkens styrbord del, sprængt flere dæksplanker op af dækket, sprængt flere bord løs af skanseklædningen i boven og sprængt aluminiumsbakken helt eller delvist bort fra forskibet. Der havde været brand i både for- og agterskib, hvor både træ- og aluminiumskonstruktioner var alvorligt brandskadet. Dykkerundersøgelse af vraget Da det ikke kunne udelukkes, at de to savnede fiskere befandt sig om bord i vraget, anmodede Politimesteren i Frederikshavn den 28. august 2004 Søværnets Operative Kommando om assistance med dykning ved vraget med henblik på at finde de to savnede. På baggrund af politimesterens anmodning til Søværnets Operative Kommando gjorde dykkere fra Søværnet Specialskole, Dykkerkursus, klar til dykning fra dykkerskibet LÆSØ og sejlede den 31. august 2005 om eftermiddagen mod forlispositionen. INGE BIRTHE var sunket på 74 meters dybde.

3. Fiskekutteren Inge Birthe forlis 2004

4. Fiskekutteren Inge Birthe forlis 2004

5. Fiskekutteren Inge Birthe forlis 2004

6. Fiskekutteren Inge Birthe forlis 2004 Flaskegas Luftformig flaskegas er 1,5 – 2 gange tungere end atmosfærisk luft. En almindelig regulator som den, der blev anvendt i INGE BIRTHE, vil ved fuld udstrømning give 1,5 – 2 kg gas pr. time, og gassen ekspanderer ca. 300 gange, når den kommer ud af regulatoren og bliver luftformig. Antændelsesområdet (eksplosiv/brændbar blanding) er for flaskegas’ vedkommende mellem ca. 1,5 og ca. 11,7 % (volumen) gas i atmosfærisk luft. Redningsflåde Redningsflåden blev af POUL LØWENØRN bragt fra Frederikshavn til København og overdraget til Opklaringsenheden. Undersøgelse af redningsflåden viste, at sprænggjorden, der holder flådens container lukket, var smeltet/brændt over. Udløserlinen var smeltet/brændt helt eller delvist over tæt ved den tamp, der sjækles fast til skibet ved den hydrostatiske udløser. Redningsflådens bund var brandskadet over et areal som et par håndflader, og udstyrsposen var brandskadet i den ene ende.

7. Temperatur Brændbart materiale Brandtrekanten Oxygen

8. Brand Flammepunkt: Laveste temperatur, ved hvilken materialet afgiver dampe, der kan antændes af gnist eller flamme. Antændelsestemperaturen: Den temperatur, hvor materialet afgiver så mange dampe, at de, hvis antændt, kan fortsætte med at brænde. Selvantændelsestemperaturen: Den temperatur, ved hvilket materialet bryder i brand uden medvirken af gnist eller flamme.

9. Brand

10. Brand

11. Brandklasser Klasse A:Brande i faste, normalt organiske materialer, hvor forbrændingen sker under dannelse af gløder. F.eks.: Træ, papir, tekstiler og mange plasttyper.Klasse B:Brande i væsker eller faste materialer, der kan antage væske form. F.eks.: Olie/benzin, maling og nogle plasttyper. Klasse C:Brande i gasarter. Klasse D:Brande i metaller.Klasse E:Brande i elektriske installationer. Grunden til at klassen anvendes er, at slukning kræver specielle forholdsregler.Klasse F:Brand i fødevarefedtstoffer og olier.

12. Brandslukkere • Pulverslukkeren (natriumhydrogenkarbonat) udnytter princippet i brandtrekanten ved at holde elementerne "adskilt". Når reaktionen mellem varmen og det brandbare materiale ikke kan ske går ilden ud. Pulveret kvæler altså ilden. Til næsten alle brande: faste stoffer, væske, gasser, elektriske installationer. Ulempen er at området skal rengøres efterfølgende, da pulveret i sagens natur ikke er brændbart. • Vandslukkeren indeholder almindeligt vand til at slukke ilden med. Køler og kvæler ilden, faste stoffer (træ, køjer) - vandet bruger energi (varme) til at ændre tilstandsform til gas. Hermed sænkes temperaturen i brandtrekanten og ilden begrænses. • CO2-slukkeren (også kaldet kulsyreslukker) indeholder kuldioxid, som frigives mod ilden og opnår en dobbelt virkning: Gassen er kold, hvormed der angriber samme sted i brandtrekanten som vandslukkeren. Desuden vil gassen (tungere end luft) fortrænge den ilt, som er tilstede i ilden. Denne type efterlader ikke noget spor efter sig, da gassen blot vil sive ud i omgivelserne. Dette er især en fordel ved sårbare elektroniske genstande. Ikke på mennesker (- 78 grader). • Skumslukkeren indeholder vand og skumvæske, som opblandes og danner skum ved mødet med luften, hvorefter det lægges som en "dyne" over ilden og forhindrer ilten i at trænge igennem. Hermed kvæler man branden (og køler). Dens fordel frem for andre slukkertyper er, at den har en længere kastelængde. God til at slukke brand i flydende væsker/olie. • Brandtæppe, kvæler ilden, kan bruges på mennesker. • Halon (erhvervsskibe): • Anvendes som fast installation. Fortrænger ilt og virker kvælende. Halon er ikke giftig, men ilten fjernes fra rummet.

13. Vand: Køler og kvæler ilden, faste stoffer (træ, køjer). Brandtæppe: Kvæler ilden, kan bruges på mennesker. Pulver: Kvæler ilden, faste stoffer, væske, gasser, elektriske installationer. Kuldioxid (CO2 - kulsyresne): Fortrænger luften (tungere end luft) og kvæler ilden. Ikke på mennesker (- 78 grader). Skum slukkere: Kvæler (og køler), god til at slukke brand i flydende væsker/olie. Halon (erhvervsskibe): Anvendes som fast installation. Fortrænger ilt og virker kvælende. Halon ikke giftig, men ilten fjernes fra rummet. Brandslukkere

14. Brand Pulverslukker CO2 slukker Vand Klasse A: Brande i faste (organiske) materialer Klasse B: Brande i væsker Klasse C: Brande i gasarter Klasse D: Brande i metaller Klasse E: Brande i elektriske installationer Klasse F: Brand i fødevarefedtstoffer og olier

15. Ved brand • Bevar roen, brug nogle sekunder til at skabe dig et overblik • Begræns branden, luk rummet til (luk døre og luger), sluk/luk ventilation, fjerne det brandbare materiale • Slå evt. alarm, (VHF Ch. 16/mayday, 112) • Sørg for at samle alle personer et sikkert sted • Klargør slukningsudstyret • Angrib branden i sikker afstand og så vidt muligt fra læsiden • Husk at efterslukke