En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet

1. En bedre proces til videndeling på afdelingsmødet Ib Ravn, Ph.D., lektorLearning Lab DenmarkDanmarks Pædagogiske Universitetwww.dpu.dk/fv

2. 1. Almindelige problemer med videndeling i en afdeling • Vi får det ikke gjort • Der er andet, der er mere presserende • Når vi gør det, er det tidskrævende og kedeligt, fx ”Bordet rundt” og ”Siden sidst” • Udfordring: Hvordan gøre videndeling så personligt vigtigt og spændende, at vi bare gør det?

3. 2. Viden er ikke information • Information er kølig. Viden er varm • På afgangsplakaten på stationen vrimler det med information. Kun linjen med min afgang bliver til viden • Viden er hvad der er relevant, nyttigt og værdifuldt for mig • Hvis det ikke er spændende for mig, er det ikke viden (for mig) • Viden er det, der hjælper mig til at handle

4. 3. Videndeling • Videndelingsillusionen: ”Når jeg siger, hvad jeg ved, ved du det også”. Nej, for det interesserer dig ofte ikke. • Den bagvedliggende tankpassermodel er død. Vi er ikke tomme beholdere, der bare venter på at blive fyldt op • For vi er altid er propfulde af forhåndsviden, intentioner og projekter • Viden er hvad der kan hjælpe os realisere dem. Dét opleves som vigtigt og spændende

5. 4. Hvordan gør man info spændende og personligt vedkommende? Gør videndelingssituationen… • Konstruktiv. Skab fremtider i stedet for at afrapportere fortider • Løsningsorienteret. Ikke hænge jer i problemer • Lærende. Hvordan blir vi klogere af det skete? • Personlig. Dig og mig i st.f. kontoret, firmaet • Anerkendende. Hæft jer ved dét, I er gode til • Tryg og rar. Gør ting hvor I hjælper hinanden

6. 5. Det responderende kontormøde • Facilitator åbner og vælger type A, B eller C (se de næste PP) • En kollega fortæller i 3 minutter • De andre responderer ved at tale ind i kredsen; ikke til den, der er på • Facilitator styrer formen stramt • Efter 5-15 min: næste person eller type

7. A. Nyt initiativ (el. udfordring) • Trine fremlægger noget nyt, der skal i gang • Kollegerne byder ind, hvis de har noget konstruktivt:- erfaringer- ressourcer- kontakter - ideer til forbedringer- anerkendelse: hvorfor initiativet er spændende • Trine lytter tavst, noterer og takker uden nogen afvisende kommentarer

8. B. En succes • Nikolaj fortæller om en nylig succes, han har haft. 3-4 min. • Nogle kolleger byder ind: Hvilken specifik ting i denne historie var særligt inspirerende for mig? • Leder opsummerer til sidst: ”Jeg hørte flg. 1-3 gode ting, vi kan lære af Nikolajs succes”

9. C. Noget der ikke lykkedes • Lars fortæller om noget, der ikke lykkedes for ham – samt 1-3 ting, han har lært af det. • Kolleger byder ind med: a. Sympati (”Noget af det samme er kikset for mig”) b. Læringer (”Hvad jeg kan lære af det” - endelig ikke belærende: ”Jeg synes du burde lære følgende af det:”!)

10. 6. Fik vi delt viden? • De tre processer (A, B og C) fik alle til at spidse øren og være med • Kollegernes reaktioner var (formentlig) kon-struktive, løsningsorienterede eller lærende, personlige, ofte anerkendende - og det hele var (forhåbenligt) hyggeligt og trygt • Alle betingelser for videnskabelse opfyldt • Der var intet ”pensum”. Kolleger bestemmer indholdet; kun formen faciliteredes stramt