Bhu KASTANJEN Tema: Forældresamarbejde 28 februar 2012 v/ Trine Sonne

1. . Bhu KASTANJEN Tema: Forældresamarbejde 28 februar 2012 v/ Trine Sonne Pædagogisk udviklingskonsulent

2. Program Kastanjen • 18.00-18.30: Oplæg – forældresamarbejde • 18.30-19.15: Gruppearbejde med delområder af forældresamarbejde • 19.15-19.35: Plenum • 19.35-19.50: Egenrefleksion • 19.50-20.00: Opsamling – tak for i aften

3. VIDA* projektet vedr. forældresamarbejde*vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, Bente Jensen mfl. Begrebet ´resiliens´ i sammenhæng med barnets livschancer ”Resiliens betegner en kapacitet til at tilpasse sig til og udvikle sig under udfordringer og modgang. Forskningen viser, at resiliens udvikles i et system, der omfatter barnet, institutionen, familien og nærmiljøet (Ungar, 2008; 2010; Berliner, Larsen & de Casas Soberón, 2011; Berliner & de Casas Soberón, 2011). Derfor er forældresamarbejdet et vigtigt element i udviklingen af resiliens, da det kan understøtte et sammenhængende og støttende opvækst- og læringsmiljø omkring barnet. For at give alle børn bedst mulige betingelser er det centralt, at alle forældre oplever mulighed for at deltage i forældresamarbejdet – inklusive forældrene til udsatte børn. Det er endvidere vigtigt, at forældrene deltager aktivt og bidrager til at skabe et godt opvækstmiljø for alle børn i dagtilbuddet. ” Peter Berliner & Dorte Kousholt, VIDA statusrapport 2, november 2011, side 51

4. Ulige samtaler i børnehaven- Charlotte Palludan, ”Børnehaven gør en forskel”

5. jf: ”Inklusionens pædagogik” kap. 1, Bent Madsen (s. 25-26)Forældre der ikke inddrages Noget tyder på at forældresamarbejde følger et lignende spor At forældre til børn, som ikke udpræget tilbydes udvekslende partnerskaber, ligeledes heller ikke tilbydes udvekslende partnerskab i forhold til forældresamarbejdet. Men i højere grad forventes at være modtagende i kommunikationen og i samarbejdsrelationen

6. VIDA* projektet vedr. forældresamarbejde*vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud, Bente Jensen mfl. Kvalitet er at se ud over den sammenhæng hvor man selv ser barnet og at kunne anvende viden fra andre sammenhænge fx: for pædagoger forældres viden for forældre pædagogers viden

7. 1976 1992 2007 Bistandsloven Lov om social service Dagtilbudsloven Love der har reguleret vuggestuer og børnehaver- i nyere tid Forældreråd Forældrebestyrelse • Dagtilbudsområdet • et område på linje • med fx skoleområdet

8. Når forældre-samarbejde virker Forældresamarbejde handler om dialog og at etablere partnerskab ” ..endelig kan der i det pædagogiske arbejde være en ambition om at udvikle forældresamarbejdet, så forældrene bliver inddraget som deltagere i en udveksling af viden om barnet. En viden, der kan gøre både forældre og pædagoger klogere på, hvordan man kan udvikle praksis, så den passer til det enkelte barn og til den børnegruppe, barnet er en del af.” ”Børnefællesskaber – og de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde” Charlotte Højholt, Maja Røn Larsen og Anja Stanek, Forlaget Børn og unge, 2007

9. Udviklingsstrategiens tema om forældresamarbejdet som redskab for barnets trivsel og læring .. grundlæggende for at styrke barnets liv Forældresamarbejdesom middel til at skabe trivsel og gode læringsmiljøer for barnetog børnegruppen .. samarbejde - for hinandens skyld? pædagog forældre pædagog forældre Partere – overfor hinanden Vurdere hhv. Tilfredsstille hinanden Dialog og partnerskaber barn Stræber mod enighed Tåler uenighed

10. Vi har brug for hinandens perspektiverMaja Røn Larsen, Albertslund, nov. 2011 Dialog og partnerskab Fælles udforskning / fælles udveksling * løsninger er ikke altid harmoniske * ´prøvehandlinger´ * pædagoger og forældre der taler sig tilrette med hinanden

11. Barrierer el. udfordringer for dialog og partnerskab i forældresamarbejdets praksis i lyset af forskning hvor der trækkes på: Dorte Kousholdt, "Børnefællesskaber og familieliv - børns hverdagsliv på tværs af daginstitution og hjem" Dansk Psykologisk Forlag 2011    Maja Røn Larsen "Forældresamarbejde - dilemmaer og betingelser" i bogen "Pædagogens bog om individ, instittution og samfund" Jensen, A.K. & Meyer, V.T. (red.), Akademisk Forlag 2011 Charlotte Højholt mfl. "Børnefællesskaber – og de andre børns betydning. At arbejde med rummelighed og forældresamarbejde" Forlaget Børn og Unge, 2007 Charlotte Paludan "Etiske udfordringer i forældresamarbejdet" i bogen "Pædagogers etik" red. Christian Aabro, BUPL, 2010  Bent Madsen mfl. ”Inklusionens pædagogik – fællesskab og mangfoldighed i daginstitution”, C. Pedersen (red.) Hans Reitzels Forlag, 2009 Bente Jensen mfl. VIDA statusrapport 2, kap. 3 om forældresamarbejde

12. Forskningsprojekter omkring forældresamarbejde peger i retning af Familielivets betydning for barnets liv og muligheder i dagtilbuddet TENDENS De professionelle kigger ind i familierne for at finde årsager til problemstillinger

13. Dobbeltsocialiseringen - i et forældresamarbejdsperspektiv Familielivets betydning for barnets liv og muligheder i dagtilbuddet Dagtilbudslivets betydning for barnets liv og muligheder i familieliv og lokale fællesskaber

14. børnenes centrale hverdagstema ´at være med i legen´ Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogiskAnton; en dreng der helst leger alene ”Vi vil så gerne have, at de er gode venner alle sammen, men det er faktisk ikke alle børn, der har behov for, at vi partout tvinger dem ind i legene. Der er nogle der er enspændere og bedst kan lide at drysse rundt for sig selv. Og det synes jeg, de skal have lov til, så det ikke bare bliver vores behov, der kommer til at styre.” Pædagog i Antons børnehave

15. Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogiskAnton; en dreng der helst leger alene Antons far fortæller om Anton, at tidligere legede han meget alene i de perioder, hvor der var oplæg til ´fri leg´ i børnehaven. I en periode har Anton været en del af et drengefællesskab, hvor hans adgang har været defineret af at være den, de andre løb efter og drillede ´for sjov´. Men nu: ”Den anden dag, der sagde han: ´Nu leger jeg næsten aldrig alene mere´. Og det har vi gået lidt med, for det har han gjort meget, når vi har hentet ham. Der har han sådan forskanset sig i et hjørne, og så sidder han der med sit eget og kikker over på de andre. Og det er jo både godt og ondt. Men det var lidt påfaldende, at han siger det på den måde der, for så betyder det jo, at det alligevel har generet ham.”

16. Begrebet POSITION - som noget der kan bevæges pædagogiskAnton; en dreng der helst leger alene Det, der ifølge Antons far ender med at forandre mulighederne for drengens adgang til børnefællesskabernes lege, er, at en ny pædagog lytter til forældrenes bekymring. Antons far fortæller: ”Og når der har været optræk til noget, så har Torben (pædagog), som er der nu, været god til at sige, at det kunne han godt se, og så har han snakket med børnene. Og så er alt forsvundet. Og det er jo genialt, at det er så lidt der skal til”

17. Forældrenes forestillinger hhv. pædagogernes forestillinger Forældres bemærkninger om forældresamarbejdet ”Jeg tror det er vigtigt at børnene kan mærke, at der er harmoni imellem forældre og pædagoger. Fordi børn kan jo godt mærke, hvis der er noget der ikke stemmer.” ”Som forældre er man lidt gidsel, for man er bange for at uoverensstemmelser går udover ens eget barn” ”Jeg bruger ikke lang tid på at hente og aflevere. Det tror jeg at personalet har det bedst med.” Dorte Kousholt, 2011 Forældrene gør sig forestillinger om hvad der er den rigtige / den gode forældre - set ud fra pædagogernes perspektiv

18. Forældreskab mellem ’almagt’ og ’afmagt’Dorte Kousholt, Albertslund 16 nov. 2011 * Forældre skal drage omsorg for børn som lever en stor del af deres liv andre steder end der, hvor forældrene er sammen med dem SFO bh.klasse børnehave Indirekte indsigt frikvarteret ogbegrænset indflydelse dagpleje/ vuggestue familie * Forældre har det fulde ansvar, men begrænset indflydelse

19. Forældreskab mellem ’almagt’ og ’afmagt’Dorte Kousholt, Albertslund 16 nov. 2011 ”Jeg har sagt til Mikkel, at han ikke skal slå igen, eller hvis de siger et eller andet grimt til ham, så behøver han ikke at sige noget grimt igen. ... Men det har han nok ikke haft held med, fordi han kommer frustreret hjem og fortæller mig om, at det fik han altså ikke noget ud af. ”Jeg har også sagt: ”gå hen og fortæl det til en voksen” og det fortæller han mig så, at det har han så gjort, og det har han så heller ikke fået noget ud af. Så han har nok prøvet sig frem, men så fundet ud af, at det eneste der virkede, det var at slå igen …”

20. Refleksion - på vej mod en fælles forståelse * Hvordan skal DIALOG og PARTNERSKAB i forældresamarbejdet forstås (hviler på det, I allerede gør i dag) – og praktiseres (hvordan videre – i Bhu KASTANJEN? * Praksisfortællinger og beskrivelse af arbejdet med FORÆLDRESAMARBEJDET – DIALOG og PARTNERSKAB - frem mod praksis og læringsdokument, sommeren 2012

21. Arbejdet med personalegrupperne og temaer • Dialog • om form • og indhold kompetenceudvikling aktiviteter tiltag idéer Modtagelseafhentning Nye børn ogforældre Konsultationer/forældremøder Overgange