140 likes | 347 Views
Frederiksberggårdens Børnehave. NATUREN. VERDENS BEDSTE LEGEPLADS. INDLEDNING.
E N D
Frederiksberggårdens Børnehave NATUREN VERDENS BEDSTE LEGEPLADS
INDLEDNING • Natur og børn er forbundne. Mos på en rådden træstub, mælkebøtter i krans, dugvåde spindelvæv, muslingeskaller ved søen, rislende vand i bækken, modne brombær, isen på vandpytterne, bunker af visne blade, blanke kastanier og smådyr, der kan fanges og studeres nærmere. Året rundt er naturen fyldt med store oplevelser set fra børnehøjde. Naturen byder altid velkommen med frisk luft, liv, spænding, sansemættede oplevelser og masser af plads til at lege, tumle og røre sig på – verdens største legeplads.
I Frederiksberggårdens Børnehave oplever vi, at børn elsker at lege i naturen. De konkrete og sansemættede oplevelser børnene har i skoven, er med til at skabe forståelse, nærhed, empati, respekt og samhørighed med naturen.
10 NATURLIGE GRUNDE TIL AT VI GÅR I SKOVEN Videnskabelig forskning i bl.a. Danmark, Sverige og England har i de seneste år afdækket en lang række gode grunde til at tage børnene med ud i naturen så ofte som muligt. Her er ti af dem: NATUREN GIVER BØRN: • God plads. • Frisk luft og masser af lys. • Mindre støj. • Mindre stress. • Færre sygedage. • Bedre motorik. • Bedre koncentration. • Stimulering af kreativiteten. • Færre konflikter. • Mere hensynsfuldhed og lydhørhed over for hinanden.
HELBRED • Luften er altid bedre ude end inde. Børn der er meget ude i naturen er mere robuste over for infektioner og har kortere sygeperioder end andre. • Vi oplever skovperioderne som mindre stressede for både børn og voksne. Der er mere plads, mindre støj og færre afbrydelser. I skoven er der derfor en anden ro og tid til nærvær og fordybelse.
FANTASI • I skoven får fantasien frit spil, børnene er ikke afhængige af legetøj for at få legen i gang. Mos eller blade bliver til et tæppe eller en seng i hulen. Vand og jord bliver til kakao, pinde bliver til skeer, sværd og drager, med lidt snor har man pludselig en fiskestang, en bue eller en hest – kun fantasien sætter grænser. • I skoven ser vi rollelegene blomstre i små og store grupper og nye legerelationer opstår.
MOTION OG GÅTURE • I skoven er børnene fysisk aktive og bruger deres krop meget, både i leg og via de mange gåture. De får dermed en bedre kondition og bliver mere udholdende. • Skovhuset ligger ca. ½ times gang fra børnehaven, vi betragter denne gåtur som en god læring på mange forskellige områder. Børnene får god motion, styrket deres motorik, lært hvordan man går i trafikken, de oplever et fællesskab og lærer at samarbejde, når de skal gå hånd i hånd på en lang række. På vores gåture er der tid til at snakke, opleve omgivelserne og måske finde nogle sjove ting på vejen.
MOTORIK • I naturen er der mange motoriske udfordringer, så som at klatre i træer, balancere på træstammer, gå ture, trille, løbe op og ned ad skrænter, gå i kuperet terræn, vippe på grenene, snitte i pinde og gynge i hængekøjerne. • Børn, der færdes i naturen, har stærkere hænder, arme og ben, og en væsentlig bedre balance, fordi de har langt større mulighed for at bevæge sig frit. Deres udfoldelser er mere varierede, og de træner hele kroppen, mens de har det sjovt. De får automatiseret kroppen, så opmærksomheden kan bruges på noget andet.
OPMÆRKSOMHED OG KONCENTRATION • Ifølge professor v/Lærerhøjskolen Mogens Hansen er naturen det bedste sted at udvikle opmærksomheden, som han kalder vores intelligens nr. 1. Opmærksomheden er betingelsen for, at man lærer noget overhovedet. Hvis man ikke har en viljestyrke eller selvstyret opmærksomhed, så kan man ikke lære noget - så har man ikke øjne, ører, krop og sanser rettet mod det, man skal lære. Undersøgelser viser, at naturbørnene er bedre til at koncentrere sig. Når man siger om en dreng, at ”han har svært ved at læse”, så er det måske i virkeligheden ikke et barn, der har svært ved at lære, men et barn, der ikke kan fokusere på det at holde fast i opgaven. • De er ikke så frustrerede og rastløse som andre børn, og er desuden mere hensynsfulde over for kammeraterne. Derfor er vi nysgerrige og undersøgende sammen med børnene i naturen.
PÅKLÆDNING Det har stor betydning for børns oplevelser og velvære i naturen, at deres påklædning er hensigtsmæssig. Man kan ikke tale om dårligt vejr, men om dårlig påklædning – så tjek altid vejrudsigten. Vi anbefaler ”lag på lag tøj” (dvs. tøj der nemt kan tages af og på alt efter temperaturen). Hele året: Åndbart regntøj. Gummistøvler. Praktisk overtøj. Skifte tøj (skal ligge i børnehaven) Fodtøj der er godt at gå i (vandre/løbe sko) PRAKTISKE INFORMATIONER
PRAKTISKE INFORMATIONER Vinter: • Fleece eller termo trøje/bukser der kan benyttes under regntøj, eller en regntæt flyverdragt (til vådt vintervejr) • Flyverdragt eller 2-delt sæt (til frost og sne) • 2 par regntætte luffer/vanter • Hue • Vandtætte åndbare vinterstøvler • 2 par uldne sokker Sommer • Praktisk overtøj • Åndbart regntøj + gummistøvler • Sandaler HUSK: NAVN I ALT TØJ
MAD Den friske luft giver god appetit, derfor anbefaler vi ekstra mad, som populært sagt skal kunne spises med én hånd ”balancerende” på en træstamme (ex. klap-sammen-madder)
RYGSÆK • Medbring altid en rygsæk i skovperioden. Det er vigtigt, at rygsækken sidder godt på ryggen, og kan tåle vejr og vind. Vi anbefaler en rygsæk, som kan spændes over brystet og rundt om maven. • Rygsække kan lånes af børnehaven i skovperioden.
LITTERATUR HENVISNINGER Naturen – verdens største legeplads • Danmarks naturfredningsforening • www.dn.dk/boernognatur BØRN OG NATUR Naturbørn trives bare bedst • af Jakob Vedelsby • Natur og miljø 4/1998 Naturens mangfoldighed udvider intelligensen • af Rikke Viemose • Børn og unge 40/1.10.98