PRÆSENTATION

1. PRÆSENTATION Krop, tid og rum Jørgensen Johannesen Lenior i Hansen

2. DAGENS PROGRAM: • Dagens program • Teori: oplæg • Diskussion • Til næste gang + uddelegering af tekster • Besøg af Radiant Copenhagen • Praktisk øvelse: second-life (udsættes til 11/03) del 1 del 2

3. KROP & ÆSTETIK

4. Hvad er forskellen på synets og kroppens rolle i de to værker? 2 EKSEMPLER Den Sidste Nadver (1495-1497) Leonardo da Vinci Run Motherfucker Run (2004) Marnix de Nijs

5. Run Motherfucker Run • vi inddrages kropsligt i værket – er • hovedperson • krop genererer billeder • overensstemmelse ml billedernes • kvalitet og vores ydeevne • minus bekvem afstand til værket • værkoplevelsen ligger også i • musklerne og åndedrættet • den kolde teknologi får • menneskelig form gennem • museumsgæstens levede krop • værket ’kaster os tilbage’ i kroppen, • så vi kommer tættere på os selv Run Motherfucker Run (2004) Marnix de Nijs

6. Endnu et eks: Sonic Bed • ’music for bodies’ • fokus flyttes fra øre til krop • sengen = et instrument • vores kroppe er værkets interface • man lytter med sin krop (og til sin • krop) Sonic Bed (2005-2008) Kaffe Matthews

7. SANSEHIERARKI Forholdet mellem sanserne og æstetik Højstatus • Sanser opdeles traditionelt i to grupper: • fjernsanser (syn, hørelse) • - knyttes til intellektet, jv. ’indsigt’ • - ’disembodiment’ • nærsanser (lugt, smag, følesans) • - knyttes til kroppen • afspejler en vestlig cartesiansk • dualisme ml. tanke / krop Lavstatus

8. SANSEHIERARKI Sanserne og æstetik • Finkultur / kunst knyttes til fjernsanserne (syn, hørelse) • - musik, maleri, skulptur • - idealer, kontemplation, refleksion • ’Lower art’ knyttes til nærsanser (lugt, smag, følesans) • - mad, parfume etc. • - forgængelige materielle glæder • I dag: • Opblødning i sansehierarkiet. Flere værker inkluderer de lavere sanser

9. SYN OG KROP Visualitetshistorie • Det suveræne overblik (renæssancen og frem til det moderne gennembrud) • - kartesiansk perspektivisk model af verden, ’kropsløse øjne’ (gaze) • - tilbagetrækning af den fysiske og mere sanselige kontakt med verden • - kontemplativ tilgang til billedet • De tænkende øjne, modernisme (20 årh.) • - fokus på det bevægelige levende blik (glance) • - vil ikke kun registrere og gengive verden, men samtidig reflektere • perceptionen • Kropslig vending (corporeal turn), nu (body vs. embodiment) • - billedet bliver kropsligt forankret pga. interaktivitet og real tid (feed back) • - måske ikke et egentligt paradigme – det visuelle er stadig dominerende

10. KROPSFOKUS EN REAKTION MOD… Cyberontologi • Gennem 80’erne og 90’erne har computeren, nettet og virtualitet været omgærdet af en ‘cyberhype’, hvor de digitale medier er blevet fremstillet som medier, der på radikal vis bryder med den analoge, fysiske verden: • Cyberoptimister: • Tim Berners-Lee (WWW’s opfinder) mener f.eks. at internettet kan befri menneskeheden fra “de hierarkiske klassifikationssystemer, som vi har spundet os selv ind i” (Californian dream, jvf. Grau) • Cyperpessimister / ontologisk skepticisme: • Jean Baudrillard (marxistisk inspireret mediefilosof) mener at den ydre verden med massemediernes fremkomst er truet med at forsvinde ”i billedets og det virkeliges implosion”. Virkeligheden afløses af simulakrets meningstomme skinverden, hvor billeder har løsrevet sig fra enhver reference (referentialitet) til verden, og kun eksisterer som fritsvævende tegn.

11. KROPSFOKUS EN REAKTION MOD… Dualistiske repræsentationsdiskussioner • Bedre repræsentationsform end tidligere former: • Det syntetiske, digitale billede er en mere sandfærdig måde at gengive virkeligheden på på grund af muligheder for 3D-animation, højere opløsning, skarphed, detaljerigdom etc. • Billedet er fra ”et menneskeligt synspunkt (..) hyperrelt. Og dog er det fuldstændigt realistisk. Det syntetiske billede er et resultat af et anderledes syn, der er mere perfekt end det menneskelige.” • (Manovich, The Language of New Media, 2001:202) • Jaron Lanier (pioneer inden for VR-forskning) taler om en ”post-symbolsk kommunikation” i VR, som ”man kan dykke ned i for at finde nye virkeligheder”. (Lanier, A Vintage Virtual Reality Interview, 1988)

12. KROPSFOKUS EN REAKTION MOD… Dualistiske repræsentationsdiskussioner • Mindre sandfærdig repræsentation: • Betoner det konstruerede og diskursive ved digitale repræsentationer, og ser dem som tegn på en dyb konflikt i repræsentationerne selv, fordi det digitale materiale til stadighed kan manipuleres og bearbejdes uden at vi kan se det. Position inspireret af den franske poststrukturalismes kritik af størrelser som autenticitet, referentialitet og sandhed. Er ofte sprogbaserede teorier. • ”Billedets forbindelse til en solid substans er blevet undermineret (..) billeder kan ikke længere garanteres som værende visuelle sandheder – eller som betydningsbærere med stabil mening og værdi.” (William Mitchell, The Reconfigued Eye, 2001:57)

13. KROPSFOKUS EN REAKTION MOD… Dualistiske repræsentationsdiskussioner • Pragmatikere og fænomenologer forsøger at undgå at ende i dualismer mellem det virtuelle og det reelle, mellem repræsentation og virkelighed, billede og krop. • Vil i stedet bygge bro i mellem positionerne • ”Det virtuelle eller konstruerede mediebillede opfattes (..) ikke som stående i modsætning til virkeligheden. Tværtimod kalder det virtuelle på en udvidelse af vores virkelighedsbegreb.” • (Knudsen og Thomsen, Virkelighedshunger, 2002:12) • Kroppen viser f.eks. at det virtuelle påvirker os gennem affekter

14. - JOHANNESEN, Hanne-Louise. 2009. “Man kan aldrig vide sig sikker”. - JØRGENSEN, Ulla Angkjær. 2010. “En note om digital kunst, virtualitet og kropslige transmissioner”. - LENOIR, Tim. 2004. “Foreword”. In: HANSEN, Mark B.N. 2004. New Philosophy for New Media. The MIT Press, Massachusetts

15. KROP, REALTID OG AFFEKT Johannesen • Inspireret af Mark Hansens og Kathrine Hayles’ teorier. • Vigtige faktorer ved digital kunst (dog ikke al form for digital kunst!): • beskuer/værk flyder sammen • realtid • affekt • kropslig fortolkning • embodiment >< body • Beskuer / værk: • beskueren blive materiale i værket • værket ‘ser’ igen • værket eksisterer ikke uden din deltagelse

16. REALTID OG AFFEKT Johannesen • Real-tid: • = samtidighed • Når man gør noget forventer man en respons fra omverdenen (stimuli – respons) • => resulterer i en affektiv tilgang • Affekt: • følelser, der udgår fra en grundstemning (frygt, glæde ect.) • i kunstsammenhæng er det den motivation vi har ift. Værket • knyttet til sanserne og er før-sproglig, før-kognitiv

17. KROPPEN = FORTOLKER Johannesen • Mark Hansen identificerer i New Philosophy for New Media • forskelle ml. traditionel og digital kunst: • Traditionel kunst, eks. film: • er baseret på synet • fortolkning tager udgangspunkt i • synet • distance • intellekt (dog også følelsesladet) • Digital kunst: • er baseret på kroppen • fortolkning tager udgangspunkt i • kroppen • minus distance (værket ’klæber’ til en) • følelse, stemning • i dag er fortolkninger af alle • begivenheder rammesat af kroppen • (paradigmeskifte?)

18. BODY & EMBODIMENT Johannesen • Kathrine Hayles skelner i How we became posthuman mellem • body og embodiment: • Embodiment: • kropslig forankret bevidsthed (subjekt) • legemliggjort individ i tid, sted, kultur • affekt er en ’embodiment’ oplevelse • Body: • objekt for videnskab m.m. • kan reduceres til information (arvemasse m.m.) • Pointe: • Den vestlige kultur ser kroppen som ‘body’; som underordnet informationsmønstre • Dog: information får først betydning i mødet med en fortolkende krop • Den digitale kunsten kan sætte fokus på vores kropslige forankring, dvs. kroppen • som ’embodiment’ • Digital kunst handler i den forstand om en særlig kropslig erfaring

19. VIRTUALITET OG VIRKELIGHED Angkjær Jørgensen • Artiklens formål: • at diskutere det virtuelles status og se på hvordan vores fysiske kroppe påvirkes af og interagerer med virtualiteten • har paralleller til Hansen-teksten • Def af. virtualitet: • potentiel kraft • noget kunstigt • Angkjær Jørgensen lægger sig op ad den første betydning • Fysisk-konkrete virkelighed >< computerens virtuelle virkelighed • Begge er lige virkelige • Virtuel virkelighed ikke radikal anderledes end den fysiske, nærmere en potentiel del af den

20. DIGITAL KUNST Angkjær Jørgensen • Digital kunst: • kan give os indblik i hvordan det virtuelle kan have indflydelse på den fysiske verden • det virtuelle kan have direkte fysisk indvirkning på kroppen • Værkbegreb: • består af digitale signaler, der ikke har en tidslig udstrækning • værket er øjeblikkeligt og immaterielt (her-og-nu) • Begivenhed, hændelse eller transmission (nye begreber til at karakterisere kunsten med) • Eksempel: • Jette Gejl Kristensens værk Sten (2001)

21. VIRTUALITET OG KROP Angkjær Jørgensen • Brian Massumi (Canadisk filosof) • Pragmatisk filosofi (Hansen er fænomenolog) • Videreudvikler Deleuzes og Guatteris tanker om bl.a. affekt • Fokus på kropslighed fremfor mentalitet • Kroppen registrerer og agerer på en situation inden den erkendes af tanken og formuleres i sproget • Krop = førnutid, tanken = nutid • Virtualitet = afstanden mellem krop og tanke, og virtualitet er derfor et aspekt ved kroppen • Vores kropslige intelligens er baseret på: • synet i kroppen og ud af kroppen • samspillet mellem sanserne

22. SYN OG KROP Angkjær Jørgensen • Massumi differentierer mellem: • Spejlsyn • ser sig selv fra et fikseret punkt • enkelt perspektiv • ikke bevægeligt • subjekt / objekt • Bevægelsessyn • skiftende positioner • relativt perspektiv • dynamisk • kræver at man er observatør • Dog: man kan indtage observatørrollen virtuelt f.eks. i kunstværker (jf. Også Qvortrup)

23. SANSELIGHEDER Angkjær Jørgensen Tre typer sanseligheder ifølge Massumi (jv. Backs kropslige subodaliteter): Ydre • yderste lag = hudens domæne (kontaktflade • til omverdenen) • de fem eksterne sanser • mellemste lag = muskler og ledbånd • omformer taktilitet til korporalitet, muskulær • oplevelse af at røre, se etc. (jvf. RMR) • inderste lag = organer (hjerte, lunger etc.) • registrerer følelser (angst, forelskelse, chok) • ‘space of passion’ og intensitet Taktilitet Proprioception Viseral perception Indre

24. EMOTION OG AFFEKT Angkjær Jørgensen • Emotion • subjektivt indhold • knytter an til erindring og til • tænkning og sprog • Affekt (jv. Johannesen og Hansen) • intensitet i kroppen • en fysisk følelse (spænding / • udløsning) • opstår i mødet mellem den ydre • verden og den indre kropslige, • f.eks. i mødet med et værk

25. Til næste gang...Interaktivitet • Læse: • DINKLA, Söke. 1996. “From participation to Interaction”. • KLASTRUP, Lisbeth. 2003. "Paradigms of Interaction: Conceptions and Misconceptions of the Field Today.” • RYAN, Marie-Laure. 2001. “Can Coherence be Saved?”. • - QVORTRUP, Lars. 2004. “Det gode digitale kunstværk”. • Øvelse: • teknologi- eller genrebeskrivelse fremlægges for alle næste torsdag • oploades op wikien inden timer