Kort om vores brug af musik

1. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Kort om vores brug af musik • Filmmusikteori • Egne oplevelser • Ikke noget objektivt ”rigtigt/forkert” - kun konventioner • Bedømmelse af musik ved hjælp af dommerpaneler/juryer • Musik ≈ universelt ”sprog” • Musik er ikke sprog, men et åbent system i menneskelig kommunikation der kan producere mening uden for sig selv • Ingen direkte koder der forbinder musik med ikke-musik • Fysiologiske forandringer – rytme, dynamik, tempo, toneleje

2. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Filmmusikkens historie i glimtstumfilm • Videreførelse af konventioner fra Wagner og Strauss (det Wagnerske ledemotiv) fra 1800-tallet • Blev i forvejen brugt i teater • Første lydfilm (Don Juan) 1926 – første talefilm 1928 • Musik blev brugt til at få det overvældende sansebombardement til at virke naturligt • Musik dækkede over lyden fra fremviseren • Tilførte rytmisk beat som kunne understøtte eller fremdrive rytmen i klipningen eller bevægelserne på lærredet • Lyden gav rumlighed der kompenserede for lærredets 2-D • Livemusik var modgift til de spøgelsesagtige skuespillere • Musikken bandt tilskuerne sammen

3. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Filmmusikkens historie i glimt lydfilm • Stadig stillistisk efterligning af 1800-tallets symfoniske idiom • Findes stadig i mange Hollywoodproduktioner á la Disney og i soaps • Ledemotiv • Mickey Mousing • Suspence – dissonerende spændte akkorder (”Psycho”) • Syntaktisk funktion (intro/outro, links) • For at gøre et ellers kunstigt og iscenesat forløb naturligt • Establishing sounds • Konventioner, der siden er blevet modificeret: • Musikken skulle være optisk retfærdiggjort • Musikken skulle være ”uhørlig” • Økonomi ændrede brugen af filmmusik • Vores større evne til at percipere ændrede brugen af filmmusik

4. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Filmmusikken i dag • Kravene til filmmusik er anderledes i dag • Ikke så stort behov for hjælp • Vores evne til at læse billeder er blevet større • Vi kan afkode meget avancerede billeder og –forløb • Dog stadig brug for underlægning • Vekselvirkning: • Filmmusikken har ændret vores ”syn” på musik og dermed vores brug af musik • Vores daglige brug af musik har indflydelse på brugen af musik i film • Musikkens modefunktion og karakter af vare spiller også ind

5. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Hvorfor overhovedet musik? • Musikkens primærproces: • Freud: direkte forbindelse mellem musik og det ubevidste • Musik er ”sikkert” sprog fra den præ-ødipale fase • Easy listening • Skal ikke nærlyttes • Skal kunne afbrydes hvert sekund af en speakerstemme • Funktionel musik der indordner sin form og styrke efter de forhold man lytter under • Oprindeligt tænkt som middel til manipulation • Skal fjerne bekymring og ophidselse • Fylde huller eller kamuflere ubehagelige lyde (Kitsch) • Kodeord: velbehag

6. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Hvorfor overhovedet musik? • Easy listening >< filmmusik • Filmmusik også reguleret og underlagt • Filmmusik hjælper med at fjerne ubehageligheder • Ved at understrege, illustrere og forankre narrationen fjerner musikken usikkerhed om hvad der sker på billederne og hjælper med at tyde tegn • Easy listening >< webmusik • ?

7. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Hvorfor overhovedet musik? • Musik som stilmarkør • Musik kan sige noget om hvilken modtager et site henvender sig til • Musik bliver brugt i reklamer til at understrege stil og for at knytte tilhørsforhold til tilskueren • Meget moderne musik minder om reklamemusik – musikken er kun redskab til at sælge en vare • Musik som signatur/logo • Hænger sammen med at hørelsen er omnidirektionel A ------ [budskab]------ M

8. ((( Digital lyd – lektion 2 ))) Hvorfor overhovedet musik? • Sound Identity • Design af lydsider til virksomheder • Udnytte ledige markedsføringsflader • Branding ved hjælp af kulturelle/bløde værdier • Skabe bedre arbejdsmiljøer