Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del

1. Yachtskipper 3 2009/2010 Navigation - 1. del

2. Navigation - hvad er det ? Den metode man benytter, når man • planlægger, • udfører og • kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet

3. Navigation - hvilke metoder ? • Terrestrisk navigation • Astronomisk navigation • Radioteknisk navigation • Inertinavigation

4. Terrestrisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Sømærker • Punkter, pynter og fyr på land

5. Astronomisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Observationer af himmellegemer

6. Radioteknisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres ved hjælp af: • Data udsendt via radiobølger fra stationer på jorden eller i verdensrummet

7. Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ? • Planlægge sejladsen: - søkort og håndbøger mv. • Uføre sejladsen: - bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted • Kontrollere sejladsen: - stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted

8. Kurssætning og kursudledning Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber: • Styret kurs - kompaskurs • Sejlet kurs - gennem vandet • Beholden kurs - over grunden • Kompassets misvisning • Kompassets deviation • Afdrift - for vind og sø • Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter

9. Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber Du skal være fortrolige med følgende begreber: • Jorden • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier

10. Jorden i solsystemet • Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer • Jorden omløber solen på 1 år • Månen omløber jorden på 29,5 døgn

11. Jorden som en kugle - jordens gradnet • Alle cirkler er 360 º • 1 º kan deles i 60 ' • 1 ’ kan deles i 60 " • Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum • Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler • Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S • Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø

12. Stedangivelse på jorden • Et steds bredde - et steds længde • Affarende sted og påkommende sted • Breddeforandring og længdeforandring

13. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 32 ”streger”

14. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader” • 32 streger = 360º ==> 1 streg = 11º 15'

15. 1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

16. 2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet

17. 3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet • Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden

18. Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ? Definition: Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den • Styrede kurs • Sejlede kurs • Beholdne kurs danner med nordretningen Skrives sådan: • St. K. Rv. • Sejl. K. Rv. • Beh. K. Rv. Kursen i hele grader angives med 3 cifre som f.eks.: 076 º

19. Kompaslinier - kursen over kompasset • Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer

20. Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter • En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition) • En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer • Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!

21. Hvad forstås ved en pejling ? Ved en genstands pejling forstås: • Retningen af det lodrette plan gennem iagttageren og genstanden • Pejling af en genstand på jorden bliver retningen af storcirkelbuen fra iagttageren til genstanden

22. Resultatet af en pejling • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde ikke den samme - dog ikke et problem ved små afstande

23. Sådan defineres ”sømil” Enhed til angivelse af afstand og distancer Definition: 1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler Jordens omkreds: 40.000 km = 360° Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter ==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m

24. Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !! Vi betragter to breddeparalleller: - ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2) Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier - radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1 Summa summarum: • 1 bueminut af cirkel 1 = 1 sømil = 1.852 m • 1 bueminut af cirkel 2 = 0,5 sømil = 926 m

25. Hvad er en ”stedlinie” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

26. Hvad er et ”sted” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation • To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse

27. Opsamling - fik vi det hele med ? Vi lærte om: • Jorden - dens plads i solsystemet • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning - St.K.rv. - styrende kurs retvisende - Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende - Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier og stedbestemmelse

28. Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor • Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet • Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet • Et arealpå overfladen svarer til et areal på kortet Vi skal tale om: • Det ideelle søkort • Projektionsmetoder • Merkatorkortet • Storcirkelkortet

29. Kort og projektionsmetoder • Krum flade foldet ud til et kort • Afgrænset område • Krav fra os: • Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger • Mindst mulig målestoksforvrængning • Kompaslinier = rette linier • Storcirkler = rette linier • Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved • forskellige projektionsmetoder 29

30. Kort og projektionsmetoder Egentlige projektioner - geometriske projektioner • Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum • Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent • Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt Uegentlige projektioner - matematisk beregning af punkters beliggenhed • Den komforme kegleprojektion • Mercators projektion 30

31. Central projektion på et plan 31

32. Central projektion på en kegle Konforme kegleprojektion 32

33. Gnomonisk projektion • Fordele • Storcirkler rette linier • Ulemper • Kompaslinier krumme linier • Ingen direkte måling af kurs og distance • Ikke konforme Anvendes til storcirkelkort 33

34. Cylinder projektion • Projektion fra centrum • Cylinder ”klippes op” til et kort 34

35. Merkatorprojektion - uegentlig 35

36. 36

37. Mercators projektion • Fordele • Enhver kompaslinie = en ret linie • Vinkeltro • Relativ let opmåling af distancer • Ulemper • Voksende bredder • Storcirkler = krumme linier 37

38. Merkator kort 1 af 3 • Voksende bredder • Samme afstand mellem meridianer • Forhold mellem et breddeminut og et længdeminut det samme som et tilsvarende sted på jorden. • Ved konstruktion af kort bestemmes hvor langt et længdeminut skal være • Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm. 38

39. Merkator kort 2 af 3 • 1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb • Dermed kan antal meridionaldele fra en vilkårlig bredde til ækvator bestemmes • Afstande mellem voksende bredder kaldes voksende breddeforskel = antallet af meridionaldele mellem bredderne 39

40. Merkator kort 3 af 3 • Kortets ramme • Breddeskala og længdeskala • Målestoksforhold (MF) • Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º • Eksempler på konstruktioner i NAV1 40

41. Det var det hele !!!!

42. Stedforandring - opgave

43. Stedforandring - opgave

44. Kursinddeling - opgave

45. Stedforandring - opgave