Katz/Mair – Kartel parti

1. Katz/Mair – Kartel parti 1. november 2005

2. Overordnede pointer • Partiernes betydning er ikke uddøende men under forandring • Partierne er traditionelt blevet kategoriseret i forhold til samfundet, men i dag skal de forstås i forhold til staten • En ny type parti er kommet frem – kartel partiet

3. Analytisk tilgang De politiske partier skal forstås i forhold til et historisk perspektiv • Partier er aktører, som reagerer på deres omgivelser (tilpasser sig) • Forskellige partimodeller er karakteristisk for forskellige historisk perioder • Forandringer af demokrati og politik kan aflæses gennem partierne

4. Fire udviklingsfaser • Sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”) • 1900-tallet (”Masseparti-modellen”) • Anden halvdel af 1900-tallet (”Catch-all parti-modellen”) • Sene 1900-tal (”Kartel parti-modellen”)

5. Eliteparti-modellen 1. Det sene 1800-tal (”Eliteparti-modellen”) • den politiske deltagelse og rettigheder var forbeholdt overklassen (store sociale grupper ekskluderet) • Tæt sammenvævning (og mindre grad af adskillelse) mellem repræsentanter i politiske partier og statens embedsmænd - konsensus

6. Eliteparti-modellen • Høj grad af bevidsthed om fælles interesse (konsensus) – deltagerne forstod i mindre grad sig selv som modstandere end som udvalgte mænd der kæmpede for en fælles sag • Kampen om vælgere er kontrolleret og ikke intens

7. Eliteparti-modellen • Ikke noget behov for en formaliseret og høj grad af struktur omkring de politiske partier • Partierne domineret af dets repræsentanter hvor medlemsbasen spiller en ubetydelig rolle • Repræsentanterne havde et vist fri rum ift parti-linje • Repræsentanter opfattes af vælgere som betroede

8. Masseparti-modellen • Partierne repræsenterer et klart segment eller interesser i samfundet – ikke fælles nationale interesse men bevidsthed om de grundlæggende forskelle • Tidligere tiders begrænsninger i den politiske deltagelse blev betragtet som illegitime – større politisk deltagelse

9. Masseparti-modellen • Høj grad af partistrukturel organisering. Nødvendigt fordi den kvantitative mobilisering af vælgere og medlemmer bliver altafgørende for et partis succes/overlevelse • Partierne domineret af dets medlemsbase snarere end dets parlamentariske repræsentanter

10. Masseparti-modellen • Repræsentanter opfattes af vælgere som delegerede • Konflikter handler om social reform og partiernes styrke bliver bestemt af deres repræsentative kapacitet • Kampen om vælgere er intens • Klar separation mellem samfundet og staten

11. Catch-all parti-modellen • Partimedlemskab er ikke længere den altoverskyggende identitet • Policy baseres på enighed snarere end identitet • Strategi rettes mod offensiv umiddelbar valgmæssig effekt, frem for defensiv langsigtet effekt

12. Catch-all parti-modellen • Pluralistisk opfattelse af politiske partier – forhandlinger med forskellige interesser. Folkeafstemninger er valg mellem ledere snarere end kamp mellem sociale grupper • Konflikter handler om social forbedring (og ikke social reform) og partiernes styrke bestemmes af deres resultatmæssige effektivitet • Kampen om vælgere er intens

13. Catch-all parti-modellen • Partier er ”broker” mellem samfund og stat snarere end at være repræsentanter for samfundet – skaber både demands fra samfundet til staten men forsvarer også statslige beslutninger over for samfundet (s. 13) • Positionen mellem stat og samfund betyder at partierne i denne model i højere grad kan have visse selvstændige interesser – mulighed for at kunne manipulere med sine omgivelser • Fokus på at kunne samarbejde med det/de parti(er) som har magten

14. Kartelparti-modellen Definition: ”Interpenetration of parti and state, and also by a pattern of inter-party collusion” • Stigende grad af samarbejde mellem partierne frem for konkurrence • Færre forskelle mellem partierne

15. Kartelparti-modellen • Konflikter i politik er mere selvreferentielle (mindre udadvendt mod samfundet) og bestemmes af mest hensigtsmæssig management • Kampe om vælgere er kontrolleret og ikke intens (til en vis grad fælles interesse mellem partierne til ikke at kæmpe mod hinanden)

16. Kartelparti-modellen • Professionaliseret og centraliseret valgkampagne • Forskellen mellem medlemmer og ikke-medlemmer bliver uklar – partiet inviterer forskellige folk til at støtte partier uanset om de formelt er medlemmer eller ej (atomistic conception of membership) s. 21.

17. Kartelparti-modellen • Mange partier har prøvet at være en del af en regeringskoalition • Selvom etablerede partier ikke kommer i regering så har de alligevel adgang til ”patronage appointments” og andre tilskud • Høj grad af konsensus mellem konkurrerende partier • Mest udtalt i lande hvor statstilskud og samarbejde mellem forskellige partier er mest typisk (bl.a. DK) s. 17

18. Konsekvenser af kartelparti • Vælger er optaget af resultater snarere end politik/ideologi • Partier er professionelle folk der kan levere resultater snarere end foreninger af eller for folk (svarer til elitemodel eller catch-all)

19. Betydningen af kartelparti • Ingen af partier er nogensinde ”ude” • Svært at skelne mellem programmer for partier i regering og partier som ikke er i regering – alternativer bedømt på ideologi er ikke til stede • Politikere opfatter deres modstandere som kollegaer – fælles uddannelsesbaggrund. Politik bliver et job snarere end et kald

20. Konsekvenser af kartelparti • Sammenvoksningen af rådgiver der går fra ministerium til parti; fælles uddannelsesbaggrund etc • Folkeafstemninger er en måde at legitimere partierne på (selvom der ikke længere er den store forskel på dem) og en måde af delegitmere andre deltagelsesformer. • Folkeafstemninger bruges til at opnå stabilitet snarere end social forandring

21. Udfordringer • Neokorporative måder for intorg at forholde sig til partier og stat på • Eksklusion kan fremprovokere en reaktion – nye politiske kræfter kan profilere sig på at være en alternativ til det etablerede (Ross Perot, EU-nej etc. Måske DF)

22. “Decline of parties” • Nedadgående medlemstal og aktivitet • Fremkomsten af single-issue grupper • Stigende omkostninger ved partier

23. Partiernes modtræk • Statstilskud • Priviligeret adgang til medierne • ”The state becomes an institutionalized structure of support, sustaining insiders while excluding outsiders” (s. 16) • Partier bliver til semi-state agencies