230 likes | 538 Views
N
E N D
1. Når et fag tilhører to hovedområder – at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag
2. Når et fag tilhører to hovedområder– at kunne religion som samfundsvidenskabeligt og som humanistisk fag Religion som videnskabsfag – teori og metode fra de to hovedområder – fagets to identiteter - videnskabsteoretiske overvejelser
Religion som gymnasiefag – elevernes metodebevidsthed – udvikling af elevernes kompetencer til at kunne gøre faget som både et samfundsvidenskabeligt og et humanistisk fag - fagdidaktiske overvejelser
Oplæg til diskussion
3. Fagets egen selvforståelse At behandle religion på et religionsvidenskabeligt grundlag
Humanistisk fag – mange metoder og teorier
Samfundsvidenskabeligt fag – mange metoder og teorier
Metodepluralisme og anvendelse af mange forskellige teoretiske tilgange
Kombination af forskellige fagtraditioners genstandsfelter, teorier og metoder
4. Videnskabernes genstand- den korte version Naturvidenskab: naturen og naturfænomener
Humanistisk videnskab: mennesket, menneskelig adfærd/aktivitet og produkterne heraf. Undersøger noget hvori der er nedlagt mening. Hensigt. Intentionalitet. Mennesket som tænkende, handlende og villende væsen
Samfundsvidenskab: menneskelig adfærd/aktivitet og produkterne heraf. Menneskeskabte og foranderlige samfund. Menneskeskabte strukturer og processer i samfundet på individ/gruppe/samfund/globale niveau. Den samfundsmæssige udvikling og drivkræfterne bag.
5. Religionsfagets genstand Er der afklaret hvad religionsfagets genstand er?
Hvilke konsekvenser har det for fagets genstand at tilhøre både det humanistiske og det samfundsvidenskabelige hovedområde?
Principiel diskussion omkring ’hvad er religion’
Ikke alment anerkendt religionsdefinition
Implicit snarere end eksplicit religionsdefinition? En uudtalt konsensus?
Bud på hvad religionsfagets genstand er, når det henh. repræsenterer det humanistiske og den samfundsvidenskabelige hovedområde
6. Forhold mellem fagets genstand og valg af metode Afhængig af hvad (hvilken del af fagets genstandsfelt) man gerne vil undersøge, så vælges den metode der bedst kan belyse netop dette genstandsfelt (den bedst egnede metode)
Hænger religionsfagets metodepluralisme med brug af mange metoder og teorier fra både den humanistiske videnskab og samfundsvidenskaben sammen med fagets diskussion af hvad religion overhovedet er?
Svaghed eller styrke?
7. Begrebsafklaring - et bud Ofte uklar brug af begreberne metode, teori og model
Metode: måden hvorpå man indsamler empiriske data til en undersøgelse. En systematisk fremgangsmåde (der kan ligge en teori bag en metode)
Teori: måden hvorpå data behandles og tolkes. Sammenhængende system af hypoteser og antagelser om sammenhænge. Udtrykker generalisering
Begreber er teoriafhængige
Model: forenklet billede eller repræsentation af virkeligheden / beskrivelse af sammenhænge
8. Religion som humanistisk fag Genstand når religion repræsenterer det humanistiske hovedområde:
menneskelig religiøs adfærd, handlinger og produkter, hvori der er nedlagt mening.
Menneskelige forestillinger, refleksioner, intentioner, bevidsthed
Tro, normer og værdier, ritualer, symboler, kultgenstande, arkitektur, litteratur, tekster, billeder, argumenter, kommunikation, tradition, kultur, historie, æstetik, etik, ideer
9. Humanistiske metoder Mange metoder og teorier indenfor humaniora.
Humanioras overordnede metode: hermeneutik: læren om fortolkning. Vil forstå. Fortolker hensigter, mening, intentionalitet. Vil forstå hvorfor mennesker handler som de gør
Intentionelle forklaringer
Den hermeneutiske cirkel
Forforståelse – ny forståelse
Kritisk videnskab
10. Religion som humanistisk fag Eksempler på humanistiske tilgange indenfor religionsfaget:
benytter teori og metode fra bl.a. religionsfænomenologi, komparativ religionsforskning, religionshistorie, historisk-kritisk metode, religionsfilosofi, religionspsykologi etc.
At ’forstå’ i religionsfaget (Rothstein):
undersøger religion historisk, socialt og kulturelt ud fra tilgængelige empiriske undersøgelser. Man kan forstå religioner uden selv at være praktiserende religiøs. Der er forskel på religion og religionsforskning.
Vanskelighed (Rothstein):
På den ene side ses religion udefra med brug af begreber uden at forpligte sig på religionens verdensforståelse. På den anden side må man tage hensyn til religionens verdensforståelse, da det er denne man gerne vil undersøge. Dette kræver indlevelse og forståelse.
11. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Genstand når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde:
Strukturer og processer på individ/gruppe/samfund og globale niveau – i forhold til religioner, religiøs praksis, adfærd og organisering
Sociale relationer, magtforhold
De samfundsmæssige aspekter af religionerne er i fokus. Religion ses som samfundsfænomen
12. Samfundsvidenskabelige metoder Vil forstå og forklare. Låner fra både humanistisk og naturvidenskabelig metode
Vil forstå: fortolkning af menneskets handlinger som tillægges mening. Intentionelle forklaringer
Det individuelle, særskilte
Vil forklare: kausalforklaringer, funktionelle forklaringer.
Det almene, generelle
Dette afspejles i de samfundsvidenskabelige metoder til dataindsamling
13. Samfundsvidenskabelige metoder Kvantitativ metode
Systematisk indsamling af oplysninger via spørgeskemaer, kodes med tal, analysere mønstre i data via statistik, tabeller, udregninger.
Mange enheder, få variable, undersøgelse i bredden
Inspireret af naturvidenskabelige metode, forsøger at forklare sammenhænge, årsagssammenhænge
Kvalitativ metode
Indsamling af data via interview, deltagerobservation, feltarbejde. Data er tekst og citater
Få enheder, mange variable, undersøgelse i dybden
Inspireret at den hermeneutiske metode, forsøger at forstå menneskets handlinger. Fortolkning. Forsøger at tage højde for undersøgerens forforståelse og interviewer-effekt.
Komparativ metode
Diskursanalyse
14. Eks. positioner indenfor samfundsvidenskab Positivisme – hermeneutik
Materialisme – idealisme
Individualisme – kollektivisme
Individ – samfund
Struktur – aktør
Det individuelle/særskilte – det generelle
15. Krav til samfundsvidenskaben Begrundet valg af metode – fordele og ulemper
Inddrager både teori og empiri
Arbejder problemorienteret
Aktualitetskrav
Brug af taksonomi
Gælder disse krav også for religion, når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde?
16. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Eksempler på samfundsvidenskabelige tilgange indenfor religionsfaget:
Benytter teori og metode fra f.eks. religionssociologi, antropologi, etnografi, demografi, religionspsykologi, socialpsykologi, (politologi, økonomi)
Eksempler på brug af religionssociologi
Brug af sociologisk teori (f.eks. Weber, Durkheim, Simmel, Parsons, Luhmann, Mead, Berger, Giddens, Bourdieu, Baumann) til at analysere religiøs praksis, sociale relationer, religiøse identiteter, magtforhold, organisationsopbygning, gruppetilhørsforhold, roller, socialisation etc.
Anvendelse af sociologisk teori om religiøse bevægelser, religiøse minoriteter/majoriteter, konvertering etc.
17. Religion som samfundsvidenskabeligt fag Oplagt at bruge religionssociologien når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde og anvender samfundsvidenskabelig metode
Samfundsvidenskabelig religionssociologi (Warburg)
Arbejder med nutidige fænomener
arbejder i høj grad tematisk: f.eks. religiøst lederskab, religiøs organisation, religiøs identitet, social stratifikation, religionens integrative funktion i samfundet, sekularisering, religiøs omvendelse, civil religion, nye religiøse bevægelser, religiøse minoriteter, kulturmøde
En humanistisk inspireret religionssociologi? (Warburg)
ser på både nutidige og historiske samfund.
Forening af den historiske og sociologiske tilgang til empirien
Stor vægt på historiske og kulturelle aspekter af religionerne og deres samspil med samfundet
Inddragelse af religiøse tekster, ritualbeskrivelse og kultgenstande
18. Forskelle og ligheder mellem de to hovedområder Forskellig genstand og metoder
Men når religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde, anvendes så typisk den humanistisk inspirerede del af samfundsvidenskaben?
Det kan være problematisk at skille de to hovedområders genstand fra hinanden
De to hovedområder låner fra hinanden mht. metoder og teorier
De to hovedområder benytter i stor udstrækning den samme taksonomi (Bloom)
19. Religion som gymnasiefag Vanskelige grænsedragninger mellem de to hovedområder
Må være bevidste om hvad man gør hvornår og hvorfor – derfor kan metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser være nyttige
Brug af mange forskellige metoder øger metodebevidsthed
Vi må som undervisere være reflekterede omkring dette, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at øge elevernes metodebevidsthed – dvs. opøve elevernes kompetencer til at gøre faget som henh. et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag. Vi skal tydeliggøre overfor eleverne, hvordan vi arbejder i faget. Ikke tavs viden. Skal ekspliciteres.
Hvordan gøres dette? Hvordan kommer vi fra videnskabsfaget religion til gymnasiefaget religion? Fagdidaktiske overvejelser
20. Man lærer ved at gøre Elevernes metodebevidsthed kan øges gennem praksis - netop ved at gøre faget og anvende metoderne
Fokus på de samfundsvidenskabelige metoder
Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med selv at udføre undersøgelser og indsamle empiri
Eleverne kan foretage metodiske overvejelser i forbindelse med at læse og behandle andres undersøgelser
Kan i begge tilfælde dreje sig om både kvantitative og kvalitative metoder
21. Elevernes eget arbejde med metode – indsamling af empiri Elever kan selv arbejde med indsamling af empiri gennem
Kvantitative undersøgelser: spørgeskemaundersøgelser i f.eks. forskellige religiøse grupper, skoler, organisationer, folk på gaden etc.
kvalitative undersøgelser: interview, deltagerobservation, feltarbejde f.eks. ved besøg i lokale religiøse fællesskaber, kirker, moskeer, interview af familiemedlemmer, kammerater, deltagerobservation under religiøse ceremonier etc.
22. Elevernes eget arbejde med metode- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret Elever vælger emne / genstandfelt – problemstilling
Kortlægning af forforståelse: hvad ved vi nu? Hvad vil vi gerne vide? Hvordan kan religionsfaget bruges til at opnå denne viden? At se faget som redskabskasse
Begrunde valg af metode – forskellige metoders fordele og ulemper og begrunde hvorfor den valgte metode er hensigtsmæssig (elever kan evt. i grupper arbejde med forskellige metoder fra både hum. og samf. – arbejdet kan efterfølgende sammenlignes – demonstration af at metoder kan noget forskelligt, muligheder og begrænsninger)
Undersøgelsesdesign: opstille hypotese – operationalisering af hypotesen – definitionsmæssig validitet – udformning af spørgeskema/interviewspørgsmål/plan for feltarbejde – udvælgelse af informanter – overvejelser omkring repræsentativitet
Udførelse af undersøgelse/indsamling af data – analyse af data – konklusion – forslag til videre undersøgelse
Hvordan er undersøgelsen forløbet? Mulige metodiske problemer? Mulige fejlkilder?
Hvad har vi gjort og hvad har vi lært? (logbog) – refleksioner omkring metodeanvendelse
23. Evt. skabelon for skriftlig aflevering eller mundtlig fremlæggelse- at arbejde videnskabeligt og problemorienteret Præsentation af undersøgelsen: genstand, brug og valg af metode og teori
Præsentation af undersøgelsens resultater
Metodiske problemer?
Hvordan kan man foretage videre undersøgelser?
Hvad har vi lært?
24. Oplæg til diskussion Diskussion – videnskabsteoretiske overvejelser:
Giver det mening at religion skal repræsentere to hovedområder?
Hvornår er det samfundsvidenskabeligt ’nok’ til at man kan sige at religion repræsenterer det samfundsvidenskabelige hovedområde?
Principiel diskussion om forholdet mellem genstand og metode
Humanistisk videnskabsteori – uklar teori og metodeanvendelse?
Er det oftest de hermeneutisk inspirerede metoder fra samfundsvidenskaben der anvendes i religionsvidenskaben?
Hvilke metoder konstituerer faget som henh. humanistisk og som samfundsvidenskabeligt fag?
Diskussion – fagdidaktiske overvejelser:
Hvilke problemer står vi med i den daglige undervisning, når vi skal imødekomme krav om elevernes øgede metodebevidsthed?
Hvad vil det sige at eleverne kan faget på et tilfredsstillende gymnasiefagligt niveau? Hvilke kompetencer skal eleverne tilegne sig?
Skal øgede krav til metodebevidsthed og viden om anvendelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige metoder skrives ind i læreplanen?
Forholdet mellem genstand og metode – fra elevernes synsvinkel