1 / 26

Sygeplejenormering som en strukturindikator for den sundhedsfaglige kvalitet SSN-konference i Stockholm 24. november 20

Sygeplejenormering som en strukturindikator for den sundhedsfaglige kvalitet SSN-konference i Stockholm 24. november 2010. Klinisk sygeplejespecialist Cand.scient. san. PhD stud. Hanne Mainz Ortopædkirurgisk afdeling E Århus Sygehus Århus Universitetssygehus. 1. Kvalitetsindikatorer.

grover
Download Presentation

Sygeplejenormering som en strukturindikator for den sundhedsfaglige kvalitet SSN-konference i Stockholm 24. november 20

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Sygeplejenormering som en strukturindikator for den sundhedsfaglige kvalitetSSN-konference i Stockholm 24. november 2010 Klinisk sygeplejespecialist Cand.scient. san. PhD stud. Hanne Mainz Ortopædkirurgisk afdeling E Århus Sygehus Århus Universitetssygehus AS, 2008-5067 1

  2. Kvalitetsindikatorer Good structure promote a good process and a good process promote a good outcome Donabedian (1980) AS, 2008-5067 Struktur kvaliteten vurderes ift. strukturen (organisatoriske forhold) Proces kvaliteten vurderes ift. processerne (de sundhedsfaglige ydelser) Resultat kvaliteten vurderes ift. resultatet (outcome) for patienten

  3. -Hospitalsstrukturer -Plejeformer og arbejdsmoral -Antal timer til direkte patientpleje Højere dødelighed blandt sygeplejersker -Timer brugt på direkte patientpleje -Sygeplejerskens uddannelsesniveau Flere komplikatoner Højere dødelighed blandt patienter Historisk oversigt Florence Nightingale diskuterede tilbage i 1863: Florence Nightingale ”Notes on Hospitals’’ 1863

  4. Magnethospitaler I 1980 erne I USA bedre til at tiltrække og fastholde sygeplejersker Gode normeringer Ledelsesmæssig støtte Godt samarbejde mellem sygeplejersker og læger Beslutningsansvar Positivt image af sygepleje Fokus på introduktion og mulighed for videreuddannelse Lene B. L. Bjerregaard: Magnethospitaler – arbejdsmiljø, uddannelse og patientoutcome. 2005 AS, 2008-5067

  5. Forskningsresultater • International litteratur har vist, at der er stærk evidens for sammenhængen mellem sygeplejenormering og patientoutcome • Mortalitet • Tryksår • Infektioner • Urinvejsinfektioner • Pneumoni • Postoperative sårinfektioner • Fald • Medicineringsfejl • patienttilfredshed Needleman 2002 Lankshear 2005. Kane 2007

  6. Forskningsresultater • En stigning på 0.25 sygeplejerske per patientdøgn var associeret med 20% reduction i 30 dages dødelighed • For hver yderligere patient (udover 4) per sygeplejerske • var associated med en 7% stigning i 30 dages dødelighed • (Baseret på 10,184 sygeplejersker og 232,342 kirurgiske patienter) • Sammenhæng mellem 30 dages dødelighed og • højere andel af sygeplejersker • længere erfaring på klinisk afdeling • (Baseret på 46,941 patienter fra 75 hospitaler in Canada) Aiken 1999, Aiken 2002, Tourangeau 2002

  7. Forskningsresultater Forskningsresultaterne er overbevisende, men de er ikke konsistente Forskellige datakilder Forskellige opgørelsesmåder Forskellige justeringer Forskellige formål Forskellige sundhedssystemer Der er ikke konsensus omkring et bestemt redskab til at vurdere sygeplejenormering.

  8. Nurse Staffing “an appropriate number of staff, with a suitable mix of skill levels, is available at all times to ensure that patient care needs are met and that hazard free working conditions are maintained.”1 Kontekst Plejeintensitet Tilstrækkeligt antal Kompetencer Safe staffing saves lives, udgivet af International Council of Nurses (ICN) i 2006 AS, 2008-5067 1

  9. Sygeplejenormering at der findes et tilstrækkeligt antal sygeplejersker med passende færdigheder til at sikre patientens plejebehov hele døgnet samtidig med at i et godt arbejdsmiljø opretholdes1 Plejeintensitet Tilstrækkeligt antal Kompetencer Kontekst Safe staffing saves lives, udgivet af International Council of Nurses (ICN) i 2006 AS, 2008-5067 1

  10. Formål med studiet”Sammenhæng mellem sygeplejenormering og patientoutcome. Et studie om strukturindikatorer knyttet til sygeplejen” 1. At udvælge, oversætte og validere et redskab til vurdering af sygeplejenormering på somatiske sengeafsnit, så det passer til danske forhold. 2. At belyse sammenhængen mellem sygeplejenormering og mortalitet, komplikationer (pneumoni, urinvejsinfektion og tryksår) og patienttilfredshed hos patienter med hoftebrud AS, 2008-5067

  11. Overvejelser i forhold til valg af redskab • Anvendelse af delredskaber som: • Er hyppigt brugte • Er validerede • Giver mening i en dansk kontekst (afprøvet) • Indfanger det mest væsentlige, uden at være for omfattende • Kan anvendes til at forbedre kvaliteten for patienter • Et redskab, hvor man kan udvikle/erstatte enkeltdele • Virker fremtidssikret • Ekspertvurderinger AS, 2008-5067

  12. Antal plejepersonale Opgørelsesmåder Ratio Sygeplejetimer per patientdøgn Hvem tælles med? Alt plejepersonale/Aktuelt fremmøde Alt plejepersonale (autorisation/ikke autorisation) Alt plejepersonale (direkte patientkontakt) Sygeplejersker /assistenter antal plejepersonale med direkte patientkontakt per døgn. antal timer optælles fra vagtplanen. AS, 2008-5067

  13. Opgørelser af kompetence Skill mix Andel af sygeplejersker/samlede plejepersonale Education Experience Expertise Skillmix, uddannelsesniveau, erfaring generelt/specifikt Selvrapporteret ekspertise AS, 2008-5067

  14. Vurdering af plejeintensitet Antal senge – antal belagte senge – antal patienter Udgangspunkt i patientbehov Afsnits-klassifikation Patientklassifikation Udgangspunkt i plejeydelserne Registrering og vægtning af plejeydelser (NMDS) Software pakker Optælling af patienter x1 i døgnet Vurdering af plejemængden ud fra patienternes plejebehov AS, 2008-5067

  15. Vurdering af faktorer i konteksten • Objektive faktorer • Hospitals/afsnitskarakteristika • Størrelse, beliggenhed, uni/regionshosp, teknologisk (høj/lav) • Subjektive faktorer • Spørgeskemaer til personalet • Arbejdsmiljø (NWI – PES) • Vurdering af non-patient faktorer • Registrering af stress /udbrændthed • (Maslach Burnout Inventory-Human Service Scale) • Sygeplejeomsætning (Turnover) Anvendelse af PES AS, 2008-5067

  16. Sygeplejenormering 0,8 0,9 1,0 standard 1,1 1,2 Dårligt patientoutcome – god normering = indsats andet sted Dårligt patientoutcome – dårlig normering = identificere indsats Hvad har ændret sig: antal/kompetencer/intensitet/kontekst ? AS, 2008-5067 1

  17. Perspektiver Normeringsredskabet • anvendes til at opnå en bedre udnyttelse og fordeling af de eksisterende sygeplejeressourcer. • anvendes som led i kvalitetssikringen af patientplejen. • at sammentænke bestræbelserne for at sikre gode arbejdsvilkår for personalet med de mange igangværende tiltag i forhold til kvalitet og patientsikkerhed. AS, 2008-5067

  18. All models are wrong, but some are usefulTak for ordet AS, 2008-5067 1

  19. Patientoutcome På baggrund af erfaringer fra internationale studier vælges følgende outcomemål: • mortalitet, • komplikationer (pneumoni, tryksår og urinvejsinfektion) • patienttilfredshed. • patientinformation • inddragelse af patient ogpårørende • kontaktpersonsordning • unødig ventetid • patientoplevet fejl • sygehusets samarbejde • tryghed ved udskrivelsen. Oplysninger vedrørende outcomemål og prognostiske faktorer (køn, alder, comorbiditet, ASA-score mm indhentes delvist fra NIP Oplysninger vedrørende patienttilfredshed indsamles fra den landsdækkende patienttilfredshedsundersøgelse AS, 2008-5067

  20. Validering og udvælgelse af redskab 1 Face validity Er en subjektiv undersøgelse og redskabets anvendelighed • Er det let forståeligt? • Er layout er hensigtsmæssigt? • Er tidsforbruget acceptabelt? • Er det organisatorisk muligt at implementere? En leder og 1 sygeplejerske fra hvert sengeafsnit belyser de to redskabers Face validity i et udarbejdet vurderingsskema. AS, 2008-5067

  21. Validering og udvælgelse af redskab 2 Content validity Her undersøger fagpersoner indenfor området, om de vigtigste aspekter omkring normering indgår i redskabet. I vurdering af sygeplejenormering bør indgår en samlet vurdering af • antal plejepersonale • plejepersonalets kompetencer • sygeplejeintensiteten Indholdet i de to redskaber vurderes og sammenholdes, og det bedst egnede redskab vælges. AS, 2008-5067

  22. Test af redskabet i forhold til validitet 1 Construct og criterion validity Er en vurderng af om redskabet er konstrueret til at opfange sygeplejenormeringen, laves en test på 3 sengeafsnit i en måned Daglig vurdering af sygeplejenormeringen med redskabet ift: • Optælling af plejepersonale • Plejepersonalets kompetencer • Plejeintensitet Subjektiv vurdering af om normeringen har været • høj, • passende • for lav Der testes på 3 forskellige sengeafsnit i en måned AS, 2008-5067

  23. Oversættelse af redskab Redskabet og en evt. tilhørende manual oversættes med udgangspunkt i WHO`s anbefalinger om oversættelse af internationale instrumenter fra 2007 Følger de fire steps • Forward translation • Expert panel Back-translation • Pre-testing and cognitive interviewing • Final version World Health organization: Process of translation and adaptation of instruments.WHO 2007 AS, 2008-5067

  24. Test af redskabet i forhold til validitet 2 Vurdering af om andre ikke patientrelaterede forhold, som personalet oplever, påvirker normeringen positivt/negativt • arbejdsplanlægning • møder • studerende • samarbejde • arbejdsforhold Der testes på 3 forskellige sengeafsnit i en måned AS, 2008-5067

  25. Test af redskabet i forhold til reliabilitet I forbindelse med testen undersøges redskabet reliabilitet mellem to personer ved interobservationsundersøgelser Optimeres evt ved yderligere vejledning og præcisering og vurderes igen. 10 interobservationsundersøgelser gennemføres af plejepersonalet i hvert af de 3 afsnit. AS, 2008-5067

  26. Disposition • Kvalitetsindikatorer • Historisk oversigt • Forskningsresultater - patientoutcome • Gennemgang af forskellige redskaber ud fra • sygeplejeressourcer • Plejeintensitet • forhold i konteksten • Fremtidige udfordringer • Præsentation af projektet ”Sammenhæng mellem sygeplejenormering og patientoutcome. Et studie om strukturindikatorer knyttet til sygeplejen”.

More Related