Områdeplanlægnings projekt i Geografi

2. Områdeplanlægnings projekt i Geografi Odense Katedralskole - 2004 - 3.x Nordøst fyn

3. Områdeplanlægnings projekt Forord Oversigtskort Bolig Erhverv Kort og teknik Miljø Trafik Holdet

4. Forord Vores opgave gik overordnet ud på, at vi skulle lave en model for et lokalområde på nordøst Fyn, som vi ville have det til at se ud hvis det var os der skulle bo der. Modellen skulle forestille at være for om 10 år, hvor vi ville være voksne, og måske have både ægtefæller og børn. Ydermere skulle det være en realistisk model. Ud over dette gik projektet ud på at vi skulle arbejde med GIS så vi blev mere eller mindre fortrolige med programmet. For at løse opgaven på en overskuelig måde, delte vi os op i forskellige grupper, der hver skulle varetage et aspekt af opgaven. 1/2

5. For at forhindre alt for meget snak og alt for lidt arbejde blev der i klasserummet nedsat en koordinationsgruppe, bestående af et medlem fra hver af de oprindelige grupper. Denne gruppe mødtes en gang i hvert modul, for at sammenholde problemer, vurdere og diskutere hvordan det videre arbejde skulle udføres. Efter hvert møde blev udfaldet af mødet fremlagt for resten af klassen. Denne koordinationsgruppe har sparet os fra en masse unødvendig snak og dobbeltarbejde. Skulle vi gentage et sådan projektarbejde ville vi gøre det på samme måde. Ligeledes kan vi kun anbefale andre med et lignende projekt, at nedsætte en form for koordineringsudvalg. 3.x 2/2

6. Efterskole Marina Boliger Økolandsby Erhverv/industri Olde kolle Skovbørnehave

7. Oversigtskort med tekst - her Området Veje Drikkevand Landbrug Fredning

8. Bolig Arbejdsområde Boligtyper Demografiske forhold I dag Demografiske forhold I år 2013 Økolandsby Strandskovgård - (“olde kolle”)

9. Arbejdsområde I forhold til de demografiskeforhold skal der overvejes Behovet For nybyggeri, og herunder hvilke boligtyper samt placering af disse Demografiske forhold

10. Boligtyper • Vi har valgt at placere boligerne i nærheden af skov og især vand pga. fremtidens stigende krav om ro omkring boligen, der skal fungere som en oase og rolig base. • Ved vandet er større parcelhuse (ca. 200 m2) blevet placeret. Disse huse har en forholdsvis lille have, så det karriereorienterede menneske kan nøjes med at fokusere på den indendørs ”base”. • De mindre parcelhuse (ca. 150 m2) er placeret lidt længere inde i landet som et lille bysamfund. De har fået større haver til dyrkelse af natur i en privat sfære.

11. Demografiske forhold I dag • Nordenhuse er et område bestående af en masse natur, skov og landidyl. • Største delen af befolkningen er børnefamilier. • Der er et stor område med en masse privatejede sommerhuse, som ligger lige ud til en privat strand ejet af de private sommerhusejer. • Der er en maskinstation, en tandlæge og to dagplejemødre. • Strandskovgård er en større gård, som i dag står tom og ejes af godsejeren på Juelsbjerg, som kun bruger jorden til Standskovsgård. • Området som helhed består af nogle større gårde, med en del jord. Området består derfor af en masse landbrug, med mange marker. • Den nærmeste skole og børnehave ligger i Avnslev. I år 2013

12. Demografiske forhold Iår 2013 • 2000 msk. skal indkvarteres i form af 2 forskellige byer og 1 olde-kolle. Økoby: Karsely - I økobyen skal der oprettes 100 boliger, hvert med et grundareal på 400m2. Derudover vil fællesarealer, værksteder, køkkenhaver, staldbygninger, grønne arealer o.l. være til rådighed for byens beboere. • Landsby: Karsebo - 817 boliger, hvert med et grundareal på 1000m2. Lystbådehavn og et centralt beliggende handelstorv med grønne områder og fontæner skal være tilgængeligt for byens beboere. Ud af de 817 boliger, kommer 100 af dem til at ligge ved kysten med udsigt til havet. • 40 pers. indkvarteres i olde-kolle. Da vi fik ideen om et olde-kolle, spurgte vi os til råds hos vores forældre. Der var bred enighed om at ideen var god, så visionen om et olde-kolle med fritidsaktiviteter, naturskønne områder og samvær kunne blive en realitet.

13. Økolandsby Præsentation Økolandsbyen ved Karseby Husene Fællesarealer Kort og luftfoto over området

14. Præsentation • Ide ført videre fra friland på www.dr.dk, med søgning på Friland. En lille økolandsby med 100 huse, en masse friarealer og et fælleshus til fælles beskæftigelse. Principperne i økolandsbyen: • Bygger sit eget hus uden gæld, • Starter selvstændig virksomhed, • Renser sit eget spildevand, • Ikke modtager tilskud • og i øvrigt reducerer sit energi- og ressourceforbrug mest muligt. På Friland bygger indflytterne på en måde, så der igen åbnes op for selvbyggeren. De vil i praksis eksperimentere med naturmaterialer og nye byggeformer, der gør det muligt at bygge et godt og sundt beboelseshus for 1/10 af det, vi i dag betaler for et nyt hus. En pris, der gerne skulle gøre det muligt for folk, at få mere råderum over deres egen tid.

15. Økolandsbyen ved Karseby Vi bærer principperne fra Friland videre i vores egen økolandsby, da vi mener at man om 10-15 år stadig og i højere grad vil lave byer som disse. Dels for at få en mere miljøvenlig livsstil og dels for at komme væk fra det hektiske liv i byerne. Man tænker mere og mere over naturen og dens overlevelse og derfor tror vi at mange vil hoppe med på denne ide med en økologisk hverdag. Vores by skal indeholde 100 huse, hvilket er en del mere end Frilands 12-15 huse. Arealet den skal dække er på omkring 110.000m2, hvor hver grund har et areal på 400 m2. Dette lyder nok ikke til så meget, men der er jo også store fællesarealer rundt omkring som man kan benytte sig af.

16. Husene 1/3 Husene skal man selv bygge udelukkende af genbrugsmaterialer og uden at stifte gæld. Dog er det lovligt at benytte andre materialer, hvis de ikke skaber affald og er en belastning for miljøet. Arealet af hvert hus er individuelt, og der kan måske være nogle begrænsninger, dvs. at en vis procentdel af grunden må benyttes til bebyggelse. Toiletterne er multtoiletter. Det er toiletter, der ikke kræver et kloaksystem, så dette er heller ikke en nødvendighed for byen. Princippet i et multtoilet er at alle næringsstoffer opsamles og genanvendes.

17. Husene 2/3 Det blandes med træspåner og efter et år er der ingen sygdomsfremkaldende bakterier i og det kan bruges som gødning eller til forbedring af jorden. Vandforbruget minimeres bl.a. ved at bruge multtoiletter og ligeledes kan det minimeres ved ikke at udlede vand ved tøjvask: Vaskemaskinen tilsluttes et lukket kredsløb, hvor det samme vand renses igen og igen i et biologisk rensningsanlæg. Vaskesystemet bruger kalkfrit vand, der mere end halverer forbruget af sæbe. Vand der er forbrugt ved bad og opvask opsamles i et fordampningsanlæg. Det samlede daglige vandforbrug vil ligge under 50 l pr. person, dvs. under 18 kubikmeter pr. person pr. år.

18. Husene 3/3 Frysekapacitet kan fremskaffes ved at bygge et fælles højisoleret frysehus. Varmeafgivelsen herfra kan bruges til at varme vand i det fælles vaskeri som også vil være i byen. Herved minimeres energi, teknik og støj i boligen. Hvert hus er udstyret med solceller på taget til at opvarme vand eller give strøm til lys. I huset bør også oprettes erhverv, for at gøre miljøet i byen dynamisk og levende.

19. Fællesarealer I økolandsbyen skal der også være en masse fællesarealer. Bl.a. et fælleshus noget i stil med et forsamlingshus, hvor folk fra landsbyen kommer hinanden ved. Det skal ligge omkring centrum af byen. Derudover skal der være en naturlegeplads til børnene og en fodboldbane. I udkanten af byen ligger også en skov, hvor der er adgang for alle. Til landsbyens dyr, der dog ikke er fælles, ligger der en lade, hvor hver husstand har en plads til et vist antal dyr, hvis de ønsker.

20. Kort og luftfoto overområdet Læs miljøgruppens begrundelse

21. Strandskovgård - Olde kolle Baggrunden for det olde-kolle vi opretter på Strandskovgård, er at få flere befolkningsgrupper repræsenteret i tilflytterflokken. Formålet er at tiltrække ikke kun de unge, men også de lidt ældre. Da vores egne forældre ville være i blandt denne målgruppe (ca 60+), Spurgte vi os til råds her, og fandt ud af at langt største delen var positivt stemt overfor oprettelsen af et kollektiv for ”ældre”. kollektivet kan huse ca. 40 personer, og der er rige muligheder for at dyrke aktiviteter som: gå ture, kunst, madlavning, golf, bridge og hvad ved vi – det er op til dem!

22. Erhverv Arbejdsområde Privat industri Biokemiskvirksomhed Økologisk landbrug Turisme Offentlige institutioner Efterskole

23. Arbejdsområde Erhvervsgruppen har diskuteret og vurderet områdets ønskede erhvervsstruktur. Herunder ønsket om privat industri og ligeledes behovet for offentlige institutioner så som skole og efterskole. (Læs nærmere om arbejdsmetoden her)

24. Privat industri Præsentation Biokemisk virksomhed Virksomhedens placering i området 10 fordele ved at placere din virksomhed I Karsebyen Økologisk landbrug Præsentation Økologiske landbrug og bedrifter omkring Karseby Tre gode bevæggrunde for initiativet: Turisme Præsentation Besøgende turister Fritids sejlads - Marina Camping

25. Præsentation 1/2 Som udgangspunkt for vores planer vedrørende den fiktive by; Karsebyen, har vi udfra flere forskellige oplysningskilder valgt, at den tilstedeværende industri med fordel skal være biokemisk industri. Fyn med centrum i Odense er efterhånden et stærkt internationalt knudepunkt m.h.t. biokemisk udvikling. Dette er sket på baggrund af de gode muligheder, der findes i og omkring Odense( se afsnit med beskrivelser af muligheder). Som udgangspunkt skal området ved Karsebyen fungere som en specialenhed under ”Odenses” forskning.

26. 2/2 Endvidere er udviklingen i vort samfund hastigt på vej mod et ”koncentreret” videnssamfund. I fremtiden bliver Danmarks råstof altså viden og dertilhørende teknologi. Derfor er udvidelsen af faciliteter indenfor forskningsområdet utrolig vigtigt, hvis vi skal bibeholde vores høje levestandard. Med henblik på produktion er den danske produktion i stigende grad blevet udvikling af teknologi, hvorimod størstedelen af den reelle produktion( eks. Den delvise fremstilling af det færdige produkt) bliver trukket ud af Danmark p.g.a. af mere gunstige lønforhold. Lavere lønninger er meget vigtige, hvis man ønsker at optimere sin konkurrence på et stadigt mere internationalt marked.

27. Kort over området

28. 10 fordele ved at placere din virksomhed i Karsebyen, fyn/odense 1. En del af de største og mest aktive klynger af proteomforskning i verden.2. Veludstyret universitet og industri med en lang tradition for aktivt samarbejde på tværs af grænser. 3. Gode muligheder for samarbejde med både Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital.4. Adgang til veluddannet personale på alle niveauer og til lave lønomkostninger.5. Ledige erhvervsgrunde klar til bebyggelse. Grundpriserne og omkostningerne til byggeri er lave på Fyn.6. Aktiv og erhvervsorienteret kommune med et udviklingsteam(Nyborg).7. En bred vifte af investorer står klar med ledig kapital til lovende projekter afhængig af behov.8. Veludbygget infrastruktur til transport, lager, IT, osv.9. Venlig og imødekommende lokalbefolkning, hvis første fremmedsprog er engelsk.10. Et dejligt sted at bo for dig og din familie.Kilde:The Proteomic Universe, Odense, Denmark. Working Paper Proteomics 020508.

29. Præsentation Bæredygtig produktion der ikke udgør en risiko for folkesundheden, er af høj prioritet hos Karsebeyn. Det begrunder motivationen for omlægning af konventionelle landbrug/bedrifter til økologiske landbrug/bedrifter. Efterspørgelsen på økologiske landbrugsprodukter er stigende, og udbudet må derfor følge med.

30. Økologiske bedrifter i området omkring Karsebyen Bæredygtig produktion af fødevarerprodukter er af højeste prioritet for Karsebyen. For at sikre minimal belastning af miljøet, og at der også i fremtiden skal være rent drikkevand fra de lokale forsyninger, har byen valgt at tilbyde alle nuværende konventionelle bedrifter omlægning til økologi. Dette gøres på baggrund af miljø og naturplanen fra 2014, hvor der i rapporten om fremtidens vandforsyningsovervejelser, blev gjort klart at det nuværende konventionelle landbrugs brug af bl.a. pesticider udgjorde en stor trussel for den fremtidige sikring af rent drikkevand.

31. Tre gode bevæggrunde for initiativet: • 1. sikring af drikkevandsforsyninger (grundvand) • stimulering af øget efterspørgelse på økologiske produkter • hensyntagen til det lokale dyreliv

32. Øget efterspørgelse på økologiske produkter Markedet for landbrugsprodukter der ikke har været i kontakt med sprøjtemidler eller vækstfremmere er omfattende, og stadigt voksende. Afsætnings mulighederne for de økologiske- bedrifter og landbrugsproduket i området omkring Karsebyen, er gode. Både i selve Karsebyen, men også de nærliggende byer som, Kerteminde, Nyborg og Odense, tilbyder formidable afsætningsmuligheder for lige netop økologiske produkter.

33. Pæsentation Turismen, specielt sejlere, valgfarter til det fynske, derfor har vi valgt at imødegå efterspørgslen med en marina. Ydermere findes en campingplads uden for byen. Lidt om de besøgende turister Kort over, og billeder af, marinaen

34. Besøgende turister 1/2 Undersøgelse af besøgende turister på fyn. Tallene for personovernatninger 2003 ser således ud: Camping 1.362.691 Fritidssejlads 415.880 Hotel 164.557 Vandrehjem 105.401 Samlet 2003 2.016.529 Kilde: www.statistikbanken.dk

35. Besøgende turister 2/2 Konklusion: Der er rig mulighed at trække turister til dette område. Mål: livligt centrum i naturskønne områder. Fokus er camping og fritidssejlads – de største turistgrupper. Tendensen lige nu: - Et boom inden for lystsejlere i de fynske have. - Folk vil have en aktiv fritid. Vandrehjem Hotel Camping Lystbåde

36. Fritidssejlads Flot æstetisk marina ved livligt bytorv. Kapacitet ca. 200 både Både tillokkende i sig selv – men også ”aflastende” for de overbookede marinaer i Kerteminde og Nyborg. Rent praktisk kræver en marina kun en max. dybde på 3 meter. Forbillede: Kerteminde Marina – ca. 750 både

37. Marina I Karseby Placering af marina: Inspirations- og Stemningsbilleder Fra Kerteminde marina

38. Camping Intet behov for at etablerer camping plads og derved skabe en øde plads i vinterhalvåret. Belæg: 5 km syd for ”Karsebyen” ligger Grønnehave Strandcamping. – En campingplads på ca. 600 m2 og med rig mulighed for udbygning, da omliggende areal hverken er bebygget eller fredet.

39. Offentlige institutioner Med 2.000 ny-tilflyttere i Karseby, bliver det aktuelt at oprette en folkeskole. I forbindelse hermed skal der også udbygges idrætsanlæg og der skal skabes et Ungdoms/klubhus. Om: Efterskolen

40. Efterskole 1/2 Efter at have kigget nærmere på adskillige efterskoler, i særdeleshed på Fyn, er vi kommet til den konklusion at nogle af de mest eftertragtede Er idrætsefterskoler, specielt dem med maritime aktiviteter/faciliteter det passer glimrende for vores geografiske beliggenhed. Vi har valgt at ligge efterskolen lidt udenfor den nyanlagte by, så eleverne Og indbyggerne ikke kommer til gene for hinanden. Da byen selvsagt skal indeholde en ordinær folkeskole, økonomisk set er det mest profitabelt at anlægge et fællesidrætsanlæg mellem efterskolen selv og byens folkeskole.

41. Efterskole 2/2 Idrætsanlægget indeholder, svømmehal, fodboldbane og tilstødende hal til indendørs aktiviteter. Vi har efter at have set på andre efterskolers elevtal, og ud fra egne erfaringer, fundet frem til at efterskolen minimum skal rumme 200 elever for at kunne løbe rundt. Det areal der er valgt er meget stort. Efterskolen vil ikke fylde det hele, men så vil der være mulighed for udbygning og modernisering i fremtiden. Da det er en idrætsefterskole, er det skønt med masser af plads til fysisk udfoldelse.

42. Arbejdsmetode 1/3 • Erhvervsgruppen har: • Diskuteret områdets ønskede erhvervsstruktur, hvilket også indebærer ønskelige erhvervstyper. • Fastlagt placeringen af erhverv i tæt samarbejde med miljøgruppen, da der skal tages hensyn til fredning, arkæologiske interesseområder, drikkevand osv. • Vurderet behovet for øget offentlige og private servicefunktioner i området, som skoler, børnehaver, plejehjem forretninger osv. • Leveret kort over de valgte erhvervsområder, offentlige samt private servicefunktioner, samt en tilhørende tekst. • Taget højde for såvel ind- som udpendling.

43. Brug af GIS 2/3 Erhvervsgruppen har som værktøj til løsning af opgaven anvendt Fyns Amts elektroniske kort og GIS-data. Vi har brugt GIS- data til at finde placeringer til erhverv samt at finde områder med fredning, nitratfølsomhed, arkæologiske interesseområder, drikkevand og andet, hvilket er væsentligt for at placere industri samt andet erhverv, da der ikke kan placeres industri som f.eks. en benzin tank i et nitratfølsomt område. Ligeledes er det vigtigt at industrien ikke forurener drikkevandet.

44. Brug af Fronter 3/3 Derudover har gruppen også løbende lagt f.eks. kort, luftkort over de fastlagte industriområder ud på fronter, så gruppen samt de andre grupper også har kunnet følge med i udviklingen. Fronter har været en god hjælp i udviklingen af byen på Østfyn, da det har fungeret både som lay-out og kommunikationsmiddel. Endvidere har vi kunnet følge op på projektet hjemme, selvom vi ikke har Mapinfo. Vi har altså brugt fronter til at sammenflette det færdige projekt. Erhvervsgruppen har også brugt Internettet til bl.a. at finde oplysninger om turisme, moderne erhverv, skoler og andet.

45. Kort og teknik Arbejdsområde Evaluering af GIS Brug af Fronter Brug af Mapinfo (GIS) Brug af internettet Kort eksempler

46. Arbejdsområde 1/2 • At sætte sig teknisk ind i anvendelsen af GIS-teknologien på skolens computere. • Yde hjælp til andre grupper i form af tematiske kort over bestemte områder og arealer, samt diverse teknisk backup. • Skal hjælpe Koordinerings- og Dokumentationsgruppen med at udarbejde det færdige produkt. • At levere en skriftlig vurdering af GIS-teknologiens anvendelighed i arbejde på gymnasiet på baggrund af erfaringer med byplanlægningsprojektet.

47. Arbejdsområde 2/2 Arbejdet i Kort- og Teknikgruppen har i dette byplanlægningsprojekt bestået i, at hjælpe de andre grupper i projektet, med fremskaffelse af kort til brug i diverse opgaver, og at indramme de mulige byggeområder. Skolens frontersystem er brugt til hurtig kommunikation imellem grupperne til kortdeling.

48. Brug af Fronter Teknisk er skolens Fronter system anvendt til hurtig kommunikation de forskellige grupper imellem. Heriblandt overførsel af diverse kort og statistikker, og hurtig adgang til printere. Eftersom man stødte ind i flere tekniske problemer mht. printere var man nødsaget til at benytte Fronter i denne henseende også. Fronter er skolens virtuelle kommunikations-netværk, der kan benyttes til online debatter og upload af diverse filer. Dette har selvsagt været en stor force i forløbet med byplanlægningsprojektet.

49. Brug af Mapinfo (GIS) Programmet MapInfo har været benyttet til fremskaffelse af forskellige kort til planlægningen af byen. Ved hjælp af dette program er fredede områder fundet og taget hensyn til, følsomme områder, mht. forurening har været mulige at tage hensyn til. Dette og mange andre nyttige funktioner har bidraget til, at man i fællesskab har fundet frem til det mest hensynsmæssige område, at tilrettelægge en mulig by, til et bestemt antal mennesker.

50. Brug af internettet Internettet har været anvendt til fremskaffelsen af forskellige statistikker og prognoser. Ved hjælp af disse har man haft mulighed for, at se bedømme fremtiden og anslå hvilke boligforhold, og andre hensyn, den normale indbygger ville stile efter. Dette sikrer større interesse for bebyggelse.