S rbehandling

1. S�rbehandling For at behandle et s�r korrekt, er vi n�dt til at vide hvad det er for et s�r. Vi SKAL have en diagnose.

2. S�rdiagnose Ofte er der en klar diagnose n�r patienten henvises til behandling hos hjemmesygeplejersken, men specielt omkring bens�r kan der v�re brug for yderligere udredning f�r vi kan s�tte ind med korrekt behandling. HUSK at meddele resultatet af din udredning til egen l�ge, og bliv enige om diagnosen. Det er l�gens ansvar at stille diagnoser og ordinere behandling.

3. Bens�r Ca 60 % er ven�se. Ca. 15 % er arterielle. Ca. 10 % er blandingss�r Resten har forskellige �rsager f.eks. hydrostatiske hypertensive vasculitis

4. Udredning bens�r Objektivt. Hvad ser vi: Anamnese. Hvad fort�ller patienten. M�ling af cirkulationen. Palpation eller doppler unders�gelse. Neuropati udredning

5. M�ling af ABI med doppler

6. M�ling af ABI med doppler

7. Ven�st s�r ABI mellem 0,8 og 1,2 �dem Misfarvninger, Synlige varicer Overfladisk s�r, store, � landskab � Meget eksudat Eksem, atrofia blance Tyngdefornemmelse i benet, ikke voldsomme smerter

8. Ven�st s�r

9. Arterille s�r ABI mindre end 0,5 Smerter i l�g ved gang K�ligt, blegt ben uden beh�ring Smerter i fod n�r den er opad Dybt, afgr�nset s�r evt. med sorte nekroser Overvejende s�r p� forfod, eller distalt p� crus

10. Arterielt s�r

11. Blandings s�rArterielt/ven�st ABI mellem 0,5 og 0,8 Der ses en blanding af ovenn�vnte symptomer

12. Blandings s�r

13. Neuropati Betyder at nerven er syg.Ses ved systemsygdomme som diabetes ,Lepra og kronisk alkoholisme og p�virker alle nerver Sensoriske: Tab af overfladisk smertesans-vatpind, n�l Tab af dyb smertesans-biotesiometer Tab af temperatursans-tipterm Tab af f�lesans, stillingssans-monofilament

14. Motoriske: Fejlstillinger Ubalance mellem agonister og antagonister , hvilket medf�rer hammert�.

15. Hammert�

16. Neuropatisk s�r med kallositeter

17. Autonome: Manglende svedsekretion Manglende talgsekrtion

18. T�r hud p� f�dder

19. Vi skal unders�ge for neuropatien da det er tegn p� en lidelse der skal tages h�jde for, og fordi patienten ikke kan reagere p� evt. smerter ved kompressionsbehandling, s�rsmerter o.s.v.

20. M�leudstyr til neuropatiudredning

21. Behandling af ven�st bens�r Hvis der er god fodpuls eller ABI ligger mellem 0,8 og 1,2, og der ikke er neuropati, kan man trygt g� i gang med behandlingen Der skal anl�gges kompression Der b�r som regel henvises til udredning p� et venecenter. Et s�dant findes bl.a. p� Frh. Sygehus.

22. Hvorfor henvise til venecenter? Fordi en del af patienterne med ven�s insufficiens udelukkende har problemet p.g.a. skader i de overfladiske vener eller i perforanterne. Disse patienter kan evt. opereres. Derved fjernes det h�je ven�se tryk. �demet forsvinder, og evt .ogs� smerter. Kan operation ikke komme p� tale ,eller diagnosticeres dyb ven�s insufficiens, er kompressionsbehandling eneste udvej.

23. Muskelvenepumpens funktion

24. Kompressionsstr�mper Hvis patienten har kronisk ven�s insufficiens skal der anvendes kompressionsstr�mper for at lindre, samt forebygge ven�st s�r. Behandlingen er livslang, og derfor ydes der kommunalt tilskud. Tilskuddet er ikke l�ngere afh�ngig af kompressionsklassen, men alene af behovet.

25. Kompressionsklasse l : Prim�re lette/moderate varicer Kompressionsklasse ll : Prim�re, sv�re varicer. Kompressionsklasse lll : Posttrombotisk syndrom. Kompressionsklasse llll: Lymf�dem. Men husk: Hellere en lavere klasse p� benet, end en h�j klasse i skuffen.

26. For at f� bevilget kompressionsstr�mper skal der udfyldes en ans�gning til hj�lpemiddelafd. Denne underskrives af patienten. Egen l�ge skal v�re enig i behandlingen, da kompression er l�geordineret, og Hj.afd. altid udbeder sig en redeg�relse fra egen l�ge f�r der gives bevilling. Samtidig med at pt. modtager bevilling, f�r hj.spl en kopi med et m�lskema, som vi udfylder .Det kan v�re n�dvendigt at fjerne �dem f�r m�ltagning, dette g�res med kompressionsbind anlagt, til benomkredsen ikke l�ngere svinder. Husk at tale med patienten om fordelen ved str�mpe uden t�, som er lettest at tage p�, da der kan anvendes glidesok. Der skal bevilges 2 par fra starten, da str�mpen skal vaskes og t�rres,men vent med par nr. 2 til pt er sikker p� at par nr. 1 passer. Hvis der er problemer med den leverede str�mpe, kan pt. selv tage kontakt til SAHVA som er S�bys leverand�r for tiden. Der er ikke lov for at det er netop 2 par der ydes tilskud til om �ret, men fabrikanterne garanterer at str�mpen holder � �r, derfor skal der v�re specielle grunde til at f� bevilget flere. Det er vigtigt at forklare patienten, at de skal kontakte Hj. Afd. For at f� ny bevilling n�r de gamle str�mper er et �r gamle, da virkningen ikke er optimal herefter, og de risikerer at f� s�r. De gamle SKAL smides v�k..Det kr�ver ikke ny l�geudtalelse , da lidelsen jo var erkl�ret livslang, for overhovedet at f� bevillingen

27. Kompressionsbind ?

28. Kompressionsbind

29. Kompressionsbind Hvis patienten har s�r p.g.a. kronisk ven�s insufficiens kan det v�re n�dvendigt at anvende kompressionsbind, indtil str�mpen kan komme udenp� forbindingen. Bindene SKAL anl�gges korrekt, dels for at virke, men ogs� for ikke at skade. Vi har valgt at anl�gge bindene cirkul�rt, da det er enklest at undervise i denne metode. Alle faggrupper kan opl�res i anl�ggelse af bindene, men det er sygeplejerskens ansvar, at de er opl�rt korrekt.

30. Der findes flere forskellige kompressionsforbindinger, men vi anvender som regel kortstr�ksbind, eller langstr�ksbind. Kortstr�ksbind har et h�jt arbejdstryk, men lille hviletryk, hvilket g�r, at de kan ligge p� i op til 3 dage. Men i sagens natur, har de ikke stor effekt p� benet af en immobiliseret pt. Langstr�ksbindet har h�jt hviletryk, hvilket g�r at det normalt tages af om natten, n�r pt. ligger ned. Der findes flere forskellige specialbind, som kan sidde p� i op til en uge, afh�ngig af s�rbehandlingen

31. Der b�r aldrig anl�gges kompressionsbind uden at beskytte benet, enten med polstervat eller tubegaze. I begge tilf�lde b�r det v�re naturmateriale, da den ven�se hud er s�rlig udsat for at udvikle eksem. P� tynde ben hvor knoglerne er fremtr�dende ,kan det v�re n�dvendigt at l�gge flere lag polster, for at undg� trykskader fra bindene, der bliver et stort tryk henover knogler. N�r der anl�gges polster eller tubegaze under bindene, har man ogs� mulighed for at sm�re benet i creme umiddelbart f�r anl�ggelsen, det ville ellers �del�gge bindene. Pr�v at motivere pt. til at anskaffe sandaler med velcrolukning, som vil kunne lukke hen over den tykke bandage. Ellers er det bedre at g� med et par tykke sokker udenp� bindene. OBS dette er for glat, hvis gulvene er bare.

32. Normalt anl�gges kompressionsbind med et tryk p� 40 mmhg ved ankelen, faldende til ca. 20 mmhg under kn�et. Vi har en subbandagetrykm�ler, som kan l�gges under forbindingen for at kontrollere hvor stramt de ligger. Kompressionsbindenes tryk falder en del inden for de f�rste timer. Unders�gelse har vist at kortstr�ksbind falder med ca. 25%, mens langstr�ksbind kun falder med ca. 5%. Dette b�r der tages h�jde for ved anl�ggelsen. Langstr�ksbind vaskes n�r de er snavsede, mens kortstr�ksbind skal vaskes efter 2-3 oml�gninger for at bevare effekten I S�by kommune leverer hjemmeplejen bindene, da vi ikke kunne behandle sufficient med de bind som vi havde til r�dighed, n�r patienterne selv skulle betale. Endvidere skal patienterne betale v�sentlig mere for bind n�r de k�ber, end kommunen skal betale under deres indk�bsaftaler.

33. Den kroniske stasehud er speciel Nedsat ern�ring til huden p.g.a. d�rligt kredsl�b for�rsaget af stasen Huden er mere tynd og sart T�ler ikke for oclusive bandager og kl�bere, som kan give irritation og maceration. St�rre risiko for at udvikle allergier overfor behandlingsmidler og cremer.

34. Staseeksem Dette kaldes ogs� ven�s dermatittis, og skyldes den inflammatoriske bet�ndelsestilstand p.g.a. stasen, og det forh�jede ven�se tryk. Det skal evt. behandles med steroidcreme.

35. Staseeksem

36. Staseeksem Huden kan pible med v�ske og kan evt. behandles med Kaliumpermanganat bade, � r�de bade � Brug 15 ml. kaliumpermanganat til 1 ltr. lunkent postevand, enten som fodbad eller som p�l�gning af fugtede bomuldsklude ca. 15 min. 1-2 gange dagligt.Skal ikke skylles af.

37. H�mosiderinaflejringer Destruktion af erythrocytter, der frigiver h�moglobin, ophobes som jernpigment i huden. Ses som r�de farveforandringer, som efterh�nden bliver brunlige og giver kroniske hudmisfarvninger. Ses specielt i gamacheomr�det distalt p� crus . Forsvinder ikke igen.

38. H�mosiderinaflejring

39. Allergisk eksem. Dette kaldes ogs� kontakteksem, idet det prim�rt er fremkaldt af udefra kommende p�virkninger. Man skal pr�ve at finde �rsagen. Er det forbindingen, kl�beren cremer ??? OBS salver indeholder f�rre tils�tningsstoffer end cremer.

40. Allergisk eksem

41. T�r, sk�llende hud P� grund af nedsat ern�ring af huden p� crus, ses ofte meget t�r, skorpet og sk�llende hud. Hudplejen handler om fjernelse af sk�l og skorper efter forudg�ende opl�sning af disse, f.eks. Ved oliev�dede klude lagt p� en time f�r behandling. Der kan ogs� fors�ges med lunkent saltvand som benet s�ttes i bl�d i � time ( 1 spsk. Salt pr. ltr. lunkent vand)

42. T�r sk�llende hud

43. Karpesk�l

44. Maseration Der kan v�re b�de r�d og hvid maseration Den r�de irriterede m�ske v�skende hud, for�rsages af for meget s�rsekret. Den hvide opl�ste hud for�rsages af for stor grad af fugtighed

45. Maseration

46. Maseration Behandlingen retter sig mod at t�rre og beskytte huden. Andet bandagevalg Zinkpasta duppet p� i et tyndt lag Methylrosalin � methylbl�t � penslet p� de v�skende omr�der. Cavillon spray eller slikkepind

47. Lipodermatoschlerose Er h�rd fibr�s brusklignende hud, som ikke kan l�ftes fri af muskelfascien. Man kan ikke palpere �dem.Benet kan f� facon som en omvendt champagneflaske p.g.a. fibroseringen i gamacheomr�det.

48. Lipodermatoschlerose

49. Atrophia Blanche Er elfenbensfarvet, tynd arv�vsagtig hud, som ses distalt p� crus. Is�r i malleolomr�derne. Det anses som en sv�r grad af lipodermetoschlerose. Der er udtalte smerter i omr�det, ogs� selv om der ikke er s�r.

50. Atrophia blanche

51. Atrophia Blanche Forsvinder ikke igen Skal sk�nes og beskyttes .

52. Lymf�dem Kan udvikles som et led i den sv�re grad af ven�s insufficiens, hvor lymfekarrene komprimeres af stasen. Huden er fortykket, h�rd, nubret og fissureret og kr�ver mere soignering og pleje for at undg� infektioner

53. Lymf�dem

54. S�r i lymf�dem

55. S�rbehandling �n ting er sikkert� S�rheling er en naturlig proces. Vores opgave er at underst�tte denne proces. � det er ikke hvad vi kommer i s�ret, det er hvad vi fjerner fra s�ret der f�r det til at hele� citat : Bo J�rgensen

56. s�rhelingsprocessen inddeles i 3 faser: inflammationsfasen = oprensningsfasen granulationsfasen = opbygningsfasen epitheliseringsfasen = modningsfasen Fra S&N: Wound Bed Preparation

57. Inflammationsfasen De klassiske tegn p� inflammation: R�dme: dilatation af blodkar-blod str�mmer til omr�det. Varme: frig�res i forbindelse med metaboliske processer H�velse: v�ske tr�nger fra blodkar ud i v�vet. Smerte: v�vsv�ske trykker p� nerveender.

58. Inflammationsfasen IKKE at forveksle med INFEKTION- hvor der er patogene bakterier tilstede. R�dmen omkring s�ret ved infektion er som regel bredere og mere diffust i udbredelse

59. Inflammationsfasen ?

60. Inflammationsfasen � hvad ser vi ? Sorte / gule nekroser Fibrinbel�gninger Kraftig /moderat sekretion Smerter P�virket hudomgivelser Blottede sener / knogler

61. Sorte / gule nekroser Forhindrer vurdering af s�rets omfang Forhindrer granulation eg epitelisering Forl�nger s�rheling ( inflammation ) Er grobund for bakterier-> infektion Spredning af infektion til rask v�v Lugtgener �get sekretion

62. Nekroser : m�l � behandling M�L: At fjerne alt avitalt v�v T�rre sorte nekroser (N�r det g�lder h�l, t�, fingre, �rer, n�se ) -> t�r behandling- observation Ellers randinsider V�de sorte nekroser-skal fjernes Gule nekroser- skal fjernes

63. Inflammation : M�l - behandling Fjerne avitalt v�v Fjerne fibrinbel�gninger H�ndtere sekretionen Sk�ne s�rkanterne Minimere lugtgener Minimere smerter

64. Granulationsfasen

65. Granulationsfasen � hvad ser vi ? Frisk r�dt v�v. Er velvaskulariseret- bl�der let ved ber�ring. Er fri for urenheder (fibrin/nekroser ) Sekretionen aftagende �dem og smerter aftagende. Lugtgener elimineret. Epiteliseringen er startet.

66. Granulationsfasen: m�l- behandling At skabe optimale muligheder for epitalisering. At give s�ret ro til at hele. God hudpleje. Fugtig s�rbehandling. Sj�lden bandageskift.

67. Epiteliseringsfasen

68. Epiteliseringsfasen- Hvad ser vi ? Rosar�d overflade- tynd blank hinde. Heler stille og roligt. N�sten ingen sekretion N�sten ingen smerter. Ingen lugtgener.

69. Epiteliseringsfasen- m�l og behandling: At skabe optimale vilk�r for fortsat heling og modning. Beskyttende bandage God hudpleje. Efter heling tager det �r f�r huden har opn�et maksimal styrke, som oftest kun er 80 %.

70. Arterielle s�r Alle patienter med arterielle s�r SKAL have foretaget en kakirurgisk vurdering. Man skal differentiere s�rbehandlingen afh�ngig af om: Patienten kan opereres, hvor man f�lger s�ret postoperativt. Patienten kan ikke opereres. Enten fordi operation ikke er teknisk muligt, eller fordi patienten ikke t�ler indgrebet.

71. Arterielt t�gangr�n

73. Isk�misk fod

74. Den opererede patient: Her m� man forvente en normal s�rheling, da ilt-tilbuddet er godt. Det drejer sig om at kontrollere / korrigere s�rhelingen dels ved bandagevalg, kompressionsbehandling samt aflastning. Kompressionsbehandling m� kun p�begyndes efter l�geordination, idet der skal tages hensyn til placering af eventuelle venegrafter, samt de opn�ede tryk.

75. Den ikke opererede patient N�nsomhed samt dr�nage er n�gleord til disse patienter, som vil have et langt forl�b, evt. uden heling. S�ret skal observeres n�je, og patienten instrueret i at henvende sig ved tegn p� infektion ( h�j risiko ) Det t�rre t�gangr�n skal behandles t�rt. Iodosorb er et udm�rket middel til disse s�r. Aflastning ved infektion, s� denne ikke breder sig langs seneskederne. Ellers fugtig s�rheling med fjernelse af nekroser.

76. Begge patientkategorier SKAL motiveres til rygeoph�r. Skalmobiliseres mest muligt, dog ikke ved infektion Blodtrykket skal reguleres s� det kommer til at ligge under 140/90 Total kolesterol skal ned i st�rrelsesorden 3,5 mmol/l Behandles med magnyl. Dette er ikke blodfortyndende men modvirker at trombocytterne kl�ber sammen Skal optimalt smertebehandles-opoider ofte uundg�eligt Patienten kan beh�ve aflastende fodt�j

77. Tryks�r / Dicubitus Tryks�r skal ikke ses, det skal forudses. I S�by kommune har vi indf�rt risikoscoring, for at s�tte ind med den rigtige forebyggelse. Er skaden sket er behandlingen, aflastning og � fugtig s�rheling � bortset fra t�rre nekroser p� h�l, som skal behandles t�rt, og OBSERVERES n�je.

78. Tryks�r / Dicubitus

79. Tryks�r / Dicubitus

80. Brands�r Bortset fra 1. grads forbr�ndinger som udelukkende beh�ver behandling med koldt vand, og efterf�lgende kan lades t�rt, er der specielle procedurer for behandlingen. Disse er udarbejdet af Rigshospitalets brands�rsafdeling, og kan findes p� www.Brands�r.dk Alle andre brands�r skal i den akutte behandling henvises til egen l�ge eller skadestue. Sygeplejersken skal kun begr�nse skaden ved at nedk�le med tempereret vand til pt. kan komme til l�ge.

81. Helt overordnet er proceduren; ALLE 2. og 3. grads forbr�ndinger, som omfatter mere end 3% af samlet overflade, samt dybe forbr�ndinger , hvis de er lokaliseret til hoved, hals og h�nder kr�ver indl�ggelse.

82. Overflyttelse til Rigshospitalet hvis: B�rn: mere end 10% af totaloverflade forbr�ndt Voksne: mere end 15 %..... �ldre: mere end 5%.... 3. Grads forbr�ndinger af ansigt eller h�nder, samt elektriske forbr�ndinger, med mindre der er tale om rene bagateller.

83. Alle former for ansigtsforbr�ndinger behandles t�rt. Udbredte forbr�ndinger p� h�nder behandles med Flamazine-creme og plastikpose Overfladiske, mindre forbr�ndinger p� fingre kan behandles med alm. Forbinding eller enkelte sm� bl�rer kan lades intakte og t�rre ind, s� huden heler spontant herunder.

84. Andre forbr�ndinger som behandles ambulant b�r f�lge proceduren: Afklipning af bullae og l�s hud. Afvaskning med vand og s�be i 10 min. Afskylning med k�ligt postevand Forbindes med: 1 lag jelonet, mepitel eller 1-3 lag aquacel Sugende gaze, ca.2-3 cm tykt Fikserende cirkul�r forbinding, som ikke forskubber sig. LADES UR�RT I 10 DAGE .

85. Patienten instrueres i at forbindingen skal v�re ur�rt og ikke m� blive v�d. Patienten skal henvende sig til l�ge hvis: Forbindingen bliver gennemsivet Forbindingen forskubber sig Forbindingen begynder at lugte Hvis pt. f�r feber. Patienten skel smertebehandles. Patienten skal v�re tetanus vaccineret

86. Alle brands�r som ikke er helet p� 14 dage, skal vurderes af speciall�ge i kirurgi / plastkirurgi m.h.p. operation. Alle patienter kan uden kaution fra eget amt komme til Rigshospitalets brands�rsambulatorium.

87. Diabetisk fods�r Kan meget hurtigt udvikle sig til �amputation Der skal forebygges, forebygges. �rsagen til s�ret ligger enten i neuropati, isk�mi, eller neuroisk�mi

88. Diabetikere kan udvikle mediaschlerose, d.v.s. at det midterste lag i karv�ggen bliver stift, og umuligt at klemme sammen. Derfor kan man ikke bruge et ABI, som vil v�re falsk forh�jet. Derfor skal der laves en distal blodtryksm�ling med t�tryksm�ling.. Diabetikere udvikler ofte en kompliceret neuropati, som g�r, at de ikke kan m�rke at der sker noget med deres fod. Derfor skal der unders�ges for neuropati.

89. Det er vigtigt at reagere omg�ende p� tegn p� tryk p� eller under f�dderne. Hvis der er dannelse af callositeter ( h�rd hud ) er det tegn p� tryk, og der skal s�ttes ind b�de ved fjernelse af den h�rde hud, men ogs� mod det der for�rsager tryk. Skoene skal evt. udskiftes eller der skal laves indl�g for at rette op p� fejlstillinger. Huden bliver t�r og f�r fissurer, her er det vigtigt at holde huden fugtig, evt. flere gange om dagen.

90. Skoen passer ikke

91. Skoen passer ikke

92. Behandlingen af diabetiske fods�rspatienter b�r foretages af speciel team. Vi har nu et s�dant p� �lborg Sygehus nord. Det diabetiske fods�r klassificeres i henhold til Wagners stadier: Stadie 1:overfladisk s�r ,med / uden infektion Stadie 2:s�r til knogle, ledkapsel eller sene. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion Stadie 4: nekrose af t�er eller forfod Stadie 5: nekrose af hele forfod.

93. Stadie 1:overfladisk s�r ,med / uden infektion

94. Stadie 2:s�r til knogle, ledkapsel eller sene.

95. Stadie 3:som stadie 2 men med klinisk infektion

96. Stadie 4: nekrose af t�er eller forfod

97. Oftest kan man h�ndtere stadie 1 og 2 s�r ambulant, men stadie 3-5 kr�ver indl�ggelse med behandling af specialister Stadie 1 og 2 s�r retter den lokale behandling sig mod at bevare et fugtigt s�rmilj�, s�rge for dr�nage, ved at besk�re kallositeter samt aflaste med terapisko eller aflastende indl�g. Der gives ofte en kombination af Antibiotika over en lang periode. HUSK infektionen kan sprede sig ,derfor aflastning af foden. Selv om s�rene behandles lokalt, b�r der v�re kontrol af det diabetiske fodteam.

98. Undg� ringformet aflastning

99. Forebyggelsen er uhyre vigtigt n�r det g�lder diabetes patienter, og vi kan hj�lpe til ved at instruere hj�lperne som kommer hos disse patienter i at observere, handle p� de mest almindelige ting, og r�be vagt i gev�r hvis noget udvikler sig. Det g�lder ogs� at diabetikere med andre s�r er i st�rre risiko for infektioner og heler d�rligere. Her skal vi v�re opm�rksom p� at der hyppigere kan v�re brug for antibiotika.

100. Fugtig s�rheling Moderne s�rbehandling bygger p� princippet om fugtig s�rheling og nedsat skiftefrekvens. Begge forhold stimulerer helingsprocessen. Epiteliseringshastigheden �ger med en faktor 2-3. Fugtig s�rheling betyder at vi skal: G�re et t�rt s�r fugtigt. G�re et v�dt s�r fugtigt.

101. Skiftefrekvens Denne afh�nger af flere forhold. I inflammationsfasen, hvor s�ret ofte v�sker meget, m� der skiftes hyppigt. I granulationsfasen kan der skiftes med intervaller p� op til 7 dage, afh�ngig af eksudath�ndteringen. Epiteliseringen afh�nger af s�rets fugtighed, hvor balancepunktet er at omgivelserne ikke macareres, og det fugtige milj� ikke favoriserer patogene mikroorganismer.

102. S�rskift Skift af bandager b�r omfatte vask af s�r og s�romgivelser med tempereret vandhanevand ( ved synlig sene eller knogle bruges sterilt vand ) og evt. en pH neutral s�be uden tils�tningsstoffer. Dette vil reducere bakteriekoloniseringen, som altid findes i kroniske s�r. Herefter skal s�omgivelserne t�rres og evt. beskyttes mod fugt f�r den valgte bandage p�l�gges Det er vigtigt at vi bruger princippet om rene rutiner. D.v.s.: Ikke sterile, men rene produkter og instrumenter samt h�ndhygiejne som vi ville bruge til steril procedure. Patienten f�r m�ske infektion, fordi VI bringer fremmede mikroorganismer til patienten.

103. Materialerne b�r opbevares i kasse med l�g, og der b�r kun tages med til ca. en uges forbrug. Under transport fra depot til pt. skal materialerne fragtes i plastpose. Man vasker sine h�nder f�r man finder de ting frem som skal anvendes ved bandageskiftet, s� h�nderne er rene n�r man r�rer materialerne i kassen, og s� afk�lingstiden bliver s� kort som muligt. S�nkes temperaturen i s�ret et par grader, g�r helingsprocessen i st� i flere timer, og s�ret bliver mere modtagelig for virulente mikroorganismer .Derfor er det en stor hj�lp at der er en skrevet skifteprocedure med beskrivelse af de ting der anvendes netop nu. Materialerne kan d�kkes op p� et billigt opd�kningsstykke, eller i l�get p� skiftes�ttet. Det som skal klippes til af de rene forbindinger skal g�res f�r saksen anvendes p� noget urent. (der burde v�re 2 sakse i skiftes�ttet ) Den brugte bandage fjernes med 1 par handsker, disse handsker kan anvendes til vask. Herefter skiftes til et nyt par handsker til at h�ndtere det nu � rene � s�r. Handsker m� aldrig afsprittes, der bliver mikroskopiske huller i dem .H�nderne derimod kan afsprittes og man kan lukke bandager uden handsker. Dette er ofte en fordel n�r man skal h�ndtere kl�bere. Det er mest effektivt at bruse s�ret med en h�ndbruser, men hvor dette ikke er praktisk, kan man bruge en kande med vand til at h�lde over s�ret, med en balje under til opsamling.

104. Bandagen Det er umuligt at lave en facitliste for hvilke s�rbehandlingsprodukter der skal indg� i bandagerne, men der f�s skemaer som kan h�nge i depotrummet, som fort�ller hvilke produkter der retter sig mod hvilke s�r. Indenfor hver gruppe har de enkelte produkter stort set samme egenskaber.Derfor er det vigtigste nok, at man bliver bekendt med nogle f� m�rker indenfor hver gruppe. Herved opn�r man en st�rre sikkerhed i sit valg. Et er dog sikkert, DET HAR INGEN VIRKNING AT L�GGE 2 DYRE SPECIALPRODUKTER OVEN P� HINANDEN.

105. For at v�lge den rigtige bandage for det enkelte s�r, er det vigtigt at se p� den bandage, man lige fjernede. L� den rigtigt? Har den suget det den skal ? Hvilken farve har den ? Lugter den ? Er den t�r eller v�d ?

106. Man er ogs� n�dt til at se p� s�romgivelserne. Har pt. t�lt bandagen, eller er der tegn p� kontakt eksem? Er huden macereret? �delagde man huden ved fjernelse af bandage? Er huden for t�r ?

107. Man skal vurdere s�ret. Hvilken fase er det i? Er der kommet bel�gninger, fibrin eller nekrose? Lugter s�ret ? Er sekretionen mindsket, �get ? Hvordan ser kanterne ud? Skrider helingen planm�ssigt fremad, eller er den g�et i st�? Er det g�et den forkerte vej med helingsprocessen? Har der v�ret smerter, som kan v�re for�rsaget af bandagen ?

108. Endelig skal man tale med patienten : Har bandagen generet ? Har der v�ret smerter, hvilke og hvorn�r ? Bliver pt. h�mmet i sin livsf�relse af den valgte bandage ? Hvad med udseendet, kan pt. komme i fodt�j, t�j som f�les behageligt ? F�ler pt. sig sikker p� at bandagen holder, eller t�r pt. ikke g� ud med den? Er der lugtgener ?

109. Nu er man ved at v�re klar til at v�lge bandage. Hvis der skiftes produkter i bandagen skal man begrunde og beskrive �rsagen til dette. Man skal t�nke p� at v�lge den billigste l�sning, som lever op til kravene, derfor er det ogs� en god ide kun at have nogle f� produkter, s� man kender ca. prisen p� de forskellige bandager. Man b�r nedskrive produkterne i den valgte bandage, s� den � n�ste � kan se hvad der er brugt. Husk at dokumentere dine observationer, s� der kan blive kontinuitet i behandlingen, og s� du lever op til kravene om journalf�ring. Husk at informere egen l�ge ved st�rre �ndringer i s�rtilstanden/behandlingen. Ogs� selv om du ikke skal have ordineret noget medicin.

110. Nogle overordnede principper for lokal s�rbehandling: Nekrotiserede s�r: Revision med kniv, saks og pincet. Fibrin : kan man se granulationen igennem, lades den sidde. Er den tyk fjernes den evt. med skarpske . Evt. lokalbed�ves med Emla f�rst, eller h�jtrykspuling Inficerede s�r: hyppig vask med rigelige m�ngder vand, evt antibakteriel bandage. Det er sj�ldent n�dvendigt med systemisk antibiotika. V�skende s�r: beskyt kanter, absorberende bandage. Smertefulde s�r: silikonebandager, hydrokolloider, Kaviteter: skylles med spr�jte. Undg� udtamponering. Hypergranulationer: �get kompression p� stedet kan evt reducere dette, eller gr. 3 steroid. Ved s�r p� underekstremiteter b�r der som hovedregel altid anvendes kompression. Trods mangel p� synligt �dem, vil mikrocirkulationen og dermed s�rhelingen have godt af dette. Kun ved ekstrem nedsat arteriel perfusion b�r kompression undlades. S�rpatienter skal v�re d�kket af tetanusvaccine. Af de tilf�lde der er i Danmark af tetanus, skyldes flere s�r.

111. De 6 F�er !!! Fjernelse af udl�sende �rsag Fjernelse af nekroser / urenheder Fjernelse af andre h�mmende faktorer Fugt Fornuftig bandage Fred og ro

112. HUSK !!! Vi behandler ikke et s�r��� Vi behandler et menneske med s�r!

113. Materialet til denne undervisning er dels taget fra undervisnings materialet fra � S�RUDDANNELSEN � Dels fra materiale fra Jysk S�rforum Hjemmeside p� www.saarbogen. Dels fra vort eget fotoarkiv og procedurer i S�by hjemmepleje.