Økonomi mål og konflikter

1. Økonomi mål og konflikter Side 170-773

2. Mål og konflikter i økonomien Opgave: Redegør for punkterne på baggrund af bogen – beskriv punkterne med jeres egne ord – forklar hvordan der kan opstå ulighed mellem punkterne

3. Økonomisk mål • Lav arbejdsløshed • Undgå ressourcespild • Overførselsindkomster • Større skatteindtægter • Ligevægt på betalingsbalancen Stort underskud • udlandsgæld • Rentefælde Stort overskud • Hensyn til handelsparternes økonomi • Lav og stabil inflation • Høj inflation forårsaget af lønstigninger • Forværre konkurrenceevne og betalingsbalancen • Økonomisk vækst • For at opretholde levestandarden • Rimelig fordeling af samfundets goder • Det er de bredeste skuldre der skal betale mest

4. Metoder i økonomisk politik • Konjunkturpolitik • Primært på kort sigt • Finans- og pengepolitik • Strukturpolitik • Primært på langsigt • Forebyggende • Erhvervspolitik • Arbejdsmarkedspolitik • Uddannelsespolitik • Strukturpolitik • eksempelvis forbedre mulighederne for opsparing

5. Mål for økonomisk politik

6. Målkonflikter • Politiske ideologiske interesser • Hvad er en rimeligfordeling • Det offentlige forbrug • Uddannelser i Verdensklassen • Skattelettelser • Øget forbrug – flere i arbejde • Stigende Inflation • Underskud på betalingsbalance

7. Finanskrisen Teksten: den Internationale finansielle krise 2007-2009

8. Opgave:

9. De første krisetegn • 2006 Renten begyndte at stige • Resultatet mange tvangsauktioner • Tabet blev 6 trillioner dollar (40 % af USA's BNP) • August 2007 • BNP Paribas Bank (fransk bank) indefrøs subprime-fonde • Internetbankerne led • Den økonomiske stabilitet forsvandt • September 2008 • Investeringsbanken Lehman Brothers krakker • Den globale økonomiske krise er realitet

10. Aktieindeks for USA • Doe Jones indekset • Det ældste aktieindeks i USA • Forskellige virksomhedstyper • 30 største aktieselskaber i USA

11. Det amerikanske boligmarked • Boligmarkedet er baseret på Prime lån: • Lån hvor renten stiger årligt • Der tages nye lån i friværdien for at betale ydelserne • Lånet forudsætter økonomisk vækst

12. Hvad udløste finanskrisen • Tre hovedårsager! • Den makroøkonomiske politik • Den finansielle sektor • Svigt i kontrolinstanserne

13. Makroøkonomisk politik • Lempelig pengepolitik • Rentenedsættelse – ved problemer • Markedet tilvænnes til at centralbankerne klare problemerne • Større risikovillighed hos markedsdeltagerne

14. Betalingsbalanceproblemer • Store forskelle på betalingsbalancen • USA har et stort underskud • Kina har et stort overskud • USA fik finansieret underskuddet ved at udlandet købte amerikanske værdipapirer • Lav inflation pga. billige varer fra Asien, for at undgå deflation må renten holdes på et lavt niveau

15. Den finansielle sektor - generelt • Banker og realinstitutter • Står for formidling af indlån og udlån • Mange år med høj konjunkturer • Glemt: højt afkast – stor risiko • stor aktivitet er nødvendigt for økonomisk vækst • Ustabilitet opstår: • Investorer der låner for at spekulere i værdipapirer • Faldende kurser – resulterer i • flere sælger værdipapirerne • Kurserne falder yderligere • Er der ikke dækning for et lån – skal det indfries

16. Problematisk ændring i den finansielle sektor • Traditionel form for bankvirksomhed • Udlån finansieres af indlån og egenkapital • Bankens egenkapital skal være op til 8 % af udlånet • Ny form for bankvirksomhed • Bankerne sælger udlånene til et selskab • Selskabet finansierer udlånet ved at sælge obligationer med sikkerhed i udlånene • Obligationer er med kort løbetid • For at få god kurs på obligationerne afgiver en bankerne en garanti • Bankgarantien er 0,8 % af bankens egenkapital • Bankernes udlån kan hermed øges i forhold til traditionel form for bankvirksomhed

17. Panik i den finansielle sektor • Bankerne i USA erkender: • folk kan ikke betale ydelserne på lånene • at de har behov likviditet i forhold til bankgarantierne • de er nød til at lukke for udlån til andre banker • Bankerne har omgået 8 % kravet • risikoen for lånene har de selv • udlånet var distribueret i et globalt finansielt marked • lånemarkedet kollapser

18. Svigt i kontrolinstanserne • Rating-bureauerne • Skulle sikre objektiv og uafhængig kreditvurdering af obligationerne • Problem: • Rating-bureauerne er betalt af de selskaber der udsteder obligationerne • Centralbankerne • Nervøs for stram finanspolitikken • Politikerne • Kapitalkrav til bankerne var for lille • Pengeinstitutternes bestyrelser • For tæt kontakt mellem direktion og ledelse

19. De danske banker • Kendetegn for de danske banker, der er ophørt i perioden • Stor vækst i udlån • Stor indlåns underskud • Store udlån til boligmarkedet • Store udlån til enkelte selskaber

20. Løsning i Danmark • Kort sigt • Massive hjælpepakker • Bankpakke I og bankpakke II • Statslig kapital der garanterer lån og indskud • Formålet er at sikre stabilitet • Lang sigt • Ændret økonomisk politik • Strammere finansielle krav til den finansielle sektor

21. Indblik i økonomien Artiklerne: Ud af luksusfælden. Weekendavisen 19. november 2010 og - Skåret ind til benet. Weekendavisen 19. november 2010

22. Hvordan opnås et indblik i konjunkturerne? • Analyse af makroøkonomiske nøgletal

23. Opgave

24. Makroøkonomiske nøgletal • Økonomisk vækst: • Lav vækst: Problem i forhold til beskæftigelse • Stor vækst: overophedning af økonomien • Beregning • ((BNP i faste priser 2009 – BNP i fastepriser 2008)/ BNP i faste priser i 2008)*100 • Ledighed: • Stor: spild af ressourcer, produktion og understøttelse • Lav: stigende inflation, flaskehalsproblemer • (Antal ledige / arbejdsstyrken)*100

25. Økonomisk vækst

26. Ledighed

27. Makroøkonomiske nøgletal • Inflation: • Vedvarende stigning i varer og tjenester • Lav og stabil inflation • den bedste langsigtede strategi • Inflationsrate: • ((Forbrugerindeks 2009 – forbrugerindeks 2008) / Forbrugerindeks 2008) * 100 • Forbrugerindeks: • (Forbrugerindeks 2009 / Forbrugsudgift 2000)* 100 • Kritik: kvaliteten af et produkt kan svinge, kun måle på forbrugsvarer, substitution af varer

28. Inflation

29. Forbrugerindeks

30. Makroøkonomiske nøgletal • Betalingsbalancen: • Er udgifterne større end indtægterne i et land • Eksport og import • Høj konjunkturer i et land i forhold til udlandet vil øge importen og forværre betalingsbalancen • Saldoen på betalingsbalancens løbende poster i mia. kr. • Saldoen i procent af bruttonationalproduktet • (Saldo på betalingsbalancens løbende poster / bruttonationalproduktet) * 100

31. Betalingsbalancen

32. Betalingsbalancen • Opgørelse over alle økonomiske transaktioner mellem et land og udlandet • Løbende poster • Valutaindtægter • Betalingsbalancens finansielle poster • Viser hvordan et overskud anvendes eller et underskud finansieres • Betalingsbalancen er opdelt i delbalancer • Handelsbalancen • Vareimport og eksport • Tjenestebalancen • Transport, rådgivning • Overførelsesbalancen • Overførsler på tværs af grænserne så som lønninger

33. Principskitse betalingsbalancen

34. Løbende poster

35. Løbende poster og nettogæld

36. Betalingsbalancen • Finansielle betalinger • Offentlige lån - stat eller kommuner • Private investeringer • (investeringsforeninger og forsikringsselskaber) • Kapitalbalance • Viser landets samlede gæld • Afhænger valuta og aktiekurser • Nettogæld – udlandet ejer en stor del danske statsobligationer • Tilgodehavender i udlandet

37. Vare og tjenestebalancen • Afhænger af • Konjunkturudvikling • Stor vækst – stigende import – fald i valutakursen • Konkurrenceevne • Bedre konkurrenceevne – større eksport - Styrke valutakursen • Strukturelle forhold • Ændring i ressourcegrundlag • Olieudvinding vil styrke valutakursen • Genforeningen af Tyskland svækkede D-marken

38. Kortsigtede svingninger på valutamarkedet • Forventninger og spekulationer • Forventning om svækkelse vil kunne føre til en svækkelse i valutakursen • Renteændring • Øges renten – større efterspørgsel i landets valuta – øges valutakursen • Centralbankens køb og salg af valuta

39. Forbedring af betalingsbalancen • Er devaluering en mulighed • Nedskriver valutaen • Importen mindskes – udenlandske varer bliver dyre • Eksporten øges – det bliver billigere for udlandet at købe • Kort sigt • Forbedring af betalingsbalancen • Lang sigt • Øgede inflation

40. Finansiering af offentlig underskud • Pengefinansierring • Øge pengemængden • Inflation • ustabilitet • Lånefinansiering • Udstede statsobligationer • Større renteudgifter • Større offentlige udgifter

41. Mål i den økonomiske politik • Ligevægt på betalingsbalancens løbende poster • Underskud skal finansieres gennem • Lån • i valutareserven • Gældsfælde • Låntagning for at betale renterne skal undgås • Handlefriheden • mindskes med store lån • Stor afhængighed Hvorfor ikke en målsætning om et stort overskud på betalingsbalancen? Det internationale hensyn overstiger - Andre lande gældsætter sig

42. Det økonomiske kredsløb Side 173-176 og

43. Det økonomiske kredsløb • Makroøkonomiens indbyrdes og afledte sammenhænge • Sektorerne • Husholdningerne • Virksomhederne • Den offentlige sektor • udlandet

44. Opgave

45. Nationalregnskabet • Oplysninger om den samlede økonomi • Udarbejdes af Danmarks Statistik • Formålet er at finde svar på: • Hvor stor er den samlede produktion i samfundet • Hvor store indkomsterne er i produktionen • Hvordan anvendes indkomsterne

46. Opgave

47. Eksempel fra Danmarks Statistik

48. Eksempel fra Danmarks Statistik

49. Eksempel fra Danmarks Statistik

50. Et ekstra kig på de offentlige finanser