5 år med Handlingsplaner for øget gennemførelse: status og fremtid

1. Afdelingschef Lars Mortensen5 år med Handlingsplaner for øget gennemførelse:status og fremtidKonference:Handlingsplaner for øget gennemførelse 2013Onsdag den 5. december 2012 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

2. 5 år med Handlingsplaner for øget gennemførelse:status og fremtid • Hvorfor handlingsplaner? • Status • Handlingsplanen som styringsredskab • Økonomi • Udvikling i frafald • Fremtid • Politisk kontekst: M95, EUD-udvalg, FL 2013 • Øgede krav til offentlig styring • HP: Økonomi og fokusområder • Handlingsplaner fortsætter, men ændrer form Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer

3. Hvorfor handlingsplaner? HBK §7, stk. 4: • ”Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. • I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser og særlige udfordringer i øvrigt. • Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse og mål for effekten af de anvendte metoder. • Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. • Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen og indsendes senest den 1. marts til Undervisningsministeriet i en form, der anvises af ministeriet.”

4. Hvorfor handlingsplaner? • Styringsredskab for skolerne • Ledelsesværktøj • Kvalitetssikring og –udvikling • Skal ikke blot udarbejdes af hensyn til MBU • - men også meget nyttige for MBU

5. HP som styringsredskab EVAs analyse ’Fra handlingsplan til virkelighed’ 2012: HP en hjælp i skolernes kamp mod frafaldet • Giver større fokus på skolernes arbejde med at fastholde eleverne • Skolerne føler sig mere forpligtede over for de initiativer, der beskrives i HP • Skolerne får sat nye initiativer i gang, som er mere i tråd med udfordringer. • Det er et stort arbejde at skrive handlingsplanerne • Nye indsatsområder kan lægge op til ’projektmageri’ • Ikke altid sammenhæng mellem skolernes udfordringer og de indsatser, de vælger at gennemføre

6. HP og økonomi 2008-2012 • Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2007-2009: 1,5 mia. kr til EUD, heraf 50 mio. kr til HP • Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2010-2012: 1,4 mia. kr til EUD, heraf 57 mio. kr til HP Tabel: Årlige bevillinger til indsatsområder med medfinansiering 2008-2012 [

7. Udvikling i frafald • Grundforløb: Afbrud uden omvalg seks måneder efter tilgang er stagneret på 21 % i perioden 2008/09 - 2011/12 (tal for 2011/12 foreløbige). • Hovedforløb: Afbrud uden omvalg seks måneder efter tilgang er steget fra 8 % i 2007/08 til 9 % i 2010/11.

8. Fremtid: Politisk kontekst • Regeringens ambitiøse uddannelsesdagsorden: • 95 % af en ungdomsårgang skal opnå mindst en ungdomsuddannelse • 60 % skal opnå en videregående uddannelse • Erhvervsuddannelser har central rolle • M95 • EUD-udvalg • FL 2013

9. Politisk kontekst • M95: Sammenhængende forslag til, at flere unge får en ungdomsuddannelse. • Stort fokus på EUD. Indspil til eud-udvalget. Flexuddannelse. • Finanslovsaftale om praktikpladser og øget kvalitet på EUD: • Styrket uddannelsesgarantivia 12 konkrete initiativer (EUD-udvalgets anbefalinger): Eleverne sikres praktikuddannelsei enten virksomhed eller praktikcenter, når udd. udbydes med SKP. • Øget kvalitet bl.a. via kompetenceløft af lærere og ledere, styrket differentiering samt stærkere kobling mellem teori og praksis. • EUD-udvalgets fase 2, forår 2013: • Adgangen til erhvervsuddannelserne, uddannelsernes indhold, struktur og kvalitet. • Mulighederne for at målrette erhvervsuddannelserne mod unge, samtidig med at der sikres bedre tilbud til voksne. • Ændring af lov om erhvervsuddannelser: • Praktikcentre • Karensperiode til skolepraktik ophæves • Kompetenceløft – lærere og ledere

10. HP: økonomi og fokusområder • Flerårsaftale for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 2010-2012 udløber 1. januar 2013 • FL 2013: 433,4 mio. kr. til øget kvalitet i erhvervsuddannelserne • Kompetenceløft – lærere og ledere • Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag • Styrket differentiering • Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel • Bedre skolemiljø, herunder lektieværksteder • Særlige grundforløb og mere praksisnært grundforløb • Mentorordning, kontaktlærerordning, styrket social og psykologisk rådgivning • Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde • Etablering af praktikpladscentre • Ikke midler til indsatsområder med finansiering i HP 2013

11. HP fortsætter, men ændrer form HP skal afspejle de øgede krav til offentlig styring: Mål og resultater • De offentlige finanser: Ikke nye penge så langt øjet rækker • Der skal leveres mere for mindre • Politikudviklingen må ikke gå i stå • Endnu større krav til evidens • Krav om deregulering, afbureaukratisering og fokus på resultater • Budgetterne skal holdes - større gennemsigtighed mellem input og output • I arbejdet med at nå målene har MBU fokus på fire værdier: • Enkelhed • Ordentlighed • Handlekraft • Kreativitet

12. HP ændrer form… Skoler bidrager til form og ’hvordan’: Øget fokus på pædagogisk ledelse Øget fokus på praktikpladsarbejdet HP som styringsredskab og del af kvalitetsarbejdet – hvordan kan det gøres bedre? 10-06-2014 Side 12