870 likes | 1.18k Views
Sundhedslov Autorisationslov Kosmetikbekendtgørelse. _________ ”Lov-junglen” i en odontologisk kontekst 21. november 2011 Overtandlæge Mette Halberstadt.
E N D
SundhedslovAutorisationslovKosmetikbekendtgørelse _________ ”Lov-junglen” i en odontologisk kontekst 21. november 2011 Overtandlæge Mette Halberstadt
Hvad står der i loven (sundhedsloven) om patienters retsstilling? Hvornår må patienten selv give samtykke?Hvad er et informeret samtykke?Kan det tilbagekaldes?Skal man følge en vejledning? Hvordan forholder det sig med brug af medhjælp? Hvad må medhjælp lave? Hvad skal vi egentlig journalføre? Hvordan skal vi journalføre? Kan brugen af fraser være en ”sovepude”? Hvad er intensionerne i kosmetiklovgivningen? Hvad er mulighederne i kosmetiklovgivningen?
Folketinget vedtager lovgivningen Sundhedsstyrelsen administrerer og fortolker den
Sundhedsstyrelsen behandler ikke klagesager Sundhedsstyrelsen fører tilsyn Individ tilsyn Egnetheds tilsyn Generelt tilsyn
Sundhedsloven § 1 Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte
Patienters retsstilling § 15 Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke
m m
Patienters retsstilling Stk.2 Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke
Patienters retsstilling Stk. 3 Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra sundhedspersonens side
Patienters retsstilling Stk. 4 Et informeret samtykke kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende
Patienters retsstilling § 16 Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger
Patienters retsstilling Stk. 3 Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.
Patienters retsstilling Stk. 3 Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.m.
Patienters retsstilling Stk. 4 Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder herunder andre fagligt forsvarlige behandlingsmuligheder
Patienters retsstilling Stk. 4 samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.
Patienters retsstilling P.I.S. er ikke et informeret samtykke
Patienters retsstilling § 17 En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal tillige have information
Patienters retsstilling Stk. 2 Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke
Patienters retsstilling Stk. 3 En patient, der er fyldt 15 år, er berettiget til aktindsigt og kan give samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger
Aktindsigt i historisk perspektiv I 1988 ret til aktindsigt i elektroniske journaler. I 1994 lov om aktindsigt i helbredsoplysninger også ret til aktindsigt i manuelle registre.
Aktindsigt historisk perspektiv • I 1998 blev reglerne overflyttet til lov om patienters retsstilling • Fra 1. januar 2007 er de gældende regler i Sundhedslovens kapitel 8
Sundhedslovens § 37 § 37. Fremsætter en patient begæring herom, skal patienten have meddelelse om, hvorvidt der behandles helbredsoplysninger om vedkommende indeholdt i patientjournaler m.v. Behandles sådanne oplysninger, skal der på patientens begæring og på en let forståelig måde gives patienten meddelelse om, 1) hvilke oplysninger der behandles, 2) behandlingens formål, 3) kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4) tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer.
Hvem kan få aktindsigt? • Patienten 2) Nærmeste pårørende ved umyndighed a) Børn under 15 år Forældremyndighedshaver (sikringskrav)
Omfanget af aktindsigten Hele journalen: - Journalkontinuationer og bilag. - Resultater af undersøgelser af betydning for diagnose, behandling, observationer m.v. - Akter fra andre instanser (instansen spørges)
Gennemførelse af aktindsigt Hvordan: • Adgang til at gennemse journalen på stedet • Kopi af journalen • Pligt til tilbud om hjælp ved gennemgang af journalen, hvis pt. ikke kan antages at forstå indholdet
Gennemførelse af aktindsigt Journalføring ved anmodninger om aktindsigt Imødekommelse af aktindsigt skal noteres i journalen, jf. § 23, stk. 2 i bkg. nr. 1373 af 12. december 2006 om blandt andet tandlægers patientjournaler (journalføring, opbevaring, mv.)
Hvornår skal aktindsigten gennemføres? • Snarest tage stilling til anmodningen, jf. sundhedsloven § 38, stk. 3. • Hvis ikke imødekommet eller afslået inden 10 kalenderdage efter, at den er modtaget skal pt. informeres om grunden hertil, og om hvornår afgørelse forventes at foreligge.
Adgang til afkrævning af kopieringsgebyr • Ikke adgang til at kræve betaling første gang pt. anmoder om aktindsigt. • Anmoder pt. efterfølgende om aktindsigt i samme materiale, kan der opkræves 10 kr. for første side og 1 kr. for hver påbegyndt side herefter, jf. Sundhedsministeriet bkg. om betaling for afskrifter, edb-udskrifter, kopier
Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer • Plastmateriale kan finde anvendelse ved alle typer tandfyldninger. • Ved førstegangsfyldninger, hvor der ikke anvendes glasionomer, skal det primære valg være plastmateriale.
Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer • Sølvamalgam kan anvendes ved fyldningsterapi i blivende kindtænder i de tilfælde, hvor det er åbenbart, at en fyldning i dette materiale vil have den bedste holdbarhed. Disse tilfælde er afgrænset til: • manglende mulighed for tørlægning • vanskelig tilgængelighed af kavitet • speciel stor kavitet • stor afstand til nabotand
Kosmetik…… Bekendtgørelse nr.1245 og vejledning nr. 64 af 24. oktober 2007 • Ved kosmetisk behandling forstås korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet
Kosmetik…… • Tandblegning • Blegning med højere koncentrationer end de tilladte i henhold til ”kosmetikbekendtgørelsen” må kun udføres af tandlæger og –plejere med relevante kvalifikationer • Operative og ikke-operative plast- og porcelænsbehandlinger • Må kun udføres af tandlæge • Der kan anvendes medhjælp
Kosmetik…… • Kosmetisk behandling må ikke foretages på patienter under 18 år • Som undtagelse hertil er kosmetisk ortodonti
Kosmetik…… • Patienterne skal have mellem 2 og 8 dages betænkningstid fra den mundtlige information er modtaget til samtykke indhentes afhængig af indgrebets størrelse • Forud for kosmetisk behandling skal der altid tages et billede af patienten med fokus på det område, der skal behandles. Billedet skal indgå i patientjournalen og opbevares efter gældende regler for opbevaring af patientjournaler
Kosmetik…… Udskiftning af en amalgamfyldning med plast betragtes ikke som kosmetisk behandling, da tandens primærsygdom (caries) har resulteret i et ”ar” i form af amalgamfyldningen.
Autorisationsloven • § 1. Lovens formål er at styrke patientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med særlig fare for patienterne. • Loven er gældende fra 1. januar 2007
Bemærkninger til loven Sundhedsstyrelsen har mulighed for at regulere konkret faglig inkompetent adfærd hos den enkelte sundhedsperson. Denne kan være dokumenteret gennem en række ensartede fejl, der tydeliggør, at vedkommende sundhedsperson ikke er tilstrækkelig faglig kvalificeret indenfor et bestemt felt. Modsat kan en enkelt fejl også tydeliggøre, at vedkommendes faglige viden har grundlæggende mangler.
Patientjournalen • Patientjournalen er et arbejdsredskab, der af hensyn til patientsikkerheden danner grundlag for behandling af patienten, dokumenterer den udførte behandling, sikrer kontinuitet i behandlingen og sikrer information af patienten.
Patientjournalen • Dårlig eller manglende journalføring kan være et udtryk for at behandlingen ikke har været udført eller er udført forkert, hvilket udgør en forringet sikkerhed for patienterne.
Patientjournalen • § 21 • Læger, tandlæger, kiropraktorer, kliniske diætister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere og kontaktlinseoptikere skal føre patientjournaler over deres virksomhed § 22, stk. 3 • Sundhedsstyrelsen fastsætter regler om patientjournalens indhold og andre pligter ved journalføring
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 • Bekendtgørelse om lægers, tandlægers, kiropraktorers, jordemødres, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikere og kontaktlinseoptikeres patientjournaler
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 1. • Ved en patientjournal forstås optegnelser, som oplyser om patientens tilstand, den planlagte og udførte behandling mv. af patienten, herunder hvilken information, der er givet og hvad patienten på den baggrund har tilkendegivet. Også optegnelser om rent private forhold og andre fortrolige oplysninger om patienten hører til patientjournalen.
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 1, stk. 2 • Omfattet af patientjournalen er sundhedsfaglige erklæringer, diagrammer og hjælpeark, udskrivningsbreve, hen- og tilbagevisninger, røntgenbilleder, kliniske fotos, modeller m.v.
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 12 • Patientjournalen skal opbevares i mindst 10 år efter sidste tilførsel
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 13, stk. 2 • Røntgenbilleder og andet billeddiagnostisk materiale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der er behandlingsmæssigt behov for, tilintetgøres efter 5 år
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 13, stk. 3 • Modeller skal opbevares så længe, de er af betydning for behandling af patienten
Bekendtgørelse nr. 1373 af 12. december 2006 § 14, stk. 2 • I de tilfælde, hvor der er sket videregivelse af patientjournalen, påhviler opbevaringspligten den sundhedsperson, som journalen er blevet videregivet til