Dansk økonomi under besættelsen 1940-45

1. Dansk økonomi under besættelsen 1940-45 • Bemærk nogle paralleller til situationen under WWI: • 1. Varemangel på grund af indskrænkning i handel og produktion, jf. dansk økonomis åbenhed og afhængighed af importerede inputs • Endnu mere under besættelsen, da udenrigshandel næsten kun med Tyskland (80 pct. af både eks- og import)

2. 2. En kraftig udvidelse af pengemængden – nu pga. tyskernes træk på Nationalbanken • Til at betale for de tyske troppers ophold i Danmark + veje og anden infrastruktur (Værnemagtskontoen) • Og til at betale for eksport af danske varer til Tyskland (clearingkontoen) • (Modydelserne i form af energi og råvarer mv. var små)

3. 3. Forsyningspolitik for at afbøde de værste følger af mangelsituationen • Men nu også tovtrækkeri med besættelsesmagten om ressourcer, herunder arbejdskraft til Tyskland • Og nu i en alvorligere og mere langvarig mangelsituation også opmuntring til erstatningsproduktion

4. Men der var også noget nyt… • En mere effektiv indsats mod følgerne af likvididtets-udvidelsen, vha. • Kassereservekrav til banker • Nationalbankens og især statens salg af papirer til opsugning af ledige penge • Bemærk især et pengeopsugende overskud på statens driftsbudget vedtages 1943. Dvs. nu fraviges kravet om balance.

5. Krigens økonomiske facit for danskerne • Bemærk forskellige målemetoder • Fald i varer og tjenester til rådighed, fald i kalorieforbrug, mistet potentiel vækst: i 1945 var BNP det samme som i 1936 • Et særligt problem var et stigende antal husvilde familier • Bemærk dog at dette var en følge af huslejestoppet

6. Den økonomiske genopbygning 1945-50 • Det fortsatte problem med overskudslikviditet, se S.Aa. Hansen s. 107, tabel XV.1. • Søges bekæmpet ved fastholdt stram finanspolitik, bl.a. engangsskat på formuestigning 1939-1945 • Desuden en pengeombytning i juli 1945. Bemærk motiver • Problemet løst o. 1949 pga. vækst i transaktionsbehovet

7. Langsom deregulering • Forskellige grupper havde motiver for at trække dereguleringen ud • De professionelle økonomer ind i debatten • En (måske overdreven) tro på virkningen af planlægning og samordning af den økonomiske politik • En noget overdreven tro på finanspolitikkens effektivitet

8. Specielt genopbygningen af de internationale handelsforbindelser • Nu var UK igen den vigtigste handelspartner • Konflikt om £-kursen. Hvilke interesser? • Konflikt om prisen på landbrugsvarer (der forhandles centralt)

9. Forholdet var karakteristisk for de problemer der tyngede europæisk økonomi • Da valutaerne ikke var indbyrdes konvertible (dvs. ikke frit kunne omveksles) • Måtte man balancere handelen i de bilaterale aftaler • Værst var den manglende konvertibilitet med $. • Alle ønskede $ til brug for genopbygningen, men få havde noget at sælge til USA • Og lånemarkederne fungerede ikke…

10. Marshall-programmet som løsning • Dels en direkte gavehjælp i $, der muliggør import fra USA – det mest leveringsdygtige marked i maskiner, energi og andre råvarer • Dels, meget vigtigt, fulgte med organisationen OEEC et krav til modtagerlandene om at genskabe deres indbyrdes arbejdsdeling

11. De konkrete elementer • Den europæiske Betalingsunion EPU (1950-58) leder overgangen fra bilateral til multilateral handel. • Konvertibilitet genskabt i 1958 incl. senere på året med $ • Samarbejdsorganisationen OEEC (nutidens OECD) leder fra 1950 fjernelsen af de bilaterale aftaler og de kvantitative importreguleringer • Bemærk betydningen af ligelighed og gensidighed i processen, ingen free-riding

12. Danmark under Marshall-programmet • Forholdsvis stor gavehjælp pr. indbygger 1948-53 • Nok til at dække underskuddet på vare- og tjenestebalancen i nogle år • Diskussion om, hvor godt den før så beskyttede danske industri klarede sig under liberaliseringen. Nu stærkere konkurrence men samtidig et europæisk opsving