Dagens program: Terrorisme

1. Dagens program: Terrorisme • 1. lektion: Oplæg om terrorisme samt dokumentar (”På sporet af den hellige krig”) • 2. lektion: Dokumentar (fortsat) • 3. – 5. lektion: Medier og terrorisme – artikelskrivning • Dagens produkter: • Artikel om terrorisme (afleveres i dag senest 13.50) • Individuel refleksionsskrivning om artiklen (afleveres i morgen tidlig)

2. DIO 2012 - Terrorisme

3. Definition og former • Definition: • ”civile gruppers uforudsigelige vold mod ikke kæmpende personer for et politisk formål” (Verden i nyere tid, side 114) • Former for terrorisme: • Statslig terrorisme • Når staten bruger terror som en del af dens politik. • Fx Tyskland under Hitler, Sovjet under Stalin, Irak under Saddam Hussein og Afghanistan under Taliban. • Religiøs terrorisme • Terror med religiøs platform fx med det formål at vælte ikke-religiøse regeringer og indføre et religiøst baseret styre • Fx Al-jihad (Egypten), Hizbollah(Libanon), Hamas(Palæstina) og Al-Qaida (Pakistan/Afghanistan.) • Politisk terrorisme • Terror med det formål at fremme en bestemt ideologi, fx socialisme • Fx Rote Armé Fraktion (Tyskland), ETA (Spanien) og Brigate Rosse (Italien)

4. Terrorismens historie (1) • Tidlig terrorisme • Zeloternes kamp mod romerne i det 1. århundrede. Zeloterne var en jødisk politisk sekt, som dræbte Rom-venlige personer. • Assassinerne i det 11. – 13. århundrede. En ekstremistisk islamisk sekt, som snigmyrdede deres fjender. • Guy Fawkes’ forsøg på at springe det britiske parlament i luften i 1605 – det såkaldte ”Krudtkomplot”. Utilfreds med kongens og statsmagtens tiltagende magt overfor kirken. • Grundlæggelsen af NarodnajaVoljai 1879 i Rusland, som af mange forskere regnes for at være den første egentlige terrorgruppe. Kæmpede for demokratiske friheder – men vha. terror mod samfundets top.

5. Terrorismens historie (2) • Nyere terrorisme • 1970’erne og 80’erne: Politisk terror • Studenteroprøret i slutningen af 1960’erne dannede baggrund for oprettelsen af flere grupper, som udøvede politisk terrorisme i Europa. • Mest kendt er nok Rote Armé Fraktion, som stod bag mordaktioner, kidnapninger og sabotage med det formål at fremprovokere en socialistisk revolution i Vesttyskland. • Flere af disse grupper samarbejde desuden med palæstinensiske terrorgrupper • Denne form for politisk terror fandt også sted i Danmark i form af Blekingegadebanden. • 1990’erne og frem: Religiøs terror • Især islamisk terrorisme repræsenteret ved Al Qaeda • Bla. ansvarlig for 11. september 2001, angrebet på Bali 2002, i Madrid 2004 og i London 2005

6. Årsager til terrorisme • Fundamentalisme • Fx religiøs fundamentalisme, hvor terroraktioner retfærdiggøres som forsvar af religionen (jihad) og bekæmpelse af vantro • Social forandring og tab af position • Sociale forandringer, hvor visse samfundsgrupper taber position, kan skabe grobund for terrorisme • Identitetskriser • Globalisering og modernisering kan udfordre traditioner og lokale kulturer. Rodløshed og manglende faste holdepunkter – særligt i kombination med sociale problemer – kan få nogle mennesker til at søge ind i terrorgrupper. • Internationale magtforhold • Vestens og særligt USA’s dominans på den globale scene, støtte til staten Israel og politik overfor ulandene, herunder flere i Mellemøsten, giver anledning til utilfredshed, som kan føre til terrorisme. Ovenstående punkter er baseret på Birthe Hansens bog ”Terrorisme på tværs”, Frydenlund, 2002

7. Terrorisme og globalisering • Terrorismen er med Al Qaeda som tydeligste eksempel blevet global og globaliseret: • Terrorister planlægger og koordinerer deres aktioner via moderne kommunikationsmidler • Terrorister frembringer deres budskaber via globale medier og inspirerer hinanden på denne måde • Terroraktioner dækkes intensivt af medierne – ofte mens de udspiller sig • Moderne terrorister stiller ikke krav, men fokuserer på terrorhandlingens medieværdi • Terror finansieres via internetbaserede pengeoverførsler • Terroristerne bliver stadig mere avancerede – kan fx lave bomber, der udløses med mobiltelefoner • En af årsagerne til terrorisme skal findes i globaliseringen, herunder amerikaniseringen

8. Globale medier og terrorisme • Globalisering har betydet, at vi har nyheder ”round the clock, round the globe” • Store begivenheder dækkes massivt og af mange medier -> de samme billeder går verden rundt • Medierne har fået mulighed for ofte at vise begivenhederne, mens de sker (jf. angrebet 11. september i 2001 i USA og terroranslaget i Norge i sommeren 2011) • Nyhedsmediernes eksponering af begivenheder: • Nyhedsmediernes opgave at dække vigtige begivenheder • Nyhedsmedier skal ideelt set spejle virkeligheden • Nyhedsmedier stræber efter objektivitet • MEN nyhedsstof er altid et valg og dermed også et fravalg: • Nogle nyheder er ”bedre” end andre og har større nyhedsværdi (dårlige og usædvanlige begivenheder skaber ofte gode nyheder) • Nogle nyheder eller bestemte vinklinger passer bedst ind i det enkelte medies profil

9. Globale medier og terrorisme -mediernes formidling • Mediernes formidling og vinkling af begivenheder har stor betydning for vores opfattelse af og syn på begivenheden: • Udlægger mediet fx en formodning om begivenheden, før den egentlige sandhed ligger fast? (jf. den svenske ekspert Magnus Ranstorp udsagn på tv om, at terroranslaget i Norge umiddelbart lignede et anslag fra Al-Qaeda.) • Ser vi hele begivenheden, eller er noget udeladt – ser vi hele virkeligheden? • Er nyheden i virkeligheden iscenesat – ser vi den sande virkelighed? -> billeder bragt i medierne kan vise sig at være falske (jf. eksempel fra Ryd Forsiden, s.61, som kan ses i DIO-kompendiet) • Er begivenheden vinklet fra et bestemt synspunkt (fx vestligt eller ikke-vestligt) • Mediernes brug af kilder (er det fx udelukkende positivt, at eksperter har fået fast plads i mediebilledet)

10. Globale mediematricer • Mediernes formidling af begivenheder både skaber og aktiverer forskellige fortolknings- og forståelsesrammer (matricer) for begivenhederne –> i høj grad ved begivenheder, der ellers synes ubegribelige (fx katastrofer som jordskælvet i Japan og store terroranslag) • Definition på mediematrice: • ”Fleksible rammer af genremæssig eller erfaringsmæssig karakter” (”Mediernes 11. september”, s. 28) • Funktion: • ”Mediematricer leverer praktiske tolkningsrammer med mulighed for forskelligartede udfyldninger”(”Mediernes 11. September, s. 28) • Vi er aktive, når vi bruger medierne, og vi tolker mediernes udtryk (hvad de siger/ viser og hvordan) inden for bestemte forståelsesrammer Ovenstående er hentet fra bogen ”Mediernes 11.september”, red. Lars Qvortrup, 2002

11. Mediematricer og terrorisme • Eksempler på mediematricer: • Fiktion som mediematrice • Nogle virkelige begivenheder er så voldsomme (fx terrorangrebet 11.september 2001, tsunamien i Asien d. 26 december i 2004), at det næsten er som en film, når man ser dem i medierne. • ”Genren” fiktion, og det vi forbinder med fiktion, kan anvendes til at forstå virkeligheden – vi ved godt, det ikke er fiktion, men vi ser begivenheden, som når vi ser fiktion (fx var begivenheden 11. september 2001 nærmest som en horrorfilm) • Tidligere historiske begivenheder/ ikonografiske øjeblikke som global mediematrice • Mediebilleder fra fx én begivenhed kan give associationer til en tidligere begivenhed, som vi allerede har kendskab til og har fået udlagt af medierne. Negative associationer: • http://jp.dk/udland/europa/article2496374.ece?showInfo=image&relatedField=picArticleRight&imgNum=1 • http://www.zombietime.com/wtc_9-13-2001/ Positive associationer: • http://www.replayphotos.com/historynetphotostore/world-war-ii-print/iwo-jima-flag-raising_230796.cfm • http://kamp.systime.dk/fileadmin/indhold/kap_9/stars_and_stribes_-_kilde.jpg • Dommedagsmotiver som mediematrice • http://leksikon.org/print.php?n=1092(forestillingen om dommedag illustreret) • http://b.bimg.dk/node-images/421/1/580x362-c/1421250-aktiemarkedet-har-rystet-september-af-sig--.jpg (billede fra angrebet 11.september)

12. Terroristernes brug af globale medier • Globale medier eksponerer begivenheder hurtigt og bredt, hvorfor moderne terrorister aktivt bruger dem • Terror kan ses som et teater: målet er ”at få mange tilskuere” -> terroristerne bruger medierne til at blive set (og hørt) • Terrorister fokuserer på terrorhandlingens medieværdi, og der er ofte stor mediedækning på terroranslag - særligt i Vestlige lande, hvor terroranslag er ”usædvanlige” (jf. terrorhandlingerne i Madrid, London, Norge og USA) • Terrorister ”videndeler” via globale medier (jf. fx Anders Breiviks manifest på internettet) • Terrorister frembringer budskaber via globale medier (jf. Osama Bin Ladens optræden vha. egne optagelser på bl.a. den arabiske kanal Al Jazeera)

13. Effekter/konsekvenser/eksempler på problemstillinger • Foregår der en dæmonisering af islam? • Er vi vidne til ”civilisationernes sammenstød”? • Terror i Danmark – hvor stor er truslen? • Hvilke årsager er der til den islamiske terror? • Krigen mod terror – kan den vindes? • Afghanistan • Irak • Hvordan behandles terror i medierne? • Antiterrorlovgivning – hvad med frihedsrettighederne?