150 likes | 324 Views
Disposition. Generelle kommentarer til bogen Hovedargumenterne og –konklusionerne i bogens første del Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? Udviklingsbistandens spredning Incitamentsproblemet Konklusioner. Hovedkonklusionerne i bogens første del.
E N D
Disposition • Generelle kommentarer til bogen • Hovedargumenterne og –konklusionerne i bogens første del • Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? • Udviklingsbistandens spredning • Incitamentsproblemet • Konklusioner
Hovedkonklusionerne i bogens første del Hovedkonklusioner i denne del af bogen: • Sektorprogram- og budgetstøtte indeholder en række potentielle svagheder • Politikprogrammer er vejen frem
Hvad ved vi om effekten af forskellige bistandsformer? • Analyser på makroniveau? - Udviklingsbistandens heterogenitet - Mavrotas (2003), Clemens m.fl. (2004), flere analyser på vej • Komparative analyser - Cordella, T. and Dell’Ariccia, G. (2003) • Hvad siger evalueringerne af de enkelte modaliteter? - om budgetstøtte (Joint Evaluation 2006) - om sektorbistand (IOB 2006 – men også forskellige danske evalueringer) - om projekter (et utal af analyser)
Nogle eksempler • Mavrotas (2003) - Programbistand og teknisk bistand giver højere offentlige investeringer og højere offentligt forbrug. Dette gælder ikke for projektbistand og fødevarebistand • Clemens m. fl. (2004) - der bør skelnes mellem effekt på kort og på lang sigt. Programbistand virker på kort sigt
Nogle citater • ”Det nuværende store antal bistandsorganisationer og deres mangel på koordination fører til en masse unødvendigt overlappende arbejde”. (1969) • ”Det erkendes, at bistandskoordination både indenfor landene og mellem de store bistandsorganisationer er af voksende betydning..”. (1981) • ”Arbejdet med at implementere det store antal individuelle donorfinansierede projekter med deres specifikke mål og rapporteringskrav tager meget mere tid og kræfter end hvad der er rimeligt.” (1984)
Udviklingsbistandens spredning • 1000 finansieringskilder på verdensplan • Et modtagerland samarbejder typisk med 20 bilaterale, 20 multilaterale og flere hundrede NGO-er – nye finansieringsmekanismer – globale fonde etc. (Acharya m.fl. 2006) • I mange modtagerlande startes 1-2 nye projekter og programmer om dagen (Roodman 2006) • Antal af bistandsaktiviteter synes ikke at være faldende (Roodman 2006) • Utal af donormissioner og rapporter • Nye donorer
Spredningens konsekvenser • Fragmentering undergraver kapacitet – desuden størst spredning i lande med lav kapacitet (Knack and Rahman 2004) • Giver anledning til for store transaktionsomkostninger • Umuliggør samlet planlægning inkl. politiske beslutninger baseret på et samlet overblik over de ressourcer der er til rådighed (mangel på ejerskab - men fungibilitet)
Incitamentsproblemet • Forskellige perspektiver (ODI 2004; Martens 2005; Gibson m. fl. (eds.) 2005) • En række forskellige aktører med forskellige interesser – derfor en meget kompleks situation – f.eks. mange koordinationsgrupper • Incitamentsproblemet bør inddrages i forbindelse med vurderinger af alle former bistand – også budgetstøtte (Andersen and Therkildsen 2007)
Konklusioner • Udviklingsbistandens spredning er uholdbar. Generelt positive erfaringer med programbistand. Der er ikke noget reelt alternativ til tilpasning, harmonisering og øget arbejdsdeling/koncentration • Paris-erklæringen er derfor helt central, men ikke så store fremskridt. Incitamentsstrukturen den største udfordring – ikke modaliteterne
Litteratur (1) • Andersen, O. W. and Therkildsen, O. (2007). Harmonisation and Alignment: The Double-edged Swords of Budget Support and Decentralised Aid Administration. DIIS Working Paper no. 2007/4. • Clemens, M., Radelet, S. and Bhavnani, R. (2004). Counting chickens when they hatch: The short term of aid on growth. Working Paper Number 44. Center for Global Development. • Cordella, T. and Dell’Ariccia, G. (2003). Budget Support Versus Project Aid. IMF Working Paper. WP/03/88. • Joint Evaluation of General Budget Support (2006).
Litteratur (2) • Gibson, C. C., Andersson, K, Ostrom, E. and Shivakumar, S. (2005). The Samaritan’s Dilemma. Oxford: Oxford University Press. • IOB (2006). From Project Aid towards Sector Support. • Knack, S. and Rahman, A. (2004). Donor Fragmentation and Bureaucratic Quality in Aid Recipients. World Bank Policy Research Working Paper 3186, January 2004. • Martens, B. (2005). Why Do Aid Agencies Exist? Development Policy Review, 2005, 23 (6), s. 643-664.
Litteratur (3) • Mavrotas, G. (2003). Which Types of Aid Have the Most Impact. Discussion Paper No. 2003/85. WIDER. • ODI (2004). Incentives for Harmonisation and Alignment in Aid Agencies. A Report to the DAC Working Party on Aid Effectiveness. • Reddy, S. G. and Minoiu, C. (2006). Development Aid and Economic Growth: A Positive Lon-Run Relation. DESA Working Paper No. 29. • Roodman, D. (2006). Aid Project Proliferation and Absorptive Capacity. Working Paper 75. Center for Global Development: Washington D. C.