Sundhedspædagogik

1. Sundhedspædagogik Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013

2. Det særlige ved sundhedspædagogik • En særlig forståelse af sundhed • Omsætning af sundheds-viden til sundheds-handlinger i menneskers hverdagsliv • Handler om at styrke menneskers evne til at leve sundt  udvikling af kompetence

3. Sundhed Oplevelse af sammenhæng Det brede sundhedsbegreb Handlekompetence og handlerum SUNDHED Sundhedsfremme Sygdomsforebyggelse Sundhed – dynamisk og relativt

4. Fire vinkler på sundhed

5. Det brede sundhedsbegreb Sundhed Fysisk Psykisk • Livsstil • Alkohol • Mad • Motion • Tobak • Sex • Levevilkår • Forurening • Arbejdsmiljø • Økonomi • Kultur • Handlinger • Kollektive • Individuel

6. Det brede sundhedsbegreb- handlemodel Sundhed Fysisk Psykisk • Livsstil • Alkohol • Mad • Motion • Tobak • Sex • Levevilkår • Forurening • Arbejdsmiljø • Økonomi • Kultur • Familien • Familiemønstre • Roller • Kommunikation • samværsformer • Handlinger • Kollektive • Individuel

7. Sidemandsdiskussion – og fælles Sidemandsdiskussion • Hvor er dit sundhedsbegreb (primært) placeret i figuren med de fire felter? • Hvordan kommer dit sundhedsbegreb til udtryk i praksis. Giv eksempler. • Hvordan harmonerer dit sundhedsbegreb med din organisations, formelt og uformelt? Fælles diskussion • Del synspunkter. • Hvordan tackler I eventuelle uoverensstemmelser mellem jeres eget og jeres organisations sundhedsbegreb.

8. Sundhedsbegreber Sundhed som … • Fravær af sygdom • Rigtig sundhedsadfærd • Livskvalitet • ‘Sundhedisme’ • WHO’s definition • Antonovskys sammenhængs-begreb

9. Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (1) • Kendt for teori om oplevelsen af sammenhæng som central, • Udgangspunkt i hvordan mennesket tackler eller mestrer stressorer, fx sygdom, kriseog krig, • Vores tilgang til verden og vores tro på egne evner til at tackle stressorer har betydning for vores helbred. Jo større oplevelse af sammenhæng – jo sundere er vi.

10. Oplevelse af sammenhæng Aaron Antonovsky (2) Oplevelse af sammenhæng (OAS) • Begribelighed • Vi forstår, hvad der sker omkring os. Jo større grad af forudsigelighed, jo større grad af begribelighed. Forudsigelighed medvirker til begribelighed. • Håndterbarhed • Vi kan håndtere krav og stressorer. Vi har en vis grad af belastningsevne – jo større grad af belastning, jo vanskelige af håndtere. Belastningsbalance medvirker til håndterbarhed. • Meningsfuldhed • Vi skal opleve mening i det vi skal gøre. Når vi handler og engagerer os, så medvirker det til øget meningsfuldhed. Deltagelse skaber meningsfuldhed.

11. Aaron Antonovsky(3) Oplevelse af sammenhæng Forudsigelighed  begribelighed Belastningsbalance  håndterbarhed Deltagelse  meningsfuldhed

12. Sundhed – dynamisk og relativt Sundhedsbegrebet – dynamisk og relativt Sundhed… • Et dynamisk begreb; sund nu er ikke sund altid, • Et relativt begreb; man kan altid blive ‘sundere’; ikke noget slutmål. • Handler mere om trivsel og livskvalitet end om at være sygdomsfri. Helbred er hvordan man har det - Sundhed er hvordan man tar’ det. Piet Hein

13. Sundhedsfremme Sygdomsforebyggelse Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Sundhedsfremme • En læreproces som gør os i stand til at forbedre vores sundhed Sygdomsforebyggelse • Borgerrettet forebyggelse • Patientrettet forebyggelse • Primær, sekundær, tertiær forebyggelse

14. Handlekompetence og handlerum Sundhed som ressource Handlekompetence • Indebærer et beredskab til at kunne handle, nu eller i fremtiden, i forhold til særligt problemområde, som kræver • Viden, holdninger og evne til at kunne handle • Generel handlekompetence: lyst til at handle, tiltro til egen formåen • Specifik handlekompetence: evne til at afdække konkrete handlemuligheder Handlerum • Analyseberedskab til at afdække handlemuligheder og –barrierer • Faktiske og oplevede handlemuligheder

15. Gruppemøde * case Situationen Erna Hansen på 84 bor i eget hjem på anden sal i en større provinsby. Hun er type 2 diabetiker og har fået problemer med fødderne. Hun har hjemmehjælp tre gange om ugen og får mad fra den kommunale madudbringning, men hun har også brug for mellem-måltider til at regulere sin diabetes optimalt. Det lokale supermarked ligger et par gader væk. Hun er ofte træt og modløs. Det sker en sjælden gang, at hun har energi til at tage ned i ældrecenteret og møde bekendte. Herudover ser hun kun meget få mennesker. En søn kommer på besøg af og til, men han bor langt væk og der kan gå lang tid mellem hans besøg.

16. Gruppemøde * opgave Situationen I er ansat i den kommunale hjemmepleje og på jeres gruppemøde diskuteres bl.a. borgeres sundhedstilstand og problemer. På dette møde taler I om Erna Hansens situation, og hvilken form for hjælp hun skal have. Det viser sig, at I er ret uenige, da I har HVER JERES FORSTÅELSE af sundhed. I skal bestemme en hjælp til fru Hansen på baggrund af ét sundhedsbegreb og kunne argumentere ud fra det i samtalen med de andre på mødet. Fra hver gruppe deltager en i mødet. Hver gruppe repræsenterer et sundhedsbegreb i fire-feltsfiguren.