Projekt ”Fagudvikling” et paraplyprojekt med 10 fagfaglige under-projekter

1. Projekt ”Fagudvikling” et paraplyprojekt med 10 fagfaglige under-projekter UCSj-Slagelse 28. nov. 2013 RUC – Maja Røn Larsen & Kim Rasmussen

2. Oplæggets punkter 1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment - med 10 fagfaglige under-projekter 2. projektet – set i en bredere kontekst: - fra velfærdsstat til konkurrencestat: 3. fag og fagudvikling set i uddannelseshistorisk kontekst - uddannelsen set i brud-perspektiv 4. nogle problemstillinger i fagudviklingsprojektet: 5. hvad kom der ud af paraply-projektet? (output) 6. nogle præmisser for fremtidens udvikling af fag og faglighed

3. 1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (KR) Paraply-projektet har omfattet flg. faggrupper: 1) specialiseringsfagene (mennesker nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og mennesker med sociale problemer), 2) linjefagene værksted, natur og teknik (VNT), sundhed, krop og bevægelse (SKB) og Udtryk, musik og drama (UMD) 3) samt DKK (Dansk, kultur og kommunikation). Hvert af de 10 projekter har haft sit eget tema: Specialisering Koncepter, inklusion og profession Omsorgsarbejde mellem det private, personlige og professionelle Omsorgssvigt Linjefag og DKK Kropsglæde (SKB) Digitale fortællinger i SFO’en (DDK) Fra Musik + Drama til UMD Børns leg og læring via digitale medier i daginstitutioner (DKK) Nye medier i VNT Unge, kreativitet og teknologi (UMD) Værkets betydningsfulde form (DKK og UMD)

4. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (MRL) - med 10 fagfaglige under-projekter og med bidrag fra en række deltagere • Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling • Pointe: alle har intention om at analysere faglighed på tværs af forskning, uddannelse og praksis • Pointe: deltagerne i projekterne:

5. Samarbejde om fagudvikling?

6. 1. et paraplyprojekt – og socialt eksperiment (MRL) - med 10 fagfaglige under-projekter og med bidrag fra en række deltagere • Pointe: forskellige perspektiver på fagudvikling • Pointe: alle har intention om at analysere faglighed på tværs af forskning, uddannelse og praksis • Pointe: deltagerne i projekterne:

7. Betingelser for pædagogisk faglighed og praksis

8. 2. fag og fagudvikling – set i mange kontekster (KR): • Fem dimensioner: • 1) Fags udvikling sker i en ”indre dynamik” mellem a) faget i sin praksis, som det udfoldes i pædagogiske institutioner, b) faget i sin undervisningspraksis, som det præsenteres og praktiseres i uddannelsen, c) faget som teoretisk felt med relation til videnskab, forskning, udviklingsarbejde o.l. • 2) Fags udvikling sker også i en dynamik mellem de forskellige, men beslægtede fag på tværs af fag (tværfaglighed, flerfaglighed, mange-faglighed). • 3) Fags udvikling må også betragtes i forhold til deres historie og historiske karakter, udvikling drevet frem i spændingen mellem fortidens og nutidens faglige forståelse • 4) Fag udvikler sig i samspil med omverdenens og samfundets sociale, kulturelle, politiske og økonomiske forandringer. Her får f.eks. udviklingen og omstillingen fra en velfærdsstatsmodel til en konkurrencestatsmodel betydning. • 5) Endelig må fag og faglighed forstås i et globalt perspektiv. Pædagogfaget udvikling henter løbende impulser, indtryk, informationer og viden fra omverdenen – worldwide.

9. 2. projektet – set i konteksten ”velfærdsstaten under forvandling til konkurrencestat” (Ove.K.Pedersen):

10. 2. projektet – set i en bredere kontekst (KR): velfærdsstaten under forvandling til konkurrencestat (O.K.Pedersen): -Internationalt: den konkurrerer med andre stater, -Nationalt: den etablerer konkurrence indenfor staten, skaber konkurrence ml kommuner skaber konkurrence ml institutioner skaber konkurrence ml. mennesker -bidrager til, at mennesker konkurrerer med sig selv (dømt til selvudvikling, MUS) (- gør jeg det godt nok? kan jeg ikke gøre det lidt bedre?....)

11. Hvordan ”ser” konkurrencestaten ud set ud fra daginstitutioners, skolers og uddannelsers horisont? • Tælle, måle, veje – for at kunne sammenligne og konkurrere • Hidtidige pædagogiske begreber bliver usamtidige: primært fokus på kvalitet, effektivitet, innovation, fleksibilitet, omstillingsparat… • Der tales om ”leverancer”, der styres via udviklingskontrakter,….. • Evaluering, Rating, Ranglister – ses som sandhed, og de fungerer som teknikker, der skaber nutidens ”virkelighed”, verdensbillede • Den dominerende diskurs er mål-rational og abstrakt, - mens dagligdagens erfaringer er sanselige, konkrete, og fortæller om tidsknaphed, umyndiggørelse, behov for reformpause, og forskellige sanktioner hvis målene ikke nås

12. Konkurrencestat – udviklingsmål – presset faglighed • Statens (økonomiske) menneskesyn: troen på ”rational choice”, at mennesket er rationelt og tilstræber at maksimere sin egen interesse Har historisk konkret været fulgt op af værdikamp og kampe om ord/bevidsthed Ingen problemer – kun udfordringer • Statens transformation til konkurrencestat styres pol.- økonomisk: top – down • Politiske hensigter og målsætninger udtrykkes i tidstypiske men uklare termer: kvalitet, innovation, effektivitet, fremtidssikre, gøre tingene smartere, evaluere, bestpractice,…….) : Der er faglighed på spil, det er fagfolk der skal føre målsætningerne ud i livet

13. 3.fag og fagudvikling set i uddannelseshistorisk kontekst (KR) Med vægt på moderniserings- og brud-perspektiv: • Brud i uddannelseslængde: fra et-årigt kursus (Bagger - 1885), til 2 år (fra 1918), 3 år (fra 1970), 3½ år (fra 1992) • Brud/skel i uddannelsesindhold: • Uddannelse til børnehavelærerinde (fra beg. 1900) – fra 1969: børnehavepædagog • Uddannelse til fritidshjemslærer (fra 1920erne) – fra 1969: fritidspædagog c) Uddannelsen til børneforsorgsmedarbejder, barneplejeske, omsorgsassistent – samlet i 1983 i titlen: socialpædagog Det meste af det 20. årh. : Den 3-delte uddannelse (børnehave-, fritids-, social-pædagoguddannelsen) stor frihed på de enkelte seminarier til at præge uddannelsen og indholdet d) afgørende brud/indbrud 1991/92: Enhedsuddannelse / generalist uddannelse : pædagog • Brud i uddannelsens relative autonomi / nu: integreret i hele uddannelsessystemet: uddannelsen indordnes i 2001 i det videregående uddannelsessystem: professionsbachelor (indgår i en international struktur: 3 år – 2 år – 3 år) 2007 skete en omlægning af uddannelsens fag og prøver: • Fra 2014??? - fag og faglighed??? Pointe: pædagogfaget har altid været i udvikling, før var civilsamfundet rammen pædagogfagets udvikling nu – hænger sammen med statens udvikling

14. Hvad skal vi med den brede kontekstanalyse? Hvorfor ikke se på fag /fagudvikling? 4 Pointer og 2 Spørgsmål: 1)Fagudvikling kan næppe forstås i sin helhed isoleret fra moderniseringen af velfærdsstaten 2) De logikker, der driver og styrer staten (markedsgørelse, økonomi-styring,) virker også ind på fag og fagudvikling, - men på uklare måder 3) SØF siver længere og længere ned i systemer og institutioner, sætter rammer for fag og fagudvikling, - og dynamiserer fag: (Vi ved, at vi SKAL udvikle, men vi ved ikke altid, hvorfor vi skal udvikle, hvad vi skal AFVIKLE, eller hvordan det skal ske” 4) Projektet har arbejdet med fagudvikling i et participatorisk perspektiv: Hvis vi ser på fagudvikling i et snævert perspektiv (kikkertsyn), bliver vi blinde for at uddannelse og fag altid er del af et system/statsapparat. SP 1: Har konkurrencestaten legitimitet? SP 2: Kommer fag og fagudvikling uvilkårligt til at legitimere staten, når stat og pædagoguddannelse er blevet mere og mere integrerede?

15. 4.nogle problemstillinger i fagudviklingsprojektet (MRL): • teori – praksis • det standardiserede – det situerede • faglighed som ”privat” anliggende – faglighed som fælles anliggende

16. 5. hvad kom der ud af paraply-projektet? (output)MRL • a) faglige artikler / fælles publikation om fagudvikling • b) nye typer forståelse af samarbejde med praksis og studerende - og nye roller/selvforståelse • c) nye typer forståelser af kollegaer, ny måde at bruge kollegaer på • d) egen empiri, egne og selv-sansede/selv-erfarede eksempler

17. 6. Præmisserne for fremtidens udvikling af fag og faglighed MRL + KR før • afslutning

18. nye udfordringerne for fagligheden kommer mange steder fra – bl.a. arbejdspladsernes nye indretninger og organiseringer