Uddannelsesplanen på sporet?

1. Uddannelsesplanen på sporet? Lektor Merete Watt Boolsen, KU Ilimarfik auditoriet, d. 28. april 2010

2. Når vi forsker i uddannelse … er det ikke fordi vi vil beskrive uddannelse, … men ofte fordi vi vil ændre noget ved den uddannelse eller det uddannelsessystem, som vi undersøger. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

3. Forskningen er således • Politisk • Evaluerende • Kompleks Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

4. Alle elementer og perspektiver findes i Landsstyrets Uddannelsesplan fra 2005 og i den forskning, evaluering og perspektivering, der er foregået indtil nu. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

5. handler om de bedre vilkår og de bedre muligheder. Konkret er de formuleret: 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse i 2020 mod kun 1/3 i 2005 Målene med uddannelsesplanen Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

6. Målgrupper i uddannelsesplanen (1) de unge efter endt grundskole, og (2) de ikke faglærte op til 50 år Midlerne i uddannelsesplanen er primært penge Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

7. Mit oplæg handler om • HVAD? • HVORLEDES? • HVAD NU? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

8. HVAD fortæller data i dag? • Konklusionerne bygger på • Statistiske data fra GS 2005-2009 • Forvaltningsdata – undersøgelser og analyser • Egne undersøgelser - kvalitative interviews med elever, skoler, vejledere og tidligere elever Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

9. Antallet af uddannelsessøgende er steget Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

10. Antallet af færdiguddannede er steget Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

11. Antallet, der falder fra, er steget Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

12. Antal studerende, antal der fuldfører og antal der falder fra i perioden 2005-2009 Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

13. Der er produceret mere uddannelse • Da stigningstakten af de uddannelsessøgende er større end stigningstakten blandt de færdiguddannede og de studerende, der falder fra, betyder det, at uddannelsessektoren er blevet større; der er flere i gang. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

14. endvidere • KVINDERNE – en uddannelsesmæssig elite • Uddannelse er mest for de unge (- den anden målgruppe: de ikke faglærte op til 50 år optræder ikke så meget i statistikken) • Uddannelse er mest for studerende fra byområder Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

15. samlet fortæller analyserne, at • Uddannelsessystemet anvendes forskelligt af unge og ældre, samtidigt med at • Der er forskel på mænd og kvinders adfærd Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

16. DERFOR kan overvejes forskellige uddannelses- strategier overfor: • Mænd og kvinder • i forskellige aldersgrupper • i forskellige uddannelser • I forskellige geografiske områder Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

17. Forslag-1 • Der skal fortsat arbejdes med den holdningsmæssige og kulturelle dimension - problemerne ser ud til at opstå: i overgange fra et område til et andet. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

18. Forslag-2 • Eleverne skal være elever - og dermed mere synlige - nye roller skal læres - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som studerende. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

19. Forslag-3 • Lærerne skal være lærere - den traditionelle lærerrolle udfordres på mange måder - problemerne ser ud til at handle om: rettigheder og pligter som lærer. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

20. Forslag-4 • Nogle uddannelser skal prioriteres frem for andre - problemerne ser ud til at handle om: mangel på lærere og på de erhvervsfaglige uddannelser: mangel på lærepladser. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

21. Forslag-5 • det grønlandske sprog skal være sprog i undervisningen - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever ikke forstår, hvad der foregår i undervisningen. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

22. Forslag-6 • Frafaldet skal minimeres - det er dyrere at have frafald end at begrænse det. - problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

23. Forslag-7 • Der skal arbejdes med gennemførelse på uddannelserne, fordi det er relativt billigere at få elever, der er i uddannelse til at gennemføre end at få nye elever til at gennemføre problemerne ser ud til at handle om: at nogle elever falder fra, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

24. Forslag-8 • Der skal arbejdes med perioden efter afsluttet uddannelsesforløb - problemerne ser ud til at handle om: at nogle færdiguddannede ikke kommer ordentligt ud på arbejdsmarkedet, fordi de ikke kender deres rettigheder og pligter Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

25. Forslag-9 • Elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

26. Forslag-10 • Vejlederne skal i højere grad give livsvejledning frem for studievejledning, hvis elevernes kultur og sociale situation skal respekteres - problemerne ser ud til at handle om: manglende viden om de kryds-pres situationer, som eleverne står i, når de møder uddannelse. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

27. Interview-analyser peger på, at • De unge gerne vil uddannes, • Der er støtte fra familien, uddannelsesinstitutionerne mfl. • Der er mange problemer, når ’koden skal knækkes’ i de forskellige overgange - fra folkeskole til senere uddannelse, - fra skoleophold til praktik, - fra afsluttet uddannelse til fast arbejde, - fra hjem til kollegium, - fra et sprog til et andet. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

28. Kort sagt medfører uddannelse • Forandringer • Indsigt • Udfordringer … Vi får bedre forhold og stiller større krav Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

29. Der er • Socialpolitiske, • Velfærdspolitiske og • Økonomiske dimensioner i uddannelsesplanen Men nogle forandringer kan være for store eller foregå for hurtigt! Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

30. Den store enighed kan afløses af en uenighed om … Hvordan uddannelse? Hvor meget uddannelse? Uddannelse til hvad? Hvilket belæg har du for det, du siger? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

31. Den store viden kan afløses af en mindre viden om … Hvordan uddannelse? Hvor meget uddannelse? Uddannelse til hvad? Hvilket belæg har du for det, du siger? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

32. Pointen er: Når det er svært skabe enighed og der er ringe viden … må kontrol afløses af visioner om ny viden - fx gennem udvikling af (selvorganiserende) netværk og netværksprojekter ellers opstår kaos Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

33. HVORLEDES FORTOLKE? Social forandring Elementer i diffusionsprocessen: • Selve innovationen (her: uddannelse) • Kommunikationsprocessen • Tidsfaktoren • Det sociale system Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

34. Spredningsprocessen er en S-kurve • 3 tids-perioder på x-aksen • 3 befokningsgrupper på y-aksen: innovatorer, majoriteten, efternølere Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

35. I en forandringsproces er der 2 typer forandringer: A. teknologiske B. kulturelle TEKNOLOGIEN ER LETTERE AT ÆNDRE END KULTUREN Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

36. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

37. men uden de bløde elementer -holdninger og værdier - vil forandringsprocessen ikke lykkes Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

38. Der er fem centrale karakteristika ved innovationen • relativ fordel • kompatibilitet/”passende” • kompleksitet/”sammensathed” • afprøvning og • synlighed. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

39. HVAD NU? Hvor på S-kurven er uddannelsesplanen? Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

40. Analyserne peger på … • relativ fordel: Uddannelse som en ’vare’ eller et produkt er i løbet af de første fem år efter Uddannelses-reformens start, blevet mere fordelagtig end den var tidligere; • kompatibilitet: Uddannelse anses nu for mere kompatibel med det, der i øvrigt sker i den øvrige kultur, end det gjorde tidligere; • kompleksitet: Uddannelse er blevet mere kvalitativt komplekst og sammensat, men også lettere at gå til; • afprøvning: Der er gennem de mange nye kurser en større mulighed nu for at afprøve uddannelse i mindre portioner eller dele end tidligere; og endelig • synlighed: Uddannelse som produkt er blevet mere synlig – blandt andet gennem reklamer for kurser, uddannelser o.l.. Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

41. Produktet ’uddannelse’ har ændret sig • mere komplekst • kvalitative forbedringer • anvendes af flere • … Derfor anbefales, at der arbejdes med det inden for rammerne af en revideret evalueringsteori, der tager højde for disse forhold: Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

42. Kort sagt • et revideret syn på uddannelse som problemtype på dette stadie af S-kurven • diskussion af feltet: enighed om og viden om uddannelses-problemer • en revision af overordnet evaluerings-model Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk

43. Om evaluering • ”Evaluering er en systematisk retrospektiv vurdering af gennemførelse, præstation og udfald af offentlig virksomhed, som tiltænkes at spille en rolle i praktiske handlingsstituationer.” (Vedung) • ”Evaluation will only really be effective when its focus, methods and management reflect realistic assumptions about how organisations work.” (Rogers & Houghs) Merete Watt Boolsen mwb@ifs.ku.dk