Praksisforskning i socialpædagogisk praksis

1. Praksisforskning i socialpædagogisk praksis

2. På sporet af Emils børneliv • Praksisforskning som forskningsmæssig tilgang • Praksisforskning i praksis – et eksempel på et samarbejde • Problemforståelser i professionel praksis Ida Schwartz DSH nov 2007

3. Forskning og professionel praksis Praksisforskning som forskningsmæssig tilgang Ida Schwartz DSH nov 2007

4. Møde mellem forskning og professionel praksis Forskning i problemforståelser i et professionsfelt ud fra et brugerperspektiv, der kan bidrage til praksisudvikling Ida Schwartz DSH nov 2007

5. Adskillelse mellem teori og praksis • Samfundsmæssig adskillelse mellem produktion af viden (forskning) og praktisk opgaveløsning (professionel praksis) • Traditionel opfattelse af universitet som vidensproducerende og professionel praksis som vidensbehøvende. Ida Schwartz DSH nov 2007

6. Problemer knyttet til adskillelse • Adskillelse af viden og handling: Dekontektualiseret viden • Problemer med at forbinde teorier med praktisk problemløsning • Adskillelse af forskning og udvikling Ida Schwartz DSH nov 2007

7. Problemer med omsætning af viden • Videnskab: abstrakt universel viden om verden. • Praksis: (tavs) viden i handling Forestillinger om, at forskning producerer viden, som praktikere anvender, kan betyde, at praksis gøres til en mangelfuld udgave af teorierne om den Ida Schwartz DSH nov 2007

8. Myter om vidensformer • forskning er ikke underlagt handletvang, etiske og kulturelle orienteringer og er udelukkende bagud-skuende - kritisk refleksion over det bestående uden utopisk sigte (værdifri) • professionel praksis er underlagt handletvang, søger ikke indsigt, er orienteret mod det mulige og uden kritisk refleksion (fordomsfuld). Ida Schwartz DSH nov 2007

9. Forskning forstået som praksis • Forskning forstås som en praksis på lige fod med andre sociale praksiser – men med særlige betingelser og muligheder • Al viden er lokaliseret i og udvikler sig gennem praksis • Viden er fordelt – man ved noget forskelligt i forskellige praksissammenhænge og vi er samfundsmæssigt set afhængige af hinandens viden. Ida Schwartz DSH nov 2007

10. Kritisk psykologi • Erkendelse knyttes til subjekters redskabsorienterede, refleksive og kooperative deltagelse i samfundsmæssige praksisser (både i forskning og professionel praksis) • Deltagere forholder sig refleksivt til og er medskabere af sociale praksiser i stadig bevægelse - viden er i praksis • For at forstå praksis, må man deltage i udviklingen af den Ida Schwartz DSH nov 2007

11. Viden i stadig udvikling Kritik og utopi er to sider af samme sag og kan ikke skilles ad Enhver social praksis (forskning eller professionel) har et værdimæssigt udgangspunkt og udvikler sig gennem stadig kritik Ida Schwartz DSH nov 2007

12. Viden i kritisk psykologi • Tanke-og handlemuligheder der kan udvide deltagernes (professionelle og brugeres) rådighed over fælles handlemuligheder • Formålet er ikke at skabe abstrakt viden i distance til praksis, men at bidrage til nye forståelser af praksis gennem deltagelse i (udvikling af) den Ida Schwartz DSH nov 2007

13. Brugerperspektiv • Interesse for modsætninger mellem professionelle standarder og brugeres standarder for eget liv • En decentrering af professionelles perspektiver: professionelle standarder i forhold til brugernes anvendelse af dem i et liv på tværs af livssammenhænge. Udvidelse af livsmuligheder. Ida Schwartz DSH nov 2007

14. Forskning gennem deltagelse • Aktionsforskning og kritisk psykologi • Kooperativ og kritisk • Deltagere i professionel praksis gøres til medforskere – det antages at professionelle har viden om og reflekterer over problemstillinger i et praksisfelt Ida Schwartz DSH nov 2007

15. Forskning på tværs af praksiser • På tværs af vidende praksiser (universitet, professionel praksis og brugeres livspraksis) • Perspektivudveksling og hjemmeblindhed • Professionelles konkrete problemstillinger forbindes til almene professionsfaglige og samfundsmæssige problemstillinger Ida Schwartz DSH nov 2007

16. Forskningsinteresse • Forskning ud fra et dialogorienteret og demokratisk perspektiv – de udforskede gøres til medforskere • Hvordan? • Forskning må organiseres på andre måder for at skabe deltagelsesmuligheder Ida Schwartz DSH nov 2007

17. DEL II Praksisforskning i praksis – et eksempel på et samarbejde Ida Schwartz DSH nov 2007

18. Børneliv på døgninstitution • Ni børns ophold på en nærmiljøinstitution set ud fra børns og forældres perspektiver • Børnenes hverdagsliv på døgninstitutionen og på tværs af deres livssammenhænge • Professionelles samarbejde på døgninstitutionen og på tværs af institutioner om omsorgen for børnene • Professionelles samarbejde med forældre Ida Schwartz DSH nov 2007

19. Forskningsprojektets problemstilling Hvordan håndterer professionelle på en nærmiljøinstitution samarbejde med og inddragelse af børn og forældre samtidig med, at de yder en fagligt begrundet udviklingsstøtte i forhold til børnenes sociale deltagelse i et hverdagsliv på tværs af flere livssammenhænge? Ida Schwartz DSH nov 2007

20. En forstander som medforsker • Et historisk tilbageblik på et professionelt arbejdsliv Ida Schwartz DSH nov 2007

21. Deltagelse i udvikling ”Og jeg synes også den udvikling, som institutionen har gennemgået, har egentligt ikke i sit udgangspunkt haft så meget at gøre med det interne arbejde, men mere med at pille sådan ved, udvikle.. på nogen leder udvikle og på andre måder afvikle den helt generelle overordnede tænkning omkring døgninstitutioner. Jeg synes selvfølgelig også at institutionen var interessant fordi den jo… • Ida (afbryder): Kan du ikke lige sige lidt mere om det, hvad det er for en tænkning der skal afvikles? Ida Schwartz DSH nov 2007

22. Kritik af overordnet tænkning om døgninstitutioner • Kaj: ”Jo, når jeg siger overordnede tænkning – så er det altså ikke kun den overordnede tænkning her på stedet, men den tænkning der er i de socialpolitiske rammer, som vi indgår i. Den der måde institutioner bliver anvendt på. Den der måde institutioner bliver tænkt på i det hele taget. Den måde som institutioner bliver opfattet på, både af det system, som vi er en del af men også selvfølgelig af børn og forældre og omverdenen. ” Ida Schwartz DSH nov 2007

23. Kritik fra professionelt ståsted • Viden om sammenhænge eller modsætninger i sociale systemers funktionsmåder og disses betydning i børn og forældres liv • Kritik af ”tænkning” indenfor et psykosocialt behandlingssystem • Interesse i at deltage i udvikling af professionelle indsatser ud fra et brugerperspektiv Ida Schwartz DSH nov 2007

24. En døgninstitutionel indsats i et brugerperspektiv Kaj: ”Men hvis jeg skal vende tilbage til det der med tænkningen, den generelle overordnede tænkning, så handler det jo meget om, hvad er det egentligt for en betydning, man gerne vil have at et døgninstitutionsophold skal have for et barn og et barns familie. Og hvordan oplever familien så, at det får den betydning. Der hvor der begynder at ske noget, er der hvor vi begynder at interessere os for de her ting. ” Ida Schwartz DSH nov 2007

25. Billeder på børneliv på døgninstitution Kaj: ” Jeg synes i øvrigt, at jeg også godt vil sige, at jeg synes, det var en institution, der i sin kultur havde nogle meget smukke og faste værdier, som alle sammen egentligt handlede om ting, man var sammen om. Jeg kan huske, institutionen havde i mange år taget af sted nogle uger op på nordvest Fyn om sommeren. Det der slog mig, det var.. at der var en masse fotografier. Der var taget en masse billeder deroppe fra de der somre. Det der slog mig var, at jeg oplevede nogle børn sidde og vise mig billeder deroppe fra og fortælle mig om ting, der skete der oppe, og pludselig gik det op for mig, at de aldrig havde været der. Det var simpelthen overleveret fra personale og fra andre børn. Og det her var så nogle børn, som snart skulle derop, og de sad rent faktisk og fortalte mig om det, som om de selv havde været der. Og sådan var det med flere ting, at det var ting, der havde en eller anden betydning, der gjorde at folk havde lyst til at fortælle andre om det.” (Min fremhævelse) Ida Schwartz DSH nov 2007

26. Kritik & utopi • Adskillelse af børn og forældre eller tænkning i samarbejde med forældre - ”omsorg for børn gennem omsorg for deres forældre” • Professionelles kategoriserende udpegning af børn og forældre eller et fleksibelt institutionelt tilbud om støtte • Udviklingskrav contra inddragelse af børn (og deres forældre) i sociale fællesskaber Ida Schwartz DSH nov 2007

27. Døgninstitutionen som en del af familiens netværk • En forsker i lære Ida Schwartz DSH nov 2007

28. Forældresamarbejde • Forældres mulighed for at bevare deres forældreskab • Inddragelse af forældre i omsorgen for deres børn i døgninstitutionens hverdag • Kontinuitet i børns liv – i hverdagen og i livsforløb • Døgninstitutionen som en del af familiens netværk Ida Schwartz DSH nov 2007

29. Forældre på mange måder • Jonas var en ung fyr på 13 år, der selv tog kontakt til socialforvaltningen, fordi han ville hjemmefra på grund af moderens nedsatte psykiske funktionsevne og hendes misbrugsproblemer. Under opholdet på døgninstitutionen har Jonas bevaret en stabil kontakt til sin mor og moderen har besøgt ham både på hverdage og i weekender. Jonas og hans mor har fejret alle højtider og deres fødselsdage på institutionen. Jonas er siden flyttet på efterskole og betragter døgninstitutionen som sit hjem. Han opholder sig derfor her i weekenderne. Jonas´ mor bor på institutionen i de weekender Jonas er hjemme. Hun indgår i hverdagslivet, og er sammen med både personale og børn. Jonas er sammen med kammerater, som andre unge og går derfor til og fra. På den måde kan han både leve et ungdomsliv og bevare kontakten til sin mor. Ida Schwartz DSH nov 2007

30. En fleksibel støtte • Samarbejde om fremstilling af sammenhænge i døgninstitutionsbørns liv Ida Schwartz DSH nov 2007

31. Fælles udforskning • Samarbejde om at skrive en artikel • Produktion af begrundede forståelsesmåder • Omsorg for børn som en delt opgave – almene forståelser af barndom og børneliv Ida Schwartz DSH nov 2007

32. Manglende kontinuitet • Kaj: Hvor jeg faktisk syntes, at hun sådan egentlig beskrev (…) løsningen på det, for hun sagde: ”havde jeg fortsat haft en kontakt med jer, og kunne have ringet til jer og sagt, den er helt gal, vi kan simpelthen ikke styre det herhjemme, så ville I øjeblikkeligt vide, hvad det var jeg snakkede om. Så ville I sandsynligvis komme ud til os og sige, hvor ser her dog ud, tag med os hjem og sov og så må vi kigge på det her i morgen. Så ville I have os i gang igen i løbet af meget få dage. Nu sidder min søn på en anden institution måske i et halvt eller et helt år. Og vi begynder helt forfra hver gang.” Ida Schwartz DSH nov 2007

33. Problemfelter • Specialiserede behandlingstilbud betyder brud og skift i børns og unges livsforløb • Behandlingstænkning fokuserer på individet/familien i stedet for på livsbetingelser herunder at professionelles egne praksiser udgør et blindt punkt • Fokus på afgrænsede indsatser/metoder i stedet for sociale deltagelse i børneliv Ida Schwartz DSH nov 2007

34. Fokus på familiens samlede liv • Jens var en 42-årig familiefar til to børn, der i lange perioder kunne varetage omsorgen for sine børn, men i perioder fik hans alkoholmisbrug overtaget. Derfor boede børnene på fjorten og tolv år på Nærmiljøinstitutionen Korsløkke i Odense. På utallige møder med Jens fastholdt de involverede professionelle, at han ikke kunne få sine børn hjem, før han holdt op med at drikke. Ved hvert møde kunne alle involverede konstatere, at der ikke var sket nogen forandring. I erkendelse af at Jens nok ikke kunne forandre sit livsmønster udarbejdede Nærmiljøinstitutionen Korsløkke et forslag, hvor Jens og børnene - trods alkoholmisbruget - kunne være mere sammen. Planen indebar, at børnene kunne bo i deres hjem i de gode perioder. Hele familien spiste og hyggede sig sammen på døgninstitutionen en gang om ugen, hvor børnene også dagligt fik hjælp til lektielæsning. Aftalen indebar, at børnene boede hjemme sammen med far, når han havde det godt. Den ældste dreng på fjorten og hans far var gode til at fornemme, hvornår Jens ville falde i druk, og i disse perioder boede børnene på døgninstitutionen. Ida Schwartz DSH nov 2007

35. Fravær af udviklingskrav • En forskers bidrag Ida Schwartz DSH nov 2007

36. Forståelse af børnenes problemer Trivsel som pædagogisk mål: ”Det er derfor, at jeg plejer at sige, at de børn der kommer her, de er jo ikke uopdragne. De er ulykkelige – de har det dårligt. Så derfor må vores opgave jo være, at arbejde på, at de får det godt. I øvrigt også, det plejer jeg at skynde mig at sige, forældrene er i nøjagtig samme situation som børnene. Der er ikke den store forskel.” Ida Schwartz DSH nov 2007

37. Kritik af forestillinger om ulykkelighed • Fokus på ulykkelighed sætter voksen-barn-relationer på dagsordenen • Fokus på trivsel her og nu (umiddelbarhed) • Afmagt når omsorg ikke hjælper • Ulykkelighed anskuet som ny kategorisering • Brug for kontektualiserede forståelser af børns udvikling – af børns udvikling gennem deltagelse i sociale fællesskaber i og på tværs af deres livssammenhænge Ida Schwartz DSH nov 2007

38. For at forstå en praksis, må man deltage i udviklingen af den • Praksisforskning som en forpligtelse til at behandle de problemstillinger, der udpeges som betydningsfulde af deltagere i et praksisfelt og til at bidrage til udvikling af problemforståelser • Samarbejde om produktion af problemforståelser, der udvider fælles handlemuligheder Ida Schwartz DSH nov 2007

39. En forskers position og muligheder • Bevægelser på tværs af professionel- og forskningspraksis • Bevægelser rundt i et praksisfelt • Inddragelse af mange parters perspektiver på børnenes liv • Følge børns sociale deltagelse i et hverdagsliv på tværs af flere livssammenhænge Ida Schwartz DSH nov 2007

40. Møde mellem forskning og professionel praksis Forskning i problemforståelser i et professionsfelt ud fra et brugerperspektiv, der kan bidrage til praksisudvikling Udvikling af fælles problemforståelser eller udvikling af nye forståelser gennem fælles udforskning Forståelser, der på hver deres måde kan bidrage til udvidelse af professionelles og brugeres sociale handlemuligheder Ida Schwartz DSH nov 2007

41. DEL II Problemforståelser i professionelt arbejde Ida Schwartz DSH nov 2007

42. Problemforståelser • Hvordan professionelle grundlæggende tænker om børns udvikling • har betydning for, hvordan børns og forældres problemer defineres, og • det hænger sammen med hvilke børn der bliver udpeget som problembørn, • og hvilke praktiser der tilbyder hvilke former for hjælp. Ida Schwartz DSH nov 2007

43. Udviklingspsykologiens historiske bestræbelser • Studiet af det psykologiske individ • Måling af børns ”normale” udvikling. Stadfæstelse af den ”rigtige” udvikling og den ”gode” barndom • Synet på børn som uudviklede • Forestillinger om ”udvikling” som det progressive forløb fra primitive stadier til stadig mere modenhed og (selv)beherskelse. (Parallel mellem individ og samfund). Ida Schwartz DSH nov 2007

44. Normaliseringsbestræbelser • Opnåelse af social orden gennem normaliseringsprocesser • Udvikling af samfundet gennem udvikling af dets individer • Udvikling af standarder og lovmæssigheder for børns udvikling • Fastlæggelse af forholdet mellem normalitet og afvigelse (gennem stadig mere differentierede kategorier og statistiske målinger) Ida Schwartz DSH nov 2007

45. Børns behov • Udviklingspsykologiske teorier bruges som objektive standarder • Børns behov anskuet som kulturelle konstruktioner • Naturaliserede forestillinger om hvordan børn er (fx sårbare eller kompetente). • Kritik af universelt gyldige standarder for børns udvikling (forestillinger om essens) • Diskussioner om børns behov er behæftet med skyld og ansvar Ida Schwartz DSH nov 2007

46. Forståelser af børn som: Moralsk sunde Velopdragne Sunde Kompetente Autonome Moralsk fordærvede Uopdragne Usunde og understimulerede Udannede Uselvstændige Normalitet og afvigelse – en dualisme Ida Schwartz DSH nov 2007

47. Normalisering som grundforståelse • Uro, konflikter og mangel på socialt accepteret handlemåder fører til, at professionelle overvejer, hvad der kan være galt med børnene • Vi kigger ind i de enkelte børn for at finde svar i stedet for ud i situationen og sammenhængen Ida Schwartz DSH nov 2007

48. Individualisering- problemer gøres til iboende individer Kategorisering og andetgørelse Børn og forældre som sociale deltager i fællesskaber og praksiser Problemforståelser der undgår at udpege og stigmatisere Problemer i personligheden eller problemer i livet Ida Schwartz DSH nov 2007

49. Der ses bort fra betydningen af psykosociale praksisers organisering – desubjektivering af professionelles handlemåder Hvordan børn og forældre forstår sig selv og oplever deres livsproblemer er knyttet til professionelles: - problemforståelser (ex) - praksiser (ex) Professionelles praksisers betydning Ida Schwartz DSH nov 2007

50. Problemer forstås abstrakt Tidlig skade eller social arv. Livsførelse i konkret hverdagsliv i et sammensat liv Kritik af abstrakte forståelser af livsproblemer Ida Schwartz DSH nov 2007