Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 4: Metafysik

1. Grundkursus i Videnskab og filosofiForelæsning 4: Metafysik Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk

2. Forelæsning 4: Metafysik 1. Disposition • Generelt om metafysik som filosofisk disciplin • Sjæl-legeme-diskussionen • Descartes’ dualisme • Materialismen • Perspektiver ved sjæl-legeme-diskussionen • Realisme-antirealisme-diskussionen • Berkeley • Burr og socialkonstruktionismen

3. Forelæsning 4: Metafysik 2. Generelt om metafysik: • Metafysikken: det der ligger efter fysikken. Studiet af virkelighedens mest grundlæggende karakteristika • Metafysikkritikken: Metafysik er bare et andet ord for meningsløst sludder • Forholdet til erkendelsesteorien: Metafysikken spørger til det værende. Erkendelsesteorien til vores muligheder for at erkende dette værende.

4. Forelæsning 4: Metafysik 3. Typiske metafysiske spørgsmål: • Hvordan kan der eksistere værdier i en verden af facts? • Hvordan kan der eksistere sjæle/bevidstheder i en verden bestående af fysiske legemer i bevægelse? • Hvordan kan der eksistere en fri vilje i en verden gennemsyret af naturvidenskabelige love? • Hvordan kan der eksistere abstrakte entiteter i en verden af partikulære ting og begivenheder?

5. Forelæsning 4: Metafysik 4. Typiske metafysiske svar: • Reduktionismen: det pågældende fænomen er en illusion • Nonreduktionismen: det pågældende fænomen eksisterer/er virkeligt • Moderat reduktionisme: det pågældende fænomen eksisterer/er virkeligt, men dets eksistens er afledt/betinget af noget andet

6. Forelæsning 4: Metafysik 5. Descartes’ dualisme: Der findes to grundlæggende former for ting/substanser i virkeligheden: • Tænkende ting/sjælen/res cogitans: Eksisterer ikke i rummet [er urumlig], er privat, har ingen målelige egenskaber • Udstrakte ting/legemet/res extensa: Eksisterer i rummet (er udstrakt), er offentligt tilgængeligt, har målelige egenskaber   Ifølge vekselvirkningshypotesen er det muligt at der sker en udveksling mellem de to typer substanser. Denne finder sted i koglekirtlen.

7. Forelæsning 4: Metafysik 6. Materialismen: Materialismen hævder i modstrid med Descartes’ dualisme og idealismen, at alt i verden dybest set er af materiel art. Det gælder altså også for det mentale. Varianter af materialismen: • behaviorismen: det mentale kan i virkeligheden reduceres til adfærd (evt. dispositioner til adfærd jf. Gilbert Ryle); • det mentale som hjerneprocesser: det mentale kan i virkeligheden reduceres til processer i hjernen

8. Forelæsning 4: Metafysik 7. Perspektiver på sjæl-legeme-diskussionen: • Psykisk sygdom: Psykisk sygdom bliver et spørgsmål om kemiske ubalancer i hjernen; • Den frie vilje: Fratager materialismen os vores frie vilje og gør os ansvarsfrie? ”For what is man without desires, without free will, and without the power of choice but a stop in an organ pipe?” (Dostojevskij, ”Notes from the Underground” 1.8)

9. Forelæsning 4: Metafysik 8. Realisme-antirealisme-debatten: Positioner: • Nonreduktionismen: Virkeligheden eksisterer uafhængigt af den måde hvorpå vi erfarer den, tænker på den eller taler om den; • Reduktionismen: En sådan virkelighed er en illusion; • Den moderate reduktionisme: Den eksterne virkelighed findes, men den er på den ene eller den anden måde afhængig af den måde hvorpå vi erfarer, tænker på den eller taler om den. Fronten har stået mellem den første position og de to sidste, hvor den første position betegnes realismen, mens de to øvrige betegnes som varianter af anti-realismen.

10. Forelæsning 4: Metafysik 9. George Berkeley (1685-1753): • Antirealismens/idealismens hovedfigur. • Grundlæggende position: At være er at blive perciperet (esse est percipi)

11. Forelæsning 4: Metafysik 10. Berkeley - fortsat: Hovedargumenter: Den eksterne virkelighed er: • en psykologisk umulighed; • en logisk selvmodsigelse; • erkendelsesteoretisk uverificerbar Indvendinger: Berkeley • opløser det virkelige; • umuliggør skel mellem fiktion og virkelighed; • hævder at ting hele tiden skabes og destrueres

12. Forelæsning 4: Metafysik 11. Socialkonstruktionismen:   Socialkonstruktionismen er en form for antirealisme. Grundlæggende position: Virkeligheden er grundlæggende afhængig, ikke af denne eller hin individuelle bevidsthed eller af Gud for den sags skyld (som hos Berkeley), men mere generelt af vores kollektive bevidsthed; af den måde vi italesætter virkeligheden gennem vores fælles sprog, og af de sociale processer der dominerer vores samfund. Bred version: Dette gælder for alle aspekter af virkeligheden uden undtagelse; Smal version: Dette gælder kun for et nærmere afgrænset område af virkeligheden

13. Forelæsning 4: Metafysik 12. Socialkonstruktionismen, fortsat: Fem socialkonstruktionistiske teser: • viden og virkelighed opretholdes ved hjælp af sociale processer; • sprog er en forudsætning for tanken; • en kritisk indstilling overfor vores almindelige opfattelser af verden; • historisk og kulturel specificitet; • anti-essentialisme, tingene har ikke en essens, et indre væsen i sig selv.

14. Forelæsning 4: Metafysik 13. Socialkonstruktionismen, fortsat: Burrs argumenter: • Diversitetsargumentet; • Instrumentalismeargumentet; • Forudsætningsargumentet: ”The way a person thinks, the very categories and concepts that provide the framework of meaning for them, are provided by the language that they use. Language therefore is a necessary precondition of thought.” (Burr 2003, s. 8)

15. Forelæsning 4: Metafysik 14. Kritisk diskussion af socialkonstruktionismen: Det kontraintuitive indhold fører til spørgsmål som: • Findes kønnet ikke? • Findes sygdomme ikke? • Findes molekyler og stokke og sten ikke? • Findes (helt generelt) virkeligheden ikke? • Etc. Svarene veksler generelt mellem bekræftende svar og blank afvisning af at soc.kon. skulle have sådanne kontraintuitive implikationer:

16. Forelæsning 4: Metafysik 15. Kritisk diskussion af socialkonstruktionismen - fortsat: Burrs svar: ”Personality can be seen as a theory for explaining human behaviour and for trying to anticipate our part in social interactions with others that is held very widely in our society. We could say that in our daily lives we act as if there were such a thing as personality, and most of the time we get by reasonably well by doing so.” (s. 34-35) (Som i øvrigt også Berkeley: ”I den betydning af ordet virkelighed som her er givet, er det indlysende at enhver plante, stjerne, ethvert mineral og generelt enhver del af verdenssystemet i lige høj grad er en virkelig ting efter vore grundsætninger som efter andre.” (§36))

17. Forelæsning 4: Metafysik 16. Kritisk diskussion af socialkonstruktionismen - fortsat: Men er der så overhovedet ingen forskel? Jo! Socialkonstruktionismens ”kritiske imperativ”: ”Social constructionism insists that we take a critical stance toward our taken-for-granted ways of understanding the world, including ourselves. … Social constructionism cautions us to be ever suspicious of our assumptions about how the world appears to be.” (s. 2-3, my emphasis) Anti-Leibniz! Dette er ikke den bedste af alle mulige verdener.

18. Forelæsning 4: Metafysik 17. Kritisk diskussion af socialkonstruktionismen - fortsat: • Men er denne indignation overhovedet kompatibel med deres metafysik? • Can we ”do better” at all in a world of social constructionism? • Hvorfor skal vi egentlig løsreve os hvis vi ikke forholdes en sandhed? • Oh, Truman…!