Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010 Forelæsning 3

1. Psykologiens Historie og Genstandsområde 2010Forelæsning 3

2. Common sense ”Køer har både stof og form.”

3. Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!”

4. Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.”

5. Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteleshylomor-phisme ”Platon har ret, køer har en særlig definerende form.”

6. Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteleshylomor-phisme ”Men Demokrit har også ret. Køer er så afgjort stoflige.”

7. Common sense ”Køer har både stof og form.” Demokrits materia-lisme ”Nej, kun det stoflige er virkeligt. Formen er en illusion!” Platons idealisme ”Nej, nej, nej, det er formen, der er det virkelige. Stoffet er illusion.” Aristoteleshylomor-phisme ”Ingen form uden stof og ingen stof uden form.”

8. Frem og tilbage er ikke lige langt Det bekendte Det erkendte Det abstrakte Skolebogspsykologi Cand. Psych/Kan Psykologi Bedstemorpsykologi

9. Demokrit Stofpartiklen Matematisk formel mål S Det værendes uforanderlige grund Platon Ideen Aristoteles Kredsløb

10. Aristotle • Y Mennesker: Fornuft, sprog og evnen til at leve i samfund. YHøjere dyr: Fore- stillingsbilleder, drømme, erindring og fantasi. Y Dyr: Stedbevægelse og perception. Y Alt levende: Indtage næring, vokse og formere sig. Den måde vi tænker og taler og udvikler os i samfundet. Den måde hvor på vi erindrer, fantaserer og drømmer. Den måde vi bevæger os rundt på ogengagerer om-givelserne. Den måde vi oplever verden på med vores sansebevidst-hed.

11. 0 1000 2000 1200 1600

12. Realismecommon sense Materialisme Idealisme

13. ”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” Galileo Galilei TænkningDeduktionRationalisme Empirisk iagttagelseInduktionEmpirisme

14. SubstansRumTidÅrsag Matematisklovmæssighed • Virkende årsag • Materiel årsag • Formal årsag • Final årsag

15. ”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” Galileo Galilei TænkningDeduktionRationalisme Empirisk iagttagelseInduktionEmpirisme

16. Der eksisterer kun de fysiske partikler og deres bevægelse. Vrøvl! En nyttig teoretisk antagelse.

17. Også sådanne legemer må forklares ved deres enteleki.

18. STRÆBEN De stræber efter deres naturlige sted, som er jordens centrum. Stræben? Tror han at sten er levende?

19. Vægten viser kraften i stenens stræben. Det må vist efterkontrolleres eksperimentelt! ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.”

21. ”Filosofi er skrevet i den store bog der ligger for vore øjne – jeg mener Universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer det sprog …det matematiske sprog…uden hvis hjælp det er umuligt at forstå bare et enkelt ord af den.” http://www.ac.wwu.edu/~stephan/Animation/galileo.falling.html

22. m 40 m 30 m 20 m 10 m s 1 s 2 s 3 s 4 s 9.75 m/sek2 d = at2/2

23. Det skæve Tårn 15

24. Aha! Det skæve Tårn 15

25. Pling! Det skæve Tårn 15

26. Pling! Det skæve Tårn 15

27. Pling! Det skæve Tårn 15

28. m 40 m 30 m 20 m 10 m s 1 s 2 s 3 s 4 s m = f (S) ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” Galileo Galilei

29. m 40 m 30 m 20 m 10 m s 1 s 2 s 3 s 4 s y = f (x) Hypotetisk-deduktive metode SCIENCE Forudsigelse Kontrol Den eksperimentelle metode ”Mål det målelige, og gør det ikke målelige måleligt.” Galileo Galilei

30. Nature and Nature’s laws lay hid in night:God said, “Let Newton be!” and all was light. Alexander Pope NATURLOV William Blake

31. m s Gælder i den mindste skala af tid og sted. 40 m 30 m 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

32. m s Local motion Gælder i ethvert punkt. Gælder umiddelbarther og nu. 40 m 30 m UMIDDELBARHEDS-POSTULATET. 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

33. m Mål s Local motion Hos Aristoteles er der start og mål. 40 m 30 m Pling! 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

34. m s Local motion Hos Aristoteles er der start og mål. Og et historisk forløb. 40 m 30 m 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

35. TIDSRUM Local motion Hans verden foregår i et rum af tid defineret af en naturlig begyndelse og en naturlig afslutning. m 40 m 30 m 20 m 10 m s 1 s 2 s 3 s 4 s

36. m TIDSRUM s Local motion Bevægelsen er episk. Ligesom et epos er den defineret af en begyndelse, 40 m en afslutning og noget midt imellem. 30 m 20 m 10 m 1 s 2 s 3 s 4 s

37. Local motion Locomotion m NATURHISTORIE 40 m NATURLOV 30 m 20 m 10 m s 1 s 2 s 3 s 4 s

38. Generalisering – al generalisering er overgeneralisering. Levende væsener bevæger sig mod naturlige mål. Og det gør alle andre ting også. DET PSYKO-FYSISKE PROBLEM Nix! Det gør fysiske legemer ikke. De bevæger sig på denne måde dikteret af ydre påvirkningskræfter. Og dette gør iøvrigt ALLE TING!

39. Det skæve Tårn 32 Robert Boyle John Ray

40. Jeg må advare mod Descartes og andre mekaniske filosoffer, der søger at forklare…

41. ”…alle naturens fænomener – de være sig levende eller livløse, og dyrene selv undtages ikke - med en spinkel hypotese om stof, der består af de og de dele, og bevæger sig sådan og sådan.”

42. Man kan IKKE forklare levende væsener, som om de var partikler i bevægelse!!!

43. ”Disse mekaniske filosoffer, som på ingen måde er i stand til at redegøre herfor ud fra materiens nødvendige bevægelse, uden en målrettet psyke, afbryder derfor klogelig deres system, når de kommer til dyrene!”

44. ”Det må være en meget tungnem forsker, der - når han ønsker en redegørelse for urets fænomener – stiller sig tilfreds med at få fortalt, at det er en maskine lavet af en urmager, skønt intet dermed er sagt om strukturen og samvirket mellem fjeder, hjul og balance og andre dele af maskinen…”

45. ”…den, der kender urets struktur og andre mekaniske virkninger, vil være i stand til at forklare urets fænomener…

46. ”…uden at antage, at det har en sjæl eller liv som sine bevægelsers og operationers indre princip…”

47. ”…ved at antage – som kineserne gjorde, da jesuiterne første gang bragte ure til Kina, at et ur er et europæisk dyr, eller et levende legeme forsynet med en sjæl.” ”Mens den, der ikke forstår urets mekanisme, aldrig vil være i stand til at give en fornuftig forklaring på dets operationer…”

50. …a clock or a mechanical machine. Mind as a wind mill… As a steam engine, or telephone exchange. As a cybernetic device or a computer.