Analyse og fortolkning 23.4.12

1. 10. kursusgang Analyse og fortolkning 23.4.12

2. Projekt-opgave • Vejledning: Status på projektet - Opdateret problemformulering – hvis det er nødvendigt • Udkast til analyse af indsamlede data • Tanker om analyseformer af kvalitative og kvantitativ data • 28.04.10 weekend, hvor det sendes til begge mine mailadresser: paul@media4masses.dk og prm@itu.dk

3. Kvales syv stadier – du er her…!

4. De tre vigtigste aha-oplevelser • Skriv de tre ting ned du blev mest overrasket over i jeres interview • Vis det til de andre fra gruppen • Diskutér det med dem

5. Hvordan laver man en analyse? • Længde? • Opbygning? • Brug af teori? • Transskribering helt eller delvist?

6. Proces

7. Proces i en undersøgelse 1: Det umiddelbare og intuitive: • Indtryk • Fornemmelser • Undren Noter dem ned og brug dem, det er tit der de største indsigter kommer

8. Der er forskel på analyse og fortolkning 2: Analyse (ordne) • Bruger distance og kritisk sans • Søger at systematisere og rationalisere meningsindholdet • Kan være helt eller delvist inspireret af teori 3: Fortolkning (forstå) • Fordrer indlevelse • Søger at forstå mening og dybere betydning • Teori bruges ofte her

9. Bearbejdelse af empiri • Optag det helst på diktafon eller video, næstbedst skriv noter. • Foretag en umiddelbar fortolkning lige efter interviewet. Her har du interviewet frisk i erindring og kan allerede drage nogle væsentlige konklusioner. • Transskriber helt eller delvist • Brug f.eks. en eller flere af Kvales kategoriseringsformer - afhængigt af formålet. • Begynd allerede analyse/fortolkning selv om du er midt i interviewfasen.

10. Transskribering • Fordel med et stort overblik • Men kræver mange kræfter • Afhængigt af emnet • Husmandsløsning - Kombiner med udvalg af citater og henvisning til tidskoder på video eller lydoptagelse

11. Kvales 5 analyseformer 1. Meningskondensering • Ved meningskondensering sammenfattes essensen af betydningerne i de interviewedes udtalelser. • De mest betydningsfulde citater transskriberes evt. 2. Meningskategorisering • Meningskategorisering er en form for kvantificering af interviewteksten. • Man prøver på at registrere, hvorvidt bestemte parametre eksisterer og med hvilken vægt.

12. Kvales 5 analyseformer 3. Narrativ strukturering "Narrativ strukturering indebærer, at det er tekstens tidslige og sociale organisation, der får meningen frem. Denne metode fokuserer på de historier, der fortælles under interviewet, og udarbejder deres strukturer og plots." (Kvale, s. 191) • F.eks. opfattelse hvad en ”rigtig” cancerpatient er eller hvordan er jeg som billist

13. Kvales 5 analyseformer Meningsfortolkning (Hvad de ikke selv ved) • Meningsfortolkning, søger efter de dybere meningslag i interviewteksten. Ad hoc-metoder • Hvor man kobler flere af metoderne. • Kort sagt mange andre forskellige måder at analysere på afhængigt af materiale og hensigter

14. Hvordan analyse i praksis? Analysemetoder • Tematiser • Hvad er væsentligt • Hvad skal udelades? (Vær varsom her - gem gamle resultater) • Hvilke mønstre viser sig f.eks. lokalt aktive læsere af nyhedsbrev • Forskelle og modsigelser f.eks. ”Jeg kører sikkert” - ”Fart betyder ikke noget” • Hvilke forhold er redundante • Nyopdagelser?

15. Hvad skal du ikke gøre? • Lade forskellige udsagn udligne hinanden • Elendig hjemmeside eller fantastisk hjemmeside = OK hjemmeside • Begge udsagn er interessante og kan bruges i analysen f.eks. om det skyldes alder, mangel på relevans, andet informationsbehov, etc.

16. Din baggrund for fortolkning Forhold jer til fortolkningskonteksten • Få gjort klart hvordan og på hvilken baggrund du foretager din fortolkning. • Eksempelvis, hvad din egne forforståelser til området er og hvilke teoretiske vinkler, du finder frugtbare. • Vær flere om at fortolke for at undgå ensidig subjektivitet. (Kriteriet er intersubjektivitet)

17. Analysestruktur i praksis Forslag: Overordnet to måder at strukturere analysen på: • Følger interviewguidens/forskningsspørgsmålenes struktur • Følger teoriens struktur

18. Husk • Husk at være opmærksomme på om interviewguidens struktur bliver for lukket. • Vær åben over for de evt. nye temaer og vinkler der kunne dukke op. • Fokuser både på redundans/sammenfald samt variation i analysen.

19. Sepstrups begreber: Livssituation Sociale netværk Relevans Informationsbehov Informationsprocessen Rogers begreber: Relativ fordel Kompatibilitet Kompleksitet Innovationsprocessen Brug af teoriens struktur Man kan strukturere analysen og fortolkningen ud fra den struktur teorien giver:

20. Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved innovationen Relativ fordel I forhold til fordelene ved at have en DAB radio synes Katja at det er en god ide at man kan vælge hvilken genre man vil høre. I forhold til almindelig radiolytning mener Katja at det er et plus at man kan vælge noget fra, og man kan vælge noget til. Derudover fremhæver hun en anden fordel ved DAB radio som er at det kører via et digitalt signal, i stedet for via et FM sendenet. Et digitalt signal kradser ikke i lyden, og hun synes det er en fordel med et klart signal. Den vigtigste fordel er dog kontinuiteten i musikken, indenfor samme genre. Kompatibilitet Hun mener ikke en DAB radio på nuværende tidspunkt vil kunne dække alle hendes radiobehov, hun vil stadig gerne have mulighed for at kunne lytte til FM radio.

21. Teoristruktureret analyse-Egenskaber ved innovationen Kompleksitet Hun synes at det ikke virker nemt at programmere kanalerne ind på faste stationer på en DAB radio, ellers synes hun at det .er meget logisk at bruge en DAB radio. Testbarhed Den DAB radio som vi har medbragt til interviewet er den første DAS radio Katja nogensinde har prøvet. The Innovation Decision Process Ud fra ovenstående oplysninger ses det at Katja allerede har dannet sig en mening om DAB radio teknologien, men har ikke meget kendskab til det. Ud fra Rogers "The Innovation-Decision Process" mener vi at hun i forhold til at ville tage DAB radio mediet til sig, befinder sig på det 3 stadie, som er beslutningsstadiet. Hun forventer at anskaffe sig sin første DAB radio indenfor det næste år.

22. Brug af interviewguidens struktur • Strukturer analysen efter de temaer interviewguiden er bygget op over: • Eksempel fra projekt om podcast i toget • Behov for og lyst til underholdning i toget • Interesse for DR’s programmer • Interesse og mentalt IT-overskud • Innovationsinteresse • Kendskab til podcast • Brug af podcast • Potentielle brugere af podcast blandt folk der kører i tog

23. Analyse og fortolkning med teori Behov for og lyst til underholdning i toget Ren analyse(Systematisering) A bruger for det meste tiden i toget til at løse en sudoku eller kryds og tværs, og hun læser også gratisaviserne Urban og Metroexpress. Desuden bruger A tiden til at slappe af før og efter arbejde. B er glad for sin tid i toget og siger bl.a. at tiden i toget er afslappende - et frirum". B lægger vægt på, at togturens længde har indflydelse på, hvordan hun forbereder turen. Der er forskel på, hvordan jeg organiserer det, inden jeg tager toget. Hvis jeg ved, at jeg skal sidde der i en halv time, så planlægger jeg det lidt bedre... tager noget med". Teorien bruges til fortolkning - Rogers Især for B, synes podcast at være en relativ fordel, idet hun allerede har lyttet til radio i toget. Samtidig kan man sige, at podcast er kompatibelt for begge respondenter idet. de i forvejen benytter sig af andre medier i toget, og man kan derfor sige, at de har et stykke tid i toget, som de ønsker at udfylde med noget. På den anden side kan man sige, at de begge to allerede er gode til at udnytte tiden. Og især A giver udtryk for, at hun er godt tilfreds med sin sudoko, hvilket kunne konkurrere med muligheden for at høre podcast. B er på baggrund af informationerne i denne dimension den man bedst kunne forestille sig som bruger af podcast.

24. Analyse og fortolkning med teoriInteresse for DRs programmer Ren Analyse(Systematisering) B kender mange af DRs programmer, og hører flere af dem jævnligt. A derimod kender nogle af de podcastede programmer, men lytter sjældent til DRs radioprogrammer. B lytter ofte til P1 og siger om sig selv: "Jeg er storforbruger af DRs programmer". Hun bruger også DRs netradio meget, fordi hun kan høre programmerne, når hun vil. Hun synes godt nok, at netradioen er noget uoverskuelig. A nævner, at hun hører andre programmer end DRs radioprogrammer - hun hører mest Københavns Radio…… Teorien bruges til fortolkning - Rogers På baggrund af spørgsmålene om interessen for DR, er det tydeligt, at B er den der bruger DRs programmer mest. Hun hører mange programmer fra DR, hvoraf en del findes,som podcast. Dette peger også på Rogers kompatibilitets faktor – podcast passer fint i B's verden. A bruger forvejen ikke de af DRs programmer, der bliver podcastede i særlig stort omfang, så det kan være svært at se hende som bruger af DRs podcast - For A ville DRs podcast derfor hverken være en relativ fordel eller kompatibelt med hendesnuværende forbrug af radio/ tv.

25. Slut for i dag

26. Kvantitativ analyse ”Det virker som om kvantitative beskrivelser blir stadig viktigere i den offentlige diskjusjonen. Skal en underbygge et resonement, kreves det ofte at en gjør det i form av en eller annen form for tallfestning.” (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137) ”Kvantitativ analyse betyr analyse av et materiale som enten består av enheter, egenskaber eller kategorier som lar seg behandle som tall eller lar sig telle. Målet er å finne strukturer eller teste på forhånd oppstilte hypoteser om strukturer i materialet.” (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 137)

27. Datamatricen • Indledningsvis samles de tre begreber: enhed, variabel og værdi i en datamatrice. • Enhed: F.eks. person • Variabel: F.eks. hvor mange biografbesøg • Værdi: Det enkelte svar fra hver enhed og på den enkelte variable. • Datamatricen sammenfatter hele undersøgelsens datamateriale og danner grundlag for analysen. • Man kan enten have datamatricen i papirformat eller digitalt i dag ofte et Excel-ark

28. Procentsatser ”Det er tvilsomt å berekne prosenttal på grunnlag av svært få enheter, f.eks. under 10 eller 20.” (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 166) Min tommelfingerregel: Mindst 100 enheder...

29. Fire typer af kvantitativ analyse Man skelner imellem fire typer af kvantitativ analyse afhængigt af, hvor mange variabler, der indgår i analysen: • Univariat analyse - en og en f.eks. ved valg • Bivariat analyse - to og to f.eks. partivalg og køb af økologiske grønsager • Multivariat analyse – flere variabler f.eks. Uddannelse, indkomst, dødelighed og geografisk placering • Klynge analyse - mange variable f.eks. Minervas segmenter

30. Et godt råd • Lav figurer, grafer, søjlediagrammer, etc. • Sammenhænge bliver meget tydelige, når man ser dem

31. 1: Univariat analyse • Univariat analyse er analyse af variablenes værdi, hver for sig (en og en). • Univariat analyse foretager man ved at lave optællinger, og opgørelser af procentsatser. • F.eks. Hvor mange rygere er der i den danske befolkning

32. Uafhængig/afhængig variabel For at afgøre den afhængige varibel, ses på, hvad der kommer først. Hellevik foreslår denne tre-deling: • Baggrundsvariable  Køn, alder, fødested(forandres ikke meget) • Personlighedsvarible  Personlighedstype, tro • Holdnings og adfærdsvarible f.eks. holdning til abort, brug af sele, valg af parti,.. (Østbye, Helge et al.: ”Metodebok for mediefag”, s. 163)

33. Tre formål med univariat analyse Der kan være forskellige formål med at lave en univariat analyse: 1) Frekvensfordeling Er en opgørelse over, hvor mange enheder, der er i hver kategori, ex. hvilket parti vil de adspurgte stemme på – en af de mest brugte.

34. Centraltendens og spredning 2) Centraltendens Her er man interesseret i at få indsigt i det typiske, ex. gennemsnittet for hvor hyppigt folk har støttet nødhjælpsorganisationer, og det gennemsnitlige beløb de donerer. • Typetal (hyppigst forkomne tal)(F.eks. stemmer på Venstre eller ingen(0) biografbesøg) • Median (midterste værdi, deler materialet i 2)(1-2 biografbesøg pr år) • Gennemsnit (OBS:påvirkes af ekstreme værdier)(Hvor mange biobesøg pr. indbygger i et år) 3) Spredning Hvorledes fordeler materialet sig. Samler det sig om nogle få værdier, eller der stor spredning. (F.eks. ingen biobesøg, 1-2 og 3-10 pr. år)

35. 2: Bivariat analyse • Ved bivariate analyser søger man efter sammenhænge imellem to og to variabler. • Er der f.eks. sammenhæng imellem hvilket parti folk vil stemme på, og om de abonnerer på årstidernes grøntsagskasse, ryger eller vil have en højere U-landsbistand?

36. 3: Multivariat analyse Multivariat analyse bruges til at udlede større sammenhænge og mønstre mellem flere variable

37. 4: Klyngeanalyse • Mange variable sammenlignes og sammenstilles for at finde mønstre f.eks. om der er grupperinger.