1 / 63

Århus, d. 7. oktober 2003 IT-Chef Morten Ellegaard me@fi.dk

Århus, d. 7. oktober 2003 IT-Chef Morten Ellegaard me@fi.dk. Open source – succes eller fiasko?. Agenda. Om mig selv En kort introduktion til open source – og begreberne Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi

jana-joseph
Download Presentation

Århus, d. 7. oktober 2003 IT-Chef Morten Ellegaard me@fi.dk

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Århus, d. 7. oktober 2003IT-Chef Morten Ellegaardme@fi.dk Open source – succes eller fiasko?

  2. Agenda • Om mig selv • En kort introduktion til open source – og begreberne • Open source og forbrugerne – Forbrugerinformationens OS-strategi • En præsentation af nordicOS.org - forbrugernes open source-hjemmeside • Hvad bestilte vi – krav og ønsker? Pause • En præsentation af FIs open source-baserede system • Software og hardware • Indkøb, drift, ansvar og support – gør det en forskel? • Økonomi – fordele og ulemper • Hvad betyder open source for organisationen – ændres arbejdsformen? • Gode råd • OS udbredelse og modenhed – hvad er status? • Hvordan kommer man i gang?

  3. Om mig selv • Morten Ellegaard, cand. scient. pol. • IT-arbejde i politisk parti • Undervist på IT-højskolen i KBH (Intranet) • IT-firma i 2 år (open source CMS-løsninger) • IT-chef i Forbrugerinformationen (Nu Forbrugernes Hus)

  4. Profil af Forbrugerinformationen • Selvejende institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet • Uafhængigt repræsentantskab og bestyrelse • 55 medarbejdere i informationsafdeling, webafdeling og laboratorieafdeling • Akkrediterede og standardiserede laboratorietest • Internationalt testsamarbejde (icrt) • Bedriver indtægtsdækket virksomhed (også IT)

  5. Forbrugerinformationens vision At kvalificere forbrugerne til at stille krav til varer, producenter, politikere og myndigheder At bevidstgøre forbrugerne om varer til den rigtige pris, der sikrer en miljømæssig og etisk samfundsudvikling Kort sagt, at gøre det nemmere at være forbruger

  6. Forbrugernes Hus pr. 1/10-2003 Forbrugernes Hus samler de offentlige forbrugermyndigheder: Forbrugerinformationen nedlægges – og den fremtidige forbrugerinformation samles i Forbrugernes Hus, omfattende: • Forbrugerstyrelsen • Forbrugerombudsmanden • Forbrugerklagenævnet • Elsparefonden • Center for EU-forbrugerinformation • Forbrugerforum

  7. Open source Kort om historien og begreberne Fri software: ”Retten til for alle, overalt, til hvilket som helst formål at anvende, kopiere, ændre og sprede software” Richard Stallman siger – ’fri’ som i ’fri tale’ og ikke som i ’fri øl’. (Altså ikke gratis, men frit)

  8. Richard Stallman og FSF From: RMS%MIT-OZ@mit-eddie Newsgroups: net.unix-wizards,net.usoft Subject: new UNIX implementation Date: Tue, 27-Sep-83 12:35:59 EST Organization: MIT AI Lab, Cambridge, MA  Free Unix!  “Starting this Thanksgiving I am going to write a complete Unix-compatible software system called GNU (for Gnu's Not Unix), and give it away free to everyone who can use it…..” Why I Must Write GNU? “If I like a program I must share it with other people who like it” …. ”I will be able to get along without any software that is not free.”

  9. Richard Stallman and FSF Stallman opretter ’The Free Software Foundation’ (FSF) i 1985 ..og laver GPL-licensen: • Software er 100% frit. • Alle ændringer skal tilbage til projektet • ”Copyleft” - afledte GPL-programmer er selv underlagt GPL'en, hvilket bl.a. betyder, at man ikke kan benytte GPL-kode i et traditionelt proprietært program. • Meget udbredt licens (50% af al OS)

  10. Linux - den største succes Først i starten af 90’erne kommer der skub i udviklingen med Linux. Torvalds Linus - en finsk datalogistuderende – er utålmodig. The Linux development model (open source-metoden) dokumenteres af Eric S. Raymond med klassikeren ’The cathedral and the bazar’ Bruce Perens, Raymond, m.fl. skriver ’The open source-definition’

  11. Open source definition, 1997 • Man må frit distribuere program og kildekode - uden at betale royalties! • Man skal have adgang kildekoden til programmet • Man har lov til at rette i kildekode og udsende sin egen version af programmet • Man må ikke diskriminere eller lægge op til specielle begrænsninger i brug. • Bemærk – det skal ikke være gratis! – det handler ikke om penge

  12. Kildekode og maskinkode Kildekoden er det sprog mennesker (en programmør) forstår. Det kan en computer ikke forstå! En computer kan kun forstå maskinkode / binær kode Kildekode Maskinkode For (ii=0;ii<10;ii++) { a(ii) = 2*i+3; } -----> 0101010101001010101 • Open source-software leveres både som kildekode OG maskinkode • Closed source-software leveres kun som maskinkode (værdiløs for mennesker)

  13. Linux Development Model (I) Traditionel firma/køber Bruger A: Fejl når tryk F2 Firma Bruger B: Fejl når tryk F2 Linux development model Bruger A: Fejl når tryk på F2 -> F2-fejl rettet, her er koden Kernegruppe Bruger B: Ingen fejl når F2

  14. Linux Development Model (II) Version 2.4 af kildekoden Kernegruppe Bruger A: F2-fejl rettet, her er koden Internet Version 2.5 af kildekoden

  15. Linux kernegruppen

  16. Åbne standarder Åbne standarder er ikke lig med open source 1. Åben definition offentligt tilgængelig (gratis eller prissat) 2. Defineret i en åben proces (alle kan deltage) 3. Udarbejdet af en standardiseringsorganisation (sikrer vedligeholdelse og ansvar) (Open source er typisk baseret på åbne standarder – men det kan closed source også være)

  17. Open source i Forbrugerinformationen

  18. Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? FIs OS-strategi vedtaget af bestyrelsen 31. maj 2000 • FI bør udbrede kendskabet til open source-produkter, og samtidig selv demonstrere, at det er en "farbar vej" (oplysningsaspekt). • Medvirke til, at alle mennesker, ……, kommerciel eller privat bruger, skal have adgang til åben og gratis software. F.eks. kan FI tilbyde forbrugeren at hente open source-programmer fra: www.fi.dk (prisaspekt). • Medvirke til, at alle forbrugere kan få adgang til alle program-informationer, og på den måde sikre sig mod "bagdøre", udøve effektiv virus-beskyttelse, mm. (sikkerhedsaspekt)

  19. OS og forbrugerne Konkurrence og valgfrihed • IT-monokulturer og monopoler giver mindre innovation og produkt lock-in situationer på markedet • Konkurrence på IT-området giver bedre produkter og mere valgfrihed på markedet. • Åbenhed og videndeling sikrer optimal konkurrence

  20. OS og forbrugerne Demokrati • Borgernes lige og frie muligheder til at kommunikere – fordrer åbne standarder i IT-infrastrukturen. (Forbrugernes skal ikke investere i leverandørejet software) • Participation: (Digital) kommunikation skal være mulig for alle – uden økonomiske eller tekniske begrænsninger. • Den digitale forvaltning bør baseres på 100% åbne standarder for at få befolkningens tillid. • National datasikkerhed: Åben kildekode giver mulighed for kontrol af software. Proprietær software kan ikke tjekkes

  21. www.nordicOS.org • ’Forbrugernes open source-portal’ finansieret af Nordisk Ministerråd. • Åbnede august 2003 – på engelsk + nordiske sprog. Finansieret levetid: 18 mdr. • Formål: • At lave en opdateret, tematisk linkoversigt til diverse open source projekter/programmer med det formål, at gøre det nemt for forbrugerne at få en samlet adgang til udvalgte OS-produkter. - At bidrage til, at OS bliver folkeliggjort - At styrke de nordiske OS-netværk

  22. www.nordicOS.org Organisering af indhold Efter brugertype: Alm. forbruger | Grafisk bruger | Mindre virksomhed | Musisk bruger | Børn | Eller efter programtype: • Browsere • Grafiske programmer • Kontorprogrammer (tekstbehandling, evt.) • Multimedia • Økonomistyringsprogrammer • Etc.

  23. www.nordicOS.org

  24. www.nordicOS.org

  25. Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? De tekniske argumenter (interne fordele) • Driftsstabilitet og skalerbarhed • Hurtig(ere) udvikling af unikke løsninger pga. åben kildekode og brug af eksisterende software – Etikbasen 3 uger, Testbasen under 3 måneder • Sikkerhed pga. 1) åbenhed og 2) udviklingsmetode (ekstern review) • Brugerne har stor indflydelse på systemets design, og ikke omvendt.

  26. Hvorfor OS i Forbrugerinformationen? De andre argumenter • Undgår afhængighedsforhold til leverandører • Nemmere udgiftsstyring og tidsbesparelser som følge af fraværet af licens/royalties styring • Prisbesparelser internt i FI og generelt hos vores kunder/samarbejdspartnere. • Åbne standarder giver kollektive fordele (samarbejdspartnere)

  27. Hvad bestilte vi? Et omfattende CMS-system med skræddersyet funktionalitet Det skulle kunne rumme alle vores informationer: Test, etikinformationer, debat – og chatmoduler, osv. Kombineret internet- og ekstranet Understøttelse af flere sprog Integration af Dublin Core Metadata og eget Klassifikationssystem

  28. Hvem bruger det? • Alle relevante medarbejdere skal kunne bruges systemet. • Workflow: En ingeniør fra laboratoriet laver test af f.eks. kummefrysere. Herefter bearbejdes data af en test-webredaktør, der evt. til sidst sammen med journalisterne offentliggør materialet på nettet. • Undgå flaskehalse i workflowet.

  29. Hvordan ser det ud?

  30. Pause

  31. Eksempler Testbasen, sammensæt selv din test! www.fi.dk/test

  32. Eksempler Benzinguiden med dagligt opdaterede benzinpriser. www.fi.dk/oekonomi/priser/benzinpriser/

  33. Eksempler Etikbasen, hvem vil du handle med? www.csr-scorecard.org

  34. www.fi.dk, månedsstatistik

  35. Administrationsdelen, internt • Decentral opdatering, mange medarbejdere bruger det dagligt • Alle funktioner i CMS’en kan tilgås fra en alm. browser • Indbygget klassifikationssystem og metadatering • Sikkerhed: 128bit kryptering af trafik til CMS’en.

  36. Administrationsdelen, eksternt • XML til dataudveksling (OIO-standarden) • Datadeling mellem dr.dk, benzinpriser.dk, ebst.dk, osv. • Demo: XML: http://xml.fi.dk/index.pl?path=/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003;binary=0 HTML: http://www.fi.dk/test/biler/smaa_familiebiler_2002/test/003/

  37. HTML

  38. XML

  39. Administrationsdelen

  40. Administrationsdelen

  41. Administrationsdelen

  42. Software • Styresystem: Debian GNU/Linux Gentoo Linux • Webserver: Apache • Database: MySQL • Programmeringssprog: Perl (30.000 linier uden kommentarer)

  43. Hardware • Frontend-server (web): IBM 345: 2xP3 2400Mhz, 6xScsi disks, 2 Gb ram • Frontend-server (web): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 3xScsi disks, 4 Gb ram • Backend-server (database): IBM 230: 2xP3 1000Mhz, 6xScsi disks, 3 Gb ram • XML-server: Fujitsu, 2xP3 550 Mhz, 2xScsi disks, 1 Gb ram • Login-server: Fujitsu, 1xP3 800 Mhz, 2xScsi disks, 756 Mb ram • Tjeksum-server: Fujitsu, 1xP3 233 Mhz, 1xIde disk, 256 Mb ram

  44. Konfiguration

  45. Konfiguration

  46. Konfiguration (skalering)

  47. Open source og garanti GPL’en fritager jo ophavsrethaver for garanti!? MEN De systemkrav der indskrives i kontrakten (K18 el. K33) er naturligvis gældende vedr. funktionalitet, svartider, oppetid, osv. Ellers beregnes bod. Bemærk, man er ikke bedre dækket ved closed source! F.eks. frasiger Oracle sig ethvert ansvar – f.eks. for patentkrænkelse! …og virkeligheden viser at OSS er meget stabilt og sikkert

  48. Drift og support • Bruger lidt under et programmørårsværk på drift af systemet • Dertil et årsværk på udvikling af nye features – sammen med leverandører

More Related