Ambitiøs IT Anvendte kilder, hér citeret og tolket: UVM , Fin.min ., McKinsey , Zangenberg

1. Ambitiøs IT Anvendte kilder, hér citeret og tolket: UVM, Fin.min., McKinsey, Zangenberg Professionshøjskolernes Rektorkollegium IT-samarbejdsudvalget 21.10.2009

2. Ambitiøs IT • Studieadministrationen (McKinsey)Effektiviseringer via digitalisering og selvbetjening • Undervisningen (Zangenberg) • IT-infrastruktur - og ressourcer (Zangenberg) • Øvrige digitaliseringsprojekter i administration, stabe og serviceenhederEffektiviseringer via digitalisering og selvbetjening

3. Studieadministration- effektiviseringer • Oversigt over regeringens prioritering af studieadministrativeforbedringsforslag for professionshøjskoler: • Optagelsesprocessen understøttes af it fra start til slut • Central ansøgning og optagelse og automatiseret fordeling af ansøgere • Skemalægningsproces understøttes af it • Fraværsregistrering understøttes af it • Eksamensplanlægning understøttes af it • Automatiseret tildeling af censorer • Centraliseret afregning for censur i XPRS • Elektronisk forsendelse af skriftlige opgaver • Direkte, elektronisk registrering af karakterer • Sjældnere taxameterindberetning • Simplere taxameterindberetningsregler • Tilskud fra én instans • Puljer reduceres til at udgøre en mindre del af det samlede statslige tilskud • Central database som kilde til information • Direkte overførsel af data fra studieadministrativt system til lønsystem og økonomisystem • Bedre snitflader fra UVM’s systemer til Navision Stat Digitalisering

4. RK’s IT-samarbejdsudvalg (ITSU) • Praktik-administration (igangsat) • Personale-administration (forslag – inkluderer ikke MUS/HR)Herunder: Sygemeldinger, raskmeldinger, sygefravær, statistikker, barsel, barns sygdom, omsorgsdage, feriedage, ferieafholdelse, feriekonto, kørselsbemyndigelser, kørselsafregninger, arbejdstidsregistrering (komme-gå) (ikke time-sags-styring), cencorafregninger, timesedler for løst ansatte, osv.. Digitalisering

5. IT iundervisningen • IT anvendes i undervisningen,og udbredelsen vokser støt, især: • Internet og informationssøgning • Office-pakken, især PowerPoint • E-læringsplatforme (LMS) og øget kommunikation • Udvikling af digitale læremidler kun i hænderne på få ildsjæle • Ikke alle studerende har egen bærbar, men antallet er stigende IT i undervisningen

6. Effekter • IT anvendelsen har en klar positiv effekt (via eksempler): • Bedre læring, bedre udbytte • Støtter både svage og stærke studerende • Befordrer problem- og projektorienterede læringsformer • Forbedrer kommunikationen • Kan effektivisere undervisernes administrative arbejde omkring undervisningen – undervisningens ”logistik” • Kan understøtte større hold og selvstudier IT i undervisningen

7. Potentialer • Alle respondenter ser et stort uudnyttet potentiale, især: • Generelt bedre læring og udbytte for studerende • Bedre støtte til svage og stærke studerende • Dermed kan politiske mål understøttes: Mindske frafald, høj faglighed og uddannelser tilpasset de studerende • Mål kan bedts nås via differentieret indsats hvor forskellige fag og redskaber bringes i spil lokalt på institutionerne IT i undervisningen

8. Udbredelse og effekt Office pakken, internet+infosøgning oge-læringsplatforme (LMS) Digitale bøger/dokumenter, fagspecifikke digitale læremidler, internet+up/down-load Mobile enheder, digitale cameraer, digitale tests, eksaminer, virtuelle verdener, simulation-applikationer Egne og andres udviklede digitale læremidler Podcasting, videokonference, robotter IT i undervisningen

9. Barrierer Tidskrævende for underviserne.Begrænset økonomi.Underviserne har ikke tilstrækkelige digitale kompetencer. Manglende mål for it-anvendelsen i undervisningen.De studerende har ikke tilstrækkelige digitale kompetencer.For lille efterspørgsel fra underviserne. For få synlige gevinster for de studerende.For lille efterspørgsel fra de studerende. IT i undervisningen

10. Anbefalinger .. • Undervisernes digitale kompetencer skal styrkes.Skal planlægges og gennemføres lokalt og tilpasses denenkelte institution – støttet af centrale initiativer og værktøjer. • Ledelsens kompetencer skal styrkes, og der skal udarbejdes lokale it-strategier for it-anvendelsen på den enkelte institution. • Der skal kunne stilles krav om at studerendemedbringer egen pc/bærbar/laptop til/i undervisningen. • Udvikling, formidling og udveksling af it-understøttede undervisningsforløb gennem centralt forankrede initiativer. Udgangspunktet kan være dét er allerede findes lokalt. • Etablering af nationale faglige netværksfora. IT i undervisningen

11. IT strategi

12. IT strategi

13. IT-ressourcer og it-infrastrukrur • IT-afdelingerne skal (på sigt) op over en vis kritisk masse før driften bliver økonomisk optimal – fx 50-100 miokr/år. • IT-afdelingerne skal modnes og proffesionaliseres yderligere. • På kort sigt skal der skabes flere standarder, flere fælles sektorløsninger, og etableres driftsfællesskaber. • På lang sigt skal der skabes regionale sektorbaserede driftscentre. IT infrastruktur

14. IT-modenhed & professionalisering • 50% har driftovervågning på servere • 52% har softwaredistribution • 66% har virtualisering på serversiden • 50% har SAN (storageareanetwork - lagerkapacitet). • Centraliseret fælles it-afdeling/servicedesk • Informationssikkerhed, ITIL, .. IT infrastruktur

15. Anbefalinger .. • Behov for standardisering af e-læringsplatforme (LMS), og dermed lettere integration med studieadministrative løsninger. • Behov for fælles krav (og dermed standarder) for it-infrastruktur for at sikre stabil og sikker drift. • Behov for yderligere konsolidering, effektivisering og professionalisering af it-infrastrukturen. Er allerede indregnet i rationalet bag administrative fællesskaber (digitalisering og selvbetjening). • Behov for øget indkøbssamarbejde på nationalt plan. IT infrastruktur

16. Tendenser • Konsolidering af it-infrastruktuen til stadig større centre. • Processen er typisk denne:Standardisering, konsolidering og selektiv outsourcing. • Flere og flere, også administraive, it-løsninger og it-services vil kunne blive leveret via ”skyen”, altså via web-services. • De centrale ønsker er: • Ensartede processer på tværs af institutioner • Lavere omkostninger • Styring via ”koncernmodel” – selveje eller ej. IT strategi

17. Udfordringer - kortsigt • Der kommer flere løsninger på flere platforme • Sikker dift af netværk (også trådløst) • Standardisering og konsolidering af it-drift via samarbejde og fælles løsninger og driftsfælleskaber • Robuste løsninger skal sikre at studerende kan bruge egne pc’ere på en sikker måde. • Bliv klogere på næste generations interaktive tavler (IWB) og anden ny læringsteknologi IT strategi

18. Udfordringer - langsigt • Udvikling af UC’ernes it-afdelingers mulige fremtidige roller: • Øget anvendelsesorienteret brugersupport • Deltagelse i teknologistøttende aktiviteter og udvikling af digitale kompetencer hos medarbejderne • Indkøbsrådgivning • Udbyder af standardiserede it-løsninger og driftsopgaver • Rådgivning om differentieret outsourcing. • Rådgivning om - og deltagelse i - løsninger baseret på byggekoldserne i ”skyen”, dvs. via internet og webservices • Forestå projektledelse og protefølgestyring • Drive et eksperimentelt udviklingslaboratoruim IT strategi

19. IT strategi Professions-højskolernes fremtidigeit-samarbejde ?

20. Ambitiøs IT IT strategi Lokale it-afdelinger UC-SKYEN Fælles it-løsninger

21. Slut! Professionshøjskolernes Rektorkollegium IT-samarbejdsudvalget 21.10.2009