Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september

1. Politik og erhvervsliv i EU – den 1. september • Dagsorden: EU-samarbejdet som erhvervslivets ramme: Den historiske udvikling • 1) Forfatningsmæssiggørelsen • 2) Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori • 3) Årsager til europæisk integration på langt sigt – politisk-økonomisk teori • 4) EU: Fra 1970’erne til 2009 - en kalejdoskopisk oversigt

2. Rekapitulering Fagets tema er Politik og erhvervsliv i EU. • Dvs.: Hvordan influerer EU’s økonomiske politikker på virksomhederne? • Og hvordan influerer virksomhederne på EU’s økonomiske politikker? • Emnet er vigtigt, idet EU’s økonomiske politikker er den vigtigste regulerings-ramme om virksomhederne: • Over 80 % af reglerne vedr. produktion, distribution, handel med varer, tjenesteydelse og kapital bestemmes på EU-plan. • Harmoniseringen af lovgivning vedr. produktion, distribution og udveksling af varer, tjenesteydelser og kapital er foregået hurtigere og med en højere grad af centralisme som resultat end i USA.

3. ”Forfatningsmæssiggørelsen” af deteuropæiske samarbejde • - en gradvis proces, som især er iværksat af • Domstolens skelsættende afgørelser i 1960’erne og 1980’erne: • 1) Direkte effekt: van Gend en Loos-sagen • = traktatgrundlagets artikler skal anvendes direkte i forhold til borgere og virksomheder. Det samme gælder direktiver, som ikke er implementeret, men som er • forholdsvis præcise. • EU-retsakter ligner med andre rod nationale love mere end internationale ”love”.

4. ”Forfatningsmæssiggørelsen” af deteuropæiske samarbejde • 2) Forrang: Costa vs. ENEL-sagen = • Domstolen slår fast, at forrangprincippet også gælder EU-retsakter og –principper i tilfælde af konflikt mellem EU-regler og nationale regler. • 3) EU-intern handel har primat: • Dassonville- + Cassis de Dijonsagerne (gensidig anerkendelse) = nationale love, som hindrer fri samhandel (uden at meget • væsentlige f.eks. sundhedsfarer er på spil) er ulovlige.

5. Samlet om EU’s ”forfatningsmæssiggørelse”: • EU’s kvasistatslignende træk går igen på lovgivningsområdet: • a) EU kan indgå aftaler og traktater med andre lande, som binder medlemslandene nu og i fremtiden, • b) medlemslande SKAL opfylde traktatgrundlagets bestemmelser og • - c) EU-love er trængt dybt ned i den nationale lovgivning.

6. Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarertil andre politiske systemer • 1) Økonomiske: • --- a) færre transaktionsomkostninger (f.eks. • regler, mønt osv.) • --- b) stordriftsfordele (f.eks. virksomheder • med større produktionsserier)

7. Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarertil andre politiske systemer • 2) Politiske: • --- a) eksternaliteter (f.eks. miljø) • --- b) troværdighed (f.eks. sikkerhedspolitik, • fælles valuta) • --- c) forsikring (f.eks. f.eks. støtte ved • makroøkonomiske kriser)

8. Årsager til europæisk integration på kort sigt – politologisk teori - svarertil andre politiske systemer • 3) Interesser: • --- a) pakkeaftaler (f.eks. hvis integration her, • så også integration dér) • --- b) pres fra virksomheder (f.eks. på grund • af ønsket om ens konkurrencevilkår) • --- c) pres fra lønmodtagerside (f.eks. • stærkere regulering af arbejdsmiljø for at • undgå ”unfair” konkurrence) • --- d) EU-institutionernes egeninteresse (f.eks. • når et DG fremmer EU-samarbejdet)

9. Drivkræfter i europæisk historie/integration på langt sigt: • 1) Tekniske fremskridt • 2) Politisk idealisme • Korresponderer med ideen om EU’s politiske system som et system sui generis • Politisk-økonomisk teori (Willem Molle)

10. 0 – 1815: Fundamentet for europæiskintegration • Kristendom, næstekærlighed • (solidaritet), lighed • Grækenland, demokrati • Romerriget, ret, latin • Karl den Store (Charlemagne) • Napoleon versus Storbritannien. • Napoleonskrigene.

11. 1815 – 1870: Økonomisk integration ogindustriel revolution • Britisk lederskab, ideen om frihandel, • Smith, Ricardo • Samarbejde om transport (flodtrafik) og kommunikation (post) • Valutaunioner • Infrastruktur (jernbaner) • Fransk-tyske krig

12. 1870 – 1914: Den økonomiske integration går i stå • Gradvis voksende nationalisme og • europæisk rivalisering • Voksende protektionisme (told), men også fortsat temmelig fri bevægelighed for produktionsfaktorer som arbejdskraft og kapital • Guldstandarden basis for nationale valutaer • 1. verdenskrig

13. 1914 – 1945: Disintegration • Versailles-freden: ret til selvbestemmelse, dvs. mange nye stater • Wall Street-krakket: protektionisme og massearbejdsløshed • Folkeforbundet meget idealistisk og svagt • 2. verdenskrig

14. 1945 – : Integration på ny • Amerikansk lederskab, ideen om • frihandel og internationalt samarbejde • Et væld af nye internationale organisationer baseret på amerikansk eller stormagtslederskab: FN, IMF, Verdensbanken, GATT, OECD • Europa: Benelux, Nordisk Råd, Europa- Rådet, WEU, EF, EFTA

15. Nøgleår i EU-integrationen: • EKSF…………………………………..1952 • EØF, EURATOM……………………1958 • Landbrugspolitikken………………….1964 • Luxembourgforlig…………………1965/66 • Toldunion………………….…………...1968 • UK, DK……………………….………….1973 • EMS………………………………..……1979 • Indre marked……………………..……1985 • Fælles Akt…………………………..…..1987 • Unionstraktat………………………..…..1993 • Amserdamtraktaten……………………..1996 • Luxembourgprocessen…………………..1997 • Lissabonstrategien………………………2000 • Nicetraktaten…………………………….2001 • Østudvidelsen………………………….2004 • Udkast til Forfatningstraktaten………2004 • Lissabontraktaten…………………..2007

16. 1970’erne – krise og valutauro • Britisk genforhandling – regional støtte • politik • - Britiske budgetspørgsmål – først løst i • Fontainebleu 1984 • - Wernerplanen 1972, endte med ”slangen i tunnelen”, EMS 1979 • - Direkte valg til EP 1979

17. 1980’ernes begyndelse - der lægges antil mere integration • Cassis de Dijon-dommen 1983 – • gensidig anerkendelse af hinandens • forskelligartede regler • - Spinelli og Krokodille-klubben – • udkast til Unionstraktat • – Fælles akten

18. EU: 1985-1993 • Hvidbogen om det indre markedprogrammet • 1985 • - pres fra European Round Table of • Industrialists • - Delors: spill-over til ØMU • - Kompromis mellem UK og resten: mere • markedsintegration • - Konkret udspil • - Samlet pakke • - Cecchini-rapporten • - Dead-line • Indre marked + social cohesion = sammenhængskraft • CAP reform 1992

19. Maastricht-traktaten: • ØMU (tre trin) + politisk union • ØMU: Tyskland: stærk uafhængig ECB – • Frk. politisk legitimeret ECB. UK imod. • Politisk union: • Tyskland for stærk politisk union med • føderalistiske træk og styrket EP. • Frk. for svag politisk union. • UK imod. • EU’s tre søjler: 1) EF + 2) FUSP + 3) • RIA. • EP noget styrket: ret til at kræve • undersøgelser, ombudsman, mere under • samarbejdsproceduren.

20. Maastricht-traktaten • Ratifikation: Nej i DK, næsten nej i Frk. • Svaret: ÅND – Åbenhed, Nærhed, • Demokrati – • Danske undtagelser: • ØMU, • retssamarbejde, • forsvar og • statsborgerskab • Alt dette samtidig med østblokkens fald.

21. EU: 1994-2005 • - Udvidelse med Østrig, Finland, Sverige • (tidligere EFTA/EEA = fælles indre marked for visse varer og tjenesteydelser, men ingen • indflydelse på EU’s beslutningsproces) • - Norge og Schweiz bliver de eneste kontinentaleuropæiske lande uden for EU, som heller ikke søger om at blive optaget • - Amsterdam-taktaten 1997 – arbejdsmarkedspolitik, dele af RIA til EF (”søjlespring”) • - Santer-Kommissionen træder tilbage 1999 • - Nice-traktaten 2001 – nye stemmevægte • - Konventet 2002-2004 • - Forfatningstraktaten 2004: 75 % ind under samarbejdsproceduren med kvalificeret flertal • - Lissabontraktaten: dele af forfatningstraktaten videreføres heri

22. Udvidelsen 2004 med 8 østbloklandesamt Malta og Cypern • gradvis tilpasning fra 1989 (Phare + Europa • aftalerne) • - Big Bang i stedet for blot Polen, Tjekkiet og • Ungarn • - UK for Big Bang; Tyskland og Frankrig imod • - EU blev fanget af egen retorik; historisk • forpligtelse • - Polen, Tjekkiet og Ungarn med i NATO i • 1999= lettere for andre lande at komme med i • EU p.g.a., at man ville undgå mistanke om • kobling

23. Fra København til København • Københavnerkriterierne: • - demokratisk styre • - menneskerettigheder • - markedsøkonomi • - administrativ kapacitet • - accept af aquis communautaire • + EU absorberingskapacitet • Optagelsen besluttet på topmødet i det • Europæiske Råd i København december 2002

24. Udvidelser efter 2004: • 2006: Bulgarien og Rumænien • - Kroatien • - Montenegro • - Serbien • - Makedonien • - Bosnien • - Albanien • - Tyrkiet • - Ukraine