500 likes | 646 Views
"B?rnehaveklassen er den ?rgang, hvor man starter den sproglige udvikling af eleverne p? en m?de, der passer til den aldersgruppe. Det skal ganske enkelt v?re et m?l, at b?rnene l?rer bogstaver, lyde, vokaler osv., og det kan man blandt andet lege og synge sig til." Undervisningsminister Bertil Haa
E N D
1. Lovændringer med betydning for børnehaveklassen
Ved specialkonsulent Helle Beknes
3.
Disposition
Lovændringernes betydning for børnehaveklassen
Ny bekendtgørelse om indholdet i børnehaveklassen
De seneste års lovinitiativer og børnehave klassen
Eventuelt
4. De vedtagne lovændringer på skolestartområdet
Lov nr. 369 af 26. maj 2008 (Udvidelse af undervisningspligten til 10 år, mål- og indholdsbeskrivelser for SFO m.v.)
5. Loven giver følgende ændringer:
Undervisningspligten udvides fra ni til 10 år. - børnehaveklassen medregnes i undervisningspligten- ”obligatorisk børnehaveklasse”
Obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen
Fastsættelse af ny beskrivelse af indholdet af undervisningen i børnehaveklassen med tilhørende trinmål. (NB Præcisering)
6. Lovændringer fortsat: Mulighed for udskydelse af fast klassedannelse til et senere tidspunkt end ved skoleårets begyndelse.
Adgang til holddannelse i børnehaveklassen.
Krav om at fastsætte en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO).
Adgang for kommunalbestyrelserne til at beslutte at etablere - ordninger med aldersintegrerede klasser- rullende skolestart.
7. Andet Politisk aftale om
at forlænge adgang til forsøg med udvidet lærer-pædagog samarbejde om undervisningen fra børnehaveklasse og til og med 3. klasse med tre år
at adgang til forsøg med heldagsskole vil fortsætte i en treårsperiode.
8. Gældende
”§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalender, hvor barnet fylder 7 år og ophører den 31. juli, efter barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år. Undervisning i børnehaveklassen medregnes ikke. ….....” Ny
”§ 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalender år, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. ………”
9. Gældende
”§ 3: Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.” Ny
”§ 3: Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse.”
10. Mulighed for tidlig/sen skolestart fastholdes
Tidlig start
”§ 37. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden den 1. oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen.”
11. Sen start
”§ 34, stk. 2.Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.”
12. Elevernes aldersfordeling i pct. ved skolestart i grundskolen 6-årige 7-årige 8-årige 9-årige I alt
Piger 01/02 6 73 18 3 100
Piger 02/03 5 75 18 1 100
Piger 03/04 6 78 15 1 100
Piger 04/05 5 79 15 1 100
Piger 05/06 4 82 14 1 100
Piger 06/07 4 81 14 2 100
Piger 07/08 3 85 11 0 100
Drenge 01/02 4 67 25 4 100
Drenge 02/03 4 69 25 2 100
Drenge 03/04 4 70 24 2 100
Drenge 04/05 3 71 24 2 100
Drenge 05/06 2 72 24 1 100
Drenge 06/07 3 72 25 1 100
Drenge 07/08 1 75 23 0 100
13. Sprogvurdering Gældende fra skoleåret 09/10
”§ 11. Undervisningen i børnehaveklassen gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv (uændret)
Stk. 2. Undervisningsministerene fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om målene for børnehaveklassen og obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen.”
17. § 3. I starten af børnehaveklassen foretages som led i undervisningen en sproglig vurdering af børnene, således at undervisningen fra starten kan tage udgangspunkt i det enkelte barns sproglige forudsætninger og princippet om undervisningsdifferentiering. (NYT)
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2009.
20. Uændret fagligt niveau
Først og fremmest ændringer i temaet Sprog og udtryksformer:
Det talte sprog
Samtale og dialog
Fortælling og oplæsning
Det skrevne sprog
Tidlig skrivning og læsning
Den sproglige dimension
21. Bilag 1: Sprog og udtryksformer
Gældende
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter til stand til at:
- Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige.
- Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle.
- Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver.
22. Udkast til trinmål for temaet Sprog og udtryksformer:
Det talte sprog
Samtale og dialog
Deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig
Have opmærksomhed på sprogets forskellige funktioner og tilpasse sit sprog til forskellige situationer
Tale om sprog
Samtale om indholdet i tekster.
Fortælling og oplæsning
Fortælle om egne oplevelser i sammenhængende form
Lytte til oplæsning og fortalte historier og genfortælle tekstens indhold
Fortælle situationsuafhængige historier ud fra billeder eller hørte historier
Videreudvikle og nuancere ordforråd og begrebsforståelse.
23. Det skrevne sprog
Tidlig skrivning og læsning
Lege, improvisere og eksperimentere med rim, rytme, sproglyde og ord
Have kendskab til bogstavernes navn, form og lyd
Lege og eksperimentere med sætnings- og orddannelse
Lege og eksperimentere med skrift og skrevne meddelelser som middel til kommunikation
Bruge bogstaver og eksperimentere med ord og sætninger i egen håndskrift og på computer
Eksperimentere med forskellige af hverdagens skrivegenrer
Eksperimentere med at læse små tekster.
24.
Den sproglige dimension
Arbejdet med sprog og udtryksformer skal indgå som en dimension i de øvrige obligatoriske temaer. Børnene skal udvikle kendskab til temaernes særlige sprog og udtryksformer, som muliggør, at de kan forstå og udtrykke forskellige grader af præcision. Undervisningen skal sigte mod, at børnenes sprog udvikles, så de kan beskrive, navngive og tale om oplevelser, iagttagelser, genstande og fænomener inden for hvert tema.
25. Naturfag og naturfaglige fænomener
Indholdsmæssigt præciseret, således at sammenhængen med den efterfølgende fagopdelte undervisning i natur/teknik og matematik står tydeligere.
26. Bilag 2: Natur og naturfaglige fænomener
Gældende
Mål
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne ved slutningen af børnehaveklassen har tilegnet sig viden og færdigheder, der sætter til stand til at:
- Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder være i stand til at reflektere over, stille spørgsmål til og diskutere deres iagttagelser.
- Tage hensyn til og vise respekt for naturen.
- Have kendskab til tal og tælleremser.
- Beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt.
27. Udkast til trinmål for temaet Natur og naturfaglige fænomener:
Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, herunder tænke over, stille spørgsmål til og tale om deres iagttagelser
Kende til årets og døgnets gang og til begivenheder i naturen som er knyttet dertil
Kende forskellige vejrfænomener
Sortere indsamlet materiale efter forskellige kategorier, herunder form, farve, overflade, antal og vægt
Færdes hensynsfuldt i naturen
Få begyndende kendskab til dagligdagens ressourcer, som vand, elektricitet og affald
28. Kende kroppen og være bevidst om forskellige kropsfunktioner
Kende betydningen af god hygiejne, herunder håndvask
Kende til sund kost
Have kendskab til tal og tælleremser
Opbygge talforståelse ved at forbinde talnavn, talsymbol og antal
Have kendskab til matematiske begreber der bruges til at navngive og beskrive former og fænomener
Arbejde med regnehistorier.
29. Krav om obligatorisk sprogvurdering fremgår af bekendtgørelsen.
Kommunerne bestemmer selv hvordan, af hvem og med hvad.
Resultater af sprogvurderingen indgår i børnehaveklassens elevplaner
30.
Pressemeddelelse fra Undervisningsministeriet, mandag den 23. juni 2008:
Børn er blevet bedre til ABC
http://www.uvm.dk/Uddannelse/Folkeskolen/Om%20folkeskolen/Nyheder/Folkeskolen/Udd/Folke/2008/Jun/080623%20Boern%20er%20blevet%20bedre%20til%20ABC.aspx
31. Danmarks Evalueringsinstitut: Ord med på vejen - vurderinger af børns sprog i tiden omkring skolestart . November 2008 Undersøgelse af udvalgte kommuners erfaringer med at gennemføre vurderinger af børns sprog i tiden omkring sko
Undersøgelsen ligger i forlængelse af EVA’s nyligt gennemførte undersøgelse Sprogvurderinger af 3-årige (2007)
Fokus på hvordan fem udvalgte kommuner arbejder med at formidle viden mellem dagtilbud og skole om børns sproglige kompetencer.
32. Afledt indholdsmæssig konsekvens § 7. Stk. 1. ”I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:1) Færdselslære2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab3) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.”
33. Udskydelse af fast klassedannelse: Gældende
”§ 25, stk. 2. Ved fordelingen af børn i 1. klasse i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. …..” Ny
”§ 25, stk. 2. Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen, jf. dog stk. 7. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.”
34. Harmonisering af bestemmelse om klassestørrelse Gældende
§ 17.Elevtallet i børnehaveklassen og i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30. Ny
§ 17.Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
35. Holddannelse i børnehaveklassen. Gammel
”§ 25, stk. 4På 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin…..” Ny
”§ 25, stk. 4. I børnehaveklassen og på 1.-7. klassetrin kan undervisningen organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin ..”
36. Tre former for holddannelse Praktisk begrundet
Pædagogisk begrundet
På baggrund af løbende evaluering - Tidligst fra skoleårets begyndelse- Dele af stofområder- Kortere kurser.
§ 26, stk. 6. ”Eleverne skal på alle klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden.”(Uændret)
37. Mulighed for aldersintegrerede klasser § 25, stk. 7 (er trådt i kraft)Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at undervisning fra børnehaveklasse til og med 1. eller 2. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder
Beslutningen skal være pædagogisk begrundet
Skolebestyrelsen skal høres forinden beslutning træffes.
38. Mulighed for rullende skolestart § 34, stk. 3 (er trådt i kraft)Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart)
Skolebestyrelsen skal høres forinden beslutning træffes
Rullende skolestart knyttes sammen med aldersintegrerede klasser.
Efter forældrenes anmodning skal eleven optages ved skoleårets start
39. Mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger (SFO). ”§ 40, stk. 4 (NY, gældende fra 09/10)Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelserne.”
40.
Fra lovbemærkningerne
Ikke øgede krav dvs. centralt fastsatte, obligatoriske temaer
Centralt fastsatte temaer skal være beskrevet
Balance mellem voksenorganiserede og børneinitierede initiativer
Mål- og indholdsbeskrivelser formuleres bredt
Børnenes medbestemmelse og medindflydelse
41. Fra lovbemærkningerne (fortsat)
Forventede temaer
Samarbejde mellem SFO-virksomhed og skole- Tilbud om ”lektiestøtte på forældreplan”- SFOens rolle i forhold til børn med behov for særlig indsats- Koordinering af forældresamarbejde
Idræt og bevægelse i SFO
42. 2. Ministeriets opfølgende initiativer Bekendtgørelse med justering og præcisering af indholdsbeskrivelser og mål for børnehaveklassens obligatoriske temaer om obligatorisk sprogscreening
Bekendtgørelse om krav til indhold af mål og indholdsbeskrivelse for SFO
Ajourførende redigering af Fælles Mål faghæftet for børnehaveklassen.
Vejledningsmateriale om obligatorisk sprogscreening.
Inspirationsmateriale vedrørende samarbejde om overgang fra dagtilbud til skole (Kvalitetsreformen)
Dialogmateriale til brug for børns overgang fra dagtilbud og til skolen (Kvalitetsreformen; forankret i Velfærdsministeriet)
43. 3. Andre lovinitiativer med relation til skolestart
Lov nr. 477 af 9. Juni 2004
Obligatorisk sprogstimulering af tosprogede børn, der
endnu ikke har påbegyndt skolegangen (§ 4a)
Lov nr. 335 af 18. Maj 2005
Mere frit skolevalg inden for og over kommunegrænser
Lov nr. 594 af 24. Juni 2005
Styrket undervisning i dansk som andetsprog, herunder ved
udvidet adgang til at henvise tosprogede elever til andre
skoler end distriktsskolen
44. Dagtilbudsloven ” § 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at alle 3-årige børn i kommunen får tilbudt en sprogvurdering, og skal efter behov tilbyde sprogunderstøttende aktiviteter og anden bistand, jf. stk. 4, stk. 2 i denne lov og §§ 4 og 4a i folkeskoleloven…….
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for at sikre at forældrene inddrages i forbindelse med sprogvurderingerne og dagtilbuddets arbejde med at understøtte børns sprogudvikling, og at forældrene får vejledning i at understøtte deres børns sproglige udvikling.”
45. Elevplaner
§ 13. Om løbende evaluering”Stk. 2. ……Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastlægger regler om elevplanen.”
46. Elevplan fortsatBekendtgørelse 703 af 23. juni 2006 Formål: Styrke grundlaget for undervisningens planlægning og tilrettelæggelse
Alle elever skal have en skriftlig elevplan
Indgår i den regelmæssige underretning af hjemmet
Elevplanen skal
omfatte alle fag
indeholde oplysning om resultater af den løbende evaluering
indeholde oplysning om den besluttede opfølgning på resultatet af evalueringen
Elevplan kan indeholde andre oplysninger (fx om forældrenes medansvar).
47. Folkeskolens formål Gældende
”§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
48. Folkeskolens formål(fortsat) ”Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.”
49. Folkeskolens formål(fortsat) ”Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.”
50.
Børneparat skole
Skoleparate børn
51. ”Jag bliver alldeles
utsliten av att
vara stilla ….”
Markus 6 år