Hjernens betydning - b rn med s rlige l ringsbehov - neuropsykologen som konsulent

1. Hjernens betydning- b�rn med s�rlige l�ringsbehov- neuropsykologen som konsulent Louise B�ttcher, psykolog, Ph.D studerende, KU Nina Madsen Sj�, psykolog, Afdelingsleder, Center for Hjerneskade P�dagogisk Psykologi � i PPR og d�gnanbringelse 12. oktober 2007

2. Sp�rgsm�l For b�rn med s�rlige l�ringsbehov grundet medf�dt eller erhvervet hjerneskade Kan barnets m�rkelige adf�rd forklares med dets hjerneskade? Hj�lper psykologen barnet ved at p�pege dets hjerneskade? Kan psykologen tr�ne barnets hjerne?

3. Hvordan hj�lper vi bedst barnet med et s�rligt l�ringsbehov som f�lge af en hjerneskade?

4. Barnet med Cerebral Parese (CP) I hverdagen kan barnet med CP opfattes p� forskellige m�der: Som barnet med den m�rkelige h�nd/fod Som barnet i k�restol Som barnet med den m�rkelige adf�rd Som barnet med den m�rkelige adf�rd som f�lge af en hjerneskade

5. De navne og forst�elser, vi bruger om et barn, virker tilbage p� hvordan vi forholder os til barnet og hvordan barnet forst�r sig selv.

6. Case 1: Hjerneskaden m� inddrages Alex 10 �r med cerebral parese. Alm. 2. klasse med st�ttel�rer. �Barn med m�rkelig adf�rd�. Kan Alex ikke eller pr�ver han bare ikke godt nok? Sv�rt at tilrettel�gge passende l�ringsm�l for Alex. Der er brug for bedre forst�else af Alex� hjerneskade og dens betydning for hans kognitive funktionsniveau for at kunne tilrettel�gge hans undervisning i forhold til hans s�rlige l�ringsbehov.

7. Den line�re forst�else Tidlig h�ndelse -> hjerneskade -> motorisk handicap & kognitive dysfunktioner -> s�rlige l�ringsbehov

8. De fleste normale b�rn

9. Barn med hjerneskade

10. To begr�nsninger ved den line�re forst�else: Rummer en implicit antagelse om at barnets dominerende motiv er l�ring. Mangler forst�else af hvordan barnets aktivitet virker tilbage p� udviklingen af hjerneprocesser og hjernestrukturer.

11. Case 2: Navnet er ikke tilstr�kkeligt Morten, 10 �r, med cerebral parese. Sidder i k�restol/g�r med rollator, synshandicappet. Specialklasse p� alm. skole. �Barn i k�restol� + �Barn med d�rligt syn som f�lge af hjerneskade�. Motivkonflikt: At v�re som de andre vs. at l�re.

12. Det andet kritikpunkt Hjernens udvikling er erfaringsafh�ngig. Neural plasticitet: Hjernens fundamentale egenskab til at forandre sig som svar p� ydre krav. Synaptogenese -> konkurrence -> specialiserede neurale kredsl�b (Stiles 2000). Kognitiv udvikling er afh�ngig af barnets aktivitet i et stimulerende milj� (Thomas 2003). Barnets aktivitet m� forst�s som et samspil mellem bl.a. dets motiver og dets hjerne.

13. Case 3. Forhandling af navnets betydning Asger, 11 �r, cerebral parese. Spastiske arme, g�r med besv�r. K�rer selv i skole p� minicrosser. Normal 5. klasse. Lille antal timer i gruppe med andre CP b�rn fra samme skole. �Dreng med m�rkelige arme og ben�. Br�tspilsaktiviteten.

14. Case 4: Ingen problemer Mikkel, 10 �r, cerebral parese. S�r fod, specialfodt�j n�dvendigt, lidt s�r h�nd. Meget velbegavet. Normal klasse, klarer sig fint uden nogen form for st�tte. �Dreng med m�rkelig fod�. Ingen gavn af nyt navn.

15. Konklusion Der er ikke noget entydigt forhold mellem hjerneskaden, betegnelserne og det s�rlige l�ringsbehov. Valget af den rette betegnelse for barnet med s�rlige l�ringsbehov som f�lge af en hjerneskade kan v�re en sv�r balance.

16. Den sv�re balance P� den ene side: Ensidigt fokus p� hjerneskade som �rsag. Udpegning af barnet som anderledes. P� den anden side: Beskrivelsen af barnets s�rlige l�ringsbehov kan v�re en foruds�tning for at stille de rette krav til barnet. Kendskab til egne styrker og svagheder kan hj�lpe barnet til bedre at forst� egne muligheder.

17. Neuropsykologen som konsulent Fokus: Hukommelses- og Opm�rksomhedsTr�ning af 20 b�rn med erhvervet hjerneskade Erfaringsoverf�rsel Vejlederrollen: Telefonisk/ m�der Ugentlig kontakt til st�ttel�rer/ st�ttel�rer og elev Erfaringsoverf�rsel til verden uden for det fiktive l�ringsrum Tr�ningsl�ngde: 20 uger Projektets tidsramme: December 2004 - juni 2007 Det drejer sig om HOT- som st�r for Hukommelses- og Opm�rksomheds Tr�ning. B�rn med erhvervet hjerneskade har ofte problemer med evnen til at slutte fra det konkrete til det generelle og dermed ogs� at overf�re det l�rte til en anden setting. Derfor fandt vi det relevant at pr�ve p� at implementere tr�ningsprogrammet i barnets milj� og dermed give redskaber, der kunne anvendes i den �vrige undervisning. De hidtidige afpr�vninger af HOT. Hollandske � hospitalsbaseret, s� b�rnene kom til vejledning p� hospitalet. I Sverige: afpr�vet i . Effekten af tr�ningen var m�lbar et �r efter tr�ningen var stoppet og p� de skolefaglige tests og p� neuropsykologiske tests. Problem med motivation � bel�nning, visuel illustration af tr�ningsprogrammet og en afkortning af forl�bet med 3 uger. (takkebreve= kontrolgruppen) Pilotprojekt � 8 b�rn i regi af B�rnecenter for Hjerneskade L�se mere � artiklerne med Optaget af: I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning. Realistisk version. Ekspert fra Center fra Hjerneskade = vejleder. En version, der var mere tidsbesparende og realistisk set i forhold til PPR-regi. I hele Danmark Ikke procenter af salget � samarbejde i forhold til redigering og skrevet forordDet drejer sig om HOT- som st�r for Hukommelses- og Opm�rksomheds Tr�ning. B�rn med erhvervet hjerneskade har ofte problemer med evnen til at slutte fra det konkrete til det generelle og dermed ogs� at overf�re det l�rte til en anden setting. Derfor fandt vi det relevant at pr�ve p� at implementere tr�ningsprogrammet i barnets milj� og dermed give redskaber, der kunne anvendes i den �vrige undervisning. De hidtidige afpr�vninger af HOT. Hollandske � hospitalsbaseret, s� b�rnene kom til vejledning p� hospitalet. I Sverige: afpr�vet i . Effekten af tr�ningen var m�lbar et �r efter tr�ningen var stoppet og p� de skolefaglige tests og p� neuropsykologiske tests. Problem med motivation � bel�nning, visuel illustration af tr�ningsprogrammet og en afkortning af forl�bet med 3 uger. (takkebreve= kontrolgruppen) Pilotprojekt � 8 b�rn i regi af B�rnecenter for Hjerneskade L�se mere � artiklerne med Optaget af: I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning. Realistisk version. Ekspert fra Center fra Hjerneskade = vejleder. En version, der var mere tidsbesparende og realistisk set i forhold til PPR-regi. I hele Danmark Ikke procenter af salget � samarbejde i forhold til redigering og skrevet forord

18. Center for Hjerneskade Voksne med erhvervet hjerneskade Neurocenter for B�rn og Unge 3 afdelinger Lidt om tilbuddet til voksne med erhvervede hjerneskader og erfaringerne. Succeskriterierne udadtil om at v�re p� forkant indenfor forskning og udredning og behandling af b�rn, unge og voksne Henvise til informationsmateriale, hjemmeside, pjece og flyers, der ligger p� et bord foran m�desalen. Lidt om tilbuddet til voksne med erhvervede hjerneskader og erfaringerne. Succeskriterierne udadtil om at v�re p� forkant indenfor forskning og udredning og behandling af b�rn, unge og voksne Henvise til informationsmateriale, hjemmeside, pjece og flyers, der ligger p� et bord foran m�desalen.

19. M�lgruppe B�rn og unge, deres familie og tilknyttede fagpersoner Erhvervet hjerneskade fx hjernetumor eller traume Medf�dt hjerneskade fx cerebral parese Udviklingsforstyrrelser herunder ADHD og autismespektrumsforstyrrelser FH:FH:

20. Faser og tr�ningselementer:

21. HOT-kassen best�r af: Manual til vejleder Instruktionsbog til tr�ner Elevmateriale (opgaver og dagbogsblade) Spil og brikker

22. Eksempel p� tr�ningsforl�b:

23. HOT-tr�ning: Kognitiv tr�ning Indsigt til barnet: styrker/ svagheder Kompensationsstrategi l�ring/ metastrategier Indsigt til milj�et om barnets kompetencer Indsigt til milj�et om neurop�dagogik via vejlederens ugentlige supervision

24. Uge 1: Uret - tr�ner

25. Uge 1: Uret - vejleder

26. Uge 1: Uret - elev

27. Uge 2+: Startside Jeg skal lave en opgave. Men f�rst skal jeg lige t�nke p� f�lgende: Skal jeg p� toilettet? Har jeg fjernet alt d�t, som forstyrrer, fra mit bord? Har jeg taget det frem, som jeg skal bruge? Er der orden p� mit bord? Virker min pen? Generer mit armb�ndsur, er der t�j, der sidder stramt? Er der andre ting, som jeg skal s�rge for at g�re for at kunne arbejde godt (fx slukke radioen)? Jeg �nder roligt ind og ud to gange - Nu kan jeg begynde!

28. Uge 3:Vedvarende opm�rksomhed

29. Uge 6+: Fokuseret opm�rksomhed

30. Uge 10: Start af KLOGE

31. Uge 13: Mental tracking/ huk.

32. HOT Fokus: Hukommelses- og Opm�rksomhedsTr�ning af 20 b�rn med erhvervet hjerneskade Erfaringsoverf�rsel Vejlederrollen: Telefonisk/ m�der Ugentlig kontakt til st�ttel�rer/ st�ttel�rer og elev Erfaringsoverf�rsel til verden uden for det fiktive l�ringsrum Tr�ningsl�ngde: 20 uger Projektets tidsramme: December 2004 - juni 2007 Det drejer sig om HOT- som st�r for Hukommelses- og Opm�rksomheds Tr�ning. B�rn med erhvervet hjerneskade har ofte problemer med evnen til at slutte fra det konkrete til det generelle og dermed ogs� at overf�re det l�rte til en anden setting. Derfor fandt vi det relevant at pr�ve p� at implementere tr�ningsprogrammet i barnets milj� og dermed give redskaber, der kunne anvendes i den �vrige undervisning. De hidtidige afpr�vninger af HOT. Hollandske � hospitalsbaseret, s� b�rnene kom til vejledning p� hospitalet. I Sverige: afpr�vet i . Effekten af tr�ningen var m�lbar et �r efter tr�ningen var stoppet og p� de skolefaglige tests og p� neuropsykologiske tests. Problem med motivation � bel�nning, visuel illustration af tr�ningsprogrammet og en afkortning af forl�bet med 3 uger. (takkebreve= kontrolgruppen) Pilotprojekt � 8 b�rn i regi af B�rnecenter for Hjerneskade L�se mere � artiklerne med Optaget af: I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning. Realistisk version. Ekspert fra Center fra Hjerneskade = vejleder. En version, der var mere tidsbesparende og realistisk set i forhold til PPR-regi. I hele Danmark Ikke procenter af salget � samarbejde i forhold til redigering og skrevet forordDet drejer sig om HOT- som st�r for Hukommelses- og Opm�rksomheds Tr�ning. B�rn med erhvervet hjerneskade har ofte problemer med evnen til at slutte fra det konkrete til det generelle og dermed ogs� at overf�re det l�rte til en anden setting. Derfor fandt vi det relevant at pr�ve p� at implementere tr�ningsprogrammet i barnets milj� og dermed give redskaber, der kunne anvendes i den �vrige undervisning. De hidtidige afpr�vninger af HOT. Hollandske � hospitalsbaseret, s� b�rnene kom til vejledning p� hospitalet. I Sverige: afpr�vet i . Effekten af tr�ningen var m�lbar et �r efter tr�ningen var stoppet og p� de skolefaglige tests og p� neuropsykologiske tests. Problem med motivation � bel�nning, visuel illustration af tr�ningsprogrammet og en afkortning af forl�bet med 3 uger. (takkebreve= kontrolgruppen) Pilotprojekt � 8 b�rn i regi af B�rnecenter for Hjerneskade L�se mere � artiklerne med Optaget af: I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning. Realistisk version. Ekspert fra Center fra Hjerneskade = vejleder. En version, der var mere tidsbesparende og realistisk set i forhold til PPR-regi. I hele Danmark Ikke procenter af salget � samarbejde i forhold til redigering og skrevet forord

33. Anvendte m�l

34. B�rnene i projektet Foruds�tning for deltagelse: Opm�rksomheds- og eller hukommelsesproblemer B�rnene delt i grupper baseret p� skadestype, alder, skadesalder samt skoletype (alm./special).

35. 2005: Mark, Ida, Johan, Sebastian, Jakob, S�rine, Sarah, Sara, Tore, Alex 2006: Anne Marie, Louise, Anders, Emma, Maria, Eda, Josefine, Johannes, Nikolaj, Victor2005: Mark, Ida, Johan, Sebastian, Jakob, S�rine, Sarah, Sara, Tore, Alex 2006: Anne Marie, Louise, Anders, Emma, Maria, Eda, Josefine, Johannes, Nikolaj, Victor

36. Beskrivelse af gruppen Gruppedata: Alder: 9-17 [x=12.9] IQ: 59-146 [x=90] Skadestype N=6: Traumatisk N=5: Tumor N=2: Infektioner N=2: Apopleksi Frafald: 5 (forv�rring, skole, motivation)

37. Resultater� Data er p.t. under bearbejdning� Det lader dog til, at: Tr�ningen har en positiv effekt p� de neuropsykologiske m�l En positiv indvirkning p� b�rnenes selvv�rd (p<0.002) Telefonisk vejledning udl�ser mere selvst�ndig og kreativ adf�rd fra tr�neren, men man risikerer metodisk fejltolkning Rejseholdsvejledning giver mulighed for mere omfattende vejledning i forhold til barnets skolepr�stationer og generelle trivsel.

38. Individualiseringsmuligheder Fokus p�: Hukommelse Indsigt Tr�tbarhed Tidsfornemmelse Teenager Konkurrenceaspektet Lavt selvv�rd Strategier Det sociale Koncentration �vrige handicaps (syn, motorik, skrive/ stave)

39. Faser og tr�ningselementer:

40. Hidtidige afpr�vninger: Hidtidige afpr�vninger: Hollandske � oprindelig Ph.D men b�rn i stedet Sverige 1 � pilot projekt for Ph.D, upubliceret L�se mere � artiklerne med I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning � p� skolen, med egne l�rere, versus hospitalsbaseretHidtidige afpr�vninger: Hollandske � oprindelig Ph.D men b�rn i stedet Sverige 1 � pilot projekt for Ph.D, upubliceret L�se mere � artiklerne med I Danmark � lokalbaseret � i ordets bogstaveligste betydning � p� skolen, med egne l�rere, versus hospitalsbaseret

41. Hidtidige afpr�vninger:

42. Opsummering For b�rn med s�rlige l�ringsbehov grundet medf�dt eller erhvervet hjerneskade: Kan barnets m�rkelige adf�rd forklares med dets hjerneskade? Kun til dels. Barnets motiver, sociale relationsevne og selvforst�else spiller ogs� ind. Hj�lper psykologen barnet ved at p�pege dets hjerneskade? Ja, hj�lp til at stille mere passende krav til barnet. Ja, barnet kan f� en bedre forst�else af sine st�rke og svage sider. Men psykologen skal undg� kun at fokusere p� hjerneskaden som mulig �rsag. Og psykologen b�r overveje, hvilken gavn barnet har af at blive udpeget som barn med s�rlige l�ringsbehov som f�lge af hjerneskade. Kan psykologen tr�ne barnets hjerne? Hjernen skal ikke t�nkes som en muskel, der skal tr�nes. For b�rn med erhvervet hjerneskade er det min erfaring, at det er givtigt at arbejde gennem indsigt og gentagelser, for at barnet udnytter sit kognitive funktionsniveau optimalt.

43. For b�rn med s�rlige l�ringsbehov grundet medf�dt eller erhvervet hjerneskade: Hvad ved l�rere og for�ldre om hjerner og hvad har de behov for at vide? Hvorn�r synes I det er relevant at inddrage barnets hjerne som forklaringsmodel for barnets adf�rd? Hvilke tiltag har I kendskab til hj�lper disse b�rn? Hvilke s�rlige st�ttetilbud har b�rnene fundet v�rdifulde? Debat