Præsentation:

1. Præsentation: • Grethe, 53 år, bor i Vejle med min kæreste, oprindeligt uddannet SSH, har 3 voksne børn. • Diagnose ”paranoid skizofren”, • NU helt medicinfri!

2. Præsentation: • Pernille, 29 år, bor i Vejle med min kæreste, oprindeligt uddannet frisør, stoppet pga. astma, læser nu Engelsk på Syddansk Universitet, har Anna på 1½ år. • Grethes ældste datter, pårørende gennem hele forløbet • SUPERstolt af sin mor!

3. Sygdommen startede.. • 4 familiemedlemmer døde inden for 2 år. • Fik brystkræft, og derved fjernet et bryst. • Modtog en enkelt kemo-behandling, takkede derefter nej til kemo. • Lægen gav 7 år at leve i. • Bange for at dø.

4. Symptomer/ årsag til stemmer • Overvåget (lille by) • Forfulgt • Truet • Mobbet • Mistroisk • Svigtet • Styret

5. Tab: • af 4 af mine kære på 2 år • af mit bryst et ½ år efter de 4 dødsfald • af mit hus / tvangsauktion / pga sygedagpenge • af sexualitet • af daværende kæreste • af forældrerollen / under indlæggelsen / og tiden efter • af min styrke • af selvværd • af tillid til læger / og andre mennesker / grundet tvang / og trussel kemo • af respekt fra andre • af identitet • af ejerskab af min krop • af ansvar for eget liv • af håb for fremtiden • af tro på mine kære • af troværdighed fra andre • af tro på at livet kunne bedres • af mental frihed / bliver holdt fast i psykiatrien • af arbejde

6. Indlagt 2000: • Medicin • Manglende samtaleterapi • Flere overflytninger pga. pladsmangel. Modtages på psyk. Skadestue i Esbjerg, men flyttes derefter til Amtssygehuset i Hviding fordi det er ”der man hører til” • Umuligt at skabe TILLID • Selvhjælp: Digte og sange

7. Som pårørende: • Manglende hjælp fra systemet • ”Nærmeste slægtning” • Tanker i forhold til mindre søskende

8. Tiden efter udskrivelsen: • Mange bivirkninger af medicin • Kæmper med alle tabene, som ikke er blevet bearbejdede, kun dæmpede af medicinen. • Trappet ud af medicin

9. Indlagt 2005: • Psykose fremkaldt af stress på job. • Frivillig indlagt – tvangstilbageholdt • Ønsker samme medicin som sidst, ”Semap” – men den er udgået. • Stoler ikke på ny medicin. • Lokket til at tage medicin, ved at stille besøg i udsigt.

10. Som pårørende: • Fik en opringning fra en læge: • ”Nu har vi fået jeres mor til at tage medicin ved at love hende besøg af jer, så I skal helst komme i morgen”! • Patrick var ikke over 15, så han kunne ikke komme med. Det vidste mor ikke.

11. Efter udskrivelsen: • Meget påvirket af bivirkninger. • Sygelig søvnighed. • Mange kramper i tæerne. • Fordøjelsesbesvær. • Væskeophobning. • Vægtøgning. • Stoppede medicin pga. bivirkninger.

12. Indlagt 2007: • Hentet af politiet, ikke i civil. • Stadig kun medicinbehandling – ingen samtaleterapi. • Selvterapi: Skrev digte og sange, bagte kager til medpatienterne, snakkede med en medpatient. • Lægen grinede af forespørgselen på samtaleterapi: ”Du kan ikke snakke dig ud af det her”.

13. Som pårørende: • Overskud en mangelvare – Hvad med opretholdelsen af ens eget liv? • Igen flyttet frem og tilbage. Var i kontakt med behandlingsstedet hver dag, alligevel formåede de at flytte vores mor så hurtigt, at vi en dag ringede det forkerte sted hen. • Nedslidning af netværk! / Orlov?

14. Efter udskrivelsen: • Behandlet med ”Risperdal”. Ikke dækkende. Skifter til ”Seroquel” og får tilskud af ”Cipramil” Efter 6 mdr. stoppes ”Cipramil” med succes. • Er så sløv af ”Seroquel” at tankerne om at skulle være på medicin resten af livet virker altoverskyggende. • Sygdomserkendelse – Accept eller knækket?

15. Vejen ud af medicinen! • Fandt Olga Runciman’s hjemmeside. • Læste bøger om Recovery og stemmehøring. • Tog kontakt til Olga. Lærte at psykoserne var udløst af traumer. • ”Lav en plan” • ”Informer dit netværk”

16. ”Planen”: • At have lov til at sørge over mine tab. • At mine kære kæmper med mig. • At være god ved mig selv. • At oprette en stemmehørergruppe. • At arbejde med mine stemmer. • At udgive mine digte og sange. • At blive medicinfri. • At få MB-uddannelsen – Hjælpe andre.

17. Som pårørende: • I starten var det skræmmende at tænke på, hvad der ville ske ved udtrapning. • Oplevelsen af mor, som var så entusiastisk og optimistisk, var nok til at ville støtte hende præcis det hun ville. • Var glad for at hun gik til månedlige besøg hos lægen – for vores skyld.

18. Spørgsmål til stemmerne: • Hvorfor følte jeg mig styret? ”Har du givet nogen lov til at styre dig”? • Hvorfor føler jeg mig mobbet i fjernsynet? ”Har du været mobbet tidligere? • Hvorfor har jeg så lidt tillid til autoriteter? ”Har du været svigtet i barndom/opvækst?

19. Tanker om sygdomsforløbet: • Et stort behov for at udtrykke stor taknemmelighed til dem som har været der under hvert sygdomsforløb. • Ikke rart at tænke på at der nu på afdelingerne bliver etableret ”Skizofreni-skoler” til erkendelse af sygdom og livsvarig medicinering. • Sender en tanke til straffefangen jeg mødte på den lukkede afdeling i Esbjerg, som mente at det var værre der end i fængslet?!

20. Retten til selv at bestemme: • Det er så vigtigt at huske, at man har lov til at sige ”Nej tak” til medicin når man ikke er psykotisk. • Man har lov til at vælge kontaktpersoner fra i DT • Man har ret til journalindsigt.

21. Lige så vigtigt at huske er: • Måden man trapper ud på er afgørende for at det går godt. • Stemmer, fornemmelser osv. skal bearbejdes undervejs – kun på den måde bliver man fri for dem. • Et støttende netværk er uundværligt! • At sætte sig ind i ”Recovery” ved at læse om de problemer man møder på vejen.

22. Recovery • Enighed i familien om, at redskaberne vi kender nu, kunne have været brugt med succes tidligere i forløbet. • MEN politisk vægtes psykiatrien lavt, og det medfører færre bevillinger end til det somatiske sundhedsvæsen. (7-8% i DK, 20% i andre lande)

23. Lysten til at leve igen! • Olga gav mig tro og håb tilbage. • Uvurderlig støtte fra netværk. TAK! • Fandt kærligheden, selvom jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skræmme ham væk  • TILLID – Fra kæresten, børn, søskende og veninden.

24. Før: Efter: