Progression i arbejdsmarkedsparathed

1. Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt casestudie af en gruppe kontanthjælpsmodtageres forløb mod beskæftigelse

2. Disposition • Formålet med de kvalitative casestudier • Beskrivelse af målgruppen • Præsentation af en borgerfortælling • Diskussion af indledende mønstre i materialet • Input til den kommende dataindsamling • Spørgsmål/kommentarer

3. Formålet med de kvalitative casestudier • Progression i arbejdsmarkedsparathed er en nødvendig gradbøjning … • Men måling på indikatorerne kan ikke stå alene… • Vi skal også indfange den viden borgerne selv sidder inde med…

4. Formålet med de kvalitative casestudier • 25 borgere • Variation i køn, alder og ledighedshistorik • Kombination af kvalitative interviews, observationer og evt. dokumentstudier af journaler mv.

5. Beskrivelse af målgruppen • Pt. 20 borgere, heraf: • 11 kvinder og 9 mænd • I alderen 35 til 48 år • Fra tre forskellige jobcentre • 2 integrationsborgere • Borgere med kort og lang ledighedshistorik bag sig • Borgere med kort, lang eller ingen uddannelsesbaggrund • Borgere med misbrugs- og/eller helbredsproblemer (fysisk som psykisk), vanskelig opvækst og manglende netværk

6. En borgerfortælling … Først fakta: • Kvinde • 42 år • 3 børn • Samboende med kæreste • Kontanthjælp stort set uafbrudt i 24 år Så fortællingen …

7. En borgerfortælling … ’Det kan godt være, at jeg ville kunne være i brugsen i fire timer om dagen, men så ville det også betyde at jeg bare skulle gå hjem og sætte mig bagefter. Og jeg har altså også en søn på 4½ år og en kæreste der skal have noget at spise. Jeg ved godt, at han kan selvfølgelig også lave noget, men stadigvæk vil jeg også godt være noget, når jeg kommer hjem. (…) Jeg vil ligesom godt kunne lave mad til familien’.

8. En borgerfortælling … ‘Det er bare sådan det er, men sådan har jeg altid levet, så det er slet ikke noget der egentlig generer mig. Selvfølgelig ville jeg gerne have givet mine unger mere end jeg har kunnet, men de har stadig tøj på kroppen og mad i maven, og det er vel også noget værd? (…) For et år siden sagde vi, at vi har ikke råd til bilen lige nu, men så må vi se, hvad vi så gør. Det skal der nok blive råd til igen på et tidspunkt. Jeg tager bussen og [navn på kæreste] tager knallerten, og så har vi en veninde som vi kan låne en bil af. Så jo jo, det hele det kører egentlig ganske fint’.

9. En borgerfortælling … ‘Noget det første [navn på sagsbehandler] sagde til mig, da jeg kom ned til hende var: ’jeg ved da lige hvad du skal’, ’Nå, hvad skal jeg?, ’Jamen du skal da i en børnehave!’, hvor jeg sagde: ’det er da ved gud jeg ikke skal’, (…) Det er ikke det jeg kan. Det ligger mig så fjernt. Men jeg tror det er den der indoktrinering fra mine forældre med, at det er sku da ikke rigtigt arbejde. I min familie der er man ikke noget med mindre man kan bygge et hus’.

10. En borgerfortælling … ’Jeg ved det faktisk ikke. Men det har selvfølgelig også noget at gøre med, at de ting jeg har prøvet har mest været kurser. Jeg har jo ikke sådan været rigtig ude at arbejde. Og man kan vende den rundt og sige, at da jeg så endelig var i arbejde, så var det i kommuneregi. Altså… Så jeg har jo været rundt i systemet siden jeg var 18 på den ene eller den anden måde – udover de to år, hvor jeg var på dagpenge efter et halvt års arbejde. Så jeg har været på passiv forsørgelse hele mit liv. Så der er ikke noget der lige slår mig som værende det mest fantastiske, det er der ikke’. To be continued …

11. Diskussion af indledende mønstre • Der er stor variation i de enkelte borgeres fortællinger, men også fælles mønstre på tværs: • Overvægt og dårligt helbred blandt kvinderne • Misbrug (alkohol og stoffer) blandt mændene • Ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet lige siden ungdomsårene • Det nære netværk har samme karakteristika som borgerne selv

12. Diskussion af indledende mønstre • Det fortæller borgerne om: • Indsatser: borgerne har alle oplevet at blive placeret på ‘urtetes-, navlepiller- eller pipfuglekurser’, men mange peger også på, at særligt en type indsats har været god: ‘Men det [træning] hjælper lidt på mit humør og lysten til at leve igen, fordi der er andre mennesker dernede som er i samme situation som mig. Og det kan jeg godt mærke, at det giver mere energi og lyst til det. For lige nu der sidder jeg og tænker: ’hvad skal der blive af mig? Jeg sidder her som over 40-årig og føler at livet næsten er overstået på grund af en skade, som jeg ikke kan komme videre fra. Jeg ser da lidt lys derude i mørket og måske kommer det lidt tættere på for mig engang’. (Kvinde, 43 år, 7 år på kontanthjælp)

13. Diskussion af indledende mønstre • Det fortæller borgerne om: • Relationen til sagsbehandlerne: borgerne fortæller om negative oplevelser, men er også tydelige omkring hvornår de haft en god relation, og hvad den har betydet for dem. (SD: Men hvad er det så hun gør?) Jamen vi snakker jo bare. Hun er ikke sådan regelrytter. Eller jo, hun gør jo det hun skal. Men vi snakker jo bare. Når jeg ringer, så behøver jeg bare sige: ’Hej Hansen’ og så ved hun hvem det er. Hun ved det. Vi snakker som om vi kender hinanden’. (Mand, 35 år, senest 2 år på kontanthjælp)

14. Diskussion af indledende mønstre • Det fortæller borgerne om: • Forventninger til fremtiden: alle borgere har et ønske om at blive en del af arbejdsmarkedet (igen), men af forskellige årsager har de fleste svært ved at pege på hvornår og i hvilket job: ‘Jeg ved ikke hvad han [sagsbehandleren] finder på. Jeg har sagt til ham, at jeg er helt tom oppe i hjernen. Jeg bliver mere og mere tom, for hvad skal jeg finde på? Og jo mere man sidder og lytter med i fjernsynet, jo mere tænker man: ’Hold da kæft, jeg kommer sku da aldrig ind nogen steder (…) Så jeg håber, med hans hjælp, at der kan blive strikket et eller andet sammen så jeg kan komme ud. Jeg ville jo helst bare gerne klare mig selv’. (Kvinde, 43 år, 7 år på kontanthjælp)

15. Input til den kommende dataindsamling • Særlige borgertyper I mangler viden om, eller vurderer som interessante at følge? • Har I nogle erfaringer med indsatser el.lign. som I ønsker belyst yderligere gennem casestudierne? • Jeg mangler fortsat omkring ti borgere, så hvis I vil være behjælpelige, hører jeg gerne fra jer!

16. Spørgsmål eller kommentarer? Sophie Danneris Jensen Kroghstræde 7, lok. 75 9220 Aalborg Øst Tlf. 99 40 28 31 Mobil: 40 43 26 67 E-mail: sophiedj@socsci.aau.dk