430 likes | 568 Views
Sundhedsvæsenets udfordringer. Udgifts pres. Efterspørgselspres Mere frit valg Kortere ventetid. Flere ældre, flere kronikere Nye teknologier Stigende ”efterspørgsel”. Sundheds- økonomi og struktur. Fri og lige adgang. Skattestop. = skattefinansiering. Balance? Går ligningen op?
E N D
Sundhedsvæsenets udfordringer Udgifts pres • Efterspørgselspres • Mere frit valg • Kortere ventetid Flere ældre, flere kronikere Nye teknologier Stigende ”efterspørgsel” Sundheds- økonomi og struktur Fri og lige adgang Skattestop = skattefinansiering Balance? Går ligningen op? Løsninger Og psykiatriens udfordringer er strukturelt ens Fødsler, 30-60 år siden Uddannelse 10-30 år siden
Pressymptomer • Alder og flere kronikere • Efterspørgsel efter arbejdskraft vokser hurtigere end udbud • Ny teknologi er dyr på to måder (anskaffelse, og flere kan behandles længere) • Antidepressiva mere end fordoblet • Kapacitetsudvidelser fjerner ikke altid ventetiderne – børnepsykiatri lige nu • Ventetidsgarantier forudsætter kapacitetsbuffer • …
Og væk med ventelister Myten om det ineffektive, træge sundhedsvæsen Øget effektivitet Handlekraftige politikere Søger råd Reformer Det ny sundhedsvæsen Ikke flere penge LØSNINGEN? Løsningen kan af finanspolitiske årsager ikke være flere penge. Derfor er penge ikke problemet Penge dekobles - Der er kun en anden mulighed Not harder but smarter
Det ny sundheds-væsen De fem nye regioner vil sikre et effektivt sygehus-væsen 577.005 (11 kommuner) 1.212.988 (19 kommuner) men I sidder med aben 1.631.537 (29 kommuner) 1.183.823 (22 kommuner) 805.954 (17 kommuner)
Reformen i hovedtræk • Hvorfor ??? og processen • Strukturreform • større og nye pol-adm. enheder • Regioner ingen skatteudskr. og kommunalfuldmagt • Opgavereform • kommuner flere sundhedsopgaver • Sundhedsstyrelsen større styringskompetence • Finansieringsreform (regioner) • ingen egenindtægter • bloktilskud (stat (sundhedsskat) og kommune) + akt.best.bidrag + puljer • mere takstbetaling til og dermed takststyring af sygehuse f.x. specialiserede amtslige socialpsykiatri. Kan overtage driftsansvar for boinstitutioner og aktivitetstil- bud (det har de gjort 90% af pladserne, rm:51% botilbuds- pladser, 94% af beskæftigelses- pladser
14 amter/H:S har ”sørge for” og finansieringsansvar for Sygehuse Praksissektor Lægemidler Offentlig finansiering (83%): Ca. 65% amtsskatter Ca. 35% bloktilskud fra stat Ca 1-2% øremærkede puljemidler fra stat Tværgående prioritering på amtsniveau Kommunalfuldmagt 5 regioner har driftsansvar for Sygehuse Praksissektor Lægemidler Offentlig finansiering (83%) 8% sundhedsskat (stat men proportional, kommunale udskrivningsgrundlag) Allokering til regioner Ca. 80% direkte fra stat Ca. 20% gennem kommuner (se senere) Ej tværgående prioritering på regionalt niveau Ej kommunalfuldmagt Og nu Sundhedsvæsen før xxxxxxxxxxxxxx
Juniforhandles Detaljeret stats- styringsinstrument f.eks. Venteliste, Kræftpulje, Læge- midler, … (pulje- reserveret) Skabe incitament til kommunerne til behandlingssubsti- tution, f.eks. aflast- ningspladser, fore- byggelse Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet Kilde: Takststyring i de nye regioner, Finansministeriet m.fl., 2006
Takster – som kommunerne skal betale, 2007 pl-niveau KL siger at færdigbehandlingstaksten giver kommunerne incitament til at ud- byde gode botilbud til psykiatriske pt. DaRe siger det modsatte! Vi må se! Kilde: Cirkulære om aktivitetsbestemt, kommunal medfinansiering på sundhedsområdet. 23. juni 2006
Fremtidig finansieringsmodel på sygehusområdet Takststyring af institutionerne DRG på sygehusene Kilde: Takststyring i de nye regioner, Finansministeriet m.fl., 2006
Gode gamle dage Jeg er kun en udgift ”Det skal betale sig at gøre en ekstra indsats - også på et hospital.” DRG kr X Det er hermed bevist, at takststyring øger produktiviteten. Amt Amt ’Penge følger patient’ indføres Rammebudgetter er ’indsæt et negativt ord’ Sygehusene Patient Jeg er også en indtægt Fast budget Stat og kommuner Takster og puljer Amtskattefinansiering Regioner
Påvirkes klinisk adfærd? DRG taksten er 20.000 kroner Det modtager sygehuset for både Hr. Hansen og Hr. Overgaard, som fejler det samme Ressourcestærke Hr. Hansens behandling koster sygehuset 16.000 kr. Ressourcesvage Hr. Overgaards behandling koster sygehuset 24.000 kr. Hvem vil sygehuset helst have mange af? Erfaringer fra USA • DRG Creep • Eksempler på snyd, f.eks. i Norge • Skimping, dumping og skimming i USA
USA erfaringer ikke nødvendigvis overførbare til DK – men også høj indenfor-DRG omkostningsvariation i DK Operationer på håndled og hånd (KND): DRG-takst og behandlingsomkostninger Kilde: P.E. Hansen / Sundhedsstyrelsen
Det ny sundheds-væsen skal kunne måle og veje meget og så er det jo godt at vi har sundhedsøkonomerne med gode målesystemer For produktivitet For kapacitet For hvor meget vi bruger For kvalitet Og meget andet og at det hele kan sammenfattes i 1-5 sygehusstjerner
Norge Tyskland Sverige Danmark Sundhedsudgifter (2004) i de fire lande omregnet til dansk befolkningsstør- relse. Milliarder kroner/år
Sundhedsudgifternes udvikling, 1999=100 med dansk befolkningsstørrelse Gennemsnit, 23 lande (22,7 mkr) Storbritannien Storbritannien (23,3 mkr) Norge Tyskland (8,1 mkr) Norge (24,4 mkr) Gennemsnit 23 lande Sverige (17,7 mkr) Danmark (12,1 mkr) Sverige Danmark Tyskland
Danske vækstrater i sundhedsvæsenet er halvt så høje som i resten af vestlige verden
Investeringer i det danske sundhedsvæsen har konsekvent over de sidste 25 år være ca. halvdelen af niveauet i de andre lande Totale sundhedsudgifter som % af BNP 2005 1970 1980 1990 2000 1970
Investeringer i det danske sundhedsvæsen har konsekvent over de sidste 25 år være ca. halvdelen af niveauet i de andre lande Totale sundhedsudgifter som % af BNP 2005 1970 1980 1990 2000 1970
Sundhedsudgifternes udvikling, 1999=100 med dansk befolkningsstørrelse Gennemsnit, 23 lande (22,7 mkr) Storbritannien Storbritannien (23,3 mkr) Norge Tyskland (8,1 mkr) Norge (24,4 mkr) Gennemsnit 23 lande Sverige (17,7 mkr) Danmark (12,1 mkr) Sverige Danmark Tyskland
Sundhedsudgifter i Danmark og OECD (gennemsnit af 23 lande) fra 1970 til 2003. Opgjort i købekraftjusterede og GDP-prisjusterede danske kroner pr. indbygger. Danske sundhedsudgifter med og uden ’sociale plejeudgifter’ Danske sundhedsudgifter med 50% ’sociale plejeudgifter’ Simpelt gennemsnit af sundheds-udgifter i de 23 OECD lande. H2: Lav vækst i sundhedsudgifterne har ført til lave sundhedsudgifter Kilde OECD Health Data 2005, Søgaard, 2006
Sundhedsudgifter pr. indbygger i Danmark (med og uden ’sociale ældreudgifter’) og OECD (gennemsnit af 23 lande) fra 1970 til 2003. Opgjort i procent af BNP. Simpelt gennemsnit af sundheds-udgifter/BNP i de 23 OECD lande. Danske sundhedsudgifter med 50% ’sociale plejeudgifter’ Danske sundhedsudgifter med og uden ’sociale plejeudgifter’ H2: Lav vækst i sundhedsudgifterne har ført til lave sundhedsudgifter Kilde OECD Health Data 2005, Søgaard, 2006
Hvis det offentlige sundhedsvæsen ikke kan finde ud af at bruge 12 milliarder fornuftigt og få ventetiderne væk, så er det da idiotisk at sende 12 milliarder mere Ventetider er blot et af flere ubalancesymptomer – patienter på gangene på akutmodtageafdelin-gerne er et andet – og det skyldes for lav kapa-citet. Vi kan ikke nå det samme som i udlandet for det halve To fortolkninger af halv investeringsvilje
Sundhedsstyrelsens prognose for det fremtidige antal speciallæger i patologi Prognose for speciallæger i patologi Der er nogenlunde balance i 2005. De kommende år vil der være mangel på patologer, men fra 2015 forbedres lægeudbud-et gradvist og i 2025 er vi tilbage ved 2005 status Men hvad med behovet for eller efterspørgslen efter speciallæger i pato- logi. Det er jo vokset og vokset i mange år, så vil behovet være knap 200 også i 2025
Behovsprognose: Detaljerede data for patologiaktiviteter fra 2000 til 2005. Aktivitetsvækst på ca. 4,5%pa. Produk- tivitetsvækst på ca. 2,0%pa. Behovsvækst på 2,5% til 2010 Prognose for speciallæger i patologi Efter 2010?? Formentlig 2,5% - men så eksplo- derer det!1,5% årlig vækst, og optimistisk (0%) DSI (Kjellberg) 2007
Det Er os Flere ældre … Plejeudgifterne stiger selvfølgelig også med alderen Economic Policy Committee, 2001
Det er os Fra fødsel til 95+ år Flere ældre … Sundhedsudgifterne pr. person stiger med alderen Aldersprofil for offentlige sundhedsudgifter I EU lande Ren aldringseffekt Dødsrisiko stiger med alderen Economic Policy Committee, 2001
Flere ældre … Hvor mange % points af BNP vil pleje- og sundhedsudgifter stige med fra 2000 til 2050 grundet befolkningsaldring? Hvad man tror i 9 lande Kilde: Bains, 2003
%-pts af BNP som sundheds- hhv. plejeudgifter forventes at stige med som følge af aldring til 2050 I Norden og Holland tror vi, at det vil påvirke plejeudgifterne mest Forskelle mellem lande kan skyldes forskellig afgrænsning Flere ældre … Samme tal Blot stillet ved siden af hinanden Udgiftskonsekvenser af befolkningsaldring
%-pts af BNP som sundheds- hhv. plejeudgifter forventes at stige med som følge af aldring til 2050 Flere ældre … Konsekvenser af ”samtidigt flere syge og raske” fænomenet – et aspekt af kronikerfænomenet Men også forskellig vurde-ring af ”flere syge og raske” fænomenet • Vedv. behandlingsindsats • Flere lever godt og længe med sygdom • Mindre/udskudt pleje-behov • Men højere sundheds-udgifter Vi skal passe på i fremtidsplanerne ikke at fastfryse en given sektorstruktur
Incidens fordobles + meget mild + mild + moderat Svær AD Flere ældre … Flere kronisk syge, f.eks. Alzheimer Prævalens fordobles Kilde: Egne beregninger fra EuroDem, 2002
AD plejeudgifter, MKR/år + meget mild + mild + moderat Svær AD Flere ældre … Når prævalens fordobles, så fordobles plejeudgifter nok også AD prævalens i Danmark Kilde: Egne beregninger fra EuroDem, 2002
Udredningsudgifter fordobles? Incidens fordobles Flere ældre … Demens og AD er kommet ind i sundhedsvæsenet: Udredning Kilde: Egne beregninger fra EuroDem, 2002
Disse store, ofte langvarige sygdomme trækker mange konsultationer i almen praksis Hansen, Rasmussen og Munck, 2004
→ handlingsbehov Fra Sick Care til Health Care • Langt fra alle kroniske patienter er registrerede • Kun en del får optimal behandling • >60% af samtlige sundheds-udgifter går til kroniske sygdomme (ofte akutbehandling) Fra akutbehandling til kronikeromsorg Udfordringer Disease management Informationssystemer Topstyring/ledelse Store investeringer En anden tilbudspakke En anden tilgang Kommuner og regioner Sygehuse Distrikt, ops.pysk.teams, … og stationær behandlng Bermuda trekant Shared Care • Mangelfuld samordning mellem forskellige sundhedstilbud • Vi honorerer enkeltstående ydelser/aktiviteter Sam- arbejde Socialpsykiatrien Stratifi- cation Kommu- nale tilbud Praksis- sektor Sundhedsstyrelsen, 2005
Udgiftsvækst pr. kronikerpatientår fra 1996 til 2002 i Kaiser Permanente Greater San Fransisco Så effektiv kroniker- omsorg er ikke umid-delbart og nødvendig- vis et stort spareprojekt
Frisk nok til at gøre hvad man har lyst til 26% syg med godt liv 54% rask med godt liv Har langvarig sygdom Har ikke lang- varig sygdom 15% syg med dår- ligt liv 5% rask men dår- ligt liv Næsten aldrig frisk nok til at gøre hvad man har lyst til 41% oplever langvarig sygdom – på et givent tidspunkt - og her skal både de offentlige og private støttesystemer træde ind SUSY, 2000, SIF
Henvisninger: kur+pal excl akut (drift 2004). Vejle Vejle 40 35 30 25 ugentlig antal henvisninger 20 15 10 5 0 0 10 20 30 40 50 ugenr. Det ny sundheds-væsen Udfordringer og andre ting fra oven III • Mere frit valg ”koster ikke” • Ventetidsgarentier • Udhuling af den udbudsorienterede planhorisont Kapacitetsbehov beregnes lineært Men
3:+Heterogen vente-tidsstatus, f.x. visse kræft former kan ikke vente 28 dage + de akutte 1:Fluktuerende patienttilgang 2:+nedbrud, forsinkelser, ≈7½ timers arbejdsdag
Kilde: DiMasi, 2003 Teknologi som væsentlig drivkraft i behandling og udgifter … Teknologien bliver dyrere at udvikle og derfor dyrere i anskaffelsespris Omkostningen til udvikling af nye lægemidler er vokset med 7½ procent årligt (udover inflation) siden 1970’erne Gennemsnitlig om kostning pr. god-kendt lægemiddel er i dag ca. 7,5 milliarder kroner.
Teknologi som væsentlig drivkraft i efterspørgslen … Flere og flere danskere behandles med antidepressiva 120% stigning på 10 år Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Teknologi som væsentlig drivkraft i efterspørgslen … Flere og flere danskere … får mere og mere antidepressiva forbruget er steget med 240% Kilde: Lægemiddelstyrelsen
Medicin- og sundhedsudgifter samt BNP pr. indbygger. 1994=100
Både medicinforbrug og udgiftsvækst 1995 til 2002 er relativt lavt i Danmark