110 likes | 309 Views
Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi ( MR-IT). Forløb. Demokrati Livstil eller styreform?
E N D
Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt. Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forløb • Demokrati • Livstil eller styreform? • IT og demokrati • Er der en sammenhæng? • Demokratiske udfordringer lokalt • e-Demokrati eller Digital Forvaltning • Diskussion Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Demokrati – Livstil eller styreform
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fra Government til Governance • Fra de formelle politiske kanaler (valg, partier foreninger) til de uformelle og situationsbestemte (enkeltsager) • Fra inputsiden til outputsiden – Fra politiske beslutninger til praktiske handlinger • Fra kollektive handlinger tilindividualiseret politisk deltagelse • Fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fragmenteret forvaltning • Grænserne imellem den offentlige og den private sektor er blevet mere flydende • Der delegeres beslutningskompetence og decentraliseres helt ud i den offentlige sektors yderste led • De offentligeforvaltninger organiserer sig i højere grad ud fra netværksprincipper end ud fra hierarkiske principper Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) IT og Demokrati • IT-anvendelse er strukturerende for interaktion • Demokrati er struktureret interaktion • Man gennemfører kollektive beslutninger • Den latente spænding der er imellem individ og kollektiv mindskes (Eva Sørensen) • TMIPPs (teknologisk medierede innovationer i politisk praksis) • Forskellige demokratimodeller Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) TMIPPs • Forsøger at undgå teknologideterminisme • Beskriver de komplekse relationer imellem computerteknologi og politiske processer. • Politiske anvendelser af IT bliver en del af restruktureringen og redefineringen af relationerne internt i det politiske system. • Man kan bruge en ”teoretisk trekant” til at anskueliggøre sammenhængene imellem teknologi og demokrati.. • Eksempler på TMIPPS: • Online-debatter • Informationssøgning • Politisk organisering via nettet (elektroniske samarbejdsværktøjer) • Masse-mail-udsendelser og politiske hjemmesider.
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forskellige demokratimodeller • Klassiske forståelser • Liberal • Konservativ • Socialdemokratisk • IT-relaterede forståelser • Teledemokrati • Direkte demokrati med elektroniske afstemninger • Cyberdemokrati • Direkte demokrati med deliberation • Elektronisk demokratisering • Revitalisering af eksisterende repræsentative politiske system, gennem øget brug af IT
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Andre e-Demokratimodeller • Servicedemokrati (consumer democracy) • Kunderne ekspliciterer deres præferencer og vælger rationelt og frit • Demo-elite eller den neokorporativistiske model, • Eksperter og udefrakommende interessenter spiller en vigtig rolle for samfundets effektivitet • Den Neorepublikanske model • Fælles sociale værdier og dyder former de aktive samfundsborgeres udvikling af det demokratiske samfund • Den Cyberdemokratiske model • Autonome selvrefererende elektroniske netværk spiller en central rolle i pluraliseringen af det postmoderne samfund Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004
Koncept Myndighedsorienteret Borgerorienteret Nationalt orienteret Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Hovedsynspunkter FForrang til styringshensyn. PPrimært ønske i forbindelse med IKT-anvendelse er at opnå effektiviserings-/ressourcegevinster. SStærk interesse for borgernes autonomi i info-samfundet. ÅÅbenhed, retssikkerhed og frivillighed. DDen danske offentlige sektors serviceniveau og konkurrenceevne er det vigtigste. LLegitimitet og social ansvarlighed. Syn på borgernes rolle P-data (klient/bruger). Engagerede og aktive borgere. (bruger/borger). Eksempler på institutioner KMD. Teknologirådet. Videnskabs-ministeriet, KL. Forvaltningstradition Klassisk (Weberiansk). Responsiv/pluralistisk ekspertkonsensus Elektronisk demokratisering
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Udfordringer lokalt • E-demokrati, digital forvaltning eller det vi plejer • Regler og rutiner • Økonomi • Politisk vilje/viden Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004