Status Epilepticus

1. Status Epilepticus Hvad er kramper?

2. Definition på epilepsi • Uprovokerede, gentagne og ensartede anfald med eller uden bevidsthedspåvirkning • En kronisk lidelse på baggrund af diverse årsager • Excessiv fyring af cerebrale neuroner (pludselig hypersynkronisering) • Et anfald er et symptom og ikke en sygdom

3. Hvad er årsagen til epilepsi? • Blodprop i hjernen eller hjerneblødning • Arvelige faktorer • Følger af iltmangel fx fødselsskade, hjertestop, drukneulykker • Alkohol- eller narkomisbrug • Kraniebrud • Følger af betændelse i hjernen fx meningitis eller hjernebetændelse • Tumor cerebri

4. Udredning • Kliniske observationer • Anfaldsanamnese • EEG • Video EEG • CT og evt. MR • Neuropsykologisk/-psykiatrisk us.

5. Anfaldsklassifikation – partielle (fokale) anfald Anfaldet starter i en afgrænset del (part) af hjernebarken. Det kan så forblive der, udbrede sig til naboområderne eller til sidst involvere hele hjernen. (sekundær generalisering) Det vigtigste er at få klarlagt, hvordan anfaldet begynder, idet symptomerne her vil kunne lede hen til det sted i hjernen, hvor begyndelsesstedet er.

6. Partielle anfald • Har man motoriske trækninger i højre hånd, må begyndelsesstedet befinde sig i den motoriske hjernebark i venstre hjernehalvdel. (krydser over midtlinien) • Indledes anfaldet med lysglimt, sidder begyndelsesstedet i synsbarken i occipitallappen. • Har man sammensatte og hallucinatoriske oplevelser (musik og scener), stammer anfaldet sandsynligvis fra tindingelappen. Disse anfald kaldes også for aura.

7. Anfaldsklassificering • Simple partielle anfald - kendetegnes ved at patienten er vågen og kan følge med i hvad der foregår. Man kan kommunikere med den krampende. • Komplekse partielle anfald - Patienten er omtåget, man kan ikke kommunikere med ham, han husker heller ikke bagefter, hvad der er sket. Dette er den mest hyppige anfaldstype hos voksne og større børn. - Denne er også socialt invaliderende og patienten udfører ofte bizarre, upassende handlinger. (smasker, savler, rømmer sig, udstøder lyde)

8. Generaliserende anfald(hele hjernen mere eller mindre medinddraget) Det tonisk-kloniske krampeanfald (grand mal) er mest kendt. - Personen, der går i krampe, bliver dybt bevidstløs og helt stiv i kroppen (tonisk fase). - Respirationen stopper og på grund af dette samt det store muskelarbejde liver den krampende cyanotisk. (O2-mangel) - Efter 10-30 sekunder gentagne ryk i arme og ben (klonisk fase) - Efter et til to minutter er anfaldet overstået. - Umiddelbart efter anfaldet trækker den krampende vejret dybt og prustende. Dette skyldes CO2-ophobning og sekret i de øvre luftveje. - Om patienten har bidt sig i tungen er sekretet ofte blodigt.

9. Generaliserende anfald • Absencen er det modsatte yderpunkt - viser sig som om man ganske kort bliver fjern (<10 sek), hvorefter personen kommer til sig selv. Ses op til 100 gange dagligt. • Myoklonier er kortvarige symmetriske trækninger i arme og ben. De ligner meget dem, de fleste kender inden man falder i søvn. Forskellen er den at de epileptiske myoklonier som regel ses efter man er vågnet om morgenen. • Astatiske (atoniske) anfald. Ved disse anfald mister patienten brat tonus i kroppen og falder til jorden, eftersom alle selvbeskyttelsesreflekser er ophævet. Ofte ses hovedskader og ansigtsskader.

10. Status Epilepticus • Langvarige eller gentagne anfald, der optræder så hyppigt, at pt. ikke når at komme til fuld bevidsthed mellem anfaldene. • Kan medføre - anoxi i hjernen - hjertestop - respirationsstop • Anfald ”farligt” fordi nervecellen tømmes for glukose og oxygen

11. Status Epilepticus • Behandling - ABC…. O2, luftvej, iv-adgang, monitorering, blodprøver inkl. ABG • Symtomatisk behandling med antikonvulsiva - Benzodiazepin (Rivotril) - Fenytoin/Fosfenytoin loading og vedligeholdelsesbehandling - Valproat eller Karbamazepin - Mg - Propofol/barbituratcoma Identifikation og elimination af udløsende årsag - stroke, tumor, SAH, ICH, hypoxi, traume - kendt epilepsi (medicinændring, feber, interaktion) - intoxikation f.eks. alkohol, kokain, teofyllin - elektrolytderangering (hypo- og hypernatremi, hypercalcemi, leverencephalopati - infektion (encephalitis, meningitis, hjerneabscess)

12. Differentialdiagnoser Cavernous Sinus Thrombosis Shock, Cardiogenic Delirium Tremens Shock, Hemorrhagic Delirium, Dementia, and Amnesia Shock, Hypovolemic Diabetic Ketoacidosis Shock, Septic Encephalitis Stroke, Hemorrhagic Epidural Hematoma Stroke, Ischemic Epidural and Subdural Infections Subarachnoid Hemorrhage Heat Exhaustion and Heatstroke Toxicity, Anticholinergic Herpes Simplex Toxicity, Antidepressant Herpes Simplex Encephalitis Toxicity, Barbiturate Hyperosmolar Hyperglycemic Nonketotic Coma Toxicity, Benzodiazepine Hypertensive Emergencies Toxicity, Carbon Monoxide Hypoglycemia Toxicity, Cocaine Hyponatremia Toxicity, Cyanide Hypothyroidism and Myxedema Coma Toxicity, Cyclic Antidepressants Meningitis Toxicity, Med.-Induced Dystonic Reactions Neuroleptic Malignant Syndrome Withdrawal Syndromes Pediatrics, Febrile Seizures Pediatrics, Meningitis and Encephalitis Pediatrics, Status Epilepticus

13. Status Epilepticus • Observationer under anfald - pupiller (+/-) lys - pupiller (dilatation) - øjendrejning (opad/nedad/højre/venstre) - tungebid - fråde - ekskretafgang - cyanose - respiration (prustende, ophørt, normal) - frekvens (antal) - anfaldsvarighed (minutter)

14. Status Epilepticus Medicinsk behandling - mål med medicinsk behandling er at pt. er symptomfri og bivirkningsfri. - evt. kombination af flere præparater - partielle anfald – fenytoin, carbamazepin og oxcarbamazepin, lamictal - generaliserende anfald – valproat, lamictal Kirurgisk behandling - epi.kir. udredning - primært når med. beh. Ikke er tilstrækkelig - primært temporallaps-epilepsi

15. Status Epilepticus • Komplikationer - hypertermi - acidose - hypotension - respiratorisk insufficiens - rhabdomyolyse - aspiration

16. Status Epilepticus • Prognose. - Hænger sammen med bagvedliggende diagnose.