1 / 37

Dramaturgi

Dramaturgi. Fortællinger & Genrer November 2010. Hvorfor film i skolen?. Kvalificering af børn/unges medieerfaringer har betydning for deres handlemuligheder i et komplekst( medialiseret )samfund Synssansen som sansemodalitet

keely
Download Presentation

Dramaturgi

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Dramaturgi Fortællinger & Genrer November 2010

  2. Hvorfor film i skolen? • Kvalificering af børn/unges medieerfaringer har betydning for deres handlemuligheder i et komplekst(medialiseret )samfund • Synssansen som sansemodalitet • Kommunikation og udvikling af viden foregår i høj grad visuelt, derfor må elever udvikle visuelle kompetencer • Filmkompetencer har overførselsværdi til andre mediekompetencer • Web 2.0 fordrer mediemæssige produktionskompetencer (deltagelse i fællesskaber) • Flere grunde?

  3. Alt drama er konflikt, uden konflikt ingen karakterer, uden karakterer ingen handling, uden handling ingen historie, uden historie ingen manuskript og uden manuskript ingen film. Konflikt

  4. Hvad er en god historie på film? • Hvilke ingredienser indeholder en god historie? Konflikt - begivenheder som afvigelser fra det ufortællelige • Hvordan er en god historie skruet sammen? Fortællestruktur – forholdet mellem spænding og tid • Hvordan gøres historien filmisk? Filmiske virkemidler – billeder og lyd

  5. Cirkulær dramaturgi Bølgemodellen

  6. Berettermodellen Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi

  7. Syd Fields ”plot pointmodel”

  8. Trine Breums model

  9. Fremdriftselementer • Varsler Mørke skyer, død fugl, hovedpersonen mister en ejendel, uhyggelig musik før mord-scenen etc. • Forhindringer vejspærring, bilen punkterer, personer spærres inde etc. • Forhalinger Nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling • Suspense Publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det

  10. Suspense • Dramaturgisk betegnelse for en fortælleform, der skaber spænding. Når publikum ved noget filmens hovedpersoner ikke ved.

  11. Eatshit and die

  12. Analyse efter plotpoint-model Se Eatshit and die af Anders Morgenthaler 2007 • Definer 1. akt. Hvilke dramaturgiske bolde kastes op i luften? • Definer 2. akt. Hvordan svæver de? • Definer 3. akt. Hvordan gribes boldene?

  13. Eatshit and die

  14. Se film og lav analyse! Jeg er bare den logerende

  15. Filmiske virkemidler

  16. Filmiske virkemidler • Filmens dramatiske indhold • Filmens æstetiske udtryk • Karakteropbygningen • Underbygningen af stemninger

  17. Filmiske virkemidler • Billedet • Klipningen • Lydsiden • Lyssætning og farver

  18. Udtryksblomsten Film fortæller historier i syv dimensioner: Tid De udtryksmæssige valg afgør: hvad vi ser og hører hvordan vi ser og hører Lys Karakter Post- produktion Rum Bevægelse Lyd De er indbyrdes afhængige: ingen bevægelse uden rum, intet rum uden lys, m.m. De levende billeders dramaturgi, Peter Harms Larsen

  19. Bearbejdning af udtryk Tre bearbejdsningsniveauer: 1. niveau – hvad ser vi? 2. niveau – hvordan ser vi det? 3. niveau – hvilken sammenhæng? Eksempel: En skuespillers mimik(1.niveau) kan svækkes eller styrkes gennem valg af billedets motivafstand(2. niveau). Det kan igen styrkes eller svækkes gennem bearbejdning via klip, lyde, underlægningsmusik eller voice-over(3. niveau) Målet er at publikum ikke registrerer de tre niveauer!

  20. Filmens fødsel Hvad kunne man i 1895? • Fortælle med levende billeder • Sort/hvide billeder • Totalbillede med stationært kamera • Lyd fra live-pianist og lydeffekter i biograflokalet

  21. Filmens fødsel Hvad kunne man ikke? • Klippe • Optage lyd i kameraet • Vise farvefilm • Variere billedbeskæringen • Bevæge kameraet

  22. Klippeteknikker • Kontinuitetsklipning: • ”Naturlige” usynlige overgange • Klip i bevægelsesretning • Klip i blikretning (POV)

  23. Klippeteknikker • Krydsklipning: • At klippe frem og tilbage mellem to handlingstråde, der på et tidspunkt skal mødes. • I dialogscener - shot- reaction-shot eller POV-shot

  24. Klippeteknikker Montage: • Fransk for ”sætte sammen/montere” - synonymt med klipning generelt • Russisk montageteori (dialektisk montage): Eisensteins idé om, at to sammenklippede indstillinger skal relatere til hinanden på en måde, så A og B i kombination skaber en ny mening C, som ikke findes som en indstilling i filmen.

  25. Lyd og musik • Opfattes mindre konkret end billedet • Taler til underbevidstheden • Befordrer en stor del af følelserne i en film og er derfor en emotionel faktor 0.23

  26. Lyd og musik • Kan etablere og underbygge • Stemninger • Følelser • Miljøer • Kan identificere • Genstande • Bevægelser • Personer • Kan forstærke dramatiske optrin • Kan bidrage til at definere genrer

  27. Lyd og musik To hovedgrupper: • Synkron lyd (diegetisk) Lyd, som tilskueren direkte kan forbinde med filmens billedunivers • Asynkron lyd (non-diegetisk) Lyd, der kommer fra en lydkilde, der ligger udenfor handlingsplanet.

  28. Synkron og asynkron lyd • 4 underkategorier: • Tale • Reallyd • Effektlyd • Musik

  29. Tale • Synkron tale Dialog eller monolog af personer, der er til stede i billedet (læbesynkront) • Asynkron tale Voice-over (fortællerstemme)

  30. Musik • Synkron musik Incidentalmusik, hvor lydkilden optræder i billedet • Asynkron musik Underlægningsmusik – lydkilden optræder ikke i billedet

  31. Musik og lyd • Mickey Mousing Musik og lyd imiterer bevægelser på billedsiden • Kontrapunktisk lyd Lyd- og billedside peger i hver sin retning • Lyd som ledemotiv Bestemt lyd, musiktema el. kendingsmelodi for bestemt karakter, sted el. tema

  32. Musik og lyd • Subjektiv lyd Den lyd som en person i filmen hører, videregivet sådan som personen oplever den. • Lyden som alene-fortæller Når lyden fungerer som fortæller alene

  33. BilledkompositionFilmens stil • Vandrette linjer – skaber ro og balance • Lodrette linjer – understreger det monumentale og magtfulde • Diagonale linjer – understreger action, bevægelse og aggressivitet • Kælkede (skæve) linjer – skaber uro og fare • Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

  34. Farver kan også have symbolsk betydningFilmens stil • Hvid– renhed, uskyld, kyskhed, men også fornuft • Gul– lys, varme, munterhed, men også falskhed • Grøn– håb, ungdom, men også umodenhed, kølighed • Sort– død, sorg, melankoli, men også styrke og autoritet • Blå– det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede, men også deprimerende og melankolske • Rød– kærlighed, lidenskab, men også blod og fare

  35. Genrebestemmelse Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk Kendetegn • Fortælling (dramaturgi) • Tematik • Setting • Ikonografi • Stil • Intertekstuelle referencer på tværs af genrer

More Related