TV- seriens dramaturgi

1. TV-seriens dramaturgi Pater Harms Larsen: De levende billeders dramaturgi II, pp. 350 - 356

2. Hvad er TV-serien ikke?

3. Spillefilmens dramaturgi • Dramaturgisk vilkår • Spillefilmens varighed: 1,5 - 2 timer • Afsluttet handlingsforløb • Klassiske plotstruktur • Den dobbelte plotstruktur • Heltens moralske udfordring (Kongeriget) • Heltens romantiske udfordring (Prinsessen)

4. Seriens dramaturgiske succes • Succeskriterier for seriens dramaturgiske udformning • Økonomisk rationel masseproduktion • Engagere publikum indenfor rammerne af dagligdagens faste og trygge ritualer • At fastholde seernes fascination og identifikation

5. Serieidentifikation • Karaktergalleriet / Orkestreringen • Karakterer: • Ingen eller langsom udvikling • Identifikation • Glæde ved gentagelsen • Fornøjelsen ved at gense det velkendte •  Slægtskab med religiøse og kulturelle events • Dramatugisk konsekvens: • Udvikling af venskab mellem seer og serie

6. Konceptideen • Anledning: Seriens dramaturgiske udfordring • Kedsomhed lurer bag gentagelsen • Dramaturgisk løsning • Mange historier sikrer langtidsholdbarhed •  Mange muligheder for at vise hvordan dagligdags eller mere eksistentielle problemer/udfordringer kan tackles. • Konceptideen: • Seriens kontinuitet: •  Bidrager til at give seriens mange afsnit sin særlige karakter blandt mange andre serier.

7. Eksemplerne

8. ”Der er et liv bag enhver forbrydelse”

9. DR’s Taxa Konceptidé: Skal man blande sig eller lade være?

10. DR’sRejseholdet Konceptidé: ”Man jager et bæst, men fanger et menneske”

11. Sammenhængen mellem afsnittene…? Episodeserie vs. Føljetonserie

12. Episodeserien I • Kendetegn: • Afsluttet historie med samme persongalleri • Samme setting er fælles for hele serien • Karaktererne • Ofte en gennemgående karismatisk hovedperson • Enkelte afsnits plot afgør hvem der er hovedperson

13. Episodeserie II Identifikation Tryghed ved at karaktererne er genkendelige og uforanderlige fra afsnit til afsnit Fascination Plottet i hvert afsnit udfordrer og truer hver gang seriens uforanderlighed

14. Episodeserien III

15. Føljetonserien I • Kendetegn: • Én lang fortsat historie • Gennemgående historie udvikler sig fra afsnit til afsnit med ”ups and downs” • Bevæger sig ikke mod egentligt klimaks • Neverending story • Virkemidler til dramaturgisk fremdrift: • Masser af dialog • Falske sortier • Cliff-hangers

16. Føljetonserien II Agnes Nixon: ”Make ’em laugh, make ’em cry, make ’em wait”

17. Føljetonserien III • Identifikation: • Sympati med karakterne og deres projekter • Sympati etableres i takt med at publikum lærer karaktererne at kende • Fascination: • Udspringer af frustration over det uafsluttede som hvert afsnit skaber  Seeren tvinges til at følge med…

18. Føljetonserier IV • Karakterer og setting • Kollektiv af individer, der hver gennemlever sin egen plotlinje/storyline • ”Hovedrollen” altererer indenfor karakterkollektivet • Fælles om et veldefineret – ofte lukket - socialt univers. • Kollektive karakterer: Mange befolkningssegmenter

19. Plot i serier

20. De fremdriftsskabendespændingsbuer • Seriebuen • Ligger over hele serien, og som giver en fast og sikker understrøm af spænding i alle afsnit • Føljetonbuer • Går over et antal afsnit f.eks. tre til seks. Disse plotlinjer vil typisk have cliffhanger-scener i hvert afsnit, så seeren må se fortsætteslsen i næste afsnit • Episodebuer • Går over et enkelt afsnit og sikrer en følelse af forløsning i slutningen af det enkelte afsnit • Scenebuer • Hver scene skal have et tydeligt vendepunkt, så seerne sidder med en overraskelse i maven, der kan holde den enkelte plotlinje ”i kog” mens man følger de andre.

21. Den moderne TV-serie • Kombinationen af episode og føljetondramaturgi  • Sindrigt system af vekslende parallelle storylines

22. Plotstrukturen Ingen systematik i rækkefølgen af scenerne Scenerne fra hver plotlinje udgør i sig selv en hel spillefilm Berettermodellens faser