Dramaturgi

1. Dramaturgi Fortællinger & Genrer Marts 2010

2. Hvorfor film i skolen? • Kvalificering af børn/unges medieerfaringer har betydning for deres handlemuligheder i et komplekst(medialiseret )samfund • Synssansen som sansemodalitet • Kommunikation og udvikling af viden foregår i høj grad visuelt, derfor må elever udvikle visuelle kompetencer • Filmkompetencer har overførselsværdi til andre mediekompetencer • Web 2.0 fordrer mediemæssige produktionskompetencer (deltagelse i fællesskaber) • Flere grunde?

3. Alt drama er konflikt, uden konflikt ingen karakterer, uden karakterer ingen handling, uden handling ingen historie, uden historie ingen manuskript og uden manuskript ingen film. Konflikt

4. Hvad er en god historie på film? • Hvilke ingredienser indeholder en god historie? Konflikt - begivenheder som afvigelser fra det ufortællelige • Hvordan er en god historie skruet sammen? Fortællestruktur – forholdet mellem spænding og tid • Hvordan gøres historien filmisk? Filmiske virkemidler – billeder og lyd

6. Bølgemodellen Cirkulær dramaturgi

7. Man anvender ofte berettermodellen til at illustrere den lineære dramaturgi

9. Syd Field arbejder med plot pointmodellen

11. Fremdriftselementer: • Varsler: Mørke skyer, død fugl, hovedpersonen mister en ejendel, uhyggelig musik før mord-scenen etc. • Forhindringer: vejspærring, bilen punkterer, personer spærres inde etc. • Forhalinger: Nogen trækker tiden ud, nogen udsætter en beslutning eller en handling • Suspense: Publikum aner, at der er fare på færde, før personerne i filmen ved det

12. Suspense • Dramaturgisk betegnelse for en fortælleform, der skaber spænding. Når publikum ved noget filmens hovedpersoner ikke ved.

13. Eat shit and die

14. Hvordan man også kan arbejde med denne film? Se Eatshit and die af Anders Morgenthaler 2007 • Definer 1. akt. Hvilke set ups rejser historien? • Definer 2. akt. • Definer 3. akt. Hvilke set ups får payoffs?

16. Eat shit and die

17. Jeg er bare den logerende

18. Filmiske virkemidler

19. Filmiske virkemidler • Filmens dramatiske indhold • Filmens æstetiske udtryk • Karakteropbygningen • Underbygningen af stemninger

20. Filmiske virkemidler • Billedet • Klipningen • Lydsiden • Lyssætning og farver

21. Udtryksblomsten Film fortæller historier i syv dimensioner: De udtryksmæssige valg afgør: hvad vi ser og hører hvordan vi ser og hører Lys Tid Post- produktion Rum Karakter Lyd De er indbyrdes afhængige: ingen bevægelse uden rum, intet rum uden lys, m.m. Bevægelse De levende billeders dramaturgi, Peter Harms Larsen Smørum 1/12 2004

22. Bearbejdning af udtryk Tre bearbejdsningsniveauer: 1. niveau – hvad ser vi? 2. niveau – hvordan ser vi det? 3. niveau – hvilken sammenhæng? Eksempel: En skuespillers mimik(1.niveau) kan svækkes eller styrkes gennem valg af billedets motivafstand(2. niveau). Det kan igen styrkes eller svækkes gennem bearbejdning via klip, lyde, underlægningsmusik eller voice-over(3. niveau) Målet er at publikum ikke registrerer de tre niveauer! Smørum 1/12 2004

23. Filmens fødsel Hvad kunne man i 1895? • Fortælle med levende billeder • Sort/hvide billeder • Totalbillede med stationært kamera • Lyd fra live-pianist og lydeffekter i biograflokalet

24. Filmens fødsel Hvad kunne man ikke? • Klippe • Optage lyd i kameraet • Vise farvefilm • Variere billedbeskæringen • Bevæge kameraet

25. Klippeteknikker • Kontinuitetsklipning: • ”Naturlige” usynlige overgange • Klip i bevægelsesretning • Klip i blikretning (POV)

26. Klippeteknikker • Krydsklipning: • At klippe frem og tilbage mellem to handlingstråde, der på et tidspunkt skal mødes. • I dialogscener - shot- reaction-shot eller POV-shot

27. Klippeteknikker Montage: • Fransk for ”sætte sammen/montere” - synonymt med klipning generelt • Russisk montageteori (dialektisk montage): Eisensteins idé om, at to sammenklippede indstillinger skal relatere til hinanden på en måde, så A og B i kombination skaber en ny mening C, som ikke findes som en indstilling i filmen.

28. Lyd og musik • Opfattes mindre konkret end billedet • Taler til underbevidstheden • Befordrer en stor del af følelserne i en film og er derfor en emotionel faktor

29. Lyd og musik • Kan etablere og underbygge: • Stemninger • Følelser • Miljøer • Kan identificere: • Genstande • Bevægelser • Personer • Kan forstærke dramatiske optrin • Kan bidrage til at definere genrer

30. Lyd og musik To hovedgrupper: • Synkron lyd (diegetisk) Lyd, som tilskueren direkte kan forbinde med filmens billedunivers • Asynkron lyd (non-diegetisk) Lyd, der kommer fra en lydkilde, der ligger udenfor handlingsplanet.

31. Synkron og asynkron lyd • 4 underkategorier: • Tale • Reallyd • Effektlyd • Musik

32. Tale • Synkron tale: Dialog eller monolog af personer, der er til stede i billedet (læbesynkront) • Asynkron tale: Voice-over (fortællerstemme)

33. Musik • Synkron musik: Incidentalmusik, hvor lydkilden optræder i billedet • Asynkron musik: Underlægningsmusik – lydkilden optræder ikke i billedet

34. Musik og lyd • Mickey Mousing: Musik og lyd imiterer bevægelser på billedsiden • Kontrapunktisk lyd: Lyd- og billedside peger i hver sin retning • Lyd som ledemotiv: Bestemt lyd, musiktema el. kendingsmelodi for bestemt karakter, sted el. tema

35. Musik og lyd • Subjektiv lyd: Den lyd. Som en person i filmen hører og videregivet sådan som personen oplever den. • Lyden som alene-fortæller: Når lyden fungerer som fortæller alene

36. BilledkompositionFilmens stil • Vandrette linjer – skaber ro og balance • Lodrette linjer – understreger det monumentale og magtfulde • Diagonale linjer – understreger action, bevægelse og aggressivitet • Kælkede (skæve) linjer – skaber uro og fare • Forgrund, mellemgrund og baggrund – skaber en illusion om tre dimensioner (højde, bredde og dybde)

37. Farver kan også have symbolsk betydningFilmens stil • Hvid– renhed, uskyld, kyskhed, men også fornuft • Gul– lys, varme, munterhed, men også falskhed • Grøn– håb, ungdom, men også umodenhed, kølighed • Sort– død, sorg, melankoli, men også styrke og autoritet • Blå– det tillidsvækkende, rolige og neddæmpede, men også deprimerende og melankolske • Rød– kærlighed, lidenskab, men også blod og fare

38. Genrebestemmelse? Film tilhører samme genre, hvis de har en række fællestræk Kendetegn • Fortælling (dramaturgi) • Tematik • Setting • Ikonografi • Stil