Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet”

1. Anatomi & fysiologi, ”Bevægeapparatet” Side 317-323 + 377-390 (skimme 324-376)

2. Bevægeapparatet • Knoglerne afstiver vores krop og sørger for at vi holder os oprejst – sammen med skeletmusklerne. • Skeletmusklerne er hæftet til knoglerne via sener. • En bevægelse opstår når musklerne trækker sig sammen og derved får knoglerne til at flytte sig! Men kan kun ske i ledene.

3. Bevægeapparatet • Bevægelighed afgøres af hvor mange led der er involveret i bevægelsen og hvilken type led der er tale om; • F.eks.: Fingerled/ skulderled!

4. Skelet Knogler: 206 stk. Hoved, hals & krop: 80 Overekstremiteter(skulderbælte, arm, hånd): 64 Underekstremiteter (bækken, ben, fod): 62

5. Inddeling af knogler

6. Skelettets og musklernes hovedfunktioner: • Afstiver og sørger for at vi holder os oprejst • Sørger for at vi kan bevæge os. • Beskytter de indre organer. Desuden er knoglerne: • Depot for Calcium og fosfat. • Dannelsessted for blodets celler (i rød knoglemarv).

7. Led - generelt • Et led: • Forbindelsesstedet mellem to eller flere stive knogler • nødvendige for at vi kan bevæge os!

8. Inddeling af led: • Uægte led • Ægte led

9. Forskelle på uægte og ægte led

10. Ægte led • Karakteristika: • Leddet er omgivet af en ledkapsel • Smal spalte mellem ledfladerne - ledhule – der indeholder ledvæske • Ledfladerne er beklædt med ledbrusk

11. Ægte led

12. Ægte led Ledkapslen: Yderst sejt, fibrøst bindevæv ~ fibrøs ledkapsel. Nedenunder ligger en tynd bindevævshinde – membrana synovialis. Ledbånd (ligamenter): Kan forstærke ledkapslen – ligge uden for kapslen, ligge indvævet i den eller være decideret inde i leddet (knæled, hofteled) • Sener fra de omkringliggende muskler kan også forstærke leddet.

13. Ægte led • Membrana synovialis (synovialmembranen) • Beklæder indersiden af den fibrøse ledkapsel og fortsætter over på ledknoglernes overflade → omslagsfold, jo større omslagsfold jo løsere er selve ledkapslen →↑ bevægelighed i leddet.

14. Ægte led • Ledvæsken (synovia): • Dannes ud fra synovialmembranen, der er fyldt med nerver og kar. • Fjernes via lymfen. • Funktioner • Ernærer ledbrusken. • Nedsætter gnidningsmodstanden ved at holde ledfladerne fugtige.

15. Ægte led • Ledfladerne: • Ledhoved & ledskål beklædt med glat ledbrusk – hyalin brusk → nedsætter gnidningsmodstanden. • Ledbrusk: • Kun et par mm tykt men meget elastisk og eftergiveligt → sørger for at ledfladerne passer sammen. • Har ingen kar og nerver • Ernæres derfor via diffusion fra ledvæsken

16. Ægte led • Fibrøs bruskskive (discus). • Evt. indskudt mellem to ledflader: • → stabiliserer leddet • Som hel skive (kæbeleddet). • eller som to hesteskoformede skiver- menisci (knæleddet).

17. Slidgigt (Osteoartrose, Artrose): • Ledbrusken tyndslides eller forsvinder helt → ledfladerne kører på hinanden! • Typisk aldersbetinget men observeres også hos yngre mennesker pga over- eller fejlbelastning af leddene (overvægt), (tidligere ledskader, arvelighed). • Hofteled, knæled, albueled, håndled, fingerled.

18. Ledegigt (Leddegigt, Reumatoid arthritis): • Kronisk fremadskridende ledsygdom, der kan være totalt invaliderende pga deformering af de angrebne led – kan skyldes en autoimmun reaktion?! Betændelsestilstand i synovialmembranen, som er den hinde, der beklæder indersiden af alle vores led → ledbrusken nedbrydes - Sener og ligamenter (ledbånd), der støtter og holder leddet i sin korrekte stilling, kan også blive beskadiget Angriber typisk fingerled, håndled, tå- og knæled

19. Ledegigt som følge af tarminfektion • 10–25 pct af de patienter, som har haft en gastroenterit med Yersinia, Salmonellla eller Campylobacter, får reaktiv artritis inden for seks måneder efter infektionen.

20. Ægte led Bevægeligheden af et ægte led afhænger af: • Ledfladernes form (retninger) samt • Om ledkapslen er stram eller løs (udsvingene)

21. Ledtyper 1. Glideled • ryghvirvlernes hvirvelbuer, • nøgleben/ skulderblad, • håndrods- og fodrodsknogler 2. Hængselled • Albue, • knæ, • fingre

22. Ledtyper 3. Drejeled • albueben/ spoleben, • Atlas/ axis 4. Saddelled • Tommelens rodled

23. Ledtyper 5. Kugleled • Hofte • Skulder

24. Skulderled Her er så efterfølgende en god led-quiz: http://commons.bcit.ca/biology/articulations/review1.html

25. Hypermobilitet • Hos de fleste mennesker er leddene stabiliserede af ledbånd, sener og muskler. • Hos nogle er ledbånd og sener meget eftergivelige - gør leddene hypermobile ("løse") og overbøjelige. • Ofte arvelig, og langt flere kvinder end mænd!

26. Hypermobilitet • 1/2 af hypermobile danskere får gener • Hypermobilitet øger risikoen for: • Forstuvninger - især i finger-, hånd- og fodled • Løfteskader • Skulder "af led" • Bækkenproblemer • Gener i forbindelse med graviditet • Nedsynkning af fodbuerne (platfod) • Slidgigt i 30-40 års alderen

27. Hypermobilitet test!Hvis du får fire point eller mere i denne test, er du hypermobil 1) Lillefingeren kan overstrækkes mere end 90 grader (ét point for hver finger). 2) Tommelfingeren kan føres ind til underarmen (ét point for hver finger). 3) Albueled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hver arm).

28. Hypermobilitet test! • 4) Knæled kan overstrækkes mere end 10 grader (ét point for hvert knæ). • 5) Du kan med strakte knæ føre håndfladerne i gulvet (ét point)

29. Uægte led • Karakteristika: • Uægte led sikrer lette glidebevægelser og let fjedrende bevægelser • Uægte led har ingen ledkapsel, ledhule eller ledvæske – knoglerne holdes sammen af fibrøs brusk eller af bindevæv

30. Uægte led • Leddene mellem rygsøjlens hvirvellegemer, hvor der er indskudt bruskskiver i mellem (disci intervertebralis). • Symfysen – sammenvoksningen mellem bækkenets to skamben, hvor der er indskudt en kraftig bruskskive.

31. Uægte led • Fibrøst bruskSymfyser. • 2. BindevævSuturer.

32. Uægte led • Suturer: Kraniekassens knogler holdes sammen af bindevæv.

33. Uægte led

34. Knoglernes væv • Støttevæv: Knoglevæv, bruskvæv & bindevæv → celler der ligger spredt i en intercellulærsubstans lavet af cellerne selv. • Intercellulærsubstans: Glykoprotein (grundsubstans) + proteinfibre (kollagene og elastiske fibre). • Knoglevæv skal både være fast, hårdt & elastisk → intercellulærsubstansen.

35. Knoglernes væv • Osteoblaster: Knogledannede celler = dem der danner intercellulærsubstansen. • Intercellulærsubstansen består i knogler af • Masser af kollagene fibre → elastisk & • uorganiske salte – krystaller af calciumsalte (kalk) → fast og hårdt!

36. Knoglernes væv • Knoglevævet nedbrydes og opbygges gennem hele livet. • Længdevækst frem til 16 (piger)/ 18(drenge) års alder (epifyseskiven forbenes). • Knoglevækst: Indtil ca. 25 år er opbygningen størst. • Med alderen mister man knoglevæv. • Kan modvirkes af fysisk aktivitet. • Fysisk inaktivitet fremmer tab af knoglevæv.

37. Knoglernes opbygning • Knoglernes overflade er dækket af en tynd bindevævshinde - periost(benhinde) – der er fæstnet til knoglerne via kollagene fibre. Benhinden er fyldt med kar og nerver samt osteoblaster - unge knogledannende celler. • Osteoblaster→ breddevækst ved at lægge lag af intercellulærsubstans uden på knoglerne. Foregår via enzymer der sørger for krystaliseringen af calciumsaltene.

38. Knoglernes opbygning • Lameller: Tynde blade af kollagene fibre i knoglevævet. • Knoglevæv: • Spongiøst knoglevæv - centralt placeret i knoglerne. • Kompakt knoglevæv – skal udenom det spongiøse knoglevæv.

39. Kompakt knoglevæv • Kompakt knoglevæv: Knoglelamellernes kollagene fibre ligger i spiraler 5 – 10 lameller uden om hinanden → små rør, Haverske lamelsystemer, i knoglernes længderetning. • Osteocytter: Modne knogleceller → udskiller enzymer – calcium frigives til blodet fra knoglevævet. • Osteoklaster: Knoglenedbrydende celler.

40. Knoglernes opbygning

41. Spongiøst knoglevæv • Lamellerne i det spongiøse knoglevæv danner fine knoglebjælker (trabekler) → svampelignende netværk. • Cellerne i knoglebjælkerne ernæres som regel via diffusion fra den røde knoglemarv.

42. Knoglernes opbygning • Osteoporose (knogleskørhed): • Det spongiøse knoglevæv nedbrydes → brud! • Den røde knoglemarv er en væske som udfylder hulrummene mellem knoglebjælkerne – den aktive knoglemarv da blodets celler dannes her.

43. Knoglernes opbygning • Rørknoglernes længdevækst foregår via epifyseskiven – bruskskive indskudt mellem rørknoglernes skaft (diafysen) og endeudvidelser (epifyserne). • Bruskcellerne i epifyseskiven deler sig og de gamle celler dør og erstattes af knoglevæv. • Længdevæksten stopper i 16/18-års alderen pga. epifyseskiven forbenes.

44. Opbygning af rørknogle

45. Bruskvæv Grundsubstans af kondroitinsulfat. Ingen nerver og blodkar. Hvordan inddeles brusk?

46. Bruskvæv • Hyalin brusk • Fibrøst brusk • Elastisk brusk

47. Calcium- og fosfatstofskiftet • Knoglerne er depot for calcium (99%) og fosfat (88%), der begge er essentielle for kroppens funktion • → aktivering af koagulationsfaktorer, overførsel af nerveimpulser og muskelkontraktion.

48. Calcium- og fosfatstofskiftet • D-vitamin er nødvendigt for at optagelsen af calcium og fosfat fra tarmen kan foregå • → kosten (fede fisk, smør, ost) eller danne det selv ud fra kolesterol og solens ultraviolette stråler.

49. Calcium- og fosfatstofskiftet • Konc. Af calcium i blodet: • Normalt 2,5 mmol/l • For lav konc. af calcium i blodet → kramper (tetanus). • For høj konc. af calcium i blodet → nyresten og evt. hjertestop.

50. Calcium- og fosfatstofskiftet, PTH • Calcium- og fosfatstofskiftet reguleres hormonelt primært via parathyroideahormon (PTH) & calcitonin. • PTH dannes i glandula parathyroidea, biskjoldbruskkirtlerne • induceres af lavt indhold af calciumi blodet