440 likes | 552 Views
Stat og Nationalkirke – Danmark og Europa. Provstikonvent Faaborg og Midtfyns provstier. den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden?. I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet. juridisk politisk/normativt funktionelt/faktisk strukturelt. I. a. juridisk:.
E N D
Stat ogNationalkirke – Danmarkog Europa Provstikonvent FaaborgogMidtfynsprovstier lic@ruc.dk
den danske religionsmodel – i nutiden – og i fremtiden? lic@ruc.dk
I. Folkekirkens og trossamfundenes stilling i samfundet • juridisk • politisk/normativt • funktionelt/faktisk • strukturelt lic@ruc.dk
I. a. juridisk: • og understøttes som sådan (som hvordan?) af staten • forfatning ordnes ved lov – er folketinget en relevant synode for folkekirken? Er det principielt folketinget, der skriver indholdet i folkekirkens ritualer? er det ok at ministeren råder over landskirkeskatten? hvem tager stilling til sognestrukturen? • øvrige trossamfunds forhold (til det ydre samfund) ordnes ved lov lic@ruc.dk
I.b. politisk • øvrige trossamfund og besøg af fremmede statsoverhoveder (f.eks.) • muhammedkriser og fremmedhed • omskæring af drenge • konfirmandundervisning og religiøs oplæring og den offentlige skole • det fælles vs det særlige. lic@ruc.dk
I.c. faktisk funktion folkekirken: 79 % (ikke 97%) * andre trossamfund: 4% + ½% + ca 150 menigheder og trossamfund * 15% af befolkningen lic@ruc.dk
HvordanerJeresfaktiskebillede Faaborgprovsti (Faa-Midtkom) Midtfynsprovsti (Faa-Midt km) 18 sogne, 11 pastorater, 18 kirker, 13 præster, 17 mr 28.008 indb; 24.599 medl; % Fødte:246 døbte: 208 Konfirmerede: 268 Viede/kivelsg: 70 Døde: 282 kibegr: 264 Foredrag, gudstjenester, brugafkirken I løbetafugen 18 sogne, 12 pastorater, 19 kirker, 14 præster, 16 menighedsråd 23.597 Indb; 20794 medlemmer; godt over 80% Fødte 167 døbte 180 Konfirmerede 244 Viede/kirkeligtvelsignede 89 Døde 286 kir. Begr. 253 Foredrag, gudstjenester, brugafkirken I løbetafugen lic@ruc.dk
hvad ved I om andre trossamfund og menigheder i Jeres område? Faaborg provsti Muslimer? hinduer, buddhister? katolikker? baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet? Evangelikale frimenigheder? grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro? Midtfyns provsti Muslimer? Hinduer, buddhister? Katolikker? Baptister, metodister, pinsefolk, missionsforbundet? Evangelikale frimenigheder? Grundtvigske valg- og frimenigheder? Ase- og vanetro? lic@ruc.dk
Er det relevant? • Hvis nogen skulle vide noget om ændringer i den danske religionsmodel og folkekirkens stilling i området – hvem skulle så vide det? • hvem ville I forvente skulle tage initiativer? • hvilke typer af initiativer kunne man tage? • har struktur nogen betydning – gør det nogen forskel, om man er et lille eller et stort sogn, by eller land? lic@ruc.dk
er der sammenhæng mellem folkekirkens stilling i samfundet og • kirkeskatteprocent? • antal medarbejdere? • tilrettelæggelse af konfirmationsforberedelse? • tilrettelæggelse af gudstjenesteliste? • sjælesorg? diakoni? mission? • sognestruktur? menighedsrådsstruktur? samarbejdsrelationer? • funktion som ‘det lokale forsamlingshus’? • vedligeholdelse af kirkebygninger og kirkegårde lic@ruc.dk
størrelse og faktisk anvendelse rationalitetsprincip (priseffektivitet): bunkebryllupper vs nærhedsprincip (forpligtethed, legitimitet): små, prisbillige kirkefondskirker lic@ruc.dk
1.d. struktur • Vender vi tilbagetil lic@ruc.dk
II. Blikkeud I verden lic@ruc.dk
Norden Norgeog Island Finland ogSverige Eksisterende intern struktur for udøvendemagt – frareformationen, videreudviklet 1860erne Melleminitiativretogreguleringsret for indreanliggender, særdelesbredtforstået Folkekirkefunktion, særligt for begravelser • Eksisterende interne organer – indgår (I Norge) I statenshierarkiskeforvaltningsvæsen • Ansættelesforholdforskellige • Statsligfinansiering • Ledelsesforholdforskellige lic@ruc.dk
De ældstetraditioner lic@ruc.dk
Europa lic@ruc.dk
KonvergerendeEuropæiskeprincipper Sekulær stat Religiøspluralisme Kollektivogorganisatoriskreligionsfrihed lic@ruc.dk
Europæiskesær-traditioner Konkordaterogaftaler Privatisering (Holland, Estland, Frankrig – påhver sin måde) Ingen religion I statsligeinstitutioner (negativsekularisme) Ingenaktivtstøttendereligionspolitik – selvfinansering, selvorganisering Ingensammenkædningaf religion og ret • To retssystemer (ellerklaranerkendelseaf et andetnormsysteminden for rettens rammer) • Understøttelse, men ikke drift • To administrative systemer med mulighed for forskelligeprioriteringer • Ételler to domstolssystemer? lic@ruc.dk
Europæiskenationalkirker - ? • Den ortodoksekirke – Grækenland. Rusland. • Den anglikanskekirke, den skotskereformertekirke – general assembly • Den katolskekirkesfaktiskefunktionogprioriteringif.eks. Polen, men ledelsesmæssigtuafhængig lic@ruc.dk
Nationalreligionogmindretal I mellemøsten lic@ruc.dk
Hovedspørgsmål • Religionsfrihed for trossamfunduden for nationalreligionen? • Trosfrihed for de, der tilhørernationalreligionogforkyndelsesfrihed for dens ledere? • Hvaderdækketafbegrebet religion – familieret, arbejdsmarkedsret, øvrigprivatret, religion I detoffentlige rum, statersstøttetiltrossamfund - ? lic@ruc.dk
Kina lic@ruc.dk
Hovedspørgsmål: • Religionsfriheduden for de statsanerkendtetrossamfund • Grænser for statensregulering I trossamfundene • Securitization af religion lic@ruc.dk
USA lic@ruc.dk
Hovedspørgsmål: • Grænser for autonomi? Medarbejdernesretsstillingpådetreligiøsearbejdsmarked • Grænser for choice? De interne mindretals stilling • Grænser for exit? Religion somidentitet lic@ruc.dk
I.d. globalisering/europæisering og styringsstrukturer • transport- og kommunikationssystemer • DK er et LILLE medlemsland i EU. Erhvervsstruktur. Kommunalreformer – den første og den anden • Boligstruktur. Skolestruktur. Offentlig service. Indkøbsmuligheder. Foreningsstruktur • kirkens rolle i landsbyen – kirkens rolle i parcelhuskvarteret – kirkens rolle i byen – kirkens rolle i storbyen lic@ruc.dk
III. Forandringerpåvej? lic@ruc.dk
Hvem er forpligtet på ændringer? hvis der er sammenhænge mellem folkekirkens funktion og ændringer i • religiøs demografi • juridisk og politisk analyse af religionens funktion i samfundet • funktionelle ændringer • strukturelle ændringer i samfundet hvem er så forpligtet på at forholde sig til disse ændringer? lic@ruc.dk
Udvalg om folkekirkens styringsstruktur Sammensætning/hvem er forpligtet? • folkekirkens eksisterende ledelsesorganer: (menighedsrådsforening (ILP og PJS), præsteforening/efteruddannelse (PBA og UMB), provsteforening (PKA), biskopper (KN og PSJ)) b) forskning/uddannelse (Larsen, mig – og samtidig måske to analytiske fløje i tilgangen til forskning og undervisning) c) frie kirkelige organisationer (Helle Christiansen) d) ‘alle folketingets partier’ = aktive kirkefolk (med et vist politisk bagland?) - (Langballe, Dyremose, Holberg, Koldby Kristiansen, Sundbøll, Andersen) e) ‘staten’: Kirkeministeriet (HNC), Justitsministeriet (KKN), finansministeriet (NL-K) lic@ruc.dk
forpligtet på hvad? kommissoriet • folkekirkens særstilling • mere tidssvarende og klar styringsstruktur • sammenhængende og moderne styringsstruktur • klar ansvarsfordeling for økonomiske og indholdsmæssige forhold • forudsætning: ”udvalget arbejder ud fra den danske folkekirkes tradition for decentral opbygning på grundlag af de lokale sognemenigheder, rummelighed, frihedslovgivning, mindretalshensyn og demokratiske, valgte organer” lic@ruc.dk
indre anliggender • nuværende retstilstand mht indre anliggender • formel inddragelse af repræsentanter for kirken: hørings- udtale- indstillingsret eller beslutningskompetence • afklaring i forhold til biskoppernes læremæssige ansvar • evt forslag til kirkeligt organ – samspil med allerede eksisterende lic@ruc.dk
fælles økonomi og beslutningskompetence 1. Fællesfonden og landskirkeskatten. • høringsret/indstillingsret eller • kirkeligt organ tillægges beslutningsret 2. omlægning af statens tilskud til folkekirken 3. følgevirkninger i lokal økonomi (beslutningskompetence) 4. ansættelsesmdh for præster 5. stiftsøvrigheden; stiftsrådet 6. forenkling lic@ruc.dk
Hjemløseopgaver – udfordringer I opgavevaretagelse? • Indreanliggender I snæverforstand – konkretebeslutninger/løbendeudvikling • Nedlæggelse/oprettelseafkirker • Legitimitet bag landskirkeskatten (prioriteringafopgaverpålandsplan) • ? Kommunikation, uddannelse, diakoniudenforstorbyerne, mission, religionsmødemv - lic@ruc.dk
mulige modeller status quo status quo med styrkelse af • umiddelbar legitimitet bag folkekirkens økonomi på landsplan via finansloven (men holder det på længere sigt med fald i medlemstallet?) • indstillingsret fra bispemøde og høringsret for menighedsråd og stiftsråd vedr nye ritualer (men er det nok, mener vi virkelig at en hvilken som helst minister kan tage stilling til ritual, salmebog og liturgi? eller kan folketinget?) lic@ruc.dk
mulige modeller fortsat status quo med styrkelse af stiftsrådenes rolle i den landsdækkende økonomi (men er det nok? så bliver det stadig finansloven eller regeringen, der beslutter landskirkeskatten - ) etablering af et landsmenighedsråd til • beslutningskompetence vedr indtægter og udgifter på landsplan • evt beslutningskompetence vedr liturgi, ritualer og salmebøger, evt suppleret med b2) indstillingsret fra biskopperne ad b c) ingen konsekvenser for øvrige organer. Men er der en markant utilfredshed/magtesløshed på lokalt plan? lic@ruc.dk
mulige modeller (3) et landskirkemøde og et landskirkeråd • årligt landskirkemøde bestående af stiftsrådene. kompetence eller blot drøftelse? • landskirkeråd: lille organ, faktisk ledelse af folkekirken på landsplan – afklaring i forhold til biskopperne • område: ritus, kultus og de organisatoriske forhold der er en forudsætning: • ansættelses- og afskedigelseskompetence • mmm lic@ruc.dk
Mulige modeller (4) • Stiftsrådeneslandsmøde • Landsmenighedsråd • Subsidiaritetsprincip – men hvordan? lic@ruc.dk
mulige modeller: samarbejdende netværksorganisation • klar kompetence fordeling mellem organer • afskæring af hierarkisk myndighedsudøvelse, dels til/fra ministeriet/regeringen (uafhængig offentlig organisation) og dels mellem organer indbyrdes, herunder klargøring af forholdet mellem tilsyn og arbejdsgiveransvar • klargøring af hvor ansættelses- og afskedigelseskompetence ligger. Fokus på medarbejdernes professionalisme og faglige kunnen. • indbyrdes forpligtelse på at sikre stillingtagen til forslag fra andre organer • lokal kirkeskat og landskirkeskat – men udligningsordning? • evt. max på kirkeskattebeløb? og max på eller grænse for finansiering via afgifter fører muligvis ikke til KLAR struktur – men måske til FORPLIGTENDE struktur lic@ruc.dk
hvilke problemer kan det give løsninger på? • fornyet fokus på mål og midler i stedet for slagsmål om procedureregler • legitimitet bag økonomiske og ledelsesmæssige beslutninger på landsplan i folkekirken • konsekvenser for det lokale niveau? • konsekvenser i forhold til regentens rolle lic@ruc.dk
en klog løsning kan også give • rum til faktisk at træffe beslutninger der har fokus på folkekirkens funktion i det 21 århundrede • eller slagsmål om nedlæggelse og centralisering • måske begge dele? lic@ruc.dk
centrale principper • forkyndelsesfrihed • legitimitet bag økonomiske og organisatoriske beslutninger • omprioritering af ressourcer – fra hvad til hvad? lic@ruc.dk
fokus på • nutidig kvalitet i bygninger, musik, stil • forkyndelse – hvad er det i relation til alle aldersgrupper i det 21. århundrede? • mission, diakoni, sjælesorg – folkekirkens hovedopgave i fremtiden lic@ruc.dk
Et kritiskeksterntblikpåmulige modeller ville handle om: • Gradenafstatsliginvolvering I religionsudøvelsenskerne • Gradenafstatsliginvolveringiledelseafkirken, herunderansættelseskompetencen • Gradenafstatsliginvolvering I kirkensøkonomi • Gradenafstatsliginvolvering I retligreguleringafkirken (lovgivende, dømmende) • Men især: gradenafulighed I systemet & gradenafikke blot individuel, men ogsåkollektivogorganisatoriskfrihed I systemet lic@ruc.dk
IV. mit billede af fremtidens danske religionsmodel er et billede, hvor det er en selvfølge, at prinser og prinsesser bliver døbt i folkekirken Og derfor også naturligt at dine og mine børnebørn bliver det Men samtidig en selvfølge, at rabbiner, imamer og andre kirkers biskopper er på gæstelisten sammen med folkekirkens Det billede findes endnu ikke, så derfor får I bare dette. lic@ruc.dk