Det humanistiske sprogfag

1. Det humanistiske sprogfag Christiansminde, januar 2009 René Bühlmann

2. Sprogfagets rammer • Sprogfag i gymnasiet – en karakteristik • Sprogfaget som humanistisk disciplin

3. Hvad er et sprogfag? Læreplanens identitetsparagraf: • færdighedsfag (sproget) • vidensfag (samfundsforhold, historie) • kulturfag (litteratur)

4. Hvad kan sprogfagene? Lære eleverne at • forstå og anvende et sprog • orientere sig og agere i en globaliseret verden • kommunikere på tværs af sproglige og kulturelle grænser • forstå sig selv som kulturskabende og kulturskabt menneske • opnå indsigt i eksistentielle problemstillinger

5. Hvorfor er sprogfag vigtige? • Behov for interkulturelle kompetencer i det globaliserede informations- og videnssamfund.

6. Interkulturelle kompetencer 1 • Interkulturelle kompetencer fordrer en viden om forholdet mellem sprog og kultur. • Individers og institutioners identitet opstår i krydsfeltet mellem sprog og kultur.

7. Interkulturelle kompetencer 2 • ”Sproglæring er kulturel læring, og kulturel læring er sproglæring” (Inge Degn) • ”Med sprogene følger kultur, måder at anskue verden på, både i kraft af kulturprodukterne og i kraft af selve sproget.” (Hanne Leth Andersen) • ”Et sprog er en kultur i sig selv. … Sprogene består ikke af sætninger, men af scenarier, af anskuelsesmåder.” (Hanne Leth Andersen) Sproglig konstruktion af kulturel identitet. Sprogfagene til debat, Syddansk 2005

8. Interkulturelle kompetencer 3 • I sprogfag opfattes sproget som et medium, der i sin fortællende form rummer traditionsafhængige tilværelses- og virkelighedsfortolkninger.

9. Sprogfagets humanistiske dimensionSprogfaget er et humanistisk fag, der inddrager viden bl.a. hentet fra historie og sociologiFagets genstandsfelt er bredt formuleret menneskets forhold til og fortolkende bearbejdning af sig selv og verdenen, som det kommer til udtryk i kulturelle manifestationer – litteratur, kunst, tænkning, adfærd. Fagets metode er den tegnlæsende, analytiske, hermeneutiske.Fagets redskaber er tekstanalytiske begreber som fx setting, point of view, plot, imagery.

10. Hvad er fagets metoder? I litteraturlæsning: Close reading Kontekstbaserede tilgange I grammatikgennemgang: Fastsættelse af regler I den historiske og samfundsmæssige dimension: Inddragelse af viden fra historie og sociologi

11. Hvad er fagets teori?Fiktion Indtil 1950’erne: Historiserende læsning: fx forfatterens intentioner og baggrund Nykritikken: det litterære værk som autonom størrelse Fra 1960’erne og frem: • Fænomenologi: Reader-response • Strukturalisme, poststrukturalisme • Dekonstruktion • Ideologikritik

12. Hvad er fiktion? En sproglig meddelelse, hvis forhold til verden er et fortolkningsspørgsmål.

13. Hvad er fiktion? Hvad udsiges i Macbeth? Handler værket om: • undertrykte ambitioner? • magtens pris? • mennesket styret af kræfter uden for sig selv? • et verdensbillede i forandring? • kampen om magten i den elizabethanske verden? • …

14. Videnskabsteori Grundlag Genstandsområde Synsvinkler Teori Fællesmængde

15. GRUNDLAG • Renæssancens humanisme forståelse af klassikkens menneskesyn redskaber: sprog, litteratur, kultur • Oplysningstidens naturvidenskabelige erkendelsesideal opsætning af lovmæssigheder for menneskeeksistensen redskab: naturalistisk menneskesyn

16. GENSTANDSOMRÅDE • Det kulturskabende og kulturskabte menneske • Produkter af menneskets tanker, handlinger og kommunikation • Mennesket selv som produkt af kultur • Mennesket som et tænkende, følende, handlende og kommunikerende væsen

17. GENSTANDSOMRÅDE • Naturvidenskaberne: den ikke-kulturskabte virkelighed • Samfundsvidenskaberne: menneskelige kollektiver • Humanvidenskaberne: mennesket og dets kultur

18. SYNSVINKLER • I forholdet mellem hovedområderne, er det ikke genstandsområdet per se, der adskiller dem • Det er den synsvinkel, der anlægges i betragtningen af det

19. SYNSVINKLER • To grundlæggende synsvinkler eller videnskabelige fremgangsmåder: • Den idiografiske • Den nomotetiske

20. SYNSVINKLER • Den idiografiske det individuelle mål: forståelse af det enkeltstående tilfælde (jf. renæssancen) • Den nomotetiske det generelle mål: opstilling af lovmæssigheder (jf.oplysningstiden)

21. SYNSVINKLER • Disse to fremgangsmåder findes også inden for sprogfagene: i sprogfag fx i lingvistik over for tekstanalyse • To typer forskning inden for sprogfagene: • Forskning med naturvidenskaben som ideal, mål: normfri videnskab • Forskning med renæssancens humanistiske, ideologiske bestræbelser som ideal, mål: normativ videnskab

22. ØVELSE • Indsæt dit fags elementer på punkter i det kontinuum, der ligger mellem det nomotetiske og det idiografiske Nomotetiske---------------------------Idiografiske

23. TEORI • Mennesket og dets produkter er bærere af mening (modsat naturfænomener) • Denne mening udledes via fortolkning

24. TEORI • Alle menneskelige fænomener og produkter af menneskets handlinger betragtes i analogi med tekster • Al forståelse betragtes i analogi med fortolkninger af tekster

25. TEORI Fuld forståelse, udtømmende tolkning, har et normativt / ideologisk / idealistisk mål: • Frigørelse af mennesket gennem selvindsigt. • Fuld forståelse indebærer ofte også en betragtning af mennesket som et produkt af kræfter eller strukturer, som ligger uden for det handlende menneskes bevidsthed.

26. Hvad har videnskaberne tilfælles? • Forståelse af fænomener • Synsvinkler blandes • Objektivitet • Videnskabelighed: a) opstilling af hypoteser b) afprøvning vha empiri c) intersubjektiv kontrol og kritik

27. KILDER • Finn Collin & Simo Køppe (red.), Humanistisk videnskabsteori, DR 2003 • Birkelund et al. (red.), Sproglig konstruktion af kulturel identitet. Sprogfagene til debat, Syddansk Universitetsforlag 2005 • Jens Dolin, ”Fag, hovedområder og fagligt samspil” in Damberg et al. (red.), Gymnasiepædagogik, 2006 • Vejledningen til AT, uvm 2006

28. Appendix: Dilthey & BrunerFra Gymnasiepædagogik, 2006

29. Tekstanalyse i AT Det moderne verdensbilledes gennembrud- Forståelse og fortolkning • en case til illustration af spørgsmål, der kan stilles i arbejdet med en sag i fx AT med henblik på at inddrage elementær videnskabsteori. Fagene er fysik/astronomi og fx engelsk • oplægget er en gennemgang af skiftet fra det geo- til det heliocentriske verdensbillede v/ fysik/astronomi • Engelsk arbejder med tekstanalyse i 3 spor

30. Struktur 1. spor: Læsning af sekundær litteratur + Foredrag og informationssøgning fører til: Små elevopgaver, der besvares tidligt 2. spor: Særskilte små delopgaver i de deltagende fag, formuleret i relation til det overordnede emne Besvarelserne integreres i løsningen af det overordnede problem (men er også noget værd i sig selv) 3. spor Læsning af originale (eller formidlede) kildetekster samt mere dybtgående fremstillinger, med henblik på: Besvarelse af en overordnet problemformulering

31. 1. spor • Hvornår levede Shakespeare? • Hvilken periode i Englands historie levede han i? • Hvornår skrev han Troilus and Cressida? Og hvad handler skuespillet om? • Hvem i samtiden blev Shakespeares skuespil spillet for? • Baggrundslitteratur: • Fields of Vision 1, 2006: p. C44-47: “William Shakespeare” p. C50-53: ”Historical and Social Background, 1485-1625”

32. 2. spor Analyse af uddrag fra Troilus and Cressida, Act 1, Scene III, ll.85-124 • Hvor er jorden placeret i universet i uddraget fra Troilus and Cressida? • Hvilken planet har særstatus? Og hvad er dens rolle? • Hvad er forholdet mellem himlene og jorden? • Hvad er forholdet mellem naturens verdens og menneskets verden? • Begrebet degree har en central plads i uddraget. Det har her to betydninger: orden og rang. Påvis i uddraget, hvilken effekt et brud på orden har i naturens og menneskets verden. Yderligere materiale: Shakespeares skuespil Macbeth viser, hvordan både den fysiske og menneskelige natur ødelægges, når universets hierarkiske opbygning brydes ved at en konge myrdes.

33. 3. spor – 1 • Hvilket verdensbillede afspejles i uddraget? • Hvad afslører den billedbrug, der anvendes i beskrivelsen af planeterne, om den talendes opfattelse af universet? • Moderne videnskab hævder, at der ikke er en mening i eller med naturen. Er naturen tillagt mening i denne tekst? • Hvilke typer tekster hævder, at der er en mening bag den fysiske verden?

34. 3. Spor - 2 • Hvad beskæftiger teksten sig egentlig med: naturen eller menneskets fortolkning af naturen? Begrund dit svar ved anvendelse af begreberne i følgende citat: ”… hvor naturen er bestemt af kausalitet, er kulturen bestemt af intentionalitet. Det der foregår i naturen er hændelser eller begivenheder, mens det der foregår i kulturen er handlinger.” (Bjarne Troelsen, Videnskab & Virkelighed, 2008, p. 31.)

35. 3. Spor - 3 • Galilei udtalte i 1610: ”Naturfilosofien er skrevet i den store bog, som for evigt ligger for vore øjne. Jeg mener universet – men vi kan ikke forstå den, hvis vi ikke først lærer sproget og forstår de symboler, hvori den er skrevet. Bogen er skrevet i det matematiske sprog, og symbolerne er trekanter, cirkler og andre geometriske figurer, uden hvis hjælp det er umuligt at forstå et eneste ord af den, uden hvilket man tomt vandrer gennem en mørk labyrint.” (Citeret efter Bjarne Troelsen, Videnskab & Virkelighed, 2008, p. 73.) • Shakespeares talerør i skuespillet, Ulysses, læser også i den store bog, men anvender det normale sprog, der benytter sig af ord og sætninger. • Hvad er konsekvensen for forståelsen af naturen at anvende det ene eller det andet sprog?

36. 3. spor – yderligere materiale Et eksempel på en samtidig digters reaktion på det nye verdensbillede, er John Donnes digt, An Anatomy of the World, fra 1611, hvor følgende linjer udtrykker digterens holdning mest direkte: And new philosophy calls all in doubt, The element of fire is quite put out, The sun is lost, and th'earth, and no man's wit Can well direct him where to look for it. And freely men confess that this world's spent, When in the planets and the firmament They seek so many new; they see that this Is crumbled out again to his atomies. 'Tis all in pieces, all coherence gone, All just supply, and all relation; Prince, subject, father, son, are things forgot, For every man alone thinks he hath got To be a phoenix, and that then can be None of that kind, of which he is, but he. This is the world's condition now, …

37. 3. spor – yderligere materiale • Drama was strictly linked to the Elizabethan world view which emphasised above all the principle of order. Early Elizabethans believed that a hierarchy existed in the natural world which ascended from inanimate object to animals, men, angels and eventually God. … Man was at the centre of the universe because the moon, the sun, the planets and the stars revolved in orbit around the earth. A number of factors, however, weakened Elizabethan beliefs in the principle of universal order. The development of modern science, for example, established that the earth and other planets revolved around the sun, thus displacing man from the centre of creation. In The Prince (1513) Machiavelli rejected the notion of a divinely ordained political hierarchy and explained how political power could be won and held with no reference to the will of God. … Elizabethan heroes are no longer the allegorical paragons of virtue of Medieval drama. They are full of passion and doubts and constantly question the world that surrounds them. (Fields of Vision, volume 1, C57, 2006)

38. 3. spor – yderligere materiale (engelsk) • Omkring 1600 var det stadigt almindeligt at opfatte naturen i en teleologisk ramme, dvs. at der måtte være et formål med dens konstruktion. Universet havde en mening, der var et formål med den. Universet var skabt af Gud, der havde en hensigt, et formål med at skabe det, og denne hensigt/mening skulle mennesket afdække, dvs. universet blev fortolket som et udtryk for en vilje (Guds). • Solen var for Kopernikus, Kepler og andre tilhængere af det nye verdensbillede ikke blot et stationært og centralt himmellegeme, den blev også set som et næsten guddommeligt væsen med egenskaber som ikke hørte til den almindelig fysiks verden. Denne ikke-empiriske eller ”metafysiske” opfattelse var for Kopernikus et vigtigt motiv til at anbringe Solen i universets centrum, for var der noget ”smukkere tempel” hvori dette ædle himmellegeme kunne placeres? Kepler var ikke mindre fascineret af Solen, som han retorisk beskrev som værende af guddommelig art. Den slags argumenter vil vi ikke i dag finde videnskabelige, men i perioden omkring 1600 spillede de en betydelig rolle. (Helge Kragh, ”Det nye verdensbillede: Videnskabsteoretiske perspektiver”, Den bevægede jord, 2009)

39. Særfagligt udbytte af sprog i samspil Forløb med andre fag og hovedområder kan særfagligt anvendes til:at ordforrådet udvides på områder, der hører med til det nye almendannelsesbegrebat skriftlige og mundtlige genrer belyses: fx naturvidenskabelige teksttyper, rapport, resumé, oplæg, foredragat tekstanalytiske begreber og fremgangsmåder belysesat nye typer opgaver skrives: fx resumé, abstract, rapport, elektronisk præsentation, papir til støtte for et mundtligt oplæg, synopsisat sætte fokus på hvad faget kan og ikke kan