ADHD

1. ADHD Forståelse og pædagogisk praksis

2. Om programmet • Den bagvedliggende forståelse og pædagogiske tilgang til børn med ADHD. • Tilrettelæggelse af dagligdagen og pædagogiske indsatser omkring disse børn.

3. Program • ADHD Baggrundsviden og forståelse. • Pause • Pædagogisk praksis • Struktur – forudsigelighed –Relation -Tilhørsforhold og sociale kompetencer –Samarbejde-Forældresamarbejde- konflikthåndtering • Gruppearbejde ud fra case • Opsamling og afrunding

4. Børn gør det rigtige, hvis de kan Ross Green ”Det eksplosive barn”

5. Først barn, så diagnose Børn er forskellige, også børn med samme diagnose.

6. aktør kontekst adfærd individ

7. Nationale ADHD-handleplan • ADHD kan betragtes som en bio-psyko-social problematik, der opstår i et komplekst samspil mellem biologiske/genetiske, psykologiske/personlige og sociale miljømæssige faktorer. • F.eks. Medfødt sårbarhed, der kan påvirkes af forhold i omgivelserne og på baggrund heraf udvikle sig.

8. ADHD – hvad står bogstaverne for? Attention-Deficit/HyperactivDisorder, der betyder dysfunktion vedrørende opmærksomhed og hyperaktivitet – dette er kernesymptomerne i ADHD. Betegnelsen har sin oprindelse i USA og stammer fra de amerikanske diagnostiske kriterier for ADHD. I Danmark hedder det også hyperkinetisk forstyrrelse

9. Opmærksomhed - AD Hvad er opmærksomhed? Og hvad er koncentration som ofte nævnes i forbindelse med opmærksomhed? • Opmærksomhed er bevidsthedens fokusering på noget. • Koncentration er at holde fokus over tid.

10. Opmærksomhed - AD • 4 opmærksomhedstyper beskrives. Det er ikke sikkert barnet med ADHD har opmærksomhedsvanskeligheder på alle 4 områder. • opmærksomhedsformerne er delt op for overblikkets/forståelighedens skyld, i det virkelige liv flyder de mere sammen.

12. Selektiv opmærksomhed • At selektere er at udvælge. At kunne udvælge det væsentlige i en given situation. • Når der er vanskeligheder med denne funktion, vil barnet hele tiden blive afledt af alt, der foregår rundtomkring, og have svært ved at udvælge det væsentlige.

13. Fleksibel opmærksomhed • Denne opmærksomhedsform har med fleksibilitet at gøre modsat rigiditet (ubøjelighed). At være i stand til at skifte fokus, når situationen kræver det. • Børn der har vanskeligheder med fleksibel opmærksomhed, kan f.eks. have problemer med hyppige skift fra minus til plus i regnebogen. • Børnene har svært ved at skifte fokus, hvis de bliver afbrudt.

14. Vedholdende opmærksomhed • At være i stand til at holde fokus så længe, der er brug for det. Dette er en proces, der gør, at man kan blive ved med at koncentrere sig over længere tid. • Børn der har vanskeligheder med vedholdenhed, kan være hurtige til at klare de første opgaver, men lige så snart det bliver rutinepræget kan de ikke bevare energien.

15. Samtidig opmærksomhed • Handler om evnen til på samme tid at kunne beskæftige sig med flere ting eller at kunne kapere flere forskellige informationer. • Mange børn med ADHD kan højst kapere en aktivitet eller en information ad gangen, har f.eks. svært ved at modtage en besked, hvis man er i gang med en opgave.

16. Hyperaktivitet og impulsivitet - HD Hyperaktivitet: • Omkringfarende – forlader ofte sin plads. • Mere stillesiddende – rastløs, sidder uroligt. Impulsivitet: • Handlerettet – handler inden man har fået tænkt sig om. • Verbale – taler hele tiden uden situationsfornemmelse, afbryder andre.

17. Arbejdshukommelse Når man kan holde en episode fast i arbejdshukommelsen bliver det muligt at: • Sammenligne episoden med tidligere episoder • Analysere mulige konsekvenser • Regulere sine følelser • Reagere overvejet

18. Arbejdshukommelse • Problemer omkring arbejdshukommelsen gør at børn med ADHD i højere grad end andre: • Er fanget i nutiden • Er ”blinde” i forhold til tid • Er præget af ”ude af øje – ude af sind” • Er påvirkelige af belønninger nu og her • Har svært ved at finde den viden frem, de skal bruge her og nu

19. ADHD og intelligens • Mange mennesker med opmærksomheds-forstyrrelser har et godt intelligensniveau. • Kløften mellem deres potentiale og deres faktiske præstationer giver dem selv og deres omgivelser mange frustrationer.

20. Øvelse • Hvilke overvejelser/tanker giver denne viden dig? • Er der noget du bliver optaget af?

21. Syn på barnets adfærd: barnet er allerede motiveret for at gøre det rigtige, men dets eksplosive adfærd er udtryk for en udviklingsmæssig forsinkelse – en slags indlæringsvanskelighed – hvad angår evnerne til at være fleksibel og håndtere frustrationer.

22. Ligesom andre former for utilpasset adfærd opstår det eksplosive udbrud når de kognitive krav, som stilles til en person, overstiger denne persons evne til at reagere hensigtsmæssigt.

23. Isbjerget Urolig klodset spytter slår kravafvisende grænseoverskridende råber river bander provokerer kommer i konflikt Adfærd Underliggendevanskeligheder Ringe udholdenhed Svært ved at automatisere Impulsstyret Dårlig social vurdering Angst, usikkerhed Ringe evne til at overføre erfaringer

24. Glad Ønsker samarbejde Tillidsfuld Omsorgsfuld God kammerat Umiddelbar Motiveret for egne interesser Optaget af dyr Optaget af PC Urolig klodset spytter slår kravafvisende grænseoverskridende råber river bander provokerer kommer i konflikt Adfærd Underliggendevanskeligheder Ringe udholdenhed Svært ved at automatisere Impulsstyret Ringe social vurdering Angst, usikkerhed Ringe evne til at overføre erfaringer

25. Pause

26. National ADHD-handleplan Det afgørende er ikke diagnosen i sig selv men at opnå et nuanceret og helhedsorienteret billede af personens udfordringer, støttebehov og faktorer som har indflydelse.

27. National ADHD-handleplan

28. Pædagogisk praksis Overordnede guidelines: • Struktur • Forudsigelighed og forberedelse • Relation • Tilhørsforhold • Samarbejde • forældresamarbejde

29. De 8 H`er • HVAD SKAL VI LAVE? INDHOLD • HVORFOR SKAL VI LAVE DET? SKABE MENING • HVORNÅR LAVER VI DET? TIDSPUNKT • HVOR SKAL VI LAVE DET? PLACERING • HVEM LAVER VI DET MED? VOKSNE, BØRN • HVORDAN LAVER VI DET? METODE • HVOR LÆNGE LAVER VI DET? TIDSPERSPEKTIV • HVAD SKAL VI LAVE BAGEFTER? INDHOLD

31. Ydre påmindelser • Gøre regler synlige i det ydre rum • Lave skemaer • Synliggøre tiden (æggeur)

32. Brug evt. telefonen • Kalender • Påmindelser • Noter • www.autiplan.dk

33. Undgå spontanitet • Når alt kommer bag på børnene, og når de har svært ved at strukturere og planlægge, må der være faste rutiner • Barnet må forberedes på afvigelser fra strukturen • Barnet må forberedes på nyt

34. Tilrettelæggelse af dagen • Resursesyn på barnet • Vælg tilpas lavt niveau. Nærmeste udviklingszone • Sæt små konkrete mål og gør dem synlige • Strukturer alt friere arbejde for barnet • Find successikre arbejdsområder • Vær konkret i din hjælp – vis hvordan • Sig hvad barnet skal – ikke hvad det ikke skal.

35. Pædagogiske anvisninger • Enkle, tydelige regler og anvisninger • Klare beskeder • Gentagelser • Positiv forstærkning • Afledning • Personskift

37. Struktur i det faglige arbejde

38. At tage en fornuftig beslutning

39. Problem og valg af strategi

40. Relation • Afgørende for udviklingen af selvbillede. • Vi lærer og udvikler os i relationen. • Børn med ADHD er sårbare og kan nemt blive misforstået, og mødt negativt. • Grundlaget for samarbejde.

41. Tilhørsforhold og tilegnelse af sociale kompetencer • Omkringfarende • Svært ved at udvælge det væsentlige • Vanskeligt at skifte fokus • Vanskeligt at bevare fokus/opmærksomhed • Vanskeligt at fastholde flere informationer samtidigt • Der er brug for de voksne til at understøtte det sociale tilhørsforhold. • Struktur i ”det frie”. • Løbende guidning, samtaler, evt. aftale om bagdør. • ikke bare udstede regler – skab mening og undervis i hensigtsmæssige handlinger f.eks. • At foregribe og hjælpe - de små ”selvfølgelige” ting.

42. Team-samarbejdet og LP • Sikrer flere perspektiver, nuancerer billedet. • Barnet oplever hurtigere mestring hvis fælles fokus og indsats.

43. Skole/hjem samarbejde • Daglig kontakt (bog) – sammenhæng mlm. Skole og hjem. • anerkende forældrene. • værdier/normer kan være forskellige. • forståelse/accept af elevens funktionsniveau/vanskeligheder. • Resurser – potentialer. • LØFT. • Kontinuerlige møder. • Tværfaglighed. • Fælles fokus og indsats. Udarbejd handleplaner.

44. Det er børnenes opfattelse af en situation, som bestemmer hvordan de reagerer følelsesmæssigt og handlemæssigt, ikke situationen i sig selv

45. Konflikt- og stressforståelse og håndtering Ved konflikt – følelsesmæssig frustration. Ikke konfronterende, ikke diskutere. Undgå affektsmitte. Lad eleven få ro (ikke det samme som at barnet får sin vilje, men du giver barnet plads til at falde til ro.) Aflede, tale om noget helt andet, handle uventet.

46. Samarbejdsbaseret problemløsning – Ross Green • Plan A • Jeg bestemmer • Plan C • Barnet bestemmer • Plan B • Samarbejdsbaseret problemløsning • Samarbejder om at finde løsninger som tilfredsstiller både barn og voksen.

47. Hvordan plan B • Proaktivitet Samtalestruktur: • Empati • Definer problemet • invitation

48. Gruppearbejde ud fra case. • Hvilken adfærd og hvilke underliggende vanskeligheder ser i, hvilke resurser? (individ/isbjerget) • Hvilke faktorer kan der arbejdes med i miljøet? (kontekst/aktør) • Hvordan ville I gribe arbejdet an, og hvad ville I have for øje?

49. ADHD og fortællingen • Ved at have fokus på og fortælle de positive fortællinger (om børn). Forstærkes det positive hos og omkring barnet.

50. Det lille tiltag kan gøre den store forskel! Du gør en forskel