Dagtilbudets didaktik, læreplaner og børns læring

1. Dagtilbudets didaktik, læreplaner og børns læring Nordiske Impulser 2008 Barnehagen som læringsarena Lørdag den 24. maj Oslo Kongressenter Stig Broström Danmarks Pædagogiske Universitetsskole www.dpu.dk/om/stbr

2. Traditionen

3. Børnehavens tradition Både ”vom kinde aus” oget pædagogisk indhold med henblik på børns læring • Pestalozzi: Livskredse, temaarbejde • Fröbel: Leg og legegaver: bolden, terningen og prismen • Male, tegne, forme, sy og flette • Musik, bevægelse, rim og remser • Historiefortælling • Praktisk arbejde • Lærerige dialoger Fröbelske billeder

4. Den aktuelle tilstand

5. Børnehavetraditioner OECDs review, Starting Strong, viser to småbørnspædagogiske traditioner (2001, s. 63-64; 2006, s. 141) • En uddannelses- og læringsorienteret model med en klar politik vedrørende de pædagogiske mål, metoder og evaluering med henblik på skoleparathed Australien, Belgien, Italien, Holland, Portugal, UK, USA • En socialpædagogisk model hvor omsorg og læring er integreret og hvor pædagogikken ikke orienterer sig mod skolen, men ser livet i børnehaven som et rart sted at være og et mål i sig selv Danmark, Finland, Norge og Sverige

6. Nordisk børnehavepædagogik UDGANGSPUNKTET • Et hjemligt og hyggeligt miljø • Samvær børn-børn imellem • Omsorg, samvær mellem børn og pædagog • Demokratisk hverdagsliv, demokratisk kompetence • En alsidig personlighedsudvikling, udviklingspsykologisk forankring • Leg og praktisk-musisk virksomhed • Udeliv, natur og økologi Børnehaven er under international indflydelse - den nordiske børnehavemodel er i forandring

7. Effektivisering af pædagogikken • Vi skal generelt uddanne de unge bedre end vi gør i dag. Målet er at skabe kvalitet i indholdet og skabe sammenlignende og ’lifelong’ uddannelser – og hermed den stærkeste økonomi i verden frem til 2012 EU kommissær for uddannelse Vivian Reding, Lissabon konferencen 2000 • Småbørnsområdet skal sørge for tidlig intervention overfor socialt udsatte børn • Bidrage til sproglig udvikling og social tilpasning • Basiskompetencer • Effektive og evidensbaserede pædagogiske metoder Lissabon strategien, 2000

8. Krav til børnehaven • Udligne negativ social arv • Skabe skoleparathed • Skabe kvalitet i dagtilbud, udligne kvalitetsforskelle mellem daginstitutioner • Børnehaven bliver et læringssted og en del af det samlede uddannelsessystem Hertil kræves pædagogiske læreplaner (curriculum) ⇨ OECD: Starting Strong, 2001

9. Læreplan (curriculum) • En læreplan udtrykker alle de planlagte erfaringer, som en skole støtter børnene i at erhverve sig for at opnå det planlagte læringsresultat Neagly & Evans, 1967, i Steinhouse, 1975, s. 4 • En læreplan er et pædagogisk dokument der formidler de essentielle principper og træk ved et pædagogisk udkast i en sådan form, at der er åbnet for en kritisk gransken og har sådanne kvaliteter, at det kan omsættes til praksis Stenhouse, 1975 • En læreplan er et politisk redskab, et kulturelt værktøj, der angiver en vision om fremtiden, samt et sæt procedurer for realisering af målene Hamilton, 1990

10. Forandringer i børnehavepædagogikken • Udviklingspsykologi + didaktik • Omsorg, opdragelse + undervisning • Aktiviteter + fag • Udvikling + læring • Form + indhold Udvikle en ”både og” pædagogik ⇒

11. Omsorg, opdragelse og undervisning   Barnets egen aktive virksomhed   Trivsel, læring, udvikling og dannelse Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare

12. Didaktik - planlægninsvirksomhed Teori og praksis vedrørende alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning samt børnenes læring Klafki, 2001 (forkortet og med tilføjelse af omsorg) Refleksion og begrundede valg vedrørende dannelsens indhold - både med hensyn til dannelse, demokrati, faglig indsigt, planlægning af praksis og analyse af læreprocesser Efter Snack, 2004

13. Rationel objektiv curriculum model Mål ⇩ Valg af læringserfaringer (indhold) ⇩ Organisering af læringserfaringerne (metoder) ⇩ Evaluering Tyler, 1949

14. Didaktikkens problemfelter • Spørgsmålet om målet (hvorhen) • Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) • Spørgsmålet om metoder, principper, organiseringsformer (hvordan) • Spørgsmålet om midler, fx legepladsen, bøger • Spørgsmålet om at vurdere pædagogikken og børnenes læring (evaluering, ”test”) Klafki, 2001, s. 111

15. Pædagogiske læreplaner Lov om Social Service § 8a, tilføjelse 2004. Nu indføjet i Daginstitutionsloven § 8,stk. 2, 2007:Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring i forhold til følgende temaer: • Barnets alsidige personlighedsudvikling (personlige kompetencer) • Sociale kompetencer • Sproglige kompetencer • Krop og bevægelse • Naturen og naturfænomener • Kulturelle udtryksformer og værdier

16. Lovgrundlag om mål Lov om pædagogiske læreplaner (2004): § 3 Den pædagogiske læreplan skal indeholde mål og eventuelle delmål for, hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske læringsproces skal give børn mulighed for at tilegne sig. Stk. 2. Målene i den pædagogiske læreplan skal udarbejdes i forhold til aldersgrupperne fra ½ år til 2 år og fra 3 år og til skolealderen. Daginstitutionsloven (2007): § 8 stk. 3: Den pædagogiske læreplan skal beskrive relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, der iværksættes for at nå målene, og hvordan læreplanen evalueres

17. Om mål Uanset hvilke former for mål, der arbejdes med i dagtilbuddet, skal målene, så vidt muligt være målbare. Det er vigtigt at tjekke om målene, som er opstillet, er: • meningsfulde at arbejde ud fra i hverdagen • klare og entydige • relevante for børn og ansatte • udtryk for det vigtigste i det pædagogiske arbejde • i overensstemmelse med de værdier og principper, som der tidligere er formuleret I gang med pædagogiske læreplaner. Inspirationsmateriale til udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner i dagtilbud, Familie- og forbrugerministeriet, 2007.

18. Pædagogikken er under pres • Pædagogerne er under pres – de skal producere planlægningspapirer, dvs. læreplaner • Kommunerne indfører standarder og manualer • Pædagogerne skal beskrive klare og entydige delmål • En bevægelse fra generelle mål fx ”trivsel og personlig udvikling” til formulering af mål for områder og fag fx ”sproglige og sociale kompetencer”, basisfærdigheder (Lissabon, 2000)

19. Mål for børns læring – eksemplet sprog, Århus Kommune

20. Indikatorer for børns læring – eksemplet sprog, Århus

21. Pædagogikken er under pres • Fra indikatorer som pædagoger orienterer sig efter til målbare delmål, evaluering og rapportering • Gennem evaluering, testmetoder, kvalitetsrapporter m.v. gøres pædagogerne ansvarlige for deres arbejde – accountability • jf ’No Child Left Behind’ hvor skoler og lærere gøres økonomisk ansvarlige for testresultater. Prof. David C. Berliner, Arizona University: Test er ok, men øver kritik af ”high stakes test”

22. Pædagogikken er under pres Risiko for forstening af pædagogikken • Det pædagogiske arbejde afgrænses til de seks temaer i den danske læreplan, kommunerne arbejder med manualer – visionerne og dannelsesperspektivet udebliver • Der arbejdes kun med snævre delmål og dokumentation, evaluering og rapportering af disse • Der opstår den misforståelse, at bestemte metoder og midler fører til indfrielse af målene (mål-middel pædagogik) • Evalueringen bevæger sig væk fra at ’fortælle’ og hen imod ’tælle’ – og måskeaccountability

23. Udvikling af en kritisk børnehavedidaktik

24. Elementer til en kritisk børnehavedidaktik • Skitse til en kritisk samfundsteori • Vigtigt at tænke pædagogisk visionært og perspektivrigt inden man konkretiserer • Herunder reflektere over dannelsesidealet, dannelsesidealet er primat (Klafki) • Udvikle teorier om pædagogik og didaktik inden læreplansarbejdet begynder

25. En kritisk samfundsteori • Efter Berlinmurens fald i 1989 og angrebet på World Trade Centre i New York 11. sept. 2001 synes alternativer til kapitalisme at være dødsdømte på forhånd • Med titlen ”The end of history” erklærede Francis Fukuyama i 1989, at det liberale demokrati har opnået den ultimative sejr

26. Ansatser til en kritisk samfundsteoriMichael Hard & Antonio Negri Imperiet betegner den aktuelle verdensorden. Nationalstaterne taber terræn til et dunkelt, globalt hierarki: • En eksklusiv kreds af de mægtigste lande • Multinationale selskaber • NGO’er og diverse andre lobbyorganisationer Hardt & Negri, 2003

27. Ansatser til en kritisk samfundsteoriMichael Hard & Antonio Negri Mængden betegner en mangfoldighed af produktive og kreative subjekter ’Mængdens’ modtendenser over for ’Imperiet’ er at udvikle et globalt direkte demokrati bestående af tre politisk krav: • Retten til verdensborgerskab • Retten til borgerløn • Retten til kontrol med produktionsmidlerne og kontrol af egen krop og bevidsthed Hardt & Negri, 2003, s. 372

28. Ansatser til en kritisk samfundsteoriGeorg Giroux Det vestlige demokrati giver mennesket formel frihed. Men i det neo-liberale samfund bliver menneskets egen aktive virksomhed eller offentlig deltagelse i samfundslivet reduceret til blot at være en aktiv forbruger. ”Et effektivt demokrati kræver, at folk føler sig forbundet til deres medborgere og at denne forbindelse manifesterer sig gennem en variation af ikke-markedsorienterede organisationer og institutioner. ⇒

29. Ansatser til en kritisk samfundsteoriGeorg Giroux En spillevende politisk kultur behøver lokale fællesskaber, biblioteker, offentlige skoler, nabofællesskaber og organisationer, kooperativer, offentlige mødepladser, frivillige foreninger og fagforeninger som giver mulighed for at folk kan mødes, kommunikere og interagere med deres medborgere. Det neo-liberale demokrati, der sætter markedet over alt, har ingen plads i dette fællesskab. I stedet for medborgere producerer det forbrugere. I stedet for fællesskaber producerer det indkøbscentre. Nettet resulterer i et atomiseret samfund bestående af uengagerede individer, der føler sig demoraliseret og socialt magtesløse” McChensky s. 3 i Giroux, 2000

30. Ansatser til en kritisk samfundsteoriGeorg Giroux Et radikalt demokrati består af mange demokratiske mødepladser. • En mødeplads er et sted, hvor den aktive borger gennem deltagelse i kollektive handlinger kan praktisere demokrati. Mødepladser kan derfor forstås som demokratiske institutioner som opererer udenfor et snævert defineret politisk område – et sted der inkluderer deltagerne i sociale og kulturelle sfærer Frit efter Dahlberg, Moss & Pence

31. Ansatser til en kritisk samfundsteoriGeorg Giroux I stedet for forbrugsområder skal vi have offentlige områder Med offentlige områder menes et konkrete livs- og læringsbetingelser, hvor folk kommer samme for at tale, føre dialoger, for at fortæller deres historier i kampen for at styrke mulighederne for et aktivt medborgerskab Hannah Arend i Giroux, 1997, s. 106

32. Ansatser til en kritisk samfundsteoriGeorg Giroux Børnehaven er et sådant offentligt demokratisk områder, hvor børnene kan lære både at tænke kritisk og blive aktive demokratiske mennesker, med moralsk mod og evne til at skabe forandringer Den skal ikke kun give børnene magt ved at hjælpe dem til at skaffe sig viden og færdigheder til at kunne fungere i samfundet som kritiske mennesker, men den skal også danne dem til at kunne skabe omvæltende handlinger med henblik på at skabe et ægte demokratisk samfund Giroux, 1988, s. xxxiii .

33. Ansatser til en kritisk samfundsteoriJürgen Habermas • Habermas tager det borgerlige demokrati på ordet og forlanger dialog som vejen til beslutninger • En kommunikativ handlen – en herredømmefri samtale præget af: • Forståelighed • Sandhed • Rigtighed – rimelighed • Sandfærdighed - troværdighed Habermas, 1981, bd. 1

34. Ansatser til en kritisk samfundsteoriAxel Honneth • Axel Honneth beskriver forudsætningerne for individets selvrealisering, for det gode liv – nemlig at mennesket oplever anerkendelse • Anerkendelsen udtrykkes i tre anerkendelsessfærer 1) Privatsfæren, familien, venskaber 2) Den retslige sfære 3) Den solidariske sfære, kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber Honneth, 2003, 2006

35. Ansatser til en kritisk samfundsteoriAxel Honneth • Privatsfæren • Kærlighed og venskab giver emotionel anerkendelse, en symmetrisk relation, der skaber selvtillid og dermed grundlag for at kunne indgå i intersubjektive forhold 2) Den retslige sfære • Individets lovsikrede adgang til universelle rettigheder, at kunne ytre sig offentligt og engagere sig fører til selvrespekt 3) Den solidariske sfære • Relationer til og medlemskab af kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber, hvor individets positive engagement bliver anerkendt fører til værdsættelse af sig selv som medlem af et solidarisk fællesskab Honneth, 2003, 2006

36. Dannelse og kundskaber • Modvirke den internationale tendens til snævre mål og måling af afgrænsede kundskaber • Formulere en børnehavedidaktik der både vægter dannelse og kundskaber • Udvikle et dannelsesbegreb der rækker ind i fremtiden – et kritisk og frigørende perspektiv

37. Et klassisk dannelsesbegreb • Wilhelm v Humbold: En alsidig, universel og harmonisk dannelse af alle evner – identitetsdannelse. Alle menneskelige kræfter (1767-1835) • Theodor Litt: Dannelse er enhver tilstand ved mennesket som sætter det i stand til at bringe så vel sig selv som sit forhold til verden i orden(1880-1962) Theodor Litt, 1963, s. 11, Führen oder Wachenlassen.

38. Et frigørende dannelsesbegreb • Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte • Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne • Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren • Handlekompetence: at vide, at kunne, at ville og handle - handlekompetence Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998

39. Et dannelsesbegreb for alle • Et alment dannede menneske er et menneske, som forholder sig aktivt til tilværelsens og samfundets problemer og udfordringer, åbent, fordomsfrit, undersøgende, kreativt og kritisk, ud fra en helhedsopfattelse, en positiv miljøbevidsthed og historisk forståelse og med en utopi om det gode liv og som erkender sine handlemuligheder i den aktuelle situation, føler sig forpligtet og er villig til at bruge sine handlekompetencer i samspil med andre for at forbedre egne og andres livsvilkår Inspireret af Vagn Oluf Nielsen, 1993

40. En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model (Samfundsanalyse - dannelsesideal) Formål Formulering af mål – og tegn SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder og principper Dokumentation og evaluering Gennemførelse Læringsforløb (Læringsteori) Broström, 2006

41. INDHOLD BARN PÆDAGOG Dannelsens indhold Omsorg og anerkendende relation Den didaktiske trekant Se fx Hopmann, 1997, s. 201, I: Uljens

42. Et dannende indhold- kategorial dannelse Dannelse er kategorial dannelse i den dobbeltbetydning, at en virkelighed ’kategorialt’ har åbnet sig for et menneske og dette menneske netop hermed selv er blevet åbnet for denne virkelighed – takket været indsigt, erfaringer, oplevelser af ’kategorial’ art, som dette menneske selv har fuldbyrdet Wolfgang Klafki, 1983, s. 62; Klafki, 2001

43. Dannelsens indhold – i det moderne samfund EPOKETYPISKE PROBLEMSTILLINGER: • Spørgsmålet om krig og fred • Problemet om nationalisme • Det økologiske problem • Den samfundsmæssigt producerede ulighed • Nord-syd konflikten • Verdens sultproblemer • Nationalisme, fremmedhad • Krænkelse af menneskerettigheder Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62;

44. Barnets læring • Læring er en social proces, hvor individet er aktiv deltager, men samtidigt er det individet der lærer sig • Læring sker via en social interaktion, en bevægelse fra det interpersonelle til det intrapersonelle, - fra det ydre til indre Vygotsky, 1978 • Den sociale interaktion skal være præget af intersubjektivitet,en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog der er udfordrende og rummer konflikter, flerstemmighed Wertsch, 1985; Baktin, 1991

45. Barnets læring • I den sociale interaktion tilegner barnet sig omverdenen (tilegnelse og objektivering) Leontjev, 1977 • Læring sker bedst, når barnet er passende udfordret, tage udgangspunkt i den nærmeste udviklings zone • Afstanden mellem det aktuelle udviklingstrin som bestemt af selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingstrin som bestemt af problemløsning ved hjælp af den voksnes støtte eller i samarbejde med mere udviklede kammerater Vygotsky, 1978, p. 86

46. Barnets læring • Den voksne og andre børn spiller en aktiv rolle for barnets læring: Guided participation, vejledt deltagelse: • Den gensidige involvering af individer og deres sociale partnere, der kommunikerer og koordinerer deres involvering, mens de deltager i sociokulturel strukturerede kollektive aktiviteter Rogoff, 1990, s. 146 • Læring forudsætter at barnet selv gør noget unikt på grund af information der kommer fra en mere udviklet person (kreativ imitation og fuldførelse) Newmann & Holzmann, 1993

47. Småbørns læring foregår grundlæggende gennem leg