470 likes | 591 Views
Nordisk Kongres 2006 Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker. Marian Petersen Koordinerende sygeplejerske Respirationscenter Øst Rigshospitalet. Hvad er søvn? Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn Evt. RLM, PLMS, Insomni. Søren Berg MD PhD.
E N D
Nordisk Kongres 2006Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker Marian Petersen Koordinerende sygeplejerske Respirationscenter Øst Rigshospitalet
Hvad er søvn? Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn Evt. RLM, PLMS, Insomni
”Sleep is the intermediate state between wakefullnes and death; Wakefullness being regarded as the active state of all the animal and intellectual functions, and death as that of their total suspension” The philosophy of sleep, Robert McNish
Hvorfor sover vi? Hvilken betydning har søvnen? *Fordi vi er trætte( homeostatisk funktion) *Fordi vi skal præstere optimalt *Opbygning af kroppen;- søvnen er anabol *Kropslig restitution *Psykisk restitution
En Søvncyklus koordinerede øjenbevægelser alfa-aktivitet søvnspindler ogK-komplekser delta-bølger ca 90-100 minutter
Nattens hypnogram • Man sover 5-6 søvncykli i løbet af en nat • Mængden af den dybe søvn aftager i løbet af natten • Mængden af REM øges • Der optræder døs-vågenhed mellem de enkelte søvncykli med stigende alder
Hvad styrer søvnen? S: homeostatisk process C: døgnrytmen
Søvnens funktion • Vækst - børn • Hormonproduktion • Indlæring • Hukommelse • Problemløsning • Energibesparelse
Fysiologiske processer under søvnen: • Cardiovaskulær regulering • Respiration • Thermoregulering • Mave-tarm aktivitet Væksthormon( GH) Prolaktin Gonadotropin Testosteron Hormonel regulering: Tyreoideahormon Kortisol Melatonin
Hormonelle systemer under søvn Cortisol følger døgnrytmen, sammen med kernetemperaturen Væksthormon følger den dybe søvn, ligesom Prolactin
Indlæring og hukommelse Øget forekomst af søvnspindler under søvn, i den del af hjernen der er aktiv i indlæringen i vågen tilstand Søvnspindler
Motoriske færdigheder Konsolideres i REM søvnen
Deklarativ hukommelse Konsolideres under den dybe søvn
SØVN Velvære • Veludhvilet • Klar i hovedet • Overskud, kan klare alt • Opmærksomheden øget • Glad, lattermild • Udadvendt • Tolerant, overbærende
Natlige symptomer: ”Arousals”, sveden, nykturi, motorisk uro, palpitationer, kvælningsfornemmelse , reflux
Dagsymptomer: Træthed, hypersomni, Nedsat reaktionsevne, kombinationsevne, hukommelse- og indlæringsbesvær..
CRASH RATES IN PATIENTS WITH SLEEP APNEA(Findley et al, Am Rev Respir Dis 138:337, 1988) P<0.01
TRACKING ERRORS PRODUCED BY ETHANOL AND OBSTRUCTIVE SLEEP APNEA(George et al, AJRCCM 154:175, 1996)
Motor vehicle collisions: 3 years before and 3 years after CPAP tm OSAS Controls George C, Thorax 2001
Power nap kort, højst 20 minutter ikke for sent på dagen kan ikke erstatte en ordentlig nattesøvn
Behandling • Apnøbøjle • Operation • CPAP behandling • Non invasiv behandling
RLS og PLMS Restless Legs Syndrome noget der kryper, trykker, spænder, stikker gør ondt, svider, som elektrisk strøm etc Periodic Limb Movements during Sleep natlige ufrivillige benbevægelser tidligere kaldt natlig myokloni
RLS er en klinisk diagnose • 4 krav skal være opfyldt: • uimodståeligt behov for at bevæge benene • bevægelse medfører lindring • behovet kommer i hvile • generne kommer sidst på dagen og først på natten • medfører forkortet søvnlængde • dagtræthed
RLS Restless Legs Syndrome • en kronisk tilstand • debuterer i 20 års alderen hos mere end 1/3 • øger med alderen • 11% kvinder • 6% mænd • 80% af patienter med RLS har PLMS
RLS ætiologi • Idiopatisk, dopaminerge system er involveret • sekundær form: • graviditet • jernmangel • diabetes • neuropati • reumatoid arthrit
PLMS • Episoder med gentagne bevægelser af ben eller arme under søvn • Serier af 0,5 – 5 sekunder varende muskelkontraktioner • Mindst 4 gentagne bevægelser • Stor variation fra nat til nat • Muskelkontraktionerne kan variere fra diskrete bøjninger af en tå til voldsomme bevægelser. • Symtomer – klager: • Insomni – dårlig søvn - opvågninger • Træthed • Sengepartneren forstyrret
PLMS prævalens • 6% af befolkningen • 30-50% af alle > 60 år • periodevis manifestation • 30-50% af patienter med PLMS har også RLS • PLMS kan ses ved obstruktiv søvnapnø og ved narkolepsi
PLMS diagnostik Polysomnografi Embletta registrering med Tibialis elektroder
51 årig kvinde • snorker • sover uroligt • vågner flere gange i løbet af natten • natlig vandladning x 2 • ikke udhvilet om morgenen • ikke morgenhovedpine • aldrig udhvilet om dagen • undgår at sove • kan opleve behov for at bevæge benene, men det forhindrer ikke patienten i at falde i søvn • 2 år tidligere indlagt på sygehus til søvapnø undersøgelse, fik at vide at det var normalt. Blev ikke yderligere udredt trods udtalt træthed
Behandling: Sifrol, 0,18 mg, 1½ tabl + 2 tabl • har ikke sovet så godt i mere end 20 år • vågner veludhvilet • har mere energi og overskud • overskud til at ophøre med rygning • sluttet med Fontex • overvejer at øge den daglige arbejdstid
Behandling af RLS og PLMS • Levodopa • Sinemet 12,5 – 50 mg • Madopar 75 – 300 mg • Dopamin agonister • Pramipexol (Sifrol 0,088 mg, 0,18 mg, 0,7 mg) • Kabergolin (Carbaser 1 mg, 2 mg, 4 mg) • Roperinol (Requip 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg, 5 mg) • Pergolid (Permax 0,05 mg, 0,25 mg, 1 mg) • Risiko for augmentation, størst ved Levodopa
Behandling af RLS og PLMS • Opioider • Oxycodon • Kodein • Metadon • Benzodiazepiner • Clonazepam • Temazepam • Triazolam • Gravide: • folat • jern • B12
Insomni • Indsovningsvanskeligheder: > 30 min • Gennemsovningsvanskeligheder: overfladisk søvn afbrudt kortere eller længere tid • tidlig morgenopvågnen, efter mindre end 6 timers søvn ofte depression • Forbigående, få dage max en uge: 60% • Middellangt varende 1-4 uger: 17% • Kronisk > 4 uger: 11%
Insomni behandling Søvnrestriktion Stimulus-kontrol Døgnrytme-kontrol
Bedre søvn – bedre liv! www.scansleep.dk