Om Ny Nordisk Skole

1. Om Ny Nordisk Skole Katrin Hjort & Lejf Moos i Politiken 4/12 2011 fra 3 års samarbejde i en nordisk forskergruppe: To overraskende ting – opfattelsen af hvad der er vigtigt i skolen er forbløffende ens og internationaleforskere skamroser de nordiske skoler for eleverne trives, demokratisk skole, social retfærdig skole, en skole for fremtiden. De hæfter sig ved at eleverne trygt henvender sig til lærerne og at vi hele tiden flytter rundt på stole og borde! Finland ligger bedst i PISA – måske fordi de har gjort mindst ud af at efterligne den engelske og amerikanske skolepolitik! En undersøgelse (Folkeskolen 22/2011) viser, at finske og skotske lærere har elevernes basale færdigheder i læsning, skrivning og regning som højeste prioritet. Danske lærere går mere op i, at eleverne bliver demokratisk dannede. Regeringens debatoplæg til Globaliseringsrådet, august 2005: Danske elever er selvsikre, glade, ved meget om samfundsforhold, solid demokratisk forståelse, gode til samarbejde, kan arbejde selvstændigt, lærerne er engagerede i deres arbejde, det kreative og bløde værdier er tydelige Undersøgelse i november 2010: Danske skoleelever (i 8. kl.) er verdensmestre i demokrati – i at begå sig i et demokratisk samfund

2. Mogens NielsenProfessor, DLH *1931 • Skal man diskutere et spørgsmål om, hvad indholdet i en skole skal være, kan det ikke gøres uden en forestilling om, hvilken fremtid skal de unge opdrages til … hvilke kundskaber og hvilke værdier skal næste generation af danskere have med sig … det kræver, at man vil fremskrive udviklingen og opstille utopier - eller man må vælge nogle helt almene værdier som ingen er uenige i (Helhed og læring, DPT 1/1992) • Der må tages så klar stilling til formålet med folkeskolen, at indholdet i fagområderne kan begrundes heri (Udviklingsrådet,1992) • En lærer er professionel, når hun har – og stadig videreudvikler – en dybtgående indsigt i emner, hun finder det vigtigt, eleverne erhverver sig viden om Den professionelle lærer kan tilrettelægge undervisningen ud fra kendskabet til disse elever, med denne baggrund, i denne klasse og gøre det med respekt for hver enkelt elevs personlige integritet • Centralt udarbejdede detaljerede læseplaner, hvor vejledninger ophøjes til forskrifter, fremhæver problemstillingen: Nationale læseplaner contra lærerprofessionalisme (Udvikling af læseplaner…. Uddannelse 10/1990)

4. Faghæfteudvikling • 1960 1975 1993 2002 2004 • Blå betænkningNy lovNy lovKlare målFælles mål • præambel • signalement(N) • fagformål (N) formål for formål for fagformål(N) fagformål(N) • fagene (N) fagene (N) • CKF (N) CKF (N) CKF= slutmål(N) • vejl. trinmål(K) bindende trinmål(N) • beskrivelse (K) • læseplan (K) læseplan (K) læseplan (K) læseplan (K) læseplan (K) • undervisnings- undervisnings- undervisnings- • vejledning (L) vejledning (L) vejledning (L) vejledning (L) vejledning (L) • indhold og omfang ikke forskrifts- inspiration råd og vink • metoder og midler mæssig

5. Forskellen i pædagogers og læreres historiske rolle Reproduktion vedrører: Børnenes pasning, omsorg, mad og tøj, hjemmet og social adfærd Henhører under Socialministeriet -> Børne- og undervisningsministeriet Indoktrineringen vedrører: Elevernes samfundsmæssige værdier, kulturen, staten, dannelse og arbejde Henhører under Kultus- eller Undervisningsministeriet ” Skoler og uddannelsessteder er og bliver samfunds- bevarende og opbyggende institutioner, der blandt meget andet skal give børn, unge og voksne en klar fornemmelse af, hvilket værdigrundlag vort samfund bygger på.” (Undervisningsminister Margrethe Vestager: Værdier i virkeligheden, 2000)