330 likes | 474 Views
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen. Elly Møller Hansen 1 Ingrid K. Thomsen 1 Asger RoVæer Pedersen 2 Preben Klarskov Hansen 3 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for Genetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum
E N D
Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen1 Ingrid K. Thomsen1 Asger RoVæer Pedersen2 Preben Klarskov Hansen3 1Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2Institut forGenetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Efterafgrøde Risiko for udvaskning vinter forår sommer høst efterår vinter Vårsæd Vintersæd Vintersæd
Risiko for udvaskning Efterafgrøde ? vinter forår sommer høst efterår vinter Efterafgrøde Vårsæd Vintersæd Vintersæd
Større kvælstofoptagelse? vinter forår sommer høst efterår vinter Efterafgrøde Vårsæd Vintersæd Vintersæd
Vinterhvede- sorter A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Udvalgte lokaliteter med observations- parceller*, 2006 Brønderslev *Under ledelse af Tystofte Forsøgsstation. Durup Hobro Foulum Holstebro Koldkærgård Jyderup Grindsted Roskilde Askov Flakkebjerg Boelshøj Refsvin- dinge Karise Tystofte
Udvalgte sorter på hver lokalitet 2006 Frument Glasgow Hereward Robigus R10652 Samyl Smuggler Solist Tommi Tritex
Sået 15/9 Sået 11/10 Askov Hobro Brønd Durup Koldk Refdv Boels Roski Foulu Grind Jyder Tysto Flakk Holst Karis Kvælstofoptagelse (kg/ha) Efteråret 2006 50 40 30 20 10 Refsvindinge Koldkærgård Brønderslev Flakkebjerg Grindsted Holstebro Boelshøj Roskilde Jyderup Tystofte Foulum Karise Askov Hobro Durup
Modelestimeret kvælstofoptagelse ved såning 20. september på en gennemsnitlig lokalitet. Forskel: 6 kg N/ha
Kvælstofoptagelse som funktion af såtidspunkt for bedste vinterhvedesort sået på en vilkårlig lokalitet. Modelberegnet Målt Modelusikkerhed (95%)
Tommi Opus Refsvindinge, 4. april 2007
Fotos: Frank Bondgaard d. 19/2 2007 Deben Sået 23. sept. 2006 Abika Sået 6. sept. 2006
Foto: Frank Bondgaard d. 2/11 2006 Deben Sået 23/9 2006 Abika Sået 6/9 2006
Forsøg hos landmand ved Odder, 2007 20 sorter heraf: 10 vinterhveder 3 vekselhveder 2 franske hveder 1 vårhvede 2 vinterbyg 2 tritikaler 2 såtidspunkter 4 gentagelser Odder
Nmin i jord, 0-100 cm, november 2007 Ingen statistisk forskel
Konklusioner, vinterhvedesorter • Statistisk sikker forskel i kvælstofoptagelse mellem sorter • Max. forskel i kvælstofoptagelse: 6-12 kg N/ha • Fald i kvælstofoptagelse på 5% for hver dags udsættelse af såning • Max. forskel i Nmin: 8 kg N/ha
Olieræddike A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Forsøg med olieræddike 2007-08 Foulum, sandjord Odder, lerjord
Sået 4 uger før høst 7. august 2007 15. august 2007
Sået: efter høst og 4 uger før høst 24. september 2007
7. august 24. august Kvælstofoptagelse, september
Konklusioner, olieræddike • Kan optage > 40 kg N mellem to hvedeafgrøder • Nmin i jord reduceres tilsvarende • Tidlig såning er vigtig
Perspektiver Vinterhvedesorter: Udfordring for forædlerne: stor kvælstofoptagelse kombineret med vinterfasthed Olieræddike: Vil umiddelbart kunne anvendes – men kun få resultater
Forsøgene fortsætter • Nmin i jord forår • Udbytte ved høst • Kvælstofoptagelse
Tak for samarbejdet! Forædlere Frøfirmaer Grovvareselskaber Forsøgsværter Konsulenter Laboranter og teknikere A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Tak for opmærksomheden! Elly Møller Hansen1 Ingrid K. Thomsen1 Asger Roer Pedersen2 Preben Klarskov Hansen3 1Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2Institut forGenetik og Bioteknologi, forskergruppe for Statistik og Beslutningsteori, Foulum 3Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Flakkebjerg A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet