Innovation i gymnasiet læreproces, didaktik og ledelse

1. Innovation i gymnasietlæreproces, didaktik og ledelse Gymnasieskolernes Inspektorforenings årsmøde 1. marts 2012 lene.tortzen.bager@hum.au.dk

2. Disposition • Nogle definitioner på innovation • Didaktiske modeller og redskaber • Motivation og læring • Lærerens faglige opgave • Innovation og ledelse

3. 1. Nogle definitioner på innovation • Innovation af pædagogik: nye pædagogiske former • Innovationspædagogik: mhp innovationskompetence • Innovation af uddannelse Ref: Lotte Darsøe, 2011

4. Generationer af innovationskompetencer • Forretningsplan • Idébaseretiværksætteri • Værdiskabelse Ref: Bager & Blenker, 2008: Bevidsthed om læring 1.Økonomisk regnskabsteknisk 2. Personlig idérigdom 3. Proces, netværks- og handle-kompetence

5. 2. Didaktiske modeller Modus 1 OM/Imiterende • Gennemgang af tekster, modeller og teorier • Eleverne skal lære om innovation ved at studere den • Hvad Modus 2 GENNEM • Erfarings, problem- og praksis baseret • Eleverne skal lære innovationsprocessen og greb gennem praksiserfaring • Hvad og hvordan

6. Integreret læring Viden og kompetencen til at anvende viden: 1. opnå viden 2. anvende viden og 3. relatere erfaring til Viden Hvad de studerende lærer er rent faktisk tæt forbundet med, hvordan de bærer sig ad med at lære det Ref: Illeris, 2007: Læringens teorier Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning

7. Didaktik et par eksempler • Klods Hans og de to brødre • En død krage og en klat mudder • Her kommer jeg! 4. …og det halve kongerige

8. Didaktiske elementer Giraf-bogen: • Proces (bird in hand-principle) • Handling (Skub) • Refleksion (Cafemodel)

9. Processen med portfoliobidrag • Identitet: hvem er jeg og hvem er vi (gruppen)? • Anomali og arena: hvad får vi øje på i verden og hvor henne? Hvordan vil vi arbejde med anomalien? (model) • Analyse: hvordan ser verden ud nu, hvordan ser den ud efter? (omformulering af forståelsesform og af praksisform):idé Kontakt: Hvem er allerede nøgleaktører i jeres arena? Tag kontakt til dem og præsenter jeres projektidé 4. Partnerskaber og justeringer

10. Hvemer vi? • Hvadfår vi øje på? og hvordan vil vi arbejde? • Præsentation, udvælgelse og feedback • Her er voresprodukt!

11. Didaktisk elementCafemodellen Kriteriebaseret feedback mellem studerende: Feedback på (skrive) øvelse, oplæg mhp at lære fagets kritikformer gennem anvendelse Anerkendende feedback på processer, faser i projekter mhp at lære procesredskaber De studerende placeres i samarbejder, hvor de agerer kompetent og fagligt overfor hinanden indenfor klare rammer

12. Fokusgruppestarter samtalen med kort at præsentere sit emne Mediatorgruppe lytter aktivt til dynamikken mellem fokusgruppe og supervisergruppe Holder tid og beskriver samtalens bevægelser Supervisergruppe lytter aktivt, spørger anerkendende og bruger fokusgruppens svar som udgangspunkt for uddybende undersøgelser.

13. Didaktisk elementSKUB i praksis • Identificer en person der rummer et potentiale i forhold til jeres projekt, som I ønsker feedback fra.Måske har vedkommende indsigt i markedet, idéer til udvikling af projektet, økonomi/financieringskraft, erfaringer mv.Hvilke værdier har vedkommende som gør ham/hende interessant? 2. Hvordan gør du/I helt konkret. Hvordan vil I skabe kontakten? Hvordan er jeres tilgangsvinkel til personen? Hvad er vigtigt at betone ved projektet overfor netop denne person? Hvordan kan I forpligte kontaktpersonen, så kontakten kan tages op igen? 3. Hvad vil være overkommelige tab for jer i forhold til ejerskab af projektet? Hvad er I villige til at give køb på i projektet, eller dele af projektet? Snak hele vejen igennem åbent om hvilke modstande, forbehold og tvivl I måtte have.

14. Denne måde at arbejde på.. Ifølge en studerende Denne måde at arbejde på har været komplet ny for mig. Igennem hele min bachelor er jeg blevet skolet i at skabe en problemformulering eller en undren, hvorefter jeg gennem en analyse har konkluderet mig til et svar gennem en teoretisk værktøjskasse spækket med medieforskere, sociologer, filosoffer og andre kloge meningstilkendegivere, der kan underbygge ens påstande. Pludselig er det her, jeg og min gruppe, der bliver de bærende i projektet. Vi kan argumentere gennem vores egne oplevelser og i stedet for at fokusere på målet eller konklusionen har der været fokus på processen. Det har været lærerigt at prøve denne arbejdsmetode og jeg vil helt sikkert tage det med mig i mine videre projekter. Tid til tid i toget, 2010, side 68

15. Forudsætninger for læring: Ønskeat lære Gørenoget Finde mening Fåfeed back Ref: Dee Fink, 2003: CreatingSignificantLearningExperiences Forudsætninger for god undervisning: Stimulere ønsket om.. Organiserelæringsaktiviteter Hjælpe med at finde mening, mønster Givefeed back 3. Motivation og læring

16. Hvad virker i undervisning? Lærerens undervisningshandlinger er den faktor, som i størst udstrækning forklarer elevernes fremgang i læring og er vigtigere end fx klassestørrelse og niveauspredning Whatteachers do matters not whatteachersthinkthey do Ref: John Hattie, 2009: Visible Learning, og White & Harborugh, 2010: LearnerCenteredInstruction, Nordenbom.fl, 2008: Clearing House

17. det er personlige kvaliteter ved undervisningen – ikke ved læreren, der betyder noget. Det er bestemt ikke nogen banalitet….(…) uanset hvilken grundlæggende personlighed man er udstyret med kan man lære at give sin undervisning de personlige kvaliteter, der betyder noget for elevernes læring. Ref: Per Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer

18. Læreren bliver til-i mødet med praksis • Lærerens kunnen: faglige viden og didaktik - videnskompetence • Lærerens gøren: handlekompetence • Lærerens væren: fagpersonlige, relationskompetence Læreren underviser i sit fag og med sit fag Ref: H. Fischer, 2009: En lærer bliver

19. 4. Underviserens faglige opgave Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø

20. Motivation, tillid og anerkendelse • Positive erfaringer • Rollemodeller • Social anerkendelse og overtalelse • Personlig bevidsthed om egne reaktioner Ref: Kirketerp, 2011:”Foretagsomhedsdidaktik..”

21. 5. Innovation af uddannelseskultur Skoleudvikling baseret på fagligt meningsfuldt samarbejde ml kolleger • Indlejring af ny viden • Fornyet interesse for at eksperimentere • Mere reflekterede lærere Kollegiale læringsmiljøer er gode til at klare forandring Ref: Hargraves & Fullan, 2003: hvad er værd at kæmpe for – i skolen? Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i gymnasieskolen

22. Innovation af uddannelse og skolekultur Samarbejder mellem lærere forudsætter: • Faglig ledelse og personlig anerkendelse er afgørende for at kunne håndtere diversitet og forskellighed • Skolen er ramme om et pædagogisk og fagligt samarbejde

23. Ledelsens faglige opgave Ref: Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø

24. Innovation som mere adgang til fleres uddannelse • Skolen skaber rammer om aktivt samarbejde og læreprocesser • Skolen tager pædagogisk stilling og kvalificerer lærernes fagpersonlige kompetencer • Lærere samarbejder om at kvalificere rammer om aktive læringsaktiviteter • Skole, lærer og elev bidrager til et rummeligt og aktivt læringsmiljø

25. Referenceliste • Darsøe, 2011:Innovationspædagogik, Samfundslitteratur • Innovation i den nye læreruddannelse, 2009: IDEA/Selvstændighedsfonden • Tønnesvang, 2009: Skolen som vitaliseringsmiljø, Klim • Fischer, 2009: En lærer bliver til i mødet med praksis, Hans Reitzel • Fibæk Laursen, 2004: Den autentiske lærer, Gyldendal • Kirketerp, 2011: ”Foretagsomhedsdidaktik – Skubmetoden” in Entreprenørskabsundervisning, Aarhus Universitetsforlag • Hattie, 2009: Visual Learning • White & Harbourgh, 2010: LearnerCenteredInstruction, Sage • Illeris, 2007: Læringens teorier, Roskilde Universitet • Ramsden, 1999: Strategier for bedre undervisning, Gyldendal

26. Referenceliste • Hargraves &Fulham, 1994/2003: Hvad er værd at kæmpe for i skolen?, Klim • Leth Andersen & Tortzen Bager, 2011: Kollegial supervision som udviklingsredskab i uddannelseskulturer, Aarhus Universitetsforlag • Leth Andersen & Tortzen Bager, 2009: Kollegial supervision i gymnasieskolen, Arbejdspapir fra Center for Undervisningsudvikling, Aarhus Universitet • Tortzen Bager, Blenker, Thrane, Rasmussen, 2010: Entreprenørskabsundervisning – proces, refleksion og handling, Aarhus Universitet • Dee Fink, 2003: CreatingSignificantLearningExperiences, Jossey-Bass • Nordenbo, m.fl, 2008: Clearing House • Tortzen Bager & Blenker, 2008: ”Bevidsthed om læring” in Arbejdspapirer fra Center for Undervisningsudvikling, 2008-1, Aarhus Universitet