Studieforberedende skriftlighed

1. Rektor Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Studieforberedende skriftlighed

2. Intro Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

3. Samfundsmæssige behov i øvrigt Skrivning på uddannelser efter gymnasiet SRP SRO Da/Hi Synopsis Skr. eksamen i faget Skr. afleveringer i faget Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

4. Arbejdstidens bestanddele for en lærer med skriftligt arbejde i begge sine fag 20% 6% 36% 17% 24%

5. Det typiske billede Det er op til den enkelte lærer at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i skriftlighed, og lærerne er kun i ringe udstrækning orienteret om hvordan deres kolleger varetager dette arbejde. Hverken ledelse, faggrupper eller lærerteam spiller væsentlige roller i arbejdet med skriftlighed. EVA-rapporten, 2004 • Evalueringsgruppen anbefaler, at ledelsen og lærerne – • udformer fælles retningslinier for det skriftlige arbejde både i og mellem fagene. Det dokument, der udarbejdes, må gøres tilgængeligt på gymnasiernes hjemmesider og revideres løbende. • arbejder med fælles terminologi for at kunne tydeliggøre for eleverne hvor der er begrebsmæssige ligheder og forskelle i fagene. • EVA-rapporten, 2004 Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

6. Overordnet skrivekompetence ”Vi har ikke mødt eksempler på, at elevernes overordnede skrivekompetence har været udgangspunktet for lærernes eller ledelsernes argumentation.” ”Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen” Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

7. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Jurastuderende om sin gymnasietid(1. reformårgang) • Ingen introduktion til at skrive ’Vi skulle bare skrive og blev så rettet bagefter’ • Intet fællesskab (eller overførselsværdi) mellem fagene om det skriftlige • Ingen centralt udformede papirer fra skolen om fx synopsis eller SRP • Udelukkende enkeltfagligt perspektiv • Ingen erfaring med genskrivning/omskrivning • Ingen oplevelse af vejledning undervejs i skriveprocessen • ’Vi havde alt for mange afleveringer’ • ’Vi fik rettet fejl i tre år’ Set i bakspejlet fra jurastudiet ville jeg gerne have lært • at skrive kort, stramt og præcist (måske bare en halv side) • at skrive sammenfatninger af kompliceret stof (glad for ’abstract’) • at argumentere • at skrive upersonligt, akademisk

8. Fagovergribende kompetencebehov ”Det skriftlige arbejde ses alene som middel til at bestå en bestemt eksamen i et fag. Det ses ikke som et middel til at udvikle elevernes skrivekompetence og slet ikke som et middel til at udvikle deres studiekompetence.” ”Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen” Behov for at forbinde det enkeltfaglige perspektiv med den overordnede opgave at give eleverne et velfungerende skriftsprog til studier og arbejde. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

9. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium EVA-rapporten om skriftlighed i gymnasiet (2004) Anbefalinger • Ledelsen må spille en mere aktiv rolle • Ledelsen må i højere grad tage et overordnet ansvar for arbejdet med skriftlighed og sikre en fælles tilgang til arbejdet med skriftlighed på det enkelte gymnasium • Samarbejdet mellem lærerne skal øges • Samarbejdet i og mellem faggrupperne skal øges for at styrke arbejdet med skriftlighed og fremme gymnasiets fælles forståelse og praksis på dette område • Brug flere tilpassede opgaver • Lærerne bør variere opgaveformerne og bruge skriftlige opgaver som er tilpassede elevernes forudsætninger, og som motiverer eleverne • Styrk elevernes skriftlige kompetencer • Lærerne skal bruge en bred vifte af processkriveformer i undervisningen, fx tænkeskrivning, hurtigskrivning og genskrivning. Det er vigtigt, at lærerne vejleder og kommenterer både før, under og efter skriveprocessen og forklarer hvordan eleven kan nå bedre resultater.

10. var en klar bevidsthed om de nye intentioner med gymnasiets skriftlighed var en stærk ledelsesmæssig opmærksomhed på at udvikle nye procedurer for det skriftlige arbejde forelå progressionsplaner for det skriftlige arbejde på skolen var et udbygget kollegialt samarbejde om tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde, bl.a. med en arbejdsdeling mellem fagene i vid udstrækning blev brugt varierede opgaveformater blev brugt en vifte af forskellige evalueringsformer, herunder samtaler med elever eller elevgrupper med beslægtede problemer i vid udstrækning blev brugt formativ, fremadrettet evaluering var en praksis, hvor eleverne ofte modtog vejledning, mens de var undervejs med opgaven Ifølge 2005-bekendtgørelsen skulle man tro, at der på alle skoler -

15. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Skrivning på universiteterne Fagenes skriftlige genrer som • Natur eller • Kultur Efter David R. Russell (1991): Writing in the Academic Disciplines, 1870 – 1990 A Curricular History

16. ”Enten kan man skrive – eller også kan man ikke” Ethvert fag har en ’fagdiskurs’ – den skal (og kan) læres ”Det kan ikke være rigtigt, at vi skal til at lære dem at skrive” Det er en central del af faget at undervise i - og begrunde - fagets tekstkonventioner ”I øvrigt er det snyd, hvis vi skal til at fortælle dem, hvordan de skal skrive deres opgaver” Øvelser og træningsopgaver er nødvendige skridt på vejen i alle fag Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

17. Skrivning er en elementær færdighed, som skal være tilegnet og på plads før videnskaben (kan man skrive, kan man skrive i alle fag) • Kravene til fagets skriftlige genrer er underforståede og uformulerede, ’naturlige’ og ubevidste. • Hvis man forstår fagets indhold til bunds, giver formen sig selv. Ofte begrænser lærerens kommentarer sig til indholdet. • Der hersker en opfattelse af, at skrivning er en ubesværet og direkte afspejling af tanken eller virkeligheden. • Den ideelle studerende tilegner sig ubesværet fagets retoriske traditioner • Hvis en studerende skal have forklaret, hvordan man skal skrive i faget, må han/hun være fagligt meget svag. Og vi er på vej mod en uforsvarlig niveausænkning • Der arbejdes med komplette opgaveformater fra første dag. • Om nødvendigt skrivekurser varetaget af The English Dept. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Antagelse 1 Natur

18. Eleven skal indføres i fagets skriftlige kultur sideløbende med og som en del af undervisningen i faget • Fagenes skriftlige paradigmer skal læres • Skrivning skal tilegnes forfra i nye faglige sammenhænge • Konventionerne skal gøres eksplicitte, trænes og forklares (af faget selv, ikke the English Department!) • Udtrykssiden er en del af det faglige indhold – såvel indhold som udtryk kommenteres derfor af faglæreren • Skriftligheden tilegnes som en progression fra det enkle til det komplicerede • Nødvendige delkompetencer øves særskilt • Der arbejdes med mange forskellige skriveformater Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Antagelse 2 kultur

23. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

24. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

25. MÅL: At eleverne kender til og kan skrive inden for koderne i faglig skrivning ”Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der alligevel godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene.” Ellen Krogh Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

26. ”Alle faglærere kan med præcision slå ned på brud på fagdiskursen, og de fleste har omfattende erfaringer med undervisning i skriftligt arbejde i faget og vejledning i store akademiske opgaver. Men derfor kan der alligevel godt være langt til at kunne beskrive, forklare og begrunde diskurser og genrer i fagene.” Ellen Krogh Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

27. Genreskrivning ”[Bl.a. den australske genreskole] har fundet frem til, at eleverne har brug for en langt mere eksplicit undervisning i, hvordan de skal skrive fagtekster. I denne proces står læreren som den centrale skikkelse, der skal vise eleverne, hvordan de skal skrive, og det gør han eller hun blandt andet ved at starte med både genreundersøgelser og skrivning som en fælles aktivitet, inden den individuelle skrivning sættes i gang.” Sophie Holm Strøm, Sct. Knuds Gymnasium Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

28. Genreskrivning ”[Bl.a. den australske genreskole] har fundet frem til, at eleverne har brug for en langt mere eksplicit undervisning i, hvordan de skal skrive fagtekster. I denne proces står læreren som den centrale skikkelse, der skal vise eleverne, hvordan de skal skrive, og det gør han eller hun blandt andet ved at starte med både genreundersøgelser og skrivning som en fælles aktivitet, inden den individuelle skrivning sættes i gang.” Sophie Holm Strøm, Sct. Knuds Gymnasium Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

29. Lektor EriksenDen rutinerede stileretter ”(…) på bunden af dette slid med stilene ligger en glæde, som aldrig helt fortager sig. Det er den gode følelse af at være den, som ved det rigtige, være den som dømmer, uden fare for selv at blive dømt. I sine aftentimer kan han sidde med en kop kaffe og en snadde og nyde den hemmelige glæde, mens kuglepennen arbejder rask og sikkert. Det kan minde om en slagter, når han parterer, eller en fisker som renser småtorsk: Et snit her, et langt risp her, to stik i maven. Han kapper skæmmende udvækster af, parterer alt for lange sætninger, renser ud i tågetale, skærer igennem urimelige påstande. Den rensede fisk lægges til side. Prisen fastsættes med det samme. Han klarer en middel stil på 12-15 minutter.” Af Rolf Sagen: Finne seg ei grein, 1980 (CJ’s oversættelse) Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

30. Foto: Flyguys.net Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

31. Fortæl mig hvad du forventer af mig Giv mig mulighed for at udføre det Fortæl mig hvordan det går Hjælp mig, hvor det er nødvendigt Bedøm min indsats retfærdigt Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Normal forventning til fair bedømmelse

32. Opgaven Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

33. ”Vi skal lære eleverne at skrive - i stedet for gentagne gange at konstatere, at det kan de ikke.” Eva Heltberg Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

34. Al nyere skrivedidaktik viser, • at vejen til bedre skrivere er - • Vejledning undervejs • Bevidsthed om sproghandlinger og genrer • Fokuseret træning i delkompetencer • Tekstrevision og respons • Eva Heltberg Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

35. Fokus i denne sammenhæng Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

36. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

37. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Gymnasiet har andre formål end de faginterne skolegenrer • Beherskelse af et sagligt, argumenterende sprog i skrift og tale • Argumentation, dokumentation, ræsonnement, logisk tænkning og fremstilling • Fælles mål (uanset fag): • Sproglig korrekthed • Klart sprog, sproglig præcision og økonomi • Opøvelse af sikker og nøgtern sagsfremstilling med blik for relevante sammenhænge • Tydelig skelnen mellem redegørelse for andres synspunkter og personlig vurdering • Beherskelse af korrekt citat- og henvisningsteknik • Evne til formidling med bevidsthed om målgruppen

38. skrive i et velfungerende og korrekt dansk skriftsprog skrive i gængse fremstillingsformer, formater og genrer sammenfatte komplekse problemstillinger i kort form afgrænse en problemformulering, indsnævre den og skære den til, så den samler sig om ét argument strukturere og disponere (holde fokus, følge en linje fra problemformulering til konklusion) dokumentere en undersøgelse i form af præcise, faglige iagttagelser henvise korrekt til andre fremstillinger, kilder og litteratur revidere, stramme og omskrive, indtil helheden er klar og vægtningen hensigtsmæssig Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Vi ønsker vel alleat en student skal kunne - Fagene kan stå sammen om denne opgave uden at gå på kompromis med det faglige Denne opgave kan ikke deponeres hos dansklæreren

39. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Skriftlighedsbegrebet udvides • Interaktive tekstformer • Mail, Chat, SMS • Bullet-formidling • Opsummeringer • Sammenfatninger • Notater • Pixiudgaver af kompliceret stof • PowerPoints • Synopser • Mind maps • Talepapirer • Formidlingsopgaver til defineret målgruppe • Multimedier(kombination af tekst, foto, video og lyd) Udnyttelse af et bredere genre- og medieregister De fleste fags vejledninger nævner allerede i dag sådanne muligheder

40. Det metodiske Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

41. Skriv stikord Skab overblik Fokusér og disponér Skriv et brudstykke Forbedring Finpudsning Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

42. Skriftlighed på studierne Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

43. dokumentation af en undersøgelse af et fagligt relevant problem ved brug af fagets metoder og teorier med det formål at overbevise en fagfælle om rigtigheden af undersøgelsens resultater og konklusion i en fremstilling som er acceptabel i det faglige diskursfællesskab. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Den videnskabelige undersøgelse er en Stray Jørgensen og Rienecker (red.): Studiehåndbogen, 2009

44. Tilstedeværelsen af en problemformulering (eller tese) En opgave kan ses som ét argument Opgaven bygger på fagenes litteratur og kilder, på fagenes redskaber, nemlig teorier og metoder og dermed også de begreber og definitioner man henter fra fagenes litteratur Opgavers tekstelementer kan beskrives som et sæt fremstillingsformer Opgaver struktureres og disponeres efter videnskabelige undersøgelsers strukturer Opgaver på videregående uddannelser skal skrives på et korrekt og akademisk dansk skriftsprog. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium Karakteristiske træk ved en akademisk opgave Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

45. Introduction Methods Results And Discussion Claus Jensen, Faaborg Gymnasium De faste afsnit i en naturvidenskabelig undersøgelse IMRAD Stray Jørgensen & Rienecker: Studiehåndbogen (2009)

46. Akademiske fremstillingsformer • Perspektivering • Vurdering • Argumentation • Refleksion • Diskussion • Forklaring, fortolkning • Sammenligning • Kategorisering/klassifikation • Analyse • Definition • Redegørelse • Beskrivelse • Referat/resumé/abstract • Parafrase • Citat Efter Den gode opgave (2005) Kan heldigvis trænes hver for sig før de forbindes til det store svendestykke. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

47. Komplekse fremstillingsformer Enkle fremstillingsformer Efter Den gode opgave, 2006 Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

48. Håndværket Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

49. Frances Benjamin Johnston (1899): Students in a bricklaying class. Claus Jensen, Faaborg Gymnasium

50. Sammenfatninger, abstracts, notater Vægt på præcision og sproglig økonomi Fra stikord til problemformulering Vægt på præcision og sproglig økonomi Struktur og sammenhæng Adskillelse af redegørelse og vurdering Citatteknik, dokumentation, henvisning Hvordan plagiat undgås www.stopplagiat.nu Tekstrevision og respons Claus Jensen, Faaborg Gymnasium mindre Øvelsesopgaver