Lev Manovich How Media Became New

1. Lev ManovichHow Media Became New 1. Sampling • Alt digitalt medieindhold kan beskrives formelt (dvs. matematisk) • Medieindhold kan derfor manipuleres algoritmisk (f.eks. med et automatisk filter) og programmeres • Non-digitale data er ”kontinuerlige” – de har ingen opløsning (eksempler?) • Digitalisering sker ved en sampling • Der opstår en opløsning, baseret på samplingen • Kontinuerlige data bliver derfor til diskrete data (distinkte/afgrænsede enheder, fx pixels, scripts)

2. Lev ManovichHow Media Became New 2. Modularitet • Digitalt indhold er modulært opbygget • De fleste digitale medieprodukter er sammensat af ”bundter” af diskrete data (fraktalstruktur) • Indhold kan skilles ad i de oprindelige data og sættes sammen i nye bundter -> nye objekter • Modularitet kan forstås som ”objekter” som kan erstatte hinanden og sættes sammen (fx til film) • WWW er i essensen modulært opbygget

3. Lev ManovichHow Media Became New 3. Automatisering • Indhold der eksisterer som moduler kan manipuleres individuelt -> brugerskabt indhold • Dette kan gøres automatisk og programmatisk (regelbaseret) • Indhold lagres ofte i databaser som ”assets” • Internettet er én stor distribueret database hvor indhold skal søges frem efter præferencer • AI styrer avatarer i computerspil i en afgrænset kontekst (fx løb, stop, skyd)

4. Lev ManovichHow Media Became New 4. Variabilitet – den evige beta • Indhold kan genskabes i mange variationer (versioner) af objekter og diskrete data -> custom • (Design)processer bliver komplekse og usynlige og foretages ofte af en computer -> trial & error • Indhold lagres i databaser og præsenteres alt efter hvordan man tilgår dem -> individuel tilpasning, flere interfaces til data, menuer, linkstruktur • Indhold opdateres hele tiden og kan skaleres i informationstæthed (fx Google Maps zoom)

5. Lev ManovichHow Media Became New 5. Transcoding –> oversættelse til et andet format • Et computerbillede er på den ene side en del af et menneskeligt kulturelt virkelighedslag (fx novelle, leksikon, historieplot, komedie) • Men på den anden side også et rent matematisk fænomen (fx tal, proces, datapakke, sortering) • Computerens ontologi former det kulturelle lag og de genrer og anvendelsesmåder der opstår (fx interface design der ”mimer” tidligere teknologi) • Og vice versa (fx nye behov udvikler computerens struktur) • Forslag til sprogligt skift: Fra medieteori til softwareteori

6. Jay David BolterRemediation and the language of news media

7. Jay David BolterRemediation and the language of news media Centrale begreber hos Bolter - I • Remediering!! sker hele tiden i kreativ praksis • Evig konkurrence mellem forskellige medieformer og praksisser med sociale, økonomiske og ideologiske dimensioner • To samtidige medie-idealer / forsker-”lejre”: • Immediacy (nærvær), Presence (tilstedeværelse), Transparens (gennemskuelighed) • Mediet skal udslettes fra oplevelsen, autenticitet, stræben efter intensitet (”medie-naturalisme”)

8. Jay David BolterRemediation and the language of news media Centrale begreber hos Bolter - II • Hypermedialitet (refleksivitet, hybrid, form) • Mediet er tydeligt som medie og gør opmærksom på sig selv • Postmodernitet (Neo-avantgarde, videokunst, minimalisme sætter form på dagsordenen)

9. Jay David BolterRemediation and the language of news media Centrale begreber hos Bolter • To klassiske forskerspor: Det litterære/narrative (mainstream) og billedkunst (avantgarde) • Essentialisme-kritik – er egenskaberne iboende i selve teknologierne eller skabes de kulturelt? (Humaniora. vs. Naturvidenskab, McLuhan ”hot” and ”cool” media, Manovich ”five priciples” => ’code view’) • Og kan man derfor læse den ”korrekte” mediebrug ved at se på mediet? • Et tredje spor: ’Interface view’ (brugerniveau, hybrid, mangfoldigt, effektorienteret)

10. Patrice FlichyNew Media History

11. Patrice FlichyNew Media History Om relationen imellem teknologi og samfund • Historien om information/kommunikation kan fortælles på mange måder! (non essentialist) • Den teknologiske udvikling er ikke lineær • Teknologi kan ikke forstås uden at studere anvendelse og historik • Centralt: Hvad driver teknologisk udvikling?

12. Patrice FlichyNew Media History Produkter opstår i netværk – og ofte ’nedefra’ • Det er ikke altid mediets/teknologiens essens, der afgør om det bliver en succes. • Et medies succes er baseret på at flere grupper ser deres behov opfyldt af dets realisering • ”Aggregation of interests” • Derfor kan den bedste teknologi sagtens fejle (fx videodisk vs. VHS) • De mest succesfulde medier (el. platforme) er ”grænseobjekter” (boundary objects), går på tværs af domæner (fx smartphones, internet, tv)

13. Patrice FlichyNew Media History Path dependency • På lang sigt udvikles teknologi non-lineært • Der træffes løbende en række små valg • Men når de er vedtaget af mange, så bliver de stabile og svære at ændre • På den måde kan utopier blive indlejret i teknologierne • Og på langt sigt kan valgenes konsekvenser være helt uforudsigelige

14. Patrice FlichyNew Media History Utopierne som styrende • Udviklere af teknologier forsøger at realisere samfundsutopier (”hackere og revolutionære”) • Pointe: Innovation er ofte drevet af en indlejret kritik af det bestående (fx ”information wants to be free”-tankegangen der blev grundlaget www) • Utopier er metaforer om den ideelle brug, som teknologien inspirerer til • Men, når de er skabt, styrer de designet af de nye teknologier, som derfor igen må bryde ud

15. Patrice FlichyNew Media History Utopierne har vi altid haft • Langbølgeradioen satte lignende ideer i gang som nettet gjorde – om frihed og nærvær • Og utopien blev derpå styrende for teknologiudviklingen af radiomediet • Sker især når der findes en teknologi, som lover noget den ikke helt kan holde! • Babbages maskine er et godt eksempel!

16. Øvelser Dagens øvelser falder i tre dele: • 1) Fortsæt med de spørgsmål fra sidst, som I evt. ikke nåede.2) Gennemfør 2 læsegruppeinterview ud fra Manovich, Bolter eller Flichy.3) Nye spørgsmål til Danmarksindsamlingen, jf. Manovich, Bolter og Flichy. • Hver gruppe uploader en kommentar med besvarelsen.

17. Øvelser Nye spørgsmål til Danmarksindsamlingen: • Hvilke former for brugerskabt indhold kan I identificere i Danmarksindsamlingen på tværs af platforme, jf. Manovich begreb Automatisering? • Kan I finde eksempler på individuel tilpasning af indhold i Danmarksindsamlingen, jf. Manovich begreb Variabilitet? • Hvordan afspejles Bolters begreber Immediacy (nærvær, gennemsigtighed, naturalisme, mediet udviskes) og Hypermedialitet (refleksivitet, mediet/formen er tydelig) sig i Danmarksindsamlingen?

18. Øvelser Generelt om medieutopier • Lav en tidslinje for ibrugtagen af: telegraf, telefon, papirtryk/trykpresse, grammofon, radio, tv, cd, computer, internet, elektricitet, film, tv, båndoptager, mobiltelefon, ipad, video, kamera, digitalt kamera, smartphone. • Hvilke utopifortællinger omgærder de forskellige teknologiers udvikling? Og er der forskel på de utopier der drev udviklingen af ældre teknologier og de allernyeste? (fx mobil, ipad) • Hvordan kan man forstå begreber som f.eks. sociale medier som utopiske? • Hvilke idealer om Presence har vores forskellige medier, jf. Flichy? • Hvilke essentialismer oplever I i dagligdagen, jf. Flichy?(dvs. forsimplede/liniære forklaringsmodeller og årsagssammenhænge på mediefænomener)